Skipper i Sønderborg – informator og gårdmand i Kær

Grethe Dorothea Jørgensens morfar var skipper i Sønderborg i flere år, inden han overtog slægtsgården i Ulkebøl, hvor han også var informator – det vil sige skolelærer. Hendes mormors far var født efter sin fars død.

En dansk brig
En dansk brig

Grethe Dorthea Jørgensens mor, Mette Marie Davidsen, var uægte datter af  David Christensen (1783-1857) og Anne Andersen (f. 1787). Anne rejste sandsynligvis til Sønderborg i 1814, og hendes videre skæbne er ikke kendt.

David blev styrmand og skipper i Sønderborg, hvor han blandt andet sejlede med briggen “Den Gode Anna” af Sønderborg. I januar 1825 blev

han gift i Sønderborg med enken. Anna Maria Andresen. Hun blev kaldt Anna Cæcilia da deres datter blev født i 182,9 og da hun blev begravet i Sønderborg i 1840, 50 år gammel. Hun var datter af Jes Andresen og Anna Lorenzen.


Teksten i kirkebogen:

Der hiesige Schiffer David Christesen, des verstorbenen Bohlmanns Christian Nielsen und seiner Ehefrau Metta geb. Davidsen in Kier ehel. Sohn mit seiner Braut Anna Maria geb. Andresen, des verst. hiesigen Schiffers Hans Detlefsen hinterlaßene Wi(twe)

David_Christensen_Gift
Herboende skipper David Christesen, søn af afdøde bolsmand Christian Nielsen og hans hustru Metta født Davidsen i Kær med hans brud Anna Maria født Andresen, afdøde herboende skipper Hans Detlefsens efterladte enke

8. april 1843 overtog David Lindegård i Kær Vesterhave fra sin sin halvbror Niels Christensen, og i  september blev han gift med enken Anne Marie Christensen, som han ikke fik børn med.

I kirkebøgerne blev han kaldt både boelsmand og informator – lærer.

Hans far, Christen Nielsen (1753-1811), drev også Lindegård til sin død. Han var søn af Niels Jørgensen (1724-82), hvis forældre var Jørgen Nielsen og Anne Marie, som der ikke er flere informationer om.

Hans mor var Kirsten Christensdatter (1717-1790), der kom fra Skovby i Lysabild Sogn.

Lindegård i Kær, Ulkebøl Sogn
Lindegård i Kær, Ulkebøl Sogn

Hun var datter af Christen Jørgensen (1674-1729) og Inger Christensdatter (1683-1744). Han var sandsynligvis søn af forgængeren på gården i Balle, Gamle Jørgen Christensen, der er nævnt i Jordebogen for Lysabil Sogn.

David Christensens mor var Mette Davidsdatter (f. 1757), hvis far David Matzen (1704-95), overtog Lindegården efter sin svigerfar Christen Christensen den 26. marts 1757.

Hendes mor var Maren Christensdatter (d. 1829), som der ikke findes flere detaljer om.

David Matzen var søn af Matz Petersen (1668–efter 1747), som var selvejerbonde i Ulkebøl fra 1694 og tolvermand – landsbyens forstander – i mange år. Han var gift med Anna Christensdatter (f. 1672), hvis baggrund er ukendt.

Matz var søn af selvejerbonden Peter Matzen og Zitsel Clausdatter.

Født posthumt

Mette Marie Davidsens mor, Anne Andersen, var datter af Anders Hattesen (1745-1820), der var født efter sin far, Hartwig Andersens, død.

Anders_HAttesen
” Den 16. juni blev den afdøde mands barn Hartwig Andersens barn udi Wolderup døbt og blev kaldet Anders. Holdt over dåben af Johann Mathies”

Anders Hattesen var Kådner – husmand – og senere inderste. Ved sidste datters dåb i 1801 omtales han som præsteinderste – det vil sige. at han lejede et hus, som hørte under præstegården.

Hartwig Andersen var indsidder i Ormtoft. Hans kones navn kendes ikke, da oversigt over viede mangler 1728-57. Hun har sandsynligvis giftet sig igen efter hans død.

Også oversigten over døbte 1728-41 mangler, men længere tilbage findes der flere i Ulkebøl med navnet Hattesen og Hartwigsen. Hullerne i kirkebogen, gør at de mulige forbindelse ikke  kan findes.

Forældres fælles aner

Anders Hattesens kone, Anna Nisdatter (1757-1840), var oldebarn af Nis Clausen (1643-97) og Karen (1628-1707) fra Kær, som Dorothea Maries altså nedstammer fra gennem begge sine forældre.

Nis_Clausens_Efterkommere
Begge Dorothea Marie forældre var efterkommere af Nis Clausen, og det meste af deres slægt sammede fra Ulkebøl

Hendes farfar, Claus Nissen (1660-1738), var også bolsmand i Kær. Han var gift med Maren Clausdatter, hvis baggrund ikke kendes.

Annas far var Nis Clausen (1709-86), som var gårdmand og tolvermand i Kær.

Hendes mor, Anne Hansdatter (1712-89), var datter af Hans Matzen og Maren. Hendes far stammede fra Sebbelev i Ketting, og var boelsmand i Sundsmark i Ulkebøl Sogn.

Dorothea Marie Nielsen
Dorothea Maries aner i Sønderjylland (Klik for at forstørre)

Farmors mor

Dorothea Marie Nielsen var min oldemor www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?

Advertisements

2 thoughts on “Skipper i Sønderborg – informator og gårdmand i Kær”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s