Velhavende bønder på Reersø

Bønderne på Reersø var oprindeligt meget velhavende, og byen er i dag et usædvanligt velbevaret eksempel på sjællandske gårde fra 1700-tallet.

”2. April trolovede ieg Jörgen Espensen og Anna Kirstine Christensdatter paa Reersø. De vare næst=SödskendeBörn og viiste og derfor Konge=brev at de maatte komme Sammen, og at de ej vare nærmere beslægtede end de havde andgivet i Cancelliet, derom aflagde 3de gl: Mænd sc: Hans Pedersen, Niels Poulsen og Peder Mortensen deres Sandfærdige Berætning i deres Herskabs og Deignens overværelse for mig. De samme vare ogsaa de unge folches Forlovere.”

Jørgen Espensen fæstede sandsynligvis matrikel nr. 38 B, Skansevej 13, hvor hans søn, Espen Jørgensen er opført som fæster i 1801. I dag er der tale om en stråtækt bindingsværksgård, bestående af tre sammenbygede længer og en fritliggende fløj mod syd. Bindingsværket står opsteget og tavlerne er hvidmalede.

Anna Kirstine Christensdatter døde 1768 efter at have født tvillingepiger. Den ene døde med det samme og den anden 10 år gammel.

Landsbyen Reersø

Reersø By i 1803.
Reersø By i 1803.

Indtil for For 150 år siden var Reersø delt i to – en flad halvø, der stak ud fra kysten og en kuperet ø syd herfor. Tilsanding af vandløbene har dannet basis for vejen over til øen i dag.

Reersøboerne blev i 1400-årene fritaget for at betale tiende til konge, kirke og præst. Privilegier som i følge traditionen fra dronning Margrethe I. sp dem til gav øen i taknemmelighed over beboernes hjælp ved et skibsforlis.

Reersøboerne fastholdt privilegierne gennem talrige retsafgørelser gennem tidens løb.

Der skete ikke nogen udflytning af gårdene, og landsbyen ser stadig ud, som da den første beskrivelse af gårdene blev gennemført i 1801. Og de fleste af gårdene kan føres tilbage til 1700-tallet.

Reersø var kongelig ejendom indtil 1658, hvor Frederik 3, der var forgældet pågrund af svenskekrige, overdrog øen og dens 16 gårde til rentemester Müller.

1707 kom byen i herredsfoged Niels Christensen Wulffs eje. Han boede på Helsingegård, og her hørte byen under, indtil Reersøboerne købte deres 16 gårde og 17 huse for i alt 12.939 rigsdaler og 4 skilling til selveje.

Da beboerne måtte låne pengene, blev byen takseret af Løve Herreds ting og en landinspektør, som ikke mente, at byens jorder egnede sig til udskiftning. Derfor fortsatte man landsbyfællesskabet. Det skyldtes at nogle få ville få nogle meget gode jorder, mens andre dele af området, var oversvømmet en del af året.

Forbindelser til degnen

kirke_st
Kirke Stilling Kirke.

Anne Kiristine Christendatters far, Christen Nielsen Jyde (d. 1746), var muligvis degn eller også gårdmand på den gård, som degneembedet ejede i Dalby i sognet.

Han blev gift 1719 hos Hr. Vulf med Marren Larsdatter af Reersøe.

Niels Christensen Wulf var tidligere ridefoged på Sæbygård, og antagelig ejer af Kirke Helsinge Kirke, da han omkring 1720 besad en større gård i sognet, som kirken senere hørte under.

Dalby

Anne Kirstine og Jørgen Espersens datter, Ellen Jørgensdatter (1763-1830), var gift med Ole Nielsen Westes (1762-1831), der stammede fra Dalby på den anden side af bugten ved Reersø, hvor de døde. I dødsanmeldelserne til herredfogeden for Løve Herred betegnes de som fattiglemmer, og da de ikke efterlader sig noget, er der ikke nævnt nogen arvinger.

Ole Westes var søn af Niels Westensen (1708-1782) og hans anden kone. Pastor Christopher Watkinson Samuelsen Bergen noterede i kirkebogen::

” 1756 Dom 18 á Trinit: copulerede Hr Bergen Niels West og Deignens Pige Maren Pedersdatter, trol d 31 Ap.”

Hun er ikke fundet i Kirkebogen for Kirke Helsinge. Da Nels Westensens første kone døde året før, skrev præsten::

“Niels Westensen Soldates Hustrue af Dalby: Hun døde ynkelig, thi effter at hun i nogle Aar havde plagen af været af Moderbesværing brød omsider Hull paa hendes tynde Liv, hvor ud af gik ald hendes Excrementa, i lang tiid og da Manden? søgte Rund for at faa Hullet loget af (Lukket af?) som skeede, døde hun strax eller kort effter: Et dødfød Foster fra K: Helsing var .. Barn.”

Med moder menes her livmoder. Hendes navn kendes ikke.

Morfars farmors mormor

Anne Kirstine Olsdatter var min 3x tipoldemor www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=58278.&srch=Ane%20Kirstine%20Olsdatter……..

Advertisements

1 thought on “Velhavende bønder på Reersø”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s