5 generationer på Dunkær Mølle

Peder Ipsen Erichsens forfædre sad som møllere på Dunkær Mølle fra omkring år 1625 og flere hundrede år frem.

Peder Ipsen Erichsen var søn af møller i Dunkær, Erich Johansen Møller (1746 – 1816) og Agnes Hedvig Ipsen (1750 – 1794), som angives at være fra

Stubmølle
Stubmølle

Sønderborg, men her er hun ikke fundet i kirkebogen.

Hans far, farfar, oldefar og tipoldefar var alle møllere i Dunkær.

Den første var Rasmus Pedersen Møller (d. efter 1633). Han findes i kilderne som møller ved vindmøllen i Dunkær i årene 1626 til 1633.

1626 optræder han som lovværge for Anna Hansdatter i Ærøskøbing, der måske er hans svigerinde, idet han er nævnt i en sag fra 1633, hvor Hans Skomagers søn, Søren Hansen på egne, sin Moder Annas, sin broders og sine søstres vegne sælger det fædrene hus i Vestergade.

Af Ærøs Amtsregnskab for 1627-28 fremgår det, at Rasmus Møller har sagsøgt og får dømt tre bønder i Lille Rise og mølleren i Ærøskøbing (Ifølge Ting- og skifteprotokollen for 1625-1634 hed i 1627 mølleren Jacob Møller), sandsynligvis fordi de er gået Dunkær møllerens rettigheder for nær ved at sætte sig ud over den gældende mølletvang.

Han blev samtidig selv idømt en bøde på 3 Sletdaler, for at have slået Anders Nielsen “Et Gaff i sitt Hoffuet.”

Før sin død købte han en hest af Anders Bertelsen i Ærøskøbing. Denne Anders Bertelsen var måske ikke helt ærlig, idet unge Hans Rasmussen i Ærøskøbing også havde købt en hest af ham, men nægtede at betale den fulde pris for hesten. Rasmus Pedersen når ikke at betale hesten inden sin død.

Rasmus Møllers enke

Da enken skifter før sin nye ægteskab med Jens Erichsen, er Anders Bertelsen udenlands, og får derfor ikke anmeldt sit krav i boet og behandlet det ved skiftet. Da Anders Bertelsen går konkurs i 1648, forsøger han ved en skrivelse til Hertugen, at få sit krav rejst på ny. Gennem denne skrivelse får vi at vide, at møllen efter Rasmus Pedersens død er overgået til Jens Erichsen, der ser ud til at overtage den som sættemand, da han gifter sig med Rasmus Møllers enke. Det vil sige, at han stod for møllen indtil enkens søn blev gammel nok til at overtage hvervet.

Hendes navn kendes ikke, men hun var datter af Hans Nielsen Skomager, der muligvis først var gift med Maren. I hvert fald fremgår det af Ærøskøbing Byfogeds arkiv, Ting- og skifteprotokollen for 1625-1634, at Anna Hansdatter i sit skudsmål i 1627 angives at være datter af Hans Nielsen Skomager og hans hustru Maren.

Erich Rasmussen Møller

Moeller
Slægten Møller på Ærø

Erich Rasmussen Møller (d. efter 1663) har sandsynligvis overtaget møllen efter sin mors anden mand. Navnet på hans kone kendes ikke.

Det ældste bevarede regnskab efter Hertug Christians død stammer fra 1663, og her fremgår det, at Erik Møller betalte 26 Rd. i mølleafgift – det samme som hans far, Rasmus Pedersen, gjorde det 35 år tidligere.

Rasmus Erichsen Møller

Næste generation var Rasmus Erichsen Møller (d. 1700), som var gift med Karen (d. 1734). Efter hans død giftede hun sig med Christen Jensen Møller, som overtog møllen i Dunkær som sættesmand inden hendes søn, Erich Rasmussen Møller (1690-1753), overtog den.

Erich Rasmussen Møller

Erich Møllers kone, Sophie Augusta (d. 1731), var muligvis ikke var født på Ærø ­­­– hun er ikke fundet i kirkebogen, og hendes efternavn kendes i hvert fald ikke.

I 1732 købte Erich Møller Marstal Mølle af Christen Hansen Møller, der havde fået Koncession og opført møllen i 1723. Han overdrog 1740 møllen i Marstal til sin ældste søn Philip Ernst Erichsen.

Johan Christopher Erichsen Møller

Lille Rise
Lille Rise

Næste generation på møllen i Dunkær var en af de andre sønner, Johan Christopher Erichsen Møller (1722 – 1770), som var gift med Birgitte Marie Jensdatter.

Hun var datter af Jens Clausen (1687 – 1771), landmand i Lille Rise på kåd nr. 334. og hans første kone, Zitsel Albertsdatter (d. 1742), hvis baggrund ikke kendes.


I forbindelse med at næste generation, Erich Johansen Møller (1746-1816), overtog møllen i 1782 blev der foretaget skifte:

Ærøs Stads og Landrets Arkiv, Retsprotokol Nr. 4 C.,den 25.10.1782:

I anledning af min salig faders Skifte takker fordi han kan svare skriftligt Hr. Cammerraad Moritzen, at der var 20 Rdl. over af massen, men min fader skulle derved være 68 Rdl. skyldig, hvorfor jeg skulle have sagt god for – og tog af de 20 Rdl. Herpaa svarer jeg: “Hvor var det mig muligt, den tid at kunne cautionere for nogen, langt mindre for min Fader, da jeg var et ungt menneske, der stedse havde været hjemme, slidt og slæbt og arbejdet ved Møllen og aldrig faaet en skilling til løn, men Hr. Cammerraaden lod sig ikke en, men flere gange forbyde at jeg i saa fald, jeg ikke gjorde udveje for betalingen, nemlig den resterende møllepagt, kunne jeg aldrig vente at faa møllen i besiddelse. Hvad skulle jeg med blotte hænder gøre?” Jeg maatte med forbarmende gemytter søge udveje – men i steden for 68 Rdl. har jeg betalt 102 Rdl. som i alt er 3 aars pagt. Vel tilstaar jeg at have udsagt for Protocollen – at have faaet 40 Rdl. godtgjort i tjenesteløn, men skriftlig liqvidation er aldrig sket derom, altsaa har jeg som en enfoldig mand ikke kunnet bedre erindre, thi det er enhver noksom bekendt, hvor vanskelig ja snart umulig det have været at komme til rigtig afregning med Cammerraaden. Siger imidlertid nu Cammerraaden at summen er mig i huset godtgjort, saa kunne det være mig det samme, naar godtgørelsen fandt sin rigtighed uden strid – saa meget er umidlertid vist, at førend jeg nogenlunde kunne besidde huset, maatte jeg betale for samme til Cammerraaden 40 Rdl. hvilket antagelig kvittering sub. litr. a. tydelig beviser. Hvad de 84 Rdl. er anbelandende, da er det en sag som egentlig ikke henhører til min faders skifte – imidlertid vil jeg dog til nærmere belysning forklare, hvorledes jeg har forestillet mig at denne fording skulle finde sin rigtighed i Hr. Cammerraadens bog, nemlig saaledes:

  1. kom mig til gode, de nys nævnte 40 Rdl.
    2. fik Hr. Cammerraaden endnu 34 Rdl.
  2. Af de foranførte 102 Rdl., som var 3 aars møllepagt er nu ventelig de 68 Rdl. gaaet i Kongens kasse – altsaa burde de anbragte 34 Rdl. gaa til min private gælds afdrag. De anmeldte 20 Rdl. har jeg aldrig modtaget. At forestaaende er en uryggelig sandhed, nemlig at jeg i steden for de af Hr. Cammerraaden anførte 68 Rdl. havde betalt 102 Rdl. til ham og ligeledes de 40 Rdl. for huset – det bliver her med min egen haands underskrift bekræftet og det saaledes som jeg med ed naar forlanges kan bestarke.

Den 25.10.1782 Erik Johansen Møller.

Erich Møllers søn, Erich Erichsen, overtog 1801 møllen som lejemøller – han var altså bror til Peder Ipsen Erichsen og farbror til Agnethe Hedvig Erichsen.

Farmors farmors morfar

Peter Ipsen Erichsen var min 3x tipoldefar www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=90267.&srch=Ipsen%20Erichsen……..

Reklamer

1 thought on “5 generationer på Dunkær Mølle”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s