Skomageren og gårdmandsdatteren

At skomager Niels Nielsen og gårdmandsdatteren Dorthe Marie Mogensen blev gift, blev af nogen anset for noget af en mesalliance. De boede i Hvilsom og fik her 4 børn.

Niels Christensen (1855-1936) og Dorthe Marie Mogensen (1871 – 1923) flyttede på et tidspunkt fra Simested til Hvilsom, hvor han boede til sin død. Dorthe Marie var fra den store selvejergård Gundestrup.

Kirstine Olsen, KristenLønsgaard, Niels Kristian Christensen og Johannes Christensen
Kirstine Olsen, KristenLønsgaard, Niels Kristian Christensen og Johannes Christensen

Niels og Dorthe Maries fik fire børn – 3 sønner og en datter.

 

Kristen Lønsgaard

Den ældste søn blev i 1893 døbt Kristen Nielsen Christensen. Han var udlært murer og skiftede navn til Lønsgaard, mens han var ansat som togfører hos DSB. Med sin anden kone, Lydia Marie Hambæk, havde han fire børn.

Kirstine Olesen

Datteren Kirstine (f. 1896) var husbestyrerinde for sin far til hun blev gift med Niels Christian Olesen (f. 1896) i 1932. Året efter fik de deres eneste barn, Bendt Olesen, der var vognmand i Viborg.

Johannes Christensen

Næste søn Johannes Christensen (1901 – 1991) var amtsvejmand i Handest. Hans børn tog deres mors efternavn, Lambæk, også stavet Lambek.

Niels Kristian Christensen

Yngste søn var min farfar, Niels Kristian Christensen (1907-1966), der var brugsuddeler i Vejby ved Limfjorden og købmand i Århus. Han blev gift med Cæcilie Marie Iversen og fik fire sønner.

Fars farfar

Niels Christensen var min oldefar http://www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=41899.&srch=Niels%20Christensen……..

Reklamer

Da Huus forsvandt

Tilnavnet Huus kendes i min fars familie fra midt i 1600-tallet, indtil det forsvandt med min fars oldefar. Nogle grene genoptog dog senere navnet.

Der synes at være tætte familiebånd mellem de forskellige grene af Huus-slægten i Vesthimmerland. Det fremgår af oversigter over mænd indkaldt til militærtjeneste (Lægdsruller), jordebøger, skattelister og så videre.

Den ældste kendte af mine Huus-forfædre var Anders Huus (1689-1746), som var gårdmand i Østerbølle og gift med Maren Pedersdatter (1679 -1746) fra Glerup i Vesterbølle.

Hun var datter af Poul Jensen Dalsgaard (ca. 1625-1702) og Inger Nielsdatter (ca. 1645-1720). Han var fæster af Dalsgaard i Bystrup, Gedsted sogn fra omkring 1665 til ca. 1687 da han flyttede til Glerup i Vesterbølle sogn, hvor han overtog gård nr. 6.

Ved Poul Dalsgaard begravelse skrev præsten i Glerup Kirkebog: ” en ærlig og trofast dannermand og god sognemand”, begraven i sit alders 75 år, 2 måneder gammel.”

Maren Pedersdatters morforældre, Niels Christensen Svier og Bendid Pedersdatter og deres fædre Christen Siver og Peder Andersen, var alle fra Gedsted Sogn i Viborg Amt.

Peder Huus

Anders Huus blev efterfulgt på gården af sin søn, Peder Andersen Huus (1711 – 1788), som var gift med Sophie Nielsdatter (1725-?). Hun var tilsyneladende gårdmand Niels Christensen (1674 – 1743) og Anna Nielsdatters eneste barn.

Hvam_Peder_Huus
Peder Huus’ gård i Hvam

Niels Huus

Peder Huus’ ældste søn, Niels Pedersen Huus (1748 – 1826),  blev gift med Ingeborg Christensdatter (1753 – 1812) fra Hvam, hvor han blev gårdmand. Hendes baggrund kendes ikke på grund af den manglende kirkebog.

En af de andre sønner, Søren Pedersen Huus (1764 – 1808), blev gift med sin halvkusine, Gertrud Christensdatter Huus (1773 – 1808).

Simested_Niels_Nielsen_Huus

Gårdmænd i Simested

En af Niels Huus´sønner, Niels Nielsen Huus (1778 – 1848), var gift med Mette Sørensdatter (1780 – 1852) fra Simested, hvor han blev gårdmand.

Hun var datter af sognefoged og gårdmand Søren Sørensen Østergaard (1750 – 1833) på Gammelgård. Gården havde han overtaget efter sin far, Søren Christensen (1715 – ca. 1774), der var søn af Søren Christensen (1715 – ca. 1774) og Mette Jensdatter (1712 – 1774).

Niels_Nielsen_Huus
Niels Nielsen Huus begraves, 76 år gammel

 

Sørens forældre var Christen Sørensen (1674-1753)  og Kirsten Jensdatter (1673-1741), og Mette var datter af gårdmand i Skedshale i Simested Sogn, Jens Jepsen Schiedshale (1676-1756), hvis far var Jeppe Madsen (d. 1735). Hverken hendes mors eller farmors navne kendes.

Søren Østergaard var gift med Vibeke Andreasdatter (1745-1816), som var datter af Andreas Andreassen Skrædder (1717-før 1782), skrædder i Hverrestrup i Simested Sogn, og hans anden kone Kirsten Thomasdatter (1711 – 1782), hvis far, Thomas Maltesen (d. 1768), var gårdmand i Simested.

Simested_Gårdhus_Østergård
Søren Østergaards gårdhus i Simested

Huus ude af kilderne

Niels Huus og Mette Sørensdatter blev gift i januar 1812 efter trolovelsen tre måneder før:

1811 d. 16 oktober meldte ungkarl, Landvæsensmand Niels Nielsen af Hvam, at han ville ægte pigen Mette Sørensdatter i Simested, heri intet

Vitterligt for til Hinder, som Vidnerne tillige at de begge i ungdommen har haft de naturlige Kopper.

Deres eneste søn, Christen Nielsen (1825 – 1893), er den første, hvor tilnavnet Huus ikke findes i kilderne, men da en af sønnerne senere brugte det, har det sandsynligvis stadig været i brug.

Christen_Nielsen_f_1825
Christen Nielsen døbes i Simested i 1825 uden at tilnavnet Huus er nævnt.

Christen var skomager i Simested.  Han var født tre år før Danmark fik sin første dåbsforordning, hvor det blandt andet fremgik, at alle børn herefter skulle døbes “ei alene med fornavn, men og med det familie- eller stamnavn, som det i fremtiden bør bære.”

Forordningen var meget løst formuleret og overlod meget til de enkelte familier og lokale skøn, og det betød at der ikke kom den ønskede ensartethed i navgivningen – søskende kunne have forskellige efternavne.

Derfor blev dåbsforordningen indskærpet i 1856, hvor det fremgik, at familienavne skulle gå i arv fra generation til generation. Samtidig fik præsterne ordre om altid at døbe børnene til det efternavn, deres fader havde.

Det betød, at de udbredte sen-efternavne blev næsten altdominerende, fordi der nu var lukket for en løbende tilgang af tilnavne og stednavne. Og det ser ud til, at præsterne i de sogne i Vesthimmerland, hvor Huus-slægten boede, har været særligt opsatte på at undgå kaldenavnene, der i en periode helt forsvandt ud af kirkebøgerne.


Slægten Huus
Slægten Huus

Huus igen hos to af sønnerne

Christen Nielsen var gift med Anne Kirstine Olesdatter (1826 – 1900), hvis far var Ole Christensen Støttrup Back (1776 – 1847).

Og på trods af navneforordningen kom børnene til at hedde Christensen og ikke Nielsen – også pigerne. Kun en enkelt ses i kilderne med tilnavnet Huus, nemlig Søren Christensen (Huus) (1860-1926), der var skomager i Simested som sin far og storebror.Flere af efterkommere brugte også tilnavnet, og hans nulevende efterkommere har Huus som efternavn.

En anden bror, Ole Christensen (1857-1937) var urmager i byen. Herudover var der tre søstre, hvor den ældste må være død som barn.

 

Farfars farfars farfar

Anders Huus var min 4x tipoldefar www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?

x=&person=49964.&srch=Anders%20Huus……..

Kilder

Karlo Andersens Arkiv
Hans Kristian Christensens nedskrevne barndomserindringer
Folketællinger
Kirkebøg

Den gamle enestegård Vester Gundestrup

Vester Gundestrup lå langt ude på heden i Hvilsom Sogn, uden for landsbyen – deraf betegnelsen enestegård. Gården var i samme families eje i fire generationer fra 1789 til 1891.

1866 overtog Kirsten Nielsen gården Vester Gundestrup, Matrikel 5 i Hvilsom sogn, som fjerde generation på gården.

Skøde af 30/51866, læst 31/5 1866 fra Niels Nielsen i Vester Gundestrup til hans datter Kirsten Nielsen på:

”a, min efter skøde af 15/2 1838, læst 15/11 1838 ejende gård Vester Gundestrup i Hvilsom sogn af hartkorn 2•4•0•2¼, med tilliggende jorder, bygninger, besætning, redskaber og løsøre med undtagelse at et chatol med skab som tilhører min søn Niels Nielsen.

 b, den mig tilhørende andel i natr. 25 Hvilsom af hartkorn 0•0•3•¾, og ejes foruden af mig af ejerne af nr. 2-12 og 14-22 i Hvilsom, og bemærkes, at min ejendomsret er begrundet i mit skøde af 16/6 1838, læst 7/3 1839, og

 c, den mig efter adkomstdokument læst 31/7 1851 tilhørende og på Stenild bys ejendom beliggende engareal matr. 25 af hartkorn 0•0•2•2¾.

Købesum 1300 rdr foruden aftægt til mig og min nuhavende hustru i vor levetid af kapitalværdi 1000 rdr.”

Hendes oldefar, Niels Thomasen “forhen boende i Snæbum sogn i Bjerre herred”, købte gården i 1789 for 398 rigsdaler. Hendes farfar, Niels Nielsen Thomsen (1768 – 1850), overtog gården ved skøde af 13/6 1796 Vester Gundestrup for 198 rigsdaler samt aftægt til forældrene. Næste generation var hendes far, Niels Nielsen Gundestrup (1802 – 1867), der fik gården overdraget ved skøde af 15. februar 1838.

Gammel selvejergård

Vester Gundestrup var i lang tid Hvilsom sogns eneste selvejergård. Gården var fra gammel tid en ”enestegård” i Hvilsom sogn, uden fællesskab med nogen af sognets byer.

Sammen med tvillingegården Øster Gundestrup lå den langt ude på heden, på grænsen mellem Hvilsom og Snæbum sogne.

slaegt1
Kirsten Nielsdatters familie (Klik for at forstørre)

Vester Gundestrup nævnes første gang 1580, da gården erhverves af Kronen. 1664 afstår Kronen Hald slot med underliggende gods, bl.a. Vester Gundestrup, til familien de Lima. I 1688 er Vester Gundestrup ødegård. 1724 er gården ejet af etatsråd Møinichen.

Af vurderinger til brandforsikring ses, at gården i 1805 havde 3 længer. Et langt hus mod nord, hvor der var bolig i den østlige ende og kohus og lade i den vestlige ende. Mod vest en længe til stald m.v. og mod syd en længe til lade m.v. I 1829 har gården fire længer, hvoraf længen mod nord nu alene er stuehus.

Den Niels Nielsen, der nævnes i skødet, var Kirsten Nielsens yngre bror, Niels Gundestrup (1851-1908), som først var gift med sit næstsøskendebarn Christiane Christensen fra Hvilsom og anden gang med Helmine Gertrud Jensen. Han var murer, snedker, husmand i Korsø og detaillist. Der var også en ældre søster.

Overdraget til ægtemand

Samme år, som hun overtog gården, giftede Kirsten Nielsen sig med Mogens Pedersen, som hun overdrog ejerskabet af Vester Gundestrup til.

Efter hendes død giftede han sig med Kirsten Andersen, der efter hans død fik adkomst til gården den 19. marts 1891. Samme dag tinglyses vielsesattesten som adkomst for Niels Nielsen, som havde Vester Gundestrup til 14, juni 1917, hvor han solgte gården til Martin Jensen, og selv overtog et mindre husmandssted i Tollestrup.

 Farfars farmor og farfar

Kirsten Nielsdatter – oprindelig døbt Kjersten Nielsdatter (1845 – 1883) og Mogens Pedersen var mine tipoldeforældre

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=41909

Kilde:
Baseret på optegnelser i Karlo Hansens Arkiv.

En gård i to sogne på heden

Hedebonden Niels Thomasen overtog 1748 sin første gård efter sin første svigerfar og overlod den senere til svigersøn. Efter en kort periode som husmand købte han gården Vester Gundestrup som selvejer. Ud over kirkebøgerne udgør skifteprotokollen og skøder kilderne til hans livsforløb.

Horsens Hospital
Horsens Hospital

Niels Thomasen overtog ved fæstebrev af 4. juli 1748 gården matrikel 7 Snæbum efter hans første kones far, Jens Michelsen. Gården hørte under Horsens hospital indtil den 1761 blev overtaget af Skovsgaard gods.

Gården blev 1785 overdraget til svigersønnen Jens Laursen, der var gift med Anne Nielsdatter (f. 1755). Han købte i stedet et husmandssted og i 1789 selvejergården Vester Gundestrup i Hvilsom Sogn, som han overdrog til sin søn, min tiptiptip-oldefar, Niels Nielsen Thomsen i 1796.

Gift tre gange

Niels Thomasen var gift tre gange. Jeg nedstammer fra hans tredje kone, Ane Christensdatter, hvis baggrund er ukendt. Niels og Ane fik 4 børn sammen. Muligvis er det kun sønnen Niels, der blev voksen.

Hans første kone, Ane Jensdatter var død 1749. Senere samme år blev han gift med Anne Pedersdatter (1724-63), som han fik 6 børn med. Tilsyneladende blev kun 2 døtre voksne.

Børnene nævnes i skiftet efter Ane Jensdatter, men deres navne er ikke nævnt. Det fremgår, at en datter havde ophold hos sin moster, Maren Pedersdatter, i Øster Gundestrup. Det er sandsynligvis Anne, der senere bliver trolovet i Gundestrup.

Den ældste søn og en datter boede hos deres morbror, Poul Pedersen, i Stenild. Det må være Peder og formentlig datteren Maren. De to yngste sønner og en datter blev hos faeren. Det vil sige Thomas og Jens, og sandsynligvis den yngste datter Mariane.

Snæbum By
Snæbum By

Skiftet viser, at der var tale om en velhavende landbofamilie.

Skifte efter anden kone

Anno 1763 d. 5te October Indfandt sig paa Ejerens Velædle Hr. Forvalter Hans Thoresens Vegne, Otto Hansen Vilsbech Skoele Holder i Sciellerup(?) udi Stervboen hos Niels Thomesen i Snæbum, for der at Registere og Vurdere dets(?) forefindende og der …. een Lovlig Skifte Imellem Hands afdøde Hustrue Anne Peders Daatter medaflede(?) Børn eller arvinger, Navnl. 3 Sønner og 3de Døttre Som alle ere Smaae og uopføete, Hvoraf den eene Søn og eene Daatter er Hos Morbroderen Povel Pedersen i Steenild og den anden Daatter hos Sin Moster Maren Pedersdaatter i Gundestrup. Ved forretningen Var overværende som Formynder paa Børnenes Vegne Fornevnte Morbroder Povel Pedersen af Steenild og Farbroderen Jens Thomsen af Handrup For Deres Tarv at Observere, Som Vurderings og Vitterligheds Mænd Niels Michelsøn og Niels Andersøn begge af Snæbum Som var Samme Stæds overværende i Dag blev da forrettet som følger.

Ane_Pedersd_1
Horsens Hospital

I Stuen.
1 Fyr Bord med Kors foed
2 Smaae Dito 24 Sk, 2 gl. fiel bencher 4 Sk er
1 gl. Fyr-Kiste med Hengsler og Laas
1 gl. Fyr Skrin med Dito Hengsler og Laas
1 Stor Eegeskab 3 rdr, 1 lidet Heng Dito 3 Mk
2 gl. træe Stoele med Hynder
1 Fyhr Senge Sted med Striberet om Hæng
1 gl. Rød Stribed olmerdugs over Dyne
1 Vadmels under Dito 1 rdr, 1 Vadmels Hoved Dito 3 Mk er
2 Smaae Dito 3 Mk, 2 gl. Blaargarns Lagner 2 Mk er
1 Fyr Sengested med Blaae Drejels omhæng
1 grøn Stribet olmerdugs overdyne
1 Stribed Vadmels under Dito
1 Blaae Stribed Bolster under Dito
2 Bolster Hoved Dito
1 Stribed Vadmels Hoved Dito
2 Nye Hørgarns Lagner
1 udskud Seng Hvor udi fandtes
1 Graae Vadmels overdyne 2 Mk 8 Sk, 1 gl. Vadmels under Dito
2de Smaae gl. Stribede Puder 12 Sk, 1 Graae Vadmels Dito 1 Mk
2de Blaargarns Lagner 2 Mk, 1 Jern Bieleger 9 rdr er
1 Messing Fad 1 Mk er

I Kameret.
1 Eegeskab 4 Mk, 1 Mindre Dito 2 Mk, 1 Halvtønde 3 Mk er
1 Mindre Dito 24 Sk, 1 gl. træ=Skieppe med træegjord 6 Sk er
2de gl. Gryn Løbe 8 Sk, 1 Flatte 4 Sk, 3de Solde 24 Sk er
1 Sild fierding 4 Sk, 1 Spind Roch 2 Mk 8 Sk, 1 træe Vegt 4 Sk er
4 Seche 10 Mk, 1 Hægel 4 Sk, 1 Kierne 6 Sk er

I Brøgerset.
1 Eege Kar 3 Mk, 1 Bær=Kar 1 Mk, 1 Spand og 1 Strippe 1 Mk er
1 Standtønde 8 Sk, 1 gl. Kobber Kieddel 4 rdr er
1 gl. Jern Pande, og en Dito Rist 2 Mk, 1 Eegefierding 1 Mk er
1 Ildforch 8 Sk, 1 gl. Skovel 2 Mk er

Dend Sl. Koenes Kiste.
Hvorudi fandtes 1 gl. Sort Kiol 3 Mk, 1 Brun Dito 4 Mk
1 Dito 5 Mk, 1 Sort Dito 4 Mk, 2 Røde Saxes Skiørter 2 rdr 4 Mk er
1 Grøn Dito 4 Mk, 1 Brun Dito 3 Mk, 1 Stribet Dito 2 Mk er
1 Rye Kloche 4 Mk, 1 Vadmels Dito 3 Mk, 1 Kaabe 1 rdr er
1 Dito 5 Mk, 1 Grøn ulden ? trøje 4 Mk er
1 Blaae Cartuns Dito 3 Mk, 1 Blaae Stoffers Dito 3 Mk
1 Rød Klædes Dito 4 Mk 8 Sk, 1 Blaae Dito 24 Sk, 1 Brun Dito 24 Sk er
2 Kallemaches Liv 2 rdr, 1 Kallemaches Liv med Ermer 2 Mk er
2 Røde Dito 4 Mk 8 Sk, 2 brogede forklæder 4 Mk, 1 Sort fløyels Hue 3 Mk
3 gl. blaae Dito 3 Mk, 2 Kramlærrets Forklæder 1 rdr, det Smaalinnet 2 rdr

I Gaarden.
1 Beslagen Vogn med Behørende Reedskab Sampt Skrav og Leeder med Læs Stang 16 Mk
2de Møg Vogne 9 rdr, 1 Plov med Behørende Reedskab 10 Mk
1 Forch 10 Sk, 3 Jern Grebe 3 Mk, 2 Høeleer dend eene med drag 10 Mk
1 Lyng=Lee 20 Sk, 1 Øxe 1 Mk, 1 Baand Kniv og 2de Navere 12 Sk er
1 gl. Dito 6 Sk, 1 Hammer og tang 8 Sk, 1 Hachelse Kiste med Kniv 3 Mk

Gaards Chreaturer

Ane_Pedersd_2
Horsens Hospital

Beester.
1 Brun Hoppe 9 rdr, 1 Skimled Dito 8 rdr – i alt 17 rdr
1 Sort Blissed Dito 7 rdr, 1 Sort Hæst 10 rdr . – i alt 17 rdr
1 Aarings Hæst Plag 6 rdr

Qvæg.
2de Sorte Kiøer 2 rdr, 1 Dito 10 Aar 10 Mk er
1 Graae Broged Dito 5 Aar 8 Mk, 1 Sort Hielmed Dito 5 Aar 14 Mk er
1 Graae Qvie 3 Aar 2 rdr, 1 Hielmed Qvie 1 rdr, 1 Stud Kalv 5 Mk

Faar.
5 stk á stk 3 Mk er 7 rdr 3 Mk, 2 Lam og 1 Veder 3 Mk er

Svin.
2de stk Polter 10 Mk er

Skifte Retten tilspurte Enche Manden Niels Thomesen om hand Vidste meere at andgive som kunde og burde komme Boen til Indtægt End hvis allerede anført er, Hvortil Blev svaret ney, og Beløber ald Boen til dend Summa 157-2-4.

 Hernæst Blev anført den paa Boen Hæftende Besværing, med Bygnings Brøstfældighed Besætning til avlingens fortsettelse, og dend Boet skyldige Gield, med Vidner,

Brøstfældigheden.
Stuue Huuset Bestaaen af 10 Bindinger med udskud af dend eene Side, gammel og meget Brøstfældig paa Tømmer og Tag, og ey kand Repareres Ringere end med Bekostning på 28 Mk
Lade Huuset bestaar af 19 faagh, hver Fag at regne til Reparation á 3 Mk er
Fæe Huuset og Stald Bestaaende af 9 Fagh dito Reparation i Ringeste á Faghet 1 rdr er 9 rdr
Noch 3 Binding Sten Huus og Sals ganske Brøstfeldig, dets Reparation nøjest …Summa 50-3-0

Besætningen.
Til at forrette Hands Majests. og anden paakommende Rejse udfordres 2de goede  Vogn Heste, der efter nu Værende Priser vil i Ringeste á stk 15 rdr koste – 30 Mk
Derforuden til Gaardens avling der udfordres 2de Bester vil koste á stk 10 rdr er – 20 Mk
1 Vogn med Behør saadan som dend Findes udi Gaarden – 16 Mk
1 Plov med Behør – 4 Mk
1 Harve – 4 Sk … Summa 70 Mk og 4 Sk

Gielden.
1 aars Landgilde for aar 1763 – 5-4-0
Bortskyldig til Morten Kiercheterp i Hobroe – 2-1-8
Dend Dødes Begravelse – 8-0-0
Mandens Derimod Igien – 8-0-0
Papiir til Skifte Brevet Et arch 3 Mk, skiftens Beskrivning 9 Mk  – 2-0-0 … Summa 25-5-8

Efter at een Her tilstæde Værende Havde Erklæret ej at Vide meere som Hefter paa Boens, Bliver Besværingen dend Summa  147-0-8

 Og Siden Boens Formue tildrager sig 10 rdr 1 Mk 12 Sk meere end Boens Besværing, Tilkommer Enche Manden Dend Halve Deel Neml. 5 rdr 14 Sk, og dend anden Halve Deel tilkommer de 6 Børn Neml. 3de Drenge, Hvor af den eene er 12 Aar Hos Morbroderen i Steenild dend 2den 10 Aar er Hiemme dend 3die 5 aar og Hiemme, og 3 Piger Hvoraf den eene er I Steenild Hos fornevnte Morbroder og den Anden i Gundestrup og den tredie Hiemme Hos Faderen, een.. Hver sin anpart af.

 Og efter som fornevnte Enche Mand efter forige løfter Vedstaar Skiøndt Boen ey tilstræber sig meere. Saa for at komme til Endelighed med Skiftet, Vil i Mindelighed aflegge til de 3de Sønner 30 rdr og til de 3de Piger 15 rdr, Siger Femt og Fyrretyve Rigsdaler, Hvoraf de 30 rdr tages af Moderens Kiste og Kleder og Love fornevnte Enchemand samme penge at aflevere naar forlanges, tilmed at Holde sin Hosbonde og Skifteforvalter frie Skadesløs og Kravesløs for ald paakommende Vidtløftig og Krav, Da Enchemanden Derimod da sin eegen Boe Beholder til eegen Behandling, Og er saa Skiftet med forEning paa Begge sider til endebragt.

Datum Skiftestædet ut Supra
Paa Skifte Forvalterens Vegne O. Vilsbech.
Som Vurderings Mænd og Vitterligheds   Niels Mickelsen   Niels Andersen.
Egne og arvingers Vegne    Niels Tomsen    Povel Pedersen    Jens Thomsen.

Ane_Pedersd3
Horsens Hospital

Sælger gården til svigersøn

Niels Thomasen nævnes på gården frem til 1777, og den blev omkring 1783 overtaget af

Rigsdaler_1781
En rigsdaler fra Kong Christian 7’s regeringstid.

svigersønnen Jens Laursen.

I stedet for gården overtog Niels Thomasen et husmandssted, som tidligere var beboet af hans svigersøns far, Laurs Sørensen, der døde 1781. .

Skødet på husmandsstedet

Skøde af 4. august 1785, læst 14. november 1785 fra Poul Møller af Schousgaard til Niels Thomasen på hans i fæste havende og iboende bondehus i Snæbum af 0•1•3•2½ med påstående bygninger. Købesum 80 rdr., hvoraf straks er betalt 40 rdr., medens der udstedes pantebrev for de sidste 40 rdr. 

Ved dette køb bliver ellers at bemærke, at de 2de Niels Thomasens sønner, nemlig Jens Nielsen og Niels Nielsen, er af mig fritagne så at hverken køberen eller nogen anden dette hus’ Bierrehus nu eller i tiden må eller kan gøres nogen prætention på bemeldte mandskab.

Efterskrift: Dette skøde er, efter vedkommendes begiæring annulleret, og hermed således udslettet. Den 25. maj 1790.

Der blev udstedt en panteobligation som sikkerhed for købet.

Panteobligation af 10.a ugust 1785, læst 14. november 1785 fra Niels Thomasen i Snæbum til Poul Møller af Schousgaard på 40 rdr. med pant i hans iboende og hidtil i fæste havende hus af 0•1•3•2½.
Margin: Den 3 juli 1789 mig forevist med påtegnet kvittering af ? og eluitions(?) testamente i afg. Poul Møllers stervbo Albert Glerup og Ch. Bierum af 23. januar  1787, som bemelder(?) et dem tilstillet brev fra kreditor selv om betalingen af 7. november 1785.

Køb af Vester Gundestrup

Gården Vester Gundestrup lå i to sogne - Hvilsom og Snæbum.
Gården Vester Gundestrup lå i to sogne – Hvilsom og Snæbum.

Et par år efter købte Niels Thomasen en gård, og i 1790 endnu et hus i Snæbum.

Skøde af 16. juni 1789, læst 18. juni 1789 fra Christen Sørensen i Tostrup til Niels Thomasen forhen boende i Snæbum på gården Vester Gundestrup. Hartkorn 0•7•2•0. Købesum 398 rdr. Skøde læst 18/6 1789 til Niels Thomasen i V. Gundestrup.

Christen Sørensen boende i Tostrup Sogn og Bye kiendes og herved vitterlig giør at have solgt og afhændet ligesom ieg og herved sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til velagte Niels Tommesen forhen boende i Snæbum Sogn i Bierre Herret, en mig tilhørende Gaard beliggende i Halds Amt, Rinds Herred, Hvilsom Sogn, Vester Gundestrup kaldet, som bestaar af Hart Korn 7 Skipper 2 Frkr. hvilken Gaard med alle sine paastaaende Bygninger, Tilliggende Jord og Ejendom, Ret og Rettighed af Herlighed og Landgilde, Mark, Kiær, Heede og Moser, Fort og fællig, Fiske Vand og Fæegang, Tørve grøft og Lyngslet, vaadt og tørt inden og uden Markskiel, med alt hvad dertil nu ligger og af alders Tid tillagt haver, og med rette tillige bør, herefter skal tilhøre fornævnte Niels Thomasen, som et fuldkommen kiøbt Kiøb til Evindelig Arv og Ejendom, og som han for indbemt. Gaard og tilliggende Hartkorn 7 Skiepr. 2 Fk. haver betalt mig efter vores mundtl. aftale den accorderede Summa med 398, saaledes for mig og mine Arvinger ingen ydermere Lod, Deel eller Rettighed dertil eller udi at have, men samme skal efter denne Dag tilhøre hannem og hans Arvinger. Skulle bemte. Niels Thomassen imod al Forhaabning formedelst min Vandhiemmel, noget af indbemte. Gaard og Ejendom ved nogen Lov og Dom blive fravunden, da forpligter ieg mig og mine Arvinger, samme igien inden 6 uger, efterat ieg derom er bleven Vidende(?), at erstatte saaledes at han og Arvinger desformedelst skal være og blive uden Skade i alle Maader. Til Bekræftelse haver ieg dette mit udgivne Skiøde med egen Haand underskrevet og forseglet, samt formaaet Hr. Tegder paa Corsøegaard, og Velagte Thomas Christensen af Baandrup samme med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle.

Datum Corsøegaard d. 16 Juni 1789. Christen Sørensen (L.S.).
Efter Begiæring underskriver og forsegler til Vitterlighed
H. Tegder (L.S.) Thomas Christensen
er paategnet at ingen Contract er oprettet.

Margin: 18 Juni 1789. Skiøde af Christen Sørensen i Tostrup Sogn paa en Gaard Vester Gundestrup kaldet af Ht. Kor. 7 Skpr. 2 Fr. for 398 rd til Niels Thomesen forhen i Snæbum af 16 Junii 1789.

Søn overtager gården

Hedelandskab i Himmerland.
Hedelandskab i Himmerland.

I 1790 solgte Niels Thomasen Bierguset i Snæbum til Styge Andersen Glerup og hans kone.
Og 7 år senere solgte han Vester Gundstrup til sin søn. Aftalen indeholder også aftægt til forældrene

Skøde læst 10. november 1796 til Niels Nielsen i Vester Gundestrup. 
Kiendes jeg underskrevne Niels Thomasen boende i Vester Gundestrup og hermed for alle vitterliggøre at have Bortsolgt, skødet og afhændet, ligesom jeg og hermed skøder og afhænder fra mig og mine Arvinger til min Søn Niels Nielsen og hans Arvinger, den min iboende Gaard beliggende udi Halds Amt, Rinds Herred, Hvilsom Sogn, Vester Gundestrup kaldet, som bestaaer af Hartkorn nye Matricul 7 Skp. 2 Fk.

Og da bemeldte min Søn for berørte Gaard haver betalt mig den derfor accorderede Købe Summa med 198 Rdr, skriver Eet Hundrede, Halffemtesindstyve og otte Rigsdaler, saa kiendes ieg for mig og mine Arvinger, hvorefter ingen ydermeere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi benævnte Gaard, men at samme fra nu af skal tilhøre forbenævnte min Søn Niels Nielsen og hans Arvinger, som en uigienkaldelig kiøbt Ejendom, med alle de Rettigheder og Herligheder, som nu dertil ligger og af arrilds Tid tillagt haver, og derforuden Gaardens Besætning i den Stand, den nu forefindes, hvilket alt tilhører ham og Arvinger for ovenmeldte erlagte Kiøbe Summa, uden mindste Prætention fra min eller Arvingers Side.

Dog skal meerbemeldte min Søn Niels Nielsen derimod være forpligtet til aarlig at give mig og min Hustrue til vores Ophold 6 Tdr Rug, 3 Tdr Byg, samt frie Huus i forsvarlig beboelig Stand, saa og vores behøvende Ildebrand uden ringeste Vægring, eller os til nogen Bekostning, ligesom ieg og selv forbeholder mig alt mit Indboe af hvad Slags det være maae til mit eget Brug, ligesaa fratager ieg af Besætning en Koe og 10 Stk. Faar, som han aarlig skal holde i forsvarlig Stand med Foer og Græs, uden nogen Paatale, men skulde det skee at een af os skulde ved Døden afgaae, da skal den Efterlevende nyde samme Huusværelse til Beboelse, som han bestandig holder vedlige, men kun den halve Deel af det os tillagte Korn, og ligesaa een Koe og fem Faar paa samme Maade, samt sit fornødne Ildebrand til sin Død. Skulde det derimod skee, at min Søn Niels Nielsen ved Døden skulde afgaae og vi gamle efterlever, da foruden det os tillagte af Gaarden, nyder derforuden 50 Rigsdaler enten vi begge lever eller og kun den eene, skal udbetales af Gaarden til os uden Paatale. Paa disse anførte Vilkaar skal min Søn oftmeldte Niels Nielsen, beholde bemeldte Gaard, med alle sine Bygninger og videre som ovenmeldt er, som et fast Eiendom for ham og hans Arvinger, uden ringeste Paastand om noget deraf fra min eller Arvingers Side.

Til Bekræftelse haver ieg selv egenhændig underskrevet og forseglet dette mit udgivne Skiøde, samt formaaet underskrevne 2de gode Mænd, samme til Vitterlighed at underskrive og forsegle.
Gundestrup d. 13 Junii 1796. Niels Thomasen (L.S.).

Efter Begiering underskrive og forsegle til Vitterlighed,
Søren Sørensen (L.S.) Christen Siøegaard (L.S.).

At ikke nogen skriftlig Contract om indbemeldte Kiøb, enten af os eller nogen paa vore Vegne er bleven oprettet, det tilstaaes herved under vore Hænders Underskrift.
Gundestrup ut supra. Niels Nielsen, Niels Thomasen.

Ukendte dødstidspunkter

Snæbum Kirke
Snæbum Kirke

Hverken Niels Thomasens eller Ane Christensdatters død er fundet i Hvilsom. Kirkebøgerne her er først bevaret fra 1821, og de findes heller ikke i skifteprotokollen for området.

De nævnes i folketællingen i 1787 og i skødet fra 1796, men ingen af dem er nævnt i folketællingen for 1801.

Kilder

Skovsgaard skifteprotokol
Kirkebøger

Karlo Andersens Arkiv

Gårdmænd i Rinds Herred

Slægter fulgte slægters gang, generation efter generation efterfulgte hinanden på gårdene Vesthimmerland. Mine forfædre var koncentreret i sogne i Gislum Herred.

Dorthe Marie Mogensen var gårdmandsdatter fra den gamle selvejergård Vester Gundestrup, som hendes mors familie havde ejet i generationer.

Sogne og byer i Rinds Herred
Sogne og byer i Rinds Herred

Da moderen, Kirsten Nielsdatter, giftede sig med Mogens Pedersen (1834-1889), overdrog hun gården til ham. Han havde i 1865 overtaget halvdelen af sin fars gård i Tollestrup i Hvilsom Sogn. Den anden halvdel overtog hans søster, Mette Kirstines mand, Søren Andersen.

Før dem havde både hans far, Peder Olesen (1796-1877), farfar Ole Gundesen (1772-1834), og oldefar, Gunde Nielsen (1732-1802), haft samme gård – Matrikel 3.

Gundes far var sandsynligvis enten Niels Nielsen eller Niels Pedersen, der 1724 nævnes som fæstere af gammel matrikel 2 i Hvilsom.

Mogens Pedersens oldemor, Karen Ollufsdatter (1731-1801), var fra Båndrup i Simested sogn, og hans farmor, Maren Pedersdatter (1765-1841), var fra Hvilsom. Begges baggrund er ukendt.

Fra Vester Tostrup til Hvilsom

Mogens Pedersens mor var Marianne Mogensdatter (1813 -1893), der var datter af Mogens Berthelsen (1780-1852), der overtog et husmandssted i Vester Tostrup Sogn efter sin far Berthel Mogensen (1757-1813), men flyttede til Hvilsom, hvor hans kone, Mette Kirstine Nielsdatter (1776 – 1832), stammede fra.

Mogens var søn af Bertel Mogensen og Anne Christensdatter (1749 – 1813/21), der kom fra nabosognet Roum. Hun var datter af Christen Christensen Bondegaard og Karin Pedersdatter. Karins baggrund er ikke kendt.

Roum Kirke
Roum Kirke

Annes farfar var Christen Lauridsen Anneksbonde (1679-1732).

Tilnavnet skyltes, at han var fæster af en gård i annekssognet, hvor en del af produktionen gik til lønning af præsten, der boede i Vester Tostrup.  Han er også kendt som Christen Lassen og var søn af Laurids Pedersen.

Hans kone var Giertrud Nielsdatter, hvis forældre var Niels Nielsen Anneksbonde (1759-1740) og Sidsel Sørensdatter Præstegaard (1755-1729).

Anneksgården og Præstegården var sandsynligvis den samme.

Slægt i Snæbum

Snæbum Sø
Snæbum Sø

Kirsten Nielsdatters far, Niels Nielsen Gundestrup, var gift med Dorthe Marie Nielsdatter fra Søgård i Snæbum, og hendes farfar, Niels Nielsen Thomsen, var gift med Maren Nielsdatter, som døde i Vester Gundestrup i 1837.

Dorthe Marie Nielsdatters far var Niels Nielsen (1740-1804) fra Hvilsom, som var søn af Niels Nielsen, hvis baggrund ikke kendes og hvis kones navn er ukendt.

To kvindelige gårdfæstere

Kirsten Nielsdatters mor var Mette Marie Christensdatter Smed (1756 -1818/19) fra Hverrestrup i Simested Sogn. Det fremgår af lægdsrullen 1816, at hun havde en gård efter fæstebrev af 22. august 1807.

Hvilsom_stor
Hvilsom Sogn

Hun giftede sig anden gang med Søren Pedersen Tollestrup, som muligvis var søn af gårdmand Peder Vognsen og døde omkring 1814. Hun døde selv mellem 1818 og 1819.

Også hendes mor, Kirsten Sørensdatter (1721-1808), var gårdfæster i Hverrestrup i Hvilsom Sogn efter hendes mand, Christen Jørgensen Smeds død i 1772.

Hun nævnes i en oversigt over hartkorn fra 1773 og igen 1775, hvor det oplyses, at hun var fri for hoveri, men betalte 10 rigsdaler i landgilde. Christen Jørgensens enke nævnes endnu i en hartkornsspecifikation 1778, men senest 1783 overtog sønnen, Søren Christensen Smed, fæstet af gården.

Efter at hun afstod gården til sønnen Søren Smed, fik hun aftægt hos ham i Hverrestrup, men da han afstod gården omkring 1796, kom hun på aftægt hos datteren Maren og svigersønnen Thomas Christensen i Båndrup i Simested Sogn

Gårdfæstere i Hvilsom

Kirsten Smeds far, Søren Christensen (før 1687-efter 1763), var fæster af matrikel 3 i Hvilsom, og var antagelig søn af Christen Jensen, der 1688

Hvilsom Kirke
Hvilsom Kirke

nævnes som fæster af samme gård. Hendes mor, Karen Sørensdatter, vides der ikke mere om.

Christen Jensen nævnes i matriklerne 1664 og 1688. I ekstraskatteregnskaberne 1687 nævnes Jens Pedersen og hustru Mette Christensdatter, som var enke efter Christen. Jens Pedersen har altså overtaget gården senest 1687. Han kan gennem mange år følges gennem skøder og pantebreve.

Det menes, at Christen Jørgensen Smed i første omgang overtog sin fars gård i Hvilsom, før han omkring 1753 overtog fæstet på matrikel 2 i Hverrestrup. Gården hørte under Korsøgaard og var betydelig større end den oprindelige.

Gift med kusine

Christen Smeds forældre var Jørgen Hansen Smed og hans kusine Kirsten Christiansdatter Serup, som var datter af Christen Jørgensen Seerup og en søster til hans mor, Mette Andersdatter Broch, hvis havn ikke kendes.

Fars farmor

Dorthe Marie Mogensen var min oldemor http://www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=41901.&srch=Dorthe%20Marie%20Mogensen……..

Sognefogeder på Søgård i Snæbum

Flere af  mine forfædre kendes fra Søgård i Snæbum fra midt i 1600-tallet og omkring 200 år frem,. Og der var flere sognefogeder blandt dem.

Snaebum_Kirke
Snæbum Kirke

Michel Thomasen var den første af mine forfædre, der kendes som fæster af matrikel 9 i Snæbum.

Gården, som den dag i dag ligger mellem Lille Sø og Store Sø, blev enere kendt som Søgård. Adressen er i dag Hejringvej 4.

Michel Thomsen blev nævnt mellem 1664 og 1677, men året efter nævnes Jacob Michelsen og hustru på gården. Han nævnes også i matrikel 1688 som fæster under Mariager kloster.

I ekstraskatteregnskaberne 1689 nævnes Jacob Michelsen uden hustru, der sandsynligvis allerede da var død, og 1700 nævnes Jacob Michelsen som enkemand. Han blev senere gift med Maren Laursdatter.

Mariager klosters regnskaber oplister bøndernes skatterestancer, og det fremgår, at Jacob Michelsen havde oparbejdet en betragtelig gæld, som det dog senere lykkedes ham at nedbringe.

Næste fæster af gården var hans søn, Michel Jacobsen (ca. 1680-1760). Han var gift med Dorthe Nielsdatter, som var datter af Niels Vognsen og Maren Nielsdatter på Snæbum Østergård. Der findes ikke informationer om deres baggrund.

Fra Overgård til Skovsgård

Søgård nævnes 1735 under hovedgården Overgaard, men i matriklen 1742 er den kommet til Skovsgaard. Gården var oprindelig af hartkorn 1·6·3·2,

Skovsgård
Skovsgård

og blev senere udvidet med flere hartkorn.

Michels søn, Niels Michelsen (1718-95), overtog fæstet omkring 1746. Han blev 29. april samme år gift med og Zidsel Nielsdatter (1703 -68).

Zidsel var datter af Niels Østergaard, som på grund af sit tilnavn formodes at have været fæster på Østergård i Snæbum. Han var gift med Kirsten Christensdatter, hvis baggrund også er ukendt.

Nils og Zidsels eneste overlevende barn, Dorthe Nielsdatter (1747-1807), blev i 1782 gift med Niels Mortensen (1754-1830) fra nabosognet Hvilsom, som samme år overtog gården.

I kirkebogen står:

”Den 22 Januarij bleve Niels Mortensen og Dorthe Nielsdatter i Snæbum troelovede og den 30 April sammenviede”.

Selvejer efter udskiftningen

Få år senere blev Snæbum by udskiftet, og bøndergodset under Skovsgaard blev 1785 solgt. Niels Mortensen købte sin fæstegård til selveje for 205 rigsdaler, hvoraf 105 rigsdaler var kontant, mens der udstedes panteobligation på 100 rigsdaler til sælgeren Poul Møller af Skovsgaard .

Snæbum_Mogens_Pedersen
Mogens Nielsens jorder

Niels Mortensen købte flere andre gårde og landparceller, og i den nye matrikel fik gården nr. 10 og blev skyldsat til hartkorn 4•7•0•2¼. Det vil sige, at det var den største gård i sognet.

Der står i beskrivelsen, at gården, at der hørte tre gadelodder under den. Der kan være en sammenhæng med de fire jordløse huse, der er nævnt i skødet. Bymændene havde dem i fællesskab, men detaljerne om, hvordan det hang sammen, kendes ikke.

Niels Mortensen må have været ret velstående. Ud over at kunne købe 1½ gård til selveje var han i stand til at yde private lån , og 1816 at give sine børnebørn 1.000 rigsdaler hver. Han var også sognefoged, en position hans søn overtog sammen med gården.

Søn også sognefoged

Snaebum_Soe
Snæbum Sø

Niels Nielsen (1784-1844), som først var gift med Karen Christensdatter (1786-1916), der var datter af møller Christen Espersen og hustru Dorthe Andersdatter i Vorning Mølle og anden gang med Kirsten Michelsdatter fra Glenstrup.

I kirkebogen står om hendes død:

”Karen Christensdatter døde natten mellem 1. og 2. oktober 1816, begravet 10/10 på Snæbum kirkegård. Sognefoged Niels Nielsens Kone i Snæbum, 29 Aar 5 Mdr. Hun døde efter 2 Døgns Sygdom og efterlod 4re smaa Børn, 3 Sønner og 1 Datter et Aar gammel. Hun var født i Worning Mølle.”

Han overtog ved skøde af 2. januar 1817 gården i Snæbum efter faderen. Købesummen var 400 rdr. kontant. Reelt har han sandsynligvis været gårdmand fra moderen døde, i hvert fald nævnes han allerede ved det første barns dåb i 1808  som sognefoged.

Økonomisk gik det ikke så godt for Niels Nielsen som for hans far.

Statsbankerotten og landbrugskrise tog vinden ud af sejlene for mange landmænd. Allerede ved skiftet efter Karen Christensdatter erklæres boet fallit, og senere lånte Niels Nielsen 200 rigsdaler af svogeren Espen Christensen.

 Niels Nielsen døde af kolik, og sønnen, Christen Nielsen, overtog gården og samtidig hvervet som sognefoged. Han blev den sidste af slægten på gården.

Farfars morfars forældre

 Deres datter, Dorthe Marie Nielsdatter (1815-66), var gift med Niels Nielsen Gundestrup (1802-67), der var mine 2x tipoldeforældre: www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=41911

Søgården i 2014.
Søgården i 2014.

Kilder

Karlo Hansens Arkiv (Ålestrup Lokalarkiv)
Kirkebøger
Folketællinger
www.snaebumsogn.dk/soegaard.php

Et karriereskift i 1700-tallet

Opfattelsen af, at landbobefolkningen i tidligere tider blev boende i samme sogn og blev i det samme job hele livet, holder ofte ikke stik. Christen Jensen Bach var først møller og gårdejer og derefter skoleholder. Hans søn arvede gård fra sin moster og onkel.

Thorsdal mølle er revet ned, men dette er en tegning af en vandmølle
Thorsdal mølle er revet ned, men dette er en tegning af en vandmølle

Omkring 1780 skiftede Christen Jensen Bach (eller Back) (Ca. 1721-1806) job fra møller i Durup Sogn til skoleholder i Gynderup Sogn. Han var da omkring 60 år gammel.

Han boede i Thorsdal mølle i Durup sogn, antagelig som fæster af både mølle og gård under Nøragergård gods. Han har sandsynligvis boet i møllen fra senest 1757, da alle sønnerne ifølge lægdsrullen er født i Durup sogn.

Den nu nedlagte mølle lå lige ved skellet til Torup by i Simested sogn. Vandkraften til møllen kom fra Torsdal bæk. Den nævnes første gang 1551 og virkede tilsyneladende som mølleri frem til 1888. Senere blev vandet brugt til overrisling af Nøragergårds jorde.

Christen Bachs baggrund kendes ikke. Det samme er tilfældet med hans første kone, Johanne Jensdatter, der døde i 1774. Hende havde han 6 børn med.

Ny kone og nyt job

Hans anden kone var Marie Olesdatter (1749-efter 1805), der var datter af husmand Ole Nielsen

Maleri af en landsbyskole
Maleri af en landsbyskole

Skrædder og Bodil Hansdatter i Snæbum.

Marie Olesdatters begravelse er ikke fundet indført i Grynderup kirkebog frem til 1846, men der findes en indførelse fra 1805, hvor Christen Bach og hustru indskrevet til altergang. De fik tre børn.

Da Marie Olesdatters far døde i 1779, nævnes det i skiftet, at familien boede i Durup sogn, men da hendes mor døde i 1784, var familien flyttet til Gynderup.

I folketællingerne 1787 og 1801 er Christen Bach opført som skoleholder i Grynderup. Som skolelærer har Christen Bach nok boet i skolen, der indtil udskiftningen 1791 var uden hartkorn.

Christen Bachs søn overtog mosters gård

Simested_Ole_Søtrup
Ole Christensen Bach Støttrups gård i Simested

En af Christen og Maries sønner var Ole Christensen Bach Støttrup (1776-1847), der ved folketællingen i 1787 boede hos sin barnløse moster Maren Olesdatter og hendes mand, Anders Jensen Støttrup, i Simested.

Han overtog gården efter sine plejeforældre, som han fik på aftægt. Han er i arkivalierne skiftevis kaldt Bach og Støttrup. Lægdsrullen tog den fulde konsekvens og kaldte ham Ole Christensen Støttrup Bach.

Det fremgår også lægdsrullen, at Ole Støttrup var 60 tommer høj, eller 157 cm. Han var altså en ret lille mand, selv efter datidens målestok. Han var gift med Karen Nielsdatter (1791- 1863) fra Vesterbølle.

 Gård på fire fag

Af Matrikelkortet fremgår, at han ejede matrikel 10, hvis gårdhus lå i Hverrestrup ved Simested, og hans jorder var spredt ud over byen indtil

Hverrestrup Bakker
Hverrestrup Bakker

udskiftningen, hvor den blev flyttet ud på marken.

Hverrestrup Bakker, som er en 3 km lang, stærkt eroderet bakkeryg med usædvanlig mange oldtidshøje. De sandede bakker har stejle skrænter og slugter med vandfyldte tørvegrave i lavningerne. De topper en nordvest-sydøst-gående randmoræne, der hæver sig 60 meter over omgivelserne og når i Bavnehøj 79 meter over havet. De tidligere overdrevs-hedebakker er idag næsten alle opdyrkede.

I taksation 1829 til brandforsikring 4 nævnes gården som en firlænget gård med stuehuset mod nord. Det fortælles, at gården lå øst for Viborg-Aalborg vejen og på begge sider af Aalestrup-Simested vejen. Efter en brand blev den flyttet til sin nuværende plads vest for Viborg-Aalborg vejen og nord for Aalestrup-Simested vejen, nu kaldet Højgaard, Boldrupvej 11.

Enke overtog fæstet

Ole Støttrup overtog ifølge lægdsrullen sin plejefars gård ved fæstebrev af 30. november 1805, og efter hans død i 1847, blev gården overtaget af hans enke, Karen Nielsdatter, som var gårdfæster frem til 1853, hvor hun afstod gården til sønnen Christen Olesen, der samtidig fik skøde på gården.


Karen Nielsdatter tilskøder sønnen gården 

Skøde af 15. juli 1853, læst 24. november 1853 fra Christian Cæsar Holm, prokurator ved retten i Aarhus og Viborg stifter, til ungkarl Christen Olesen i Simested den mig tilhørende gård smst., som har været overdraget hans afdøde fader Ole Christensen Støttrup i fæste, og som hans moder Karen Nielsdatter endnu besidder som enke, på matr. 10 Simested af 3•0•0•2¼. Købesum 3.000 rdr. Under salget er indbefattet under samme matrikelnummer 1½ alb hartkorn i Østerbølle sogn, som har været henlagt under gården.

Ejendommen tilhører mig efter tinglæst skøde af 19. november 1831 og overdrages med reservation af enken Karen Nielsdatters fæsterettighed efter hendes sal. mands fæstebrev, dog er herved at erindre, at køberen, med hensyn til den del af købesummen som han har erholdt(?) ? (tilsagn?) om at måtte forblive første prioritet i gården, har inden 3 uger at foranstalte overenskomst med sin moder, om at renuncere på sin fæsterettighed imod en sådan aftægt, som han kan komme til rette med hende om og hvilken aftægt først skal være prioriteret efter 2.400 rdr. Købesummen er betalt dels kontant og dels med køberens panteforskrivning.


Allerede 1856 solgte Christen Olesen gården, og Karen flyttede ned til svigersønnen Christen Nielsen i Simested, hvor hun så fik aftægt til sin død 1863.

For aftægten måtte Christen Olesen betale 350 rigsdaler til og desuden lade den sikre ved 1. prioritet i sin nye ejendom.


Aftale med sønnen om aftægt

Overenskomst af 30. juni 1856, læst 3. juli 1856, hvorefter jeg, Christen Olesen, forhen gmd. i Simested, har akkorderet – med min moder Karen Nielsdatters og lavværge Mads Madsens samtykke – med min svoger boelsmand Christen Nielsen i Simested, at han i mit sted og imod at jeg betaler ham 350 rdr skal give min moder følgende aftægt:

Hun skal blive boende hos Christen Nielsen med de rettigheder hun hidtil har haft. Vælger hun at bo for sig selv, skal Christen Nielsen indrette hende en stue på to fag. Til sikkerhed for aftægten meddeles

Karen Nielsdatter første prioritet i de mig ved skøder af 24/1 1850 og 30/12 1853 overdragne ejendomme i Simested og Østerbølle sogne:
a. En parcel på Simested bys mark af 0•2•0•¾ (af matr. 11).
b. En parcel på Simested bys mark af 0•5•2•1½ (af matr. 14).
c. En parcel i Østerbølle sogn af 0•0•0•¼ (matr. 16).
d. En parcel i Østerbølle sogn af 0•0•0•1¼ (matr. 9).
e. En parcel i Simested by af 0•0•0•1¼ (matr. 15b).
tilligemed mit i Simested by beliggende sted med bygninger.


Da hun døde anmeldtes til Rinds og Gislum herreders skifteprotokol.; at “Aftægtsenke Karen Nielsdatter af Simested er død. Ejede intet.”

Farfars morfars far

Christen Jensen Bach var min 3gange tipoldefar www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=67266

 Kilder

Karlo Hansens Arkiv
Kirkebøger
Folketællinger