Urmager i Viskinge

Johan Dam (1769-1804), var speciel på flere måder. Han var urmager i en landsby uden for Kalundborg og han vandt en retsag mod præsten, som hvade nægtet ham hans rettigheder som husmand på præstegårdens jorder – mensalhusmand.

Ved hans begravelse skrev præsten i kirkebogen: ”berømt for sit mekaniske Talent. Boede i Præstens Hus til højre. Førte Proces med præsten, vilde have Jord til Huset.”

Før udskiftningen havde Johan Dam haft ret til at lade to køer græsse på præstegårdens jorder for en pris af 2 rigsdaler årlig pr. ko. Det skulle han også have ret til efter udskiftningen, men i stedet var præstens jorder blevet indhegnet. Han var derfor tvunget til at lade sine køer græsse to forskellige steder længere væk, hvilket gav problemer både med pasning og malkning.

Det er grunden til, at han i 1801 lagde sag an mod præsten, Andreas Vilhelm Ambders, som efter udskiftningen i 1798 havde fået en præstegård på 173 tønder land – på størrelse med en proprietærgård. Fra 1800 blev præstegården forpagtet af S. Steenkiær og han og præsten vågede nidkært over deres rettigheder.

.

Sagen for retten

Dommeren ved Arts og Skippinge herredsret gav præsten følgende formaning:

Nicolai Edinger Balle (1744 –1816) var biskop over Sjælland fra 1783 til 1808.
Nicolai Edinger Balle (1744 –1816) var biskop over Sjælland fra 1783 til 1808.

 ”Denne Præstens besynderlige Adfærd, som er, at han nu (han har faaet Forpagter paa hans Præstegaards Avling uden Forbeholdenhed ikke alene nægter denne sin Jordløse Mensal Huusmand det han endog mod Betaling nødtørftig skulle leve af og understøttes ved. Men endog dermed aftvinger ham Proces og Bekostning og for at giøre det des kraftigere og eftertrykkeligen søger Beneficium processus gratuiti i Sagen (som da Endelig for det Første blev ham billigen unægtet). Og derved vil ligesom undertrykke – i steden for at understøtte én hans egen og Kaldets Mensal Huusmand, hvoraf han selv skulle hæve aarlig Afgift til Indkomsters og Levebrøds Forsørgelse, og hvem altsaa billigere burde Soutinere og Confessere. Men derimod, som meldt, bestræber sig for ald det Modsatte uden at agte, hvad der i Sagen er – eller ligger imod ham og hans fattede Princip, og hvori hans Forpagter temmelig sandsynlig er hans Styrer og Leder, han (og man kan sige dem) just ikke til nogen synderlig Ros eller Ære.”

Flere kilder betegnede i øvrigt i samtiden Andreas Vilhelm Ambders som sindsforvirret og vanvittig.

Præstehistorikeren S.V.Wiberg skrev i sin præstehistorie, at præsten ”lod hele Præstegaardens mark indhegne med Stendige og tog sig meget af Avlingen”, og biskop Balle skrev i sin vistatsbog: ”Præsten Hr. Ambders er svag og halv vanvittig, gandske uduelig til Embedet. I hans Sted forretter Personel-Capellanen Hr. Nielsen”.

Fæstede en nedlagt gårdsplads

Sandsynligvis fordi han havde problemer med at få lov til at græsse sine køer ved præstegården, fæstede Johan Dam  den gamle gårdsplads på Hjortsøgaard (matrikel nr. 14, Viskinge), som var blevet udflyttet fra byen 1798/99.

Oldefar indvandret fra Holland

Efter Johan Dams død overtog hans far, Lars Johansen Dam, fæstet på husmandsstedet i Viskinge.

Lars Dam (1734-1812) var også urmager og stammede fra Assentorp i Stenmagle Sogn, hvor hans far, Johan Jansen Dam (1705-56), ligeledes urmager og tillige guldsmed.

Han igen var søn af skoleholder Jan Jansen Dam (1670-1716), der stammede fra Holland. Det fortalte Johans dattersøn, Lars Jacobsen, til Kalundborg Folkeblad ved sin og kones, Maren Sophie Svendsdatters diamantbryllup i 1911:

” Lars Jacobsens Stamfader hed Lars Dam og kom hertil under Struenses Regimente. Her fandt han nemlig et Fristed, hvor han kunde dyrke sin Gud, som han vilde. Han havde to sønner, Johan Dam og Jens Dam, der som faderen drev en Slags Guldsmedevirksomhed. Endnu findes af disse Ting udgraverede Spænder, Uhre osv., af Guld, Sølv og Messing blandt Familiens Medlemmer. Lars Jakobsens hustrus fader var fra Aarhusegnen. Han kom hertil og var her under krigen 1801-07 som Soldat. Hans Moder var en Gaardmandsdatter fra Alleshave. Vi næver disse Ting for at vise, at der i Slægten er baade hollandsk, jysk og sjællandsk Blod. God det lader jo til, at en saadan Blodblanding har givet en kraftig slægt”.

Johan Dams forfædre

Johan Dam var gift med Maren Olsdatter (1767-1836), der stammede fra Svallerup Sogn. De fik 2 børn,

Svallerup Kirke
Svallerup Kirke

Peder Dam, som ikke pt. er fundet i de senere kilder, og Kirsten Johansdatter (1803-1879), der blev gift med husmand Jacob Andersen (1800-64) i Viskinge.

Kirsten og Jacob fik to sønner, hvoraf den ene ikke kan findes i folketællingerne efter 1845.

Den anden var Lars Jacobsen, som er nævnt oven for.

Han og konen havde syv børn og en del børnebørn; blandt andet min oldemor Laura Sofie Larsen (1884-1975), som hans søn, Jacob Larsen (1864-1939) fik uden for ægteskab med Nielsine Marentine Nielsen, da han var landvæsneselev i Gierslev Sogn. 32 år senere fik han søn med sin tidligere husbestyrerinde, sønnen fik en datter, der døde barnløs. Laura Sofie fik seks børn – herunder min morfar.

Morfars morfars farmors far

Johan Dam var min 4x tipoldefar

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=130781.&srch=Larsen%20Dam……..

Kilder

”Historien bag et gravmæle” artikel af Poul Erik Jensen i Personalhistorisk Tidsskrift 2001:1

http://www.lokalhistorien.dk/Viskinge.html

Reklamer

2 thoughts on “Urmager i Viskinge”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s