Slægten Bomand på Helnæs

Karen Hansdatter var efterkommer af Peder Hanssen Bomand (1500-56), der har tusindvis af efterkommeren på Helnæs, det meste af Vestfyn – og resten af verden.

Mads Pedersens kone, Karen Hansdatter (1712-1777), var datter af Hans Nielsen Bomand og Karen Andersdatter Bomand.

De var begge efterkommere af Peder Hanssen Bomand (1500-1556), som var slotsfoged på godset Hagenskov, hvor lensmanden Reinholdt

Hagenskov slot inden ombygningen midt i 1700-tallet.
Hagenskov slot inden ombygningen midt i 1700-tallet.

von Heydersdorf døde 1531, hvorefter hans enke Anna Benedictsdatter von Ahlefeldt holdt lenet som pant for en række lån. Hendes anden mand, Jens Nielsen Rotfeld, var lensmand over Hagenskov og Baag Herred indtil hun døde i 1550.

Peder Bomand stammede muligvis fra Flensborg, hvor personer som Bernt Busman, Ermen Boosmn, Durdich Bokman samt Gotzik og Herman Bosman ses i listerne over de flensborgske gildesbrødre tilbage til 1420.

Et andet forhold, der kunne tale til fordel for forbindelsen til Flensborg var, at kilderne tyder på, at Reinholdt von Heydersdorf opholdt sig i byen inden han kom til Hagenskov.

Foged og gårdmand

Peter Hanssen Bomands fæstebrev
Peter Hanssen Bomands fæstebrev

Peder Bomand blev udnævnt til foged på Helnæs og byggede Langøersbo Fæstegård i 1546:

1. juni 1546.Vi Chr. g.a.v.,at denne Brevviser Peder Hanssen, Slotsfoged på Hagenskovf, nu har været

her hos os med et beseglet Brevaf os elsk. Jens Rotfelde, vor Mand, Tjener og Embedsmand på Hagenskovf, hvorved denne under ham al den jord på Helgenæs,som skoven er affalden, mod Landgilde af 6 ørtug Rug, 6 ørtug Byg of 1 Fj. smør, som gode mænd nu nylig have sat den til efter vor Befaling. Thi tillade vi af synderlig Gunst, at forsk. Peder Hanssen maa nyde samme Jord i sin livstid, mod at han skal opbygge en god Gaard på Hellenes og holde den ved Hævd, aarlig yde den nævnte Landgilde uden anden Redsel paa Hagenskovf, være os og vore Efterfølgere tro og Lensmanden paa Hagenskovf lydig,ej hugge skovene ydermere, end vor Lensmand lader ham udvise til hans fri , nødtørftige Ildebrand, Gjærdsel og Btgningsømmer, og at have tilsyn med, at vore skove paa Hellenes ikke forhugges i nogen måde. Cum inhib.sol. Samme Datum.V, 290 b2)”

Helnæs lå under kronlenet Hagenskov, og i 1583 ydede de 18 gårde udover smør kun få og små kornydelser, mens 11 huse og småbrug

Gården Langørbo
Gården Langørbo

ydede penge og fisk. Hertil kom imidlertid landgilde af forskellige jorder opdyrket omkring 1520 (18 tdr. htk.) og omkring 1570 (60 tdr. htk.).

I 1605 var afgifterne af disse jorde fordelt på de enkelte gårdes landgilder. Karakteristisk for øen/halvøen er også de mange fiskerhuse med jord i 1500-1600-tallet.

Endnu i 1664 har der været betydelige skovarealer til ialt 90 svins olden. Et vidnesbyrd om ekspansion er det tillige, at Helnæs i 1617-18 fik egen kirke og blev et selvstændigt sogn. I 1785 startede inddæmningen af Maden, hvorved i 1806 var indvundet omtrent 300 tdr. land til græsning. På øens nordspids kendes fra 1600-tallet enestegården Bogård. Helnæs blokudskiftedes allerede i året 1769, og siden er 7 gårde flyttet ud.

Efterkommere på Langørsbo og Bogaarden

Den senere Bogård på Helnæs
Den senere Bogård på Helnæs

Peter Bomands efterkommere sad på gården frem til midten af 1800-tallet.

Blandt andet fæstede enken efter hans sønnesøn, Peder Jørgensen Bomand, gården 1599-1605 alene og efter det nogle år sammen med sin søn,  Jørgen Pedersen Bomand. Hun blev kaldt Karen Bokone og Karen Peder Boemantz i Hagenskov Jordebog.

1667-69 var Mette Andersdatter Rose fæster af gården efter hendes mand, Laurids Jørgensen Bomand (1604-1667)’s død. Hun var datter af Anders Andersen Rose (d. 1665), der var nævnt som fæster af Baunehøjsgård på Helnæs i årene fra 1647 til 1665.

Omkring 1700 flyttede Anders Nielsen Bomand og gården til dens nuværende placering, da den gamle gård var ved at blive ædt af havet, og gården skiftede navn til Boegården. I dag kan ruinerne af den gamle gård ses på havbunden under særlige vejrforhold.

Farmors morfars farfars morfars mor

Karen Hansdatter var min 6x tipoldemor ww.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=55853

Kilder

”Boernes Slægtsbog”, Lars Boe Thomsen
www.boernefrahelnaes.dk
www.boerne.dk
www.historiskatlas.dk
Peder Madsens død kan findes i Frederiksgave Skifeprotokol, Bind III, 25/10 1781, side 504.http://www.wadschier.dk/kilder/vis_side.php?nr=102&Kilde_id=59&zoom=0.
Maren Nielsdatter (d. 1772), kan findes i Frederiksgave Skifteprotokol, Bind III, 30/9 1772, side 386. http://www.wadschier.dk/kilder/vis_side.php?nr=91&Kilde_id=60&zoom=0.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s