Kvindelige gårdfæstere i Vesthimmerland

Adskillige af Karen Nielsdatters kvindelige aner nævnes i kilderne fra forskellige vesthimmerlandske sogne som gårdfæstere i en periode efter deres mænds død. I flere tilfælde blev de kun nævnt som deres mænds enker, og deres navne er derfor ukendte, da de heller ikke findes i kirkebøgerne

Karen Nielsdatter, som var gift med Ole Christensen Støttrup Back, var datter af Niels Madsen (1727-1802), der var gårdmand i Vesterbølle og Kirsten Christensdatter (1755-1814).

Da de blev gift i 1786 noterede præsten om hende; “Kirsten Christens Datter fra Apotheket i Viborg”.

Ved skiftet efter hendes far otte år tidligere, står der, at hun “tjente i Viborg”. Hun har altså arbejdet hos apotekeren ved Viborg Svaneapotek, som var Andreas Nielsen (1740-1825). Han var apoteker 1775-98 sammen med sin kone, Elisabeth Kragh. De havde ingen børn.

Apoteket, der var oprettet 1573, var på daværende tidspunkt det eneste apotek i byen. Det lå på Nytorv ved Store Sct. Hansgade.

Gårdfæsterske på Vestergård

Efter Niels Vestergaards død, blev Karen Nielsdatter gift med Niels Nielsen af Østrup, som også blev kaldt Niels Jepsen (1766-).

Niels Madsens farfar, Mads Andersen Vestergaard (1695-1765) var født i Svingelbjerg hvor hans far og farfar kendes som gårdfæstere. Han overtog sin svigerfars gård i Vesterbølle da han blev gift med Maren Christensdatter (1694-1760), hvis familie kan føres til tilbage til begyndelsen af 1600-tallet på Vestergård.

Maren Christensdatter farmor, Maren Jensdatter drev som enke Vestergård fra 1683 til sin død tre år senere. Hun var gift med Niels Christensen Vestergaard (1616 – 1683), som tilsyneladende havde overtaget gården via sin første kone, hvis navn er ukendt.

Deres søn, Christen Nielsen Vestergaard (1661-1739), overtog gården efter sin mor. Han var gift med Maren Nielsdatter (1660 – 1715), der muligvis var datter af Niels Mortensen og Inger Laursdatter.

Gårdfæsterskere i Svingelbjerg

I Svingelbjerg overtog Mads Vestergaards oldemor gården efter sin mands død omkring 1650. Hendes navn kendes ikke. Hun nævnes i kilderne som enke efter Laurids Nielsen Lund Smed.

I Skattemandtallet for 1660 står hun opført som ”Laurids Nielsens enke med et barn” og i Matriklen af 1662 og 1664 nævnes Rasmus Lund sammen med Laurids Nielsens enke.

Gården blev delt, og i matrikelekstrakt for cirka 1680 er den mindre gård beboet af Søren Madsen, og den større gård beboet af hendes eneste kendte barn, Anne Lauridsdatter (1638-1698), der var gift med Gravers Christensen 1640-1700).

Deres datter, Margrethe Graversdatter (1664-1748), var gift med Anders Sørensen (1657-1745), som 1719 fik bekræftet fæstet på en gård i Svingelbjerg.

Skatterestancer

 Grev Christian Lerche deltog i Den Store Nordiske Krig, blandt andet i Holstenske Rytterregiment som oberstløjtnant. Frederik 5 udnævnte ham 1746 til general til hest og overkrigssekretær. Han ejede en lang række godser.

Grev Christian Lerche deltog i Den Store Nordiske Krig, blandt andet i Holstenske Rytterregiment som oberstløjtnant. Frederik 5 udnævnte ham 1746 til general til hest og overkrigssekretær. Han ejede en lang række godser.

Det gik tilsyneladende dårligt økonomisk for Anders Sørensen. Han fik 1703 og igen 1735 dom for skatterestance, og betalte han slet ikke landgilde i perioden  1703-1733, og i 1735 måtte han overlade gården til sønnen Niels Andersen.

Til trods for den manglende skatteevne ser det ud til, at han havde et usædvanlig godt forhold til grev Christian Lerche på Lerkenfeldt.

Af medlidenhed med Anders Sørensen og Margrethe Graversdatter i ”deres høje alder og slette tilstand” bygger han et nyt hus til dem i Svingelbjerg, som med to små tofter overlades dem for livstid ved fæstebrev af 27. maj 1735 3. Oven i købet forsyner han dem med en ko, nogle får og adskilligt bohave, og fritager dem for enhver form for afgift. I en hartkornsspecifikation 1744 nævnes huset som et gadehus uden hartkorn, som Anders Sørensen og hustru nyder fri deres livstid.

Til trods for deres åbenbart svage helbred nåede både Anders Sørensen og Margrethe Graversdatter en høj alder.

Efter Anders’ død blev huset overdraget til svigersønnen Søren Sørensen Skrædder ved fæstebrev af 26. august 1745. Margrethe døde tre år senere, 84 år gammel.

Gårdmænd i Ullits

Karen Nielsdatters mor var Kirsten Christensdatter (1755 – 1814), der var født i Ullits, hvor hendes far, Christen Sørensen Vognsild (1723-1778), var gårdmand under Lerkenfeldt Gods.

Han overtog 1748 hovedparten af det fæste, hans far havde på gården Matrikel 15 (I dag Jørgensminde,

Lerkenfeldt Gods
Lerkenfeldt Gods

Ullitshøjevj 123, Matrikel 10 a)

Gården havde han overtaget efter faderen ad to omgange. 1748 overlod Søren Vognsild 2 tønder hartkorn til sønnen og beholdt resten, så længe han levede.

Det fremgik af fæstebrevet, at Christen Sørensen foruden betaling af landgilde skulle forrette hoveri til Hessel og rejser til Lerkenfeldt. I 1744 er landgilden: penge 4 mark 8 skilling, rug 1 tønde og 1  fjerdingkar, byg 1 tønde, 1 skæppe og 3¾  fjerdingkar, havre 2 tønde og 31/8  fjerdingkar, ¾ svin, ¾ gås, 1½ høns og 15 stykker æg. I en hartkornsspecifikation fra 1770 nævnes landgilden at være 18 skæpper rug, 10 skæppe byg og 80 skilling penge årlig.

Efter Christen Vognsilds død i 1778 giftede Karen Hansdatter sig med Søren Christensen, der overtog gården.

Fæsteren af den anden halvpart af gården var Christen Nielsen Mikkelsen, som først var gift med forrige fæsters datter og efter hans død med Christens søster, Ane Marie Sørensdatter.

Gårdfæstersker i Vognsild

Også Christen Vognsilds oldemor, Anne Sørensdatter, var gårdfæster. Hun nævnes i 1672 som fæster af en gård i Vognsild. Uden mand men sammen

Vognsild
Vognsild

med de to sønner, Søren og Peder. Hendes mand, Anders Pedersen havde drevet gården fra senest 1646 og nævnes i skattelisterne for 1660 sammen med sin kone og børn.

Sønnen Peder Andersen (d. 1715) overtog gården omkring 1678 og efter hans død, drev hans enke gården videre.

Men året efter blev hun ved dom af 29. maj fradømt gården på grund af skatterestancer, og flyttede med og Søren Pedersen Vognsild (1691-1756) til Ullits. Her nævnes hun flere gange for skatterestancer – sidste gang et helt år efter sin død. Hendes navn kendes ikke.

To gårde i Ullits

Ullits Kirke
Ullits Kirke

Christen Vognsilds far, Søren Vognsild, fik 27. februar 1716 fæstebrev på en gård i Ullits Matrikel 15 under Lerkenfeldt gods (I dag Jørgensminde, Ullitshøjevj 123, Matrikel 10 a).

Forgængeren, Peder Mouridsen, måtte forlade gården for armod og alderdom. På grund af gårdens armod fik han forskellige lettelser ved tiltrædelsen. Blandt andet skulle han ikke yde landgilde før til martini 1717, og ikke gøre arbejde for Gedsted Nørgaard “før næstkommende påske”.

Der var på det tidspunkt to fæstere på gården, som begge fik tilnavnet Bach, som havde fulgt med gården i generationer.

Det blev sønnen, Peder Sørensen, der overtog gården.

Gårdfæsterske i Østrup

En bondekone fra Himmerland
En bondekone fra Himmerland

Christen Vognsild (1723-1778), var gift med Karen Hansdatter (1728 -1797) fra Østrup i Vognsild sogn. Hun var

datter af Kirsten Christensdatter

(1687-1744) og hendes mors anden mand, Hans Pedersen (1697-1737), som blev gift i 1723, året efter den første mands død.

Kirsten Christensdatter var først blevet gift i 1719 med Niels Sørensen af Østrup, som 1709 havde fået overdraget forældrenes gård af sin mor.

Hun nævnes som gårdfæster fra Hans Pedersens død i 1737, til hun selv døde syv år senere.

Rytterbønder i Morum

Morum i Vognsild Sogn
Morum i Vognsild Sogn

Kirsten Christensdatter var datter af Anne Henriksdatter (1658 -1736), der var datter af Henrik Jensen, Rytterbonde i Morum i Vognsild Sogn. Hendes mand, Christen Jensen (d. 1690/1692) overtog gården omkring 1678.

I krigsjordebogen af 1696 nævnes Jens og Christen Jenssønner som tidligere fæstere og Anders Andersen som nuværende. I følge disse data levede Christen Jensen stadig 1690, men er død senest 1692. Han var muligvis søn af Jens Christensen og Maren Jensdatter i Vognsild.

Anne Henriksdatter (1658-1736) blev gift anden gang omkring 1691 med Jens Jensen og

Havbro Kirke
Havbro Kirke

cirka 1696 med Jens Sørensen Torsgaard (1671-1730).

Hendes far, Henrik Jensen, blev gift med Anne Lauridsdatter i 1653, men han overtog først officersgården 1662, og derfor må det formodes, at

familien har boet en halv snes år et andet sted.

De var blevet trolovet i Bandsholm i Havbro sogn, og derfor kan det formodes, at i hvert fald Anne Lauridsdatter kom herfra, og muligvis var datter af Laurids Gundesen, hvis kone antages at være Dorthe Pedersdatter. Når hun var fadder, blev hun nævnt som af Bandsholm 1652-1659, men 1662 af Jelstrup. Dorthe Pedersdatter af Jelstrup i Hjørring Amt døde 1666.

Laurids var søn af Gunde Sørensen (1589-1673).

Farfars farmors mor

Karen Nielsdatter var min 2x tipoldemor www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=67192

 Kilder

Karlo Hansens Arkiv
Ullits bønder i 300 år
Kirkebøger
Folketællinger

Reklamer

1 thought on “Kvindelige gårdfæstere i Vesthimmerland”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s