Skræddere i Snæbum

Christen Jensen Backs anden kone, Marie Olesdatter, stammede fra flere generationer af skræddere i Snæbum. 

Både hendes far, Ole Nielsen Skrædder og hans farfar og far var skræddere i Snæbum. Hendes mor, Bodil Hansdatters baggrund er ukendt.

Maries farfar, Niels Jensen Skrædder (d. 1734), var skrædder og husmand med jord i Snæbum By. Han var muligvis søn af Jens Olufsen i Hvornum, som flere gange var fadder for Niels Skrædders børn.

Hans jord stammede fra en af de gårde, der 1688 var ejet af Mariager kloster. Det betyder muligvis, at Niels Skrædder var fæster af de 6 skæpper hartkorn fra han blev bosat i Snæbum.

Niels Skrædder var gift med, Maren Andersdatter (d. ca. 1734). Hun var muligvis søster til den Mette Andersdatter, der bar sønnerne Ole og Jens til dåben. Hun var måske også søster til Baltzer Andersen, der er hendes lavværge ved skiftet 1734.
Ved sønnen Oles dåb nævnes Ambdi Andersen og Kirsten Ambdisdatter, der kunne være hendes søskende. Amdi er et gammelt navn, kendt fra Randers-egnen.

 Skifte efter Niels Skrædder

Efter Niels Skrædders død var der skifte. Arvinger er enken Maren Andersdatter og børnene; Ole, der nu har fæstet huset, Anders, hvis opholdssted er ukendt og Anne, der er gift med Christen Kjeldsen Rytter. Laugværge er Baltzer Andersen.

Besætningen omfatter 2 heste, 2 køer og 10 får. Boet viser et underskud på 25 rigsdaler. Sønnen Ole lover at forsørge sin gamle moder og overtager boets gæld. Skiftets slutning udsættes i 6 uger for at afvente de fraværendes hjemkomst. Slutningen er ikke fundet i skifteprotokollen.

Skiftet:

 Anno 1734 d. 20 November, udj Sterfboen, efter afdøde nu Sallig Niels Jensøn skræder, indfant sig Niels Mollerup, paa herskabets Vegne, med tiltagne tvende Vurderingsmænd, Naufnlig Niels Nielsøn af Snæbum, og Christen Christensen af Synder Onsild, til it Endelig Skiftesholdelse Jmellem Enchen Maren Andersdaatter, og deris fællets børn og Arvinger, Naufnlig Olle Nielsen som nu har fæst Huuset, og broder Anders Nielsen, som ej Vides hvor er i sit alders 36 aar, og deris Syster, Anne Nielsdaatter som haver til Ægte Christen Kieldsen Rytter, paa Enckens vigne var mødt som lauverge Baltzer Andersen, Boens tilstand og formue forfantest, da som følger.

 Efter forspørgende af skifte Retten, svarede arvingerne at de intet meere Vidste boen til indtægt at beregne da dend hele boens tilstand og formue. Er 12-5-8
Hvornæst befandtes Bygfæld og besværing paa boen, i følgende Maaede!
Nemlig.
Brøstfældigheden, som af Vurderingsmændene blef taxerit for at Kunde Repareres med  10-0-0
Og til besætning paa de 6 skp hartkorn hand i fæste have 1 ploug bæst 8-0- til Vogn ploug og harve 1-5-4
fremdeles Angaf Arvingerne at være Skyldig til Sr Morten Kirketerp i Hobroe 3-2-0 til Amdi Andersen i Brynnum for 1 Bæst 4-0-0
Og til Laurs Christensen i Raunkild for Rede lonte penge 10-4-0
Da boens Gield og Besværing befindes 37-5-4
dend Registerede og Vurderede Midl herimod Andføres, da Gielden Overgaard Midlerne           24-5-12

 Saa hendet blef til Skifte heller dehling Jmellem Arvingerne, Sønnen Olle Nielsøn, lovede at forsørge sin gamle Moder, Disligeste at afbetale Creditorerne hver i sær Og for dette Skifte at holde Vedkommende uden tiltalle, og Vider pretention af de fraværende, til hvis hiemkomst dette skifte forud endelig slutning blef opsadt for det første udi 6 ugger, Saaledes passerit, tilstaar Vi under Vores hænders underskrift, Actum Sterfboen utsupra.

Registering og Vurdering!
1 furbord med aaben fod ………………………………………………….0-2-0
1 fur sengestæd ………………………………………………………………0-1-0
1 Olmerdugs Overdyne …………………………………………………….0-1-0
1 underdyne …………………………………………………………………. .0-1-0
Noch 1 sengestæd af fur……………………………………………………0-1-0
1 Overdyne……………………………………………………………………. 0-1-0
1 underdyne og lagner ……………………………………………………. 0-1-8
1 Jerngryde …………………………………………………………………….0-1-8
1 ballie Kar 1 Mk, 1 lidet Kar 1 Mk 4 Sk, 1 tønde 12 Sk ………….0-3-0
1 brun hæst, 14 aar ………………………………………………………….2-0-0
1 blaae skimlet ubetalt og tilhør Jens Mickelsen jbidm, og ej andføres
2 gamle Kiøer………………………………………………………………… 3-2-0
10 faar á 2 Mk ………………………………………………………………. 3-2-0
1 gl. trævogn med behør ………………………………………………….2-0-0

Søn overtog husmandsstedet

Niels Skrædders søn, Ole Nielsen Skrædder, overtog fæstet på sin fars husmandssted i 1734. Han var gift med Bodil Hansdatter (1711 – 1783).

Simested Kirke

Hendes baggrund er ukendt, men det tyder på, at hun havde været gift før, eller i al fald ca. 1736 at have fået en datter med en ellers ukendt Mogens – formentlig Lene Kirstine Mogensdatter.

Efter sin mands død afstod hun fæstet, men fik lov til at ”bo i huset til påske”.

Hun fik ophold hos datteren Maren og svigersønnen Anders Støttrup i Simested. Ved skiftet efter hende død i 1784 opgøres hendes få ejendele til 2 rigsdaler, men da svigersønnen forlangte 8 rigsdaler for kost og pleje i hendes sidste tid, blev der ikke noget at fordele til arvingerne.

Reklamer

Kvindelige gårdfæstere i Vesthimmerland

Adskillige af Karen Nielsdatters kvindelige aner nævnes i kilderne fra forskellige vesthimmerlandske sogne som gårdfæstere i en periode efter deres mænds død. I flere tilfælde blev de kun nævnt som deres mænds enker, og deres navne er derfor ukendte, da de heller ikke findes i kirkebøgerne

Karen Nielsdatter, som var gift med Ole Christensen Støttrup Back, var datter af Niels Madsen (1727-1802), der var gårdmand i Vesterbølle og Kirsten Christensdatter (1755-1814).

Da de blev gift i 1786 noterede præsten om hende; “Kirsten Christens Datter fra Apotheket i Viborg”.

Ved skiftet efter hendes far otte år tidligere, står der, at hun “tjente i Viborg”. Hun har altså arbejdet hos apotekeren ved Viborg Svaneapotek, som var Andreas Nielsen (1740-1825). Han var apoteker 1775-98 sammen med sin kone, Elisabeth Kragh. De havde ingen børn.

Apoteket, der var oprettet 1573, var på daværende tidspunkt det eneste apotek i byen. Det lå på Nytorv ved Store Sct. Hansgade.

Gårdfæsterske på Vestergård

Efter Niels Vestergaards død, blev Karen Nielsdatter gift med Niels Nielsen af Østrup, som også blev kaldt Niels Jepsen (1766-).

Niels Madsens farfar, Mads Andersen Vestergaard (1695-1765) var født i Svingelbjerg hvor hans far og farfar kendes som gårdfæstere. Han overtog sin svigerfars gård i Vesterbølle da han blev gift med Maren Christensdatter (1694-1760), hvis familie kan føres til tilbage til begyndelsen af 1600-tallet på Vestergård.

Maren Christensdatter farmor, Maren Jensdatter drev som enke Vestergård fra 1683 til sin død tre år senere. Hun var gift med Niels Christensen Vestergaard (1616 – 1683), som tilsyneladende havde overtaget gården via sin første kone, hvis navn er ukendt.

Deres søn, Christen Nielsen Vestergaard (1661-1739), overtog gården efter sin mor. Han var gift med Maren Nielsdatter (1660 – 1715), der muligvis var datter af Niels Mortensen og Inger Laursdatter.

Gårdfæsterskere i Svingelbjerg

I Svingelbjerg overtog Mads Vestergaards oldemor gården efter sin mands død omkring 1650. Hendes navn kendes ikke. Hun nævnes i kilderne som enke efter Laurids Nielsen Lund Smed.

I Skattemandtallet for 1660 står hun opført som ”Laurids Nielsens enke med et barn” og i Matriklen af 1662 og 1664 nævnes Rasmus Lund sammen med Laurids Nielsens enke.

Gården blev delt, og i matrikelekstrakt for cirka 1680 er den mindre gård beboet af Søren Madsen, og den større gård beboet af hendes eneste kendte barn, Anne Lauridsdatter (1638-1698), der var gift med Gravers Christensen 1640-1700).

Deres datter, Margrethe Graversdatter (1664-1748), var gift med Anders Sørensen (1657-1745), som 1719 fik bekræftet fæstet på en gård i Svingelbjerg.

Skatterestancer

 Grev Christian Lerche deltog i Den Store Nordiske Krig, blandt andet i Holstenske Rytterregiment som oberstløjtnant. Frederik 5 udnævnte ham 1746 til general til hest og overkrigssekretær. Han ejede en lang række godser.

Grev Christian Lerche deltog i Den Store Nordiske Krig, blandt andet i Holstenske Rytterregiment som oberstløjtnant. Frederik 5 udnævnte ham 1746 til general til hest og overkrigssekretær. Han ejede en lang række godser.

Det gik tilsyneladende dårligt økonomisk for Anders Sørensen. Han fik 1703 og igen 1735 dom for skatterestance, og betalte han slet ikke landgilde i perioden  1703-1733, og i 1735 måtte han overlade gården til sønnen Niels Andersen.

Til trods for den manglende skatteevne ser det ud til, at han havde et usædvanlig godt forhold til grev Christian Lerche på Lerkenfeldt.

Af medlidenhed med Anders Sørensen og Margrethe Graversdatter i ”deres høje alder og slette tilstand” bygger han et nyt hus til dem i Svingelbjerg, som med to små tofter overlades dem for livstid ved fæstebrev af 27. maj 1735 3. Oven i købet forsyner han dem med en ko, nogle får og adskilligt bohave, og fritager dem for enhver form for afgift. I en hartkornsspecifikation 1744 nævnes huset som et gadehus uden hartkorn, som Anders Sørensen og hustru nyder fri deres livstid.

Til trods for deres åbenbart svage helbred nåede både Anders Sørensen og Margrethe Graversdatter en høj alder.

Efter Anders’ død blev huset overdraget til svigersønnen Søren Sørensen Skrædder ved fæstebrev af 26. august 1745. Margrethe døde tre år senere, 84 år gammel.

Gårdmænd i Ullits

Karen Nielsdatters mor var Kirsten Christensdatter (1755 – 1814), der var født i Ullits, hvor hendes far, Christen Sørensen Vognsild (1723-1778), var gårdmand under Lerkenfeldt Gods.

Han overtog 1748 hovedparten af det fæste, hans far havde på gården Matrikel 15 (I dag Jørgensminde,

Lerkenfeldt Gods
Lerkenfeldt Gods

Ullitshøjevj 123, Matrikel 10 a)

Gården havde han overtaget efter faderen ad to omgange. 1748 overlod Søren Vognsild 2 tønder hartkorn til sønnen og beholdt resten, så længe han levede.

Det fremgik af fæstebrevet, at Christen Sørensen foruden betaling af landgilde skulle forrette hoveri til Hessel og rejser til Lerkenfeldt. I 1744 er landgilden: penge 4 mark 8 skilling, rug 1 tønde og 1  fjerdingkar, byg 1 tønde, 1 skæppe og 3¾  fjerdingkar, havre 2 tønde og 31/8  fjerdingkar, ¾ svin, ¾ gås, 1½ høns og 15 stykker æg. I en hartkornsspecifikation fra 1770 nævnes landgilden at være 18 skæpper rug, 10 skæppe byg og 80 skilling penge årlig.

Efter Christen Vognsilds død i 1778 giftede Karen Hansdatter sig med Søren Christensen, der overtog gården.

Fæsteren af den anden halvpart af gården var Christen Nielsen Mikkelsen, som først var gift med forrige fæsters datter og efter hans død med Christens søster, Ane Marie Sørensdatter.

Gårdfæstersker i Vognsild

Også Christen Vognsilds oldemor, Anne Sørensdatter, var gårdfæster. Hun nævnes i 1672 som fæster af en gård i Vognsild. Uden mand men sammen

Vognsild
Vognsild

med de to sønner, Søren og Peder. Hendes mand, Anders Pedersen havde drevet gården fra senest 1646 og nævnes i skattelisterne for 1660 sammen med sin kone og børn.

Sønnen Peder Andersen (d. 1715) overtog gården omkring 1678 og efter hans død, drev hans enke gården videre.

Men året efter blev hun ved dom af 29. maj fradømt gården på grund af skatterestancer, og flyttede med og Søren Pedersen Vognsild (1691-1756) til Ullits. Her nævnes hun flere gange for skatterestancer – sidste gang et helt år efter sin død. Hendes navn kendes ikke.

To gårde i Ullits

Ullits Kirke
Ullits Kirke

Christen Vognsilds far, Søren Vognsild, fik 27. februar 1716 fæstebrev på en gård i Ullits Matrikel 15 under Lerkenfeldt gods (I dag Jørgensminde, Ullitshøjevj 123, Matrikel 10 a).

Forgængeren, Peder Mouridsen, måtte forlade gården for armod og alderdom. På grund af gårdens armod fik han forskellige lettelser ved tiltrædelsen. Blandt andet skulle han ikke yde landgilde før til martini 1717, og ikke gøre arbejde for Gedsted Nørgaard “før næstkommende påske”.

Der var på det tidspunkt to fæstere på gården, som begge fik tilnavnet Bach, som havde fulgt med gården i generationer.

Det blev sønnen, Peder Sørensen, der overtog gården.

Gårdfæsterske i Østrup

En bondekone fra Himmerland
En bondekone fra Himmerland

Christen Vognsild (1723-1778), var gift med Karen Hansdatter (1728 -1797) fra Østrup i Vognsild sogn. Hun var

datter af Kirsten Christensdatter

(1687-1744) og hendes mors anden mand, Hans Pedersen (1697-1737), som blev gift i 1723, året efter den første mands død.

Kirsten Christensdatter var først blevet gift i 1719 med Niels Sørensen af Østrup, som 1709 havde fået overdraget forældrenes gård af sin mor.

Hun nævnes som gårdfæster fra Hans Pedersens død i 1737, til hun selv døde syv år senere.

Rytterbønder i Morum

Morum i Vognsild Sogn
Morum i Vognsild Sogn

Kirsten Christensdatter var datter af Anne Henriksdatter (1658 -1736), der var datter af Henrik Jensen, Rytterbonde i Morum i Vognsild Sogn. Hendes mand, Christen Jensen (d. 1690/1692) overtog gården omkring 1678.

I krigsjordebogen af 1696 nævnes Jens og Christen Jenssønner som tidligere fæstere og Anders Andersen som nuværende. I følge disse data levede Christen Jensen stadig 1690, men er død senest 1692. Han var muligvis søn af Jens Christensen og Maren Jensdatter i Vognsild.

Anne Henriksdatter (1658-1736) blev gift anden gang omkring 1691 med Jens Jensen og

Havbro Kirke
Havbro Kirke

cirka 1696 med Jens Sørensen Torsgaard (1671-1730).

Hendes far, Henrik Jensen, blev gift med Anne Lauridsdatter i 1653, men han overtog først officersgården 1662, og derfor må det formodes, at

familien har boet en halv snes år et andet sted.

De var blevet trolovet i Bandsholm i Havbro sogn, og derfor kan det formodes, at i hvert fald Anne Lauridsdatter kom herfra, og muligvis var datter af Laurids Gundesen, hvis kone antages at være Dorthe Pedersdatter. Når hun var fadder, blev hun nævnt som af Bandsholm 1652-1659, men 1662 af Jelstrup. Dorthe Pedersdatter af Jelstrup i Hjørring Amt døde 1666.

Laurids var søn af Gunde Sørensen (1589-1673).

Farfars farmors mor

Karen Nielsdatter var min 2x tipoldemor www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=67192

 Kilder

Karlo Hansens Arkiv
Ullits bønder i 300 år
Kirkebøger
Folketællinger

Gårdmænd i Vorning

Generation efter generation af mine forfædre var gårdmænd i Vorning sogn mellem Viborg, Randers og Mariager. En enkelt var møller

Sognefoged Niels Nielsen i Snæbums første kone, Karen Christensdatter, var den tredje af Christen Espersen (1750-1798) og Dorthe Andersdatters (1751-1832) seks døtre og ene søn. Hendes far var fæster af Vorning Mølle i landsbyen Vorning, der ligger midtvejs mellem Mariager og Viborg.

Vorning_Mølles_Jorder
Vorning Mølle og jordtilligender

Han overtog fæstet sandsynligvis fra 1779, da den forrige fæste, Peder Pedersen og hustru Maren Sørensdatter begge døde. Dorthe tjente hos parret, hvor hun fra 1772 til 1778 nævnes som ”Peder Møllers pige”, når hun stod fadder.

Muligvis har også har Christen Espersen også haft plads på Vorning mølle – en Christen Møller er 1774 og 1776 fadder Vorning,

Fem år senere købte han møllen til selveje og året efter overtog hans den tilhørende jord.

Vorning Kirke
Vorning Kirke

Christen Espersen døde efter langvarig svaghed, og nogle måneder efter giftede hans enke sig med Christen Jensen, der herved blev ejer af møllen:

”Unge Karl Christen Jensen af Vorning og Enke Konen Dorthe Anders Datter i Vorning Mølle ægteviede 1798, Octbr. d. 19. NB: med Kongl. allernaadigste Bevilling uden forudgaaende Trolovelse og Tillysning ægteviede. Viet i Vorning kirke.”

Christen Jensen havde Vorning mølle til 1830, da den overtages af hendes søn, Esper Christensen. Frem til 1852 var mølleriet et privilligeret erhverv med eneret i inddelte områder.

 Privilligerede møllere

Danske Lov fra 1683 indeholdt blandt andet retningslinjer om mølledrift
Danske Lov fra 1683 indeholdt blandt andet retningslinjer om mølledrift

Kong Christian 4. havde indført nogle regler for mølleriet og med med Christian 5.’s Danske Lov fra 1683 blev de styret af en egentlig central lovgivning, der blandt andet fastlagde lovbestemmelser om opstemning af vand ved vandmøller og om retten til at drive møllevirksomhed.

Græsmøllernes drift skulle ophøre 1. maj og kunne først påbegyndes igen efter høsten. Skvatmøllerne skulle med enkelte undtagelser helt afskaffes.

Desuden indførte Christian 5. en generel bestemmelse om betaling for formaling af korn og ’’mølleskyld’’, dvs. beskatning af møllebrugene. Mølleskyld var en skat til staten, og hvis mølleren ikke var i stand til at betale, påhvilede den herremanden.

Møllebrugene var derfor omfattet af mange regler, som blev nedfældet i forskellige lokalt og centralt udarbejdede regelsæt, fx lensregnskaber, tingbøger, skifteprotokoller, jordebøger og matrikulære arkivalier.

Vandmøllen i Vorning

Møllen nævnes i “Vandmøller i Viborg amt” til at være takseret år 1800 under nummer B 515 C –

Skitse af en vandmølle
Skitse af en vandmølle

16, med 7 fag stuehus og 3 fag møllehus vurderet til 422 rdr. Møllen nævnes at være af den gamle type med bindingsværk, stråtag og møllehjul i gavlen.

Forsikringsprotokol BrD 8 – 12 (gamle nr. B 515 C – 16). Forsikringsnummer 6-9, taksationsnummer 353.

Vorning mølle. Christen Espensen. Esper Christensen.

Stuehuset i nord med mølleværk 422 rdr., Det søndre hus  56, Det vestre hus 108, Det vestre hus  240, og Det østre hus 174. Ialt 1000 rdr.

Gårdmænd i Hvidding

Christen Espersen var søn af gårdmand Esper Christensen (1714-1763) i Hvidding, en lille landsby i Vorning Sogn. Den var tidligere hjemstedet for en hellig kilde, der ligger en jættestue findes en tomt efter den kirke, der blev flyttet til Vorning i 1500-tallet.

Esper Christensen var gift med Zidsel Jensdatter (1715-1782), som var enke efter Peder Michelsen i Gammelby, der døde 1748. Efter Espens død drev hun gården til hun blev gift igen i 1766 med enkemanden Christen Mouritsen. Hun var datter af Jens Christensen Gammelby (d. efter 1726), fra Gammelby Gård (Tjele Hedegård) i nabosognet Tjele.

Tjele_Hedegaard
Tjele Hedegård – eller Gammelgård

I skiftet 21/3 1763 efter ”Jesper Christensen” i Vorning står:

Vurderingsmænd Peder Pedersen af Vorning mølle og Jens Pedersen Kier af Vorning by. Enke Sidsel Jensdatter. Deres børn: Christen Jespersen 13 år, Agita Jespersdatter 11 år, Peder Jespersen 9 år, Jørgen Jespersen 7 år, Zidsel Kirstine 5 år. Lavværge Jens Jensen af Flarup. De umyndige børns værge er deres morbroder Rasmus Jensen af Gammelbye.

Esper Christensens far hed også Christen Espersen (1649-1720). Han havde omkring 1682 overtaget gården i Hvidding efter sin far, Espen

Tjele Kirke
Tjele Kirke

Christensen, der senest 1648 var fæster af halvdelen af en gården under Mariager kloster.

I ekstraskatteregnskaberne nævnes Espen Christensen 1654 med kone – hvis navn ikke kendes – og to børn. 1678 nævnes han som enkemand med en søn og to døtre. 1682 nævnes Christen Espensen med tre søstre, og 1683 nævnes ugifte Christen Espensen med to søstre.

Christen Espersen var gift med Agitha Jensdatter (1672-1738), og hun har sikkert fortsat fæstet, indtil sønnen Jens døde 1727, da han nok skulle have arvet gården.

Flere forhold peger på, at hun muligvis var datter af Jens Jensen Bondegaard (1647-1741), der døde i Sønder Onsild, og Maren Andersdatter, men direkte kilder mangler.

Østergård i Vorning

Christen Espersens mor, Dorthe Andersdatter, var datter af gårdmand Anders Pedersen Østergaard og Karen Sørensdatter i Vorning. Gården

Sønderbæk Kirke
Sønderbæk Kirke

hørte under Viborg Domkirke havde matrikelnummer 1.

Hendes far havde som landsoldat fået et uægte barn med Inger Christensdatter i Vorning i 1742. Ni år efter blev han gift med Karen. Karen Sørensdatter (1721-1781) var født i Sønderbæk Sogn som datter af Søren Pedersen af Vorning og Dorthe Christensdatter. De blev gift i Sønderbæk kirke, men begges baggrund er ukendt.

Anders Pedersen havde overtog 1748 fæstet på havdelen af Østergård efter sin far, Peder Nielsen Østergaard, der må have overtaget gården omkring det tidspunkt, hvor han blev gift, nemlig i 1708. Anders overdrog selv gården til sin søn, Peder Østergaard, ved fæstebrev af 28. marts 1781.

Østergaard_Vorning
Østergård i Vorning

Peder Nielsens baggrund er ukendt. Han nævnes som fadder hos svogrene Jens Skytte og Niels Olesen Smed. Jens Skytte i Hvidding var gift med Else Pedersdatters søster Johanne Pedersdatter.

De to søstre var døtre af gårdmand på matrikel 11 i Vorning, Peder Pedersen Kvorning (1632-1711) og Maren Christensdatter (1649-1713). Begges baggrund er ukendt. Jens Olesen Smed i Vorning er gift med Peder Østergaards søster, hvis navn er ukendt.

Efter Else Pedersdatter datter 1741 giftede Peder Nielsen Østergaard sig igen med en kvinde, som også hedder Else Pedersdatter. Hun døde 1745.

Vorning by udskiftes 1785, og gården flyttedes da ud på marken norden for byen og fik navnet Christiansgaard. I den nye matrikel fik gården nr. 3. Den anden halvdel af Østergaard beholdt efter udskiftningen navnet Østergaard og blev liggende sydøstligst i byen.

Fars farmors mormors morforældre

Christen Espersen og Dorthe Andersdatter var mine 4 gange tipoldeforældre

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=67394.&srch=Christen%20Espersen……..

Kilder

Karlo Hansens Arkiv
Kirkebøger
Folketællinger

Jyske bønder og rådmænd i Viborg

Kong Gorm den Gamle og kejser Karl den Store. De er blandt min farfars farmors aner, der også talte købmænd, rådmænd og præster i Viborg – ud over jyske bønder.

Lille Restrup
Lille Restrup

Christen Smeds forældre var Jørgen Hansen Smed og hans kusine Kirsten Christiansdatter Serup, som var datter af Christen Jørgensen Seerup og en søster til hans mor, Mette Andersdatter Broch, hvis navn ikke kendes.

Christen Smeds far, Hans Smed, findes der ikke flere informationer om.

I andet sit ægteskab var hans mor gift med Christen Seerups bror, Jens Seerup. De to brødre var sønner af Jens Jørgensen Seerup (1610-85), som 1637 blev gift med Kirsten Lauritsdatter Aagaard (1618 1665), der havde kongelige aner.

Jens Seerups baggrund er også ukendt, men han var byfoged og rådmand i Viborg og fik skøde på godset Lille Restrup og

Hvam kro af sin hustrus moster, Karen Andersdatter Schytte, ”salig Alexander Romors, boende i Nykøbing Falster”. Efter hans død blev godset delt mellem arvingerne.

Smed i Hvilsom

Jørgen Smed var grovsmed i Hvilsom fra senest 1705, da han og hustru nævnes i ekstraskatte-regnskaberne. En del af skatten skulle betales til

Smedje
Smedje

Randers amtstue, hvilket sandsynligvis betyder, at familien er tilflyttere fra Randers amt. Der er ikke fundet noget spor af ham i de nærmeste sogne under Onsild herred i  Dronningborg amt.

At han var lidt ud over det almindelige ses af, at han som vitterlighedsvidne 1720 og 1721 kunne skrive sit eget navn, hvilket var sjældent blandt almuefolk.

Han var fæster af et gadehus under Nøragergaard gods. Som alt andet bøndergods i Hvilsom kom huset senere under Korsøgaard gods.

Endnu 1708 nævnes han som fæster af gadehuset, men fra senest 1711 nævnes han som fæster af et boel – sandsynligvis samme sted som nævnes 1713, hvor han var fæster af fjerdeparten af matrikel 2, der var en mindre gård.

Han havde stedet til sin død – formentlig sidst i 1740’erne. Efter hans død var gården antagelig i nogle få år beboet af sønnen Christen Jørgensen Smed, hvorefter den synes nedlagt, og senest 1770 sammenlagt med halvdelen af matrikel 1.

Købmænd, rådmænd og borgmestre i Viborg

Torvet i Viborg i 1800-tallet
Torvet i Viborg i 1800-tallet

De to Broch-søstre var døtre af rådmand i Viborg, Anders Jensen Broch (1610-60), og Bodil Pedersdatter Bering, hvis bror, Peter Berings dattersøn, Vitus Bering, var den berømte søfarer og opdagelsesrejsende, der gav navn til Beringsstrædet og døde i Rusland.

Bodil Bering var datter af købmand og borgmester i Viborg, Peder Pedersen Bering (1580-1655), og Maren Vitusdatter Brun (1591-1626), hvis far, Vitus Bruun boede i Mollerup og var herredsfoged i Middelsom herred. Han blev myrdet på herredstinget ca. 1598.

Peder Berings far var købmand og rådmand i Viborg, Peder Jensen Bering (1550-1590), der var søn af bonde og værtshusholder i Bjerring Jens Andersen og hans kone Inger Christensdatter.

Hans mor var Kirsten Christensdatter Høeg (1555-1635). Kirsten Hørg blev gift anden gang med Jacob Lauridsen Skriver i Viborg (død 1611) og Villads Nielsen Brøns (død 1637), der var læsemester og kannik ved domkapitlet i Viborg.

Viborg By
Viborg By

Kirsten Høegs far var Christen Jensen Høeg, som var søn af rådmand i Viborg, Jens Nielsen Høeg, der boede i Sct. Hansgade, og er nævnt 1538.

Hans far var Niels Jensen Høeg, der omkring 1537 var sognepræst i Vindum. Han fik sammen kongeligt beskyttelsesbrev i 1547 sammen med Jens Høeg, Thøger Høeg og Peder Høeg.

 Kilder

Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag
Karlo Andersens Arkiv.
Kirkebøger

Kongelige forfædre

Kirsten Aagaards far og hans nærmeste forfædre var gejstlige i Viborg, og slægten havde rødder i Slesvig-Holsten og Norge. Herudover kan hendes aner føres tilbage til den tidligste danske kongeslægt, Karl den Store og hans forfædre.

Viborg Domkirke før ombygningen i 1870-dfnd
Viborg Domkirke før ombygningen i 1870´ere

Kirsten Aagaard var datter af residerende kapellan, dekan og hører i Viborg, Lauritz Jensen Aagaard (1585-1628), og hans kone Maren Andersdatter Schytte (1580-1671).

1608 blev han sognepræst ved Gråbrødre klosterkirke i Viborg. Kirken lukkede i 1812 og blev revet ned. Pladsen, hvor den lå, hedder nu Tausens minde.

Han var eneste kendte barn af sognepræst i Langå-Tårup-Vinge 1593-99, Jens Aagaard og Kirsten Lauridsdatter Libbert, der var datter af Laurits Christensen Libbert, som der ikke vides mere om.

Gejstlige i Viborg

Maren Schyttes far var Anders Olufsen Schytte (1540-ca. 1595), der var residerende kappelan ved Viborg domkirke 1567 (Hjælpepræst) og compastor ved Gråbrødre klosterkirke i Viborg 1577-92  – den ene af to ligestillede sognepræster ved samme kirke.

Hendes farfar var Oluf Jacobsøn Schytte (1510 -1591), tog magistergrad. Han var ogsåcompastor ved Gråbrødre klosterkirke i Viborg 1543-ca. 1577 og desuden rektor sammesteds 1540-1554 og kannik 1550 – det vil sige, at han fik del i indtægter fra det tidligere katolske kirkegods.

Præst og menighed i 1600-tallet
Præst og menighed i 1600-tallet

Han roses af biskoppen for sin ”nidkjære og opofrende” virksomhed som skolemester, og hans navn ses tit i den gejstlige retspleje.

Oluf Schyttes far, Jacob Schytte (1440-1510), stammede fra Ambrum i Slesvig-Holsten og var sognepræst i Løgstør. Det menes, at han var af Schytte-Taa slægten.

Biskop i Viborg

Mette Schyttes mor var

Kort over Viborg
Kort over Viborg

Anna Nielsdatter Juul, som var datter af Niels Sørensen Juul (1535 – 1600) og Anna Kjeldsdatter Juel (Martini) (1540-1566), der var datter af biskop i Viborg, Kjeld Juel (1510 – 1571), som ikke hørte ikke til den adelige Familie Juel, men var født af fattige forældre – måske i Skive.

Han var muligvis gift to gange. Den Hustru, der overlevede ham, og som senere giftede sig med borgmester Morten Mortensen Hvass, hed Anne Jensdatter (d. 1592).

Hun var datter af magister Jens Hansen, der var sognepræst ved Viborg Domkirke til sin død. Han var en af reformationens fædre i Viborg. Hendes mor, Maren Knudsdatter Brynild (ca. 1505 – efter 1535), var datter af den norskfødte borgmester i Viborg, Knud Brynild. (1475 -1558).

Gejstlig godsejer

Universitetet i Wittenberg i 1600-tallet
Universitetet i Wittenberg i 1600-tallet

Niels Juul var kannik, lektor theol. i Viborg.

1533 blev han immatrikuleret i Wittenberg og blev magister. 1543 nævnes han i takseringen til godset Willestrup og svarer 193 mark i skat.

Den 23. september 1558 blev han forlenet med et kannikedømme i Viborg, nemlig Sime præbende, som mester Splid Fasti havde afstået til ham.

1560 blev han rektor ved Viborg Katedralskole, og senere lektor samme sted.

Hans var søn af Søren Nielsen Juul, ejer af godserne Hedegård, Østergård, og Dorthe Iversdatter Skiernov, der var datter af Iver Andersen Skiernov (1400-1476), som var Foged på Mariager Kloster og kaldes ”velbyrdig Svend”.

1461 fik han Mejlgaard på Skiftet efter Hr. Marvard Skiernov. 1464 købte han en gård i Hemmet af Jørgen Krumpen og gav den 1467 til Mariager Kloster.


Adelsslægten Juul
Adelsslægten Juul

Toke Tylle og Skjalm Hvide

Iver Skiernov var gift med en datter af Mogens Mogensen Glob Due, hvis forfædre kan føres tilbage til Toke Trylle (975 -1074) og hans søn jarl og høvedsmand Skjalm Tokesen Hvide (1034-1113), som havde store jordbesiddelser omkring Sorø. 

Skjalm Hvide deltog sammen med Svend Estridsen i Slaget ved Niså i 1062, hvor han blev taget til fange af Harald Hårdråde. Han havde dog senere held til at flygte. Omkring år 1100 rejste han sjællænderne til hævntogt mod venderne, der havde slået hans bror ihjel. Han lod desuden Jørlunde Kirke opføre omkring år 1100. Det er dermed en af Sjællands ældste eksisterende kirker.


Slægten Tylle Hvide (Klik for at forstørre)
Slægten Tylle Hvide (Klik for at forstørre)

 

Gorm den Gamle og Karl den Store

Mogens Glob Due var gift med Else Due, hvis familie kan føres tilbage til den danske kongeslægt via hendes 5x tipoldeforældre Erik af Falster og Cæcilie Knudsdatter, der var datter af kong Knud 4. af Danmark (1043 – 1081) og Adele af Flandern (1064-1115). Han var også kendt som Knud den Hellige, og via ham kan slægten føres tilbage til Gorm den Gamle.

Og gennem Cæcilies mor, Adele af Flandern, kan slægten føres tilbage til Karl den Store, der lod sig krone til kejser af Det Hellige Romerske Rige i 800. Adeles farmor var Adèle de France, som havde forfædre i Frankrig, Italien, Sachsen, Luxemburg, Wessex og en lang række andre kongeriger, fyrstendømmer og grevskaber.

Karl den Stores tipoldefar var Arnulf af Metz, (582-640), der blev udnævnt til Dux i Schelde under den Merovingiske kong Theudebert II (595-612) of Austrasien. Efter Theudeberts død i 612 blev han udnævnt til biskop af Metz. Han var en af lederne af oppositionen mod regenten, dronning Brunhilda, Theudeberts bedstemor, som også regerede i Burgundiet på sine oldebørns vegne.

Arnulfs far menes at være Baudegisel II ‘Aquitaine, der var Major Domus for kongepaladset og hertug ved Sueve.

Cæcilie Knudsdatters tipoldemor, Gunhild af Venden, havde aner blandt herskerslægterne i Bøhmen (Tjekkiet) og Polen.