Da Huus forsvandt

Tilnavnet Huus kendes i min fars familie fra midt i 1600-tallet, indtil det forsvandt med min fars oldefar. Nogle grene genoptog dog senere navnet.

Der synes at være tætte familiebånd mellem de forskellige grene af Huus-slægten i Vesthimmerland. Det fremgår af oversigter over mænd indkaldt til militærtjeneste (Lægdsruller), jordebøger, skattelister og så videre.

Den ældste kendte af mine Huus-forfædre var Anders Huus (1689-1746), som var gårdmand i Østerbølle og gift med Maren Pedersdatter (1679 -1746) fra Glerup i Vesterbølle.

Hun var datter af Poul Jensen Dalsgaard (ca. 1625-1702) og Inger Nielsdatter (ca. 1645-1720). Han var fæster af Dalsgaard i Bystrup, Gedsted sogn fra omkring 1665 til ca. 1687 da han flyttede til Glerup i Vesterbølle sogn, hvor han overtog gård nr. 6.

Ved Poul Dalsgaard begravelse skrev præsten i Glerup Kirkebog: ” en ærlig og trofast dannermand og god sognemand”, begraven i sit alders 75 år, 2 måneder gammel.”

Maren Pedersdatters morforældre, Niels Christensen Svier og Bendid Pedersdatter og deres fædre Christen Siver og Peder Andersen, var alle fra Gedsted Sogn i Viborg Amt.

Peder Huus

Anders Huus blev efterfulgt på gården af sin søn, Peder Andersen Huus (1711 – 1788), som var gift med Sophie Nielsdatter (1725-?). Hun var tilsyneladende gårdmand Niels Christensen (1674 – 1743) og Anna Nielsdatters eneste barn.

Hvam_Peder_Huus
Peder Huus’ gård i Hvam

Niels Huus

Peder Huus’ ældste søn, Niels Pedersen Huus (1748 – 1826),  blev gift med Ingeborg Christensdatter (1753 – 1812) fra Hvam, hvor han blev gårdmand. Hendes baggrund kendes ikke på grund af den manglende kirkebog.

En af de andre sønner, Søren Pedersen Huus (1764 – 1808), blev gift med sin halvkusine, Gertrud Christensdatter Huus (1773 – 1808).

Simested_Niels_Nielsen_Huus

Gårdmænd i Simested

En af Niels Huus´sønner, Niels Nielsen Huus (1778 – 1848), var gift med Mette Sørensdatter (1780 – 1852) fra Simested, hvor han blev gårdmand.

Hun var datter af sognefoged og gårdmand Søren Sørensen Østergaard (1750 – 1833) på Gammelgård. Gården havde han overtaget efter sin far, Søren Christensen (1715 – ca. 1774), der var søn af Søren Christensen (1715 – ca. 1774) og Mette Jensdatter (1712 – 1774).

Niels_Nielsen_Huus
Niels Nielsen Huus begraves, 76 år gammel

 

Sørens forældre var Christen Sørensen (1674-1753)  og Kirsten Jensdatter (1673-1741), og Mette var datter af gårdmand i Skedshale i Simested Sogn, Jens Jepsen Schiedshale (1676-1756), hvis far var Jeppe Madsen (d. 1735). Hverken hendes mors eller farmors navne kendes.

Søren Østergaard var gift med Vibeke Andreasdatter (1745-1816), som var datter af Andreas Andreassen Skrædder (1717-før 1782), skrædder i Hverrestrup i Simested Sogn, og hans anden kone Kirsten Thomasdatter (1711 – 1782), hvis far, Thomas Maltesen (d. 1768), var gårdmand i Simested.

Simested_Gårdhus_Østergård
Søren Østergaards gårdhus i Simested

Huus ude af kilderne

Niels Huus og Mette Sørensdatter blev gift i januar 1812 efter trolovelsen tre måneder før:

1811 d. 16 oktober meldte ungkarl, Landvæsensmand Niels Nielsen af Hvam, at han ville ægte pigen Mette Sørensdatter i Simested, heri intet

Vitterligt for til Hinder, som Vidnerne tillige at de begge i ungdommen har haft de naturlige Kopper.

Deres eneste søn, Christen Nielsen (1825 – 1893), er den første, hvor tilnavnet Huus ikke findes i kilderne, men da en af sønnerne senere brugte det, har det sandsynligvis stadig været i brug.

Christen_Nielsen_f_1825
Christen Nielsen døbes i Simested i 1825 uden at tilnavnet Huus er nævnt.

Christen var skomager i Simested.  Han var født tre år før Danmark fik sin første dåbsforordning, hvor det blandt andet fremgik, at alle børn herefter skulle døbes “ei alene med fornavn, men og med det familie- eller stamnavn, som det i fremtiden bør bære.”

Forordningen var meget løst formuleret og overlod meget til de enkelte familier og lokale skøn, og det betød at der ikke kom den ønskede ensartethed i navgivningen – søskende kunne have forskellige efternavne.

Derfor blev dåbsforordningen indskærpet i 1856, hvor det fremgik, at familienavne skulle gå i arv fra generation til generation. Samtidig fik præsterne ordre om altid at døbe børnene til det efternavn, deres fader havde.

Det betød, at de udbredte sen-efternavne blev næsten altdominerende, fordi der nu var lukket for en løbende tilgang af tilnavne og stednavne. Og det ser ud til, at præsterne i de sogne i Vesthimmerland, hvor Huus-slægten boede, har været særligt opsatte på at undgå kaldenavnene, der i en periode helt forsvandt ud af kirkebøgerne.


Slægten Huus
Slægten Huus

Huus igen hos to af sønnerne

Christen Nielsen var gift med Anne Kirstine Olesdatter (1826 – 1900), hvis far var Ole Christensen Støttrup Back (1776 – 1847).

Og på trods af navneforordningen kom børnene til at hedde Christensen og ikke Nielsen – også pigerne. Kun en enkelt ses i kilderne med tilnavnet Huus, nemlig Søren Christensen (Huus) (1860-1926), der var skomager i Simested som sin far og storebror.Flere af efterkommere brugte også tilnavnet, og hans nulevende efterkommere har Huus som efternavn.

En anden bror, Ole Christensen (1857-1937) var urmager i byen. Herudover var der tre søstre, hvor den ældste må være død som barn.

 

Farfars farfars farfar

Anders Huus var min 4x tipoldefar www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?

x=&person=49964.&srch=Anders%20Huus……..

Kilder

Karlo Andersens Arkiv
Hans Kristian Christensens nedskrevne barndomserindringer
Folketællinger
Kirkebøg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s