Såret efter en måned, invalid på livstid – dansk sønderjyde i Første Verdenskrig

Hans Christian Iversen i tysk soldateruniform med kone og datter.
Hans Christian Iversen i tysk soldateruniform med kone og datteren Cæcilie Marie.

”Venstre knæskal er brækket. Han har svært ved at bevæge knæet. Venstre knæ har låst sig fast i en vinkel på 45 grader og selv ved lettere bevægelser, har han store smerter. Knæet svulmer voldsomt op, når vejret slår om. Strejfsår i skulder heler godt. Andre sår heler også. Også såret i underarmen heler godt. Det samme gør såret lige under øjet ved næsen. Temperaturen var 36,8 om morgenen, 36,7 om aftenen og pulsen 60 om morgenen og 80 om aftenen”.

Det står der i min oldefar, Hans Christian Iversens, journal fra felthospitalet i Gross Lichterfelde ved Berlin fra efteråret 1914. På tysk naturligvis, for som Sønderjyde var han med i 1. Verdenskrig på tysk side.

Krigen brød ud 28. juli 1914

Halvanden måned efter at krigen var brudt ud, blev Hans Christian Iversen den 13. september indkaldt til tysk krigstjeneste. Han var da 35 år og far til en fireårig datter og en seks måneder gammel søn.

Gottorp Slot i Schleswig som kasserne
Gottorp Slot i Schleswig som kasserne

Han blev som 99 % af Sønderyderne indkaldt til 4. kompagni, infanteriregiment 86 (Ers. Batl. Res. Inf Rgt. 86). Det lå på daværende tidspunkt ved slottet i Slesvig.

Han havde første gang været på session som 20-årig i 1899. Han var da 70 tommer høj (179 cm) og vejede 57 kg. To år siden var han vokset til 71,5 tommer (ca. 181,5) og vægten var 60 kg. Tallene er de samme i 1901, hvor han blev indkaldt som rekrut ved 1. kompagni (komp. If. Ryt. Graf Kirchbach, tro 46).

Den 16. september 1902 blev han overført til kadet-akademi ved 8. kompagni, og 24.september året efter blev han sendt hjem fra Gross Lichterfelde i Berlin til Dybbøl.

Herefter gik der syv år indtil han den 2.-15. juni 1909 gjorde tjeneste ved reserveinfanteriet, komp 9. a. K. Efter hvad han senere fortalte sine børnebørn, var han dstationeret i Poznan i det daværende Østpreussen og ved den kejserlige residens i Berlin. Som ”Ordonanz des Kaisers”.

Da han blev sendt hjem det år, var hans samlede aktive tjenestetid 1 år og 357 dage.

Såret ved Somme

Kamphandlingerne fortsatte omkring Argonne gennem hele krigen.
Kamphandlingerne fortsatte omkring Argonne gennem hele krigen.

Alle disse informationer kan læses i Hans Christian Iversens invalidesag ved Invalidenævnet for de Sønderjyske Landsdele efter genforeningen, hvor hans soldaterpapirer findes. Arkivet er placeret på Landsarkivet for Sønderjylland i Åbenrå.

Han nåede nemlig kun at være med i krigen omkring en måned, før han blev såret den 7. oktober nær Roye ved Somme i Nordfrankrig i forbindelse med et angreb ved L’Argonne ved Somme (Sturmangriff beim Argonner Wald bei Somme).

Det fremgår af hans journal, at han blev skudt gennem venstre kind, venstre skulder og venstre knæ. Og da han forsøgte at flygte fra slagmarken, blev hans skudt i knæet endnu engang.

Det blødte stærkt fra sårene i ansigtet og munden. Han lagde selv nødforbinding, og lå på slagmarken fra klokken fire om eftermiddagen til han blev fundet af kammerater klokken 10 om aftenen og bragt til en forbindingslpads i Roye.

10. oktober blev han transporteret videre og kom dagen efter til det nærliggende lazaret i Chauny. Her blev hans forbinding skiftet for første gang.

Tre dage senere gik turen videre med tog til Berlin. Det tog tre dage, og den 19. oktober blev han optaget i det fælles Røde Kors-lazaret (Feltlazaret St. George), og dernæst officielt fritaget fra militærtjeneste.

Kom sig langsomt

Gennem resten af oktober noterede lægerne, at hans sår helede. Og 1. november var begge sår i hovedet helet fuldstændig.

Han havde stadig ringe bevægelse i underknæet og heftige smerter, som blev behandlet med sække med varmt sand. Fire dage senere blev det noteret, at smerten i knæet var heftigere, og lægerne behandlede det med fugtige omslag. Det hjalp, og smerten aftog.

11. november var der færre smerter i knæet, det hævede mindre, og der var mere bevægelighed. Han var oppegående, og knæet blev dagligt trænet forsigtigt. Den 19. kunne han bevæge knæ og underben, og den 21. gik han langsomt – men uden stok.

Han blev udskrevet til ”Sammenstelle Charlottenburg” og erklæret uegnet til krigstjeneste. Herefter blev han sendt tilbage til Sønderjylland.

Det fremgår af journalen, at knæskuddet næsten var helet, skudsåret under øjet næsten helet og vokset sammen, strejfskuddet på venstre kind knapt synligt samt at underben var helt glat – der var faste tykke ar, som gik i et med huden. Desuden kunne han åbne og lukke munden.

Skudvinklen på venstre knæ var 160 grader, og han har ikke bevægelighed, men såret er helet. Stor forskel på de to knæ. På venstre knæskal er der to sår med 1½ fingers mellemrum”.

Livsvarig invalideydelse

I første omgang fik han penge udbetalt fra den kongelige krigskasse (Köninglige Kreiskasse) som ”kreigsrentenempfänger”, indtil til Invalidenævnet for de Sønderjyske Landsdele efter genforeningen i 1921 overtog udbetalingerne efter en grundig undersøgelse af hans helbred.

Det fremgår af helbredserklæringen fra 1923, der førte til tilkendelsen af invalideydelsen, at han arbejdede som havnearbejder og tjente cirka 30 kr. ugentligt.

”Paagældende kan ikke udføre svært Arbejde. Paagældende var tidligere Malkerøgter hvilken Erhverv han paa Grund af sin Invaliditet ikke kan udføre. Var tidligere hengiven til overdreven Alkoholnydelse, men har siden Jan d.A været afholdsmand.

Skudfraktur af knæet som er fibrøst helet og afstand mellem fragmid er temmelig stor, og pt. kan den grund ikke extendere knæ fuldt ud. Kan ikke bære byrder og er i øvrigt hindret i sit erhverv, at han ikke kan påtage sig alt arbejde. Knæet hæver ved omslag i vejret. Venstre knæ ødelagt. Venstre ben er tyndere”

Den Sønderjyske Hjælpekasse konkluderer, at han har en erhvervsudygtighedsgrad på 33 1/3, og han fik herefter udbetalt 66,80 kr. månedligt resten af sit liv, og med jævne mellemrum fik han også udbetalt renter.

Da han døde, gik udbetalingerne over til hans enke, men da hun døde få måneder senere, skrev sønnen Frederik til Den Sønderjyske Hjælpekasse og fik stoppet udbetalingerne.

Dansk indfødsret

I sagen fra Invalidenævnet for de Sønderjyske Landsdele findes også Hans Christian Iversens midlertidige indfødsretsbevis, som er udstedt 14. april 1921. ”Eftersom han beviseligt har haft fast bopæl i de sønderjyske Landsdele i Tiden fra 1. oktober 1918 til 15. Juni 1920”

Farmors far

Hans Christian Iversen var min oldefar www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=41995

Reklamer

4 thoughts on “Såret efter en måned, invalid på livstid – dansk sønderjyde i Første Verdenskrig”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s