Sognefogeder på Søgård i Snæbum

Flere af  mine forfædre kendes fra Søgård i Snæbum fra midt i 1600-tallet og omkring 200 år frem,. Og der var flere sognefogeder blandt dem.

Snaebum_Kirke
Snæbum Kirke

Michel Thomasen var den første af mine forfædre, der kendes som fæster af matrikel 9 i Snæbum.

Gården, som den dag i dag ligger mellem Lille Sø og Store Sø, blev enere kendt som Søgård. Adressen er i dag Hejringvej 4.

Michel Thomsen blev nævnt mellem 1664 og 1677, men året efter nævnes Jacob Michelsen og hustru på gården. Han nævnes også i matrikel 1688 som fæster under Mariager kloster.

I ekstraskatteregnskaberne 1689 nævnes Jacob Michelsen uden hustru, der sandsynligvis allerede da var død, og 1700 nævnes Jacob Michelsen som enkemand. Han blev senere gift med Maren Laursdatter.

Mariager klosters regnskaber oplister bøndernes skatterestancer, og det fremgår, at Jacob Michelsen havde oparbejdet en betragtelig gæld, som det dog senere lykkedes ham at nedbringe.

Næste fæster af gården var hans søn, Michel Jacobsen (ca. 1680-1760). Han var gift med Dorthe Nielsdatter, som var datter af Niels Vognsen og Maren Nielsdatter på Snæbum Østergård. Der findes ikke informationer om deres baggrund.

Fra Overgård til Skovsgård

Søgård nævnes 1735 under hovedgården Overgaard, men i matriklen 1742 er den kommet til Skovsgaard. Gården var oprindelig af hartkorn 1·6·3·2,

Skovsgård
Skovsgård

og blev senere udvidet med flere hartkorn.

Michels søn, Niels Michelsen (1718-95), overtog fæstet omkring 1746. Han blev 29. april samme år gift med og Zidsel Nielsdatter (1703 -68).

Zidsel var datter af Niels Østergaard, som på grund af sit tilnavn formodes at have været fæster på Østergård i Snæbum. Han var gift med Kirsten Christensdatter, hvis baggrund også er ukendt.

Nils og Zidsels eneste overlevende barn, Dorthe Nielsdatter (1747-1807), blev i 1782 gift med Niels Mortensen (1754-1830) fra nabosognet Hvilsom, som samme år overtog gården.

I kirkebogen står:

”Den 22 Januarij bleve Niels Mortensen og Dorthe Nielsdatter i Snæbum troelovede og den 30 April sammenviede”.

Selvejer efter udskiftningen

Få år senere blev Snæbum by udskiftet, og bøndergodset under Skovsgaard blev 1785 solgt. Niels Mortensen købte sin fæstegård til selveje for 205 rigsdaler, hvoraf 105 rigsdaler var kontant, mens der udstedes panteobligation på 100 rigsdaler til sælgeren Poul Møller af Skovsgaard .

Snæbum_Mogens_Pedersen
Mogens Nielsens jorder

Niels Mortensen købte flere andre gårde og landparceller, og i den nye matrikel fik gården nr. 10 og blev skyldsat til hartkorn 4•7•0•2¼. Det vil sige, at det var den største gård i sognet.

Der står i beskrivelsen, at gården, at der hørte tre gadelodder under den. Der kan være en sammenhæng med de fire jordløse huse, der er nævnt i skødet. Bymændene havde dem i fællesskab, men detaljerne om, hvordan det hang sammen, kendes ikke.

Niels Mortensen må have været ret velstående. Ud over at kunne købe 1½ gård til selveje var han i stand til at yde private lån , og 1816 at give sine børnebørn 1.000 rigsdaler hver. Han var også sognefoged, en position hans søn overtog sammen med gården.

Søn også sognefoged

Snaebum_Soe
Snæbum Sø

Niels Nielsen (1784-1844), som først var gift med Karen Christensdatter (1786-1916), der var datter af møller Christen Espersen og hustru Dorthe Andersdatter i Vorning Mølle og anden gang med Kirsten Michelsdatter fra Glenstrup.

I kirkebogen står om hendes død:

”Karen Christensdatter døde natten mellem 1. og 2. oktober 1816, begravet 10/10 på Snæbum kirkegård. Sognefoged Niels Nielsens Kone i Snæbum, 29 Aar 5 Mdr. Hun døde efter 2 Døgns Sygdom og efterlod 4re smaa Børn, 3 Sønner og 1 Datter et Aar gammel. Hun var født i Worning Mølle.”

Han overtog ved skøde af 2. januar 1817 gården i Snæbum efter faderen. Købesummen var 400 rdr. kontant. Reelt har han sandsynligvis været gårdmand fra moderen døde, i hvert fald nævnes han allerede ved det første barns dåb i 1808  som sognefoged.

Økonomisk gik det ikke så godt for Niels Nielsen som for hans far.

Statsbankerotten og landbrugskrise tog vinden ud af sejlene for mange landmænd. Allerede ved skiftet efter Karen Christensdatter erklæres boet fallit, og senere lånte Niels Nielsen 200 rigsdaler af svogeren Espen Christensen.

 Niels Nielsen døde af kolik, og sønnen, Christen Nielsen, overtog gården og samtidig hvervet som sognefoged. Han blev den sidste af slægten på gården.

Farfars morfars forældre

 Deres datter, Dorthe Marie Nielsdatter (1815-66), var gift med Niels Nielsen Gundestrup (1802-67), der var mine 2x tipoldeforældre: www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=41911

Søgården i 2014.
Søgården i 2014.

Kilder

Karlo Hansens Arkiv (Ålestrup Lokalarkiv)
Kirkebøger
Folketællinger
www.snaebumsogn.dk/soegaard.php

Reklamer

3 thoughts on “Sognefogeder på Søgård i Snæbum”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s