Jyske bønder og rådmænd i Viborg

Kong Gorm den Gamle og kejser Karl den Store. De er blandt min farfars farmors aner, der også talte købmænd, rådmænd og præster i Viborg – ud over jyske bønder.

Lille Restrup
Lille Restrup

Christen Smeds forældre var Jørgen Hansen Smed og hans kusine Kirsten Christiansdatter Serup, som var datter af Christen Jørgensen Seerup og en søster til hans mor, Mette Andersdatter Broch, hvis navn ikke kendes.

Christen Smeds far, Hans Smed, findes der ikke flere informationer om.

I andet sit ægteskab var hans mor gift med Christen Seerups bror, Jens Seerup. De to brødre var sønner af Jens Jørgensen Seerup (1610-85), som 1637 blev gift med Kirsten Lauritsdatter Aagaard (1618 1665), der havde kongelige aner.

Jens Seerups baggrund er også ukendt, men han var byfoged og rådmand i Viborg og fik skøde på godset Lille Restrup og

Hvam kro af sin hustrus moster, Karen Andersdatter Schytte, ”salig Alexander Romors, boende i Nykøbing Falster”. Efter hans død blev godset delt mellem arvingerne.

Smed i Hvilsom

Jørgen Smed var grovsmed i Hvilsom fra senest 1705, da han og hustru nævnes i ekstraskatte-regnskaberne. En del af skatten skulle betales til

Smedje
Smedje

Randers amtstue, hvilket sandsynligvis betyder, at familien er tilflyttere fra Randers amt. Der er ikke fundet noget spor af ham i de nærmeste sogne under Onsild herred i  Dronningborg amt.

At han var lidt ud over det almindelige ses af, at han som vitterlighedsvidne 1720 og 1721 kunne skrive sit eget navn, hvilket var sjældent blandt almuefolk.

Han var fæster af et gadehus under Nøragergaard gods. Som alt andet bøndergods i Hvilsom kom huset senere under Korsøgaard gods.

Endnu 1708 nævnes han som fæster af gadehuset, men fra senest 1711 nævnes han som fæster af et boel – sandsynligvis samme sted som nævnes 1713, hvor han var fæster af fjerdeparten af matrikel 2, der var en mindre gård.

Han havde stedet til sin død – formentlig sidst i 1740’erne. Efter hans død var gården antagelig i nogle få år beboet af sønnen Christen Jørgensen Smed, hvorefter den synes nedlagt, og senest 1770 sammenlagt med halvdelen af matrikel 1.

Købmænd, rådmænd og borgmestre i Viborg

Torvet i Viborg i 1800-tallet
Torvet i Viborg i 1800-tallet

De to Broch-søstre var døtre af rådmand i Viborg, Anders Jensen Broch (1610-60), og Bodil Pedersdatter Bering, hvis bror, Peter Berings dattersøn, Vitus Bering, var den berømte søfarer og opdagelsesrejsende, der gav navn til Beringsstrædet og døde i Rusland.

Bodil Bering var datter af købmand og borgmester i Viborg, Peder Pedersen Bering (1580-1655), og Maren Vitusdatter Brun (1591-1626), hvis far, Vitus Bruun boede i Mollerup og var herredsfoged i Middelsom herred. Han blev myrdet på herredstinget ca. 1598.

Peder Berings far var købmand og rådmand i Viborg, Peder Jensen Bering (1550-1590), der var søn af bonde og værtshusholder i Bjerring Jens Andersen og hans kone Inger Christensdatter.

Hans mor var Kirsten Christensdatter Høeg (1555-1635). Kirsten Hørg blev gift anden gang med Jacob Lauridsen Skriver i Viborg (død 1611) og Villads Nielsen Brøns (død 1637), der var læsemester og kannik ved domkapitlet i Viborg.

Viborg By
Viborg By

Kirsten Høegs far var Christen Jensen Høeg, som var søn af rådmand i Viborg, Jens Nielsen Høeg, der boede i Sct. Hansgade, og er nævnt 1538.

Hans far var Niels Jensen Høeg, der omkring 1537 var sognepræst i Vindum. Han fik sammen kongeligt beskyttelsesbrev i 1547 sammen med Jens Høeg, Thøger Høeg og Peder Høeg.

 Kilder

Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag
Karlo Andersens Arkiv.
Kirkebøger

Advertisements

2 thoughts on “Jyske bønder og rådmænd i Viborg”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s