Tre herredsfogedsdøtre

Adrian Bekkers ældste datter fik en søn uden for ægteskab, og nogle år efter blev hun gift og fik en datter, der døde som lille. Den næste datter rækken fik to børn og den tredje datter forblev ugift.

Lundegård i Lunde
Lundegård i Lunde

Adrian Bekker og Lykke Kirstine Borrings ældste datter, Kirstine Marie Anne Catharine, blev kaldt Cathrine Bekker  og levede (1750-1828).

Efter sin mors død, boede hun hos sine morforældre i Odense, indtil hun og hendes søskende flyttede sammen med deres far på Lundegård i Lunde uden for Svendborg.

Hun fik 1771 en søn uden for ægteskab. Kaptajn von Drechsel ved Det Fynske Dragoneregiment. Han blev udlagt som barnefar og anerkendte sønnen, Christopher Ernst von Drechsel, der blev oberstløjtnant og toldkasserer i Kalundborg og senere giftede sig med Ida Cathrine Georgia de Tuxen (1789-1848), som han fik to sønner med.

Catharina blev boende på Herredsfogedgården og var gudmor og fadder for mange af de lokale børn.

1774 blev hun gift med Erik Madsen West (1753-1826), som havde været fængslet for at kritisere en foresat for embedsmisbrug.

Han var søn af Anne Cathrine Lange og Mads West, som var forpagter af Lundegaard i Sallinge Herred.

Kaaberbøl - eller Kobberbøl, som gården hedder i går på kort fra 1820, hvor Erik West er streget over som ejer.
Kaaberbøl – eller Kobberbøl, som gården hedder i går på kort fra 1820, hvor Erik West er streget over som ejer.

Hans morfar var Mikkel Rasmussen Lange, foged på Egeskov og Skjoldmose samt forpagter af Søbygaard og ejer af Krumstrup, som hans mor senere arvede.
Hendes bror, ritmester Johan Diederik von Lange, blev skilt fra Chatrine Bekkers moster, Nicoline Borring

1777 overtog Cathrine og Erik West Lundegård fra hendes far. De solgte gården i 1786 og flyttede de til Jylland, hvor Erik West blev proprietær på Kåberbøl i Nørup Sogn nær Vejle. Deres eneste barn, Sophie Hedevig West, døde i 1778, 3 år gammel.

Techt, Moe, Fich og Holch

Den næste datter, Karen Friis Bekker (1752-1830), blev gift med Johan Carl Gottfried von Techt (1739-79), der på det tidspunkt var løjtnant ved 2. fynske nationale batallion. Han var født i Buxtehude som søn af Christopher Martin Techt. De fik 2 børn.

Sønnen, Kristoffer Martin von Techt (1775-før 1834), blev 1810 gift med Johanne Lind i København. Hun var skilt fra major Theodor August Gotthilf Bauditz (1775-1824).

Karen Friis Bekkers datter, Elisabeth Kristine Techt (1778-1815), var gift med skolelærer og kirkesanger Hans Christian Fich (1769-1854), som var lærer i Skjenkelsø i Jørlunde Sogn i 54 år.

Deres tre sønner blev lærere, de fem døtre giftede sig alle med lærere og blandt deres børnebørn var der flere operasangere og kunstnere.

Elisabeth Techt døde i december 1815 under et besøg i Hørlunde en måned efter hendes sidste barns var født.

Ved folketællingen i 1801 boede Karen Friis Bekker hos datteren og svigersønnen. Her boede hun også ved sin død i 1830.

Eneste ugifte datter

Gården Holmelund i Gislev ses nederst på kortet.
Gården Holmelund i Gislev ses nederst på kortet. (Klik for at forstørre).

Caroline Bekker var det eneste af de af Adrians 15 børn, der nåede voksenalderen, som ikke blev gift.

Hun boede en del år hos søsteren Karen og ved sin død i 1819, boede hun hos sin bror, Søren Borring Bekker, på gården Holmelund i Gislev Sogn.

Mere om de tre døtre

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=74999
www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=75002
www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=75086

Kilder

Folketællinger
http://www.tuxen.info/tuxen/ridefoged_lorenz_tuxens_efterslaegt.htm
http://www.posselt-ahnen.de/web/gottfried/pafg13.htm#186
http://www.vardehistorie.dk/Portrait_Filer/Portrait00.html
http://www.aarhuskommune.dk/politik/Byraadet/Byraadets-medlemmer/Borgmestre-gennem-tiderne/Ernst-Drechsel.aspx
http://www.woydt.be/genealogie/g18/g185/1854drch01.htm
http://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm#Øllgaard, Knud,
http://www.kunstonline.dk/diverse/biografier/?id=1291
http://fich.dk/M0000236.HTM
Stamtavle over danske slægter Fich, C. Hamburgers bogtrykkeri, 1941
http://www.myheritage.com/site-family-tree-38067822/moe
http://www.myheritage.dk/person-1000025_192815231_192815231/emma-dianora-augusta-moe-fodt-von-techt

Godsforvalter og gårdejer

Adrian Bekkers eneste overlevende søn med den første kone, Lykke Kirstine Borring, var Søren Borring Bekker, der havde en karriere som prokurator og byfoged, inden han blev godsforvalter og til sidst købe en stor gård i Gudme på Fyn. Fire af Sørens børn med Elisabeth Gommesen Brandt overlevede barndommen – blandt andet min ane, Adrian Severin Bekker. Med sin anden kone, Mette Christine Brandt, fik han fem børn.

Søren Bekker blev født i sin morfars hus i Vestergade i Odense og døbt 13. januar 1756 i Sankt Knuds kirke.

Han blev båret af Jomfru Nicoline Borring og ”hos hende stod” jomfru Anna Maria Borring. Faddere var borgmester Jens Nielsen, rådmand Christian Nøragger (som var hans mormor, Karen Friis (Madam Borring)’s fætter) samt hospitalsforstander Henrich Holmer.

Efter sin mor, Lykke Kirstine Borrings død, boede han hos sin mormors bror, Christian Friis, der var præst i Drangedalen, Telemarken i Sydnorge (d. 1774). Her fik han formodentlig god undervisning og blev betænkt i grandonklens testamente.

Da deres far giftede sig for anden gang, blev de fire børn samlet igen og en tid boede han sammen med sin søster og svoger på faderens gård Lundegård, der var en gammel herredsfogedgård i Lunde på Sydfyn.

1781 købte hans far, Adrian Bekker, et hus til ham i Brogade i Svendborg og året efter indledte han en karriere som godsforvalter.

Otto Christopher Munthe af Morgenstierne
Otto Christopher Munthe af Morgenstierne

Det var på Bredeshave under godset Bækkeskov, som var ejet af Otto Christopher von Munthe af Morgenstjerne. Han var gift med søstrene Birgitte Flint og Elisabeth Flindt, der var kusiner til Søren Borrings fars tredje kone, Christine Flindt. Her var han til 1786.

Senere var han forpagter Hverringe Hovedgård ved Kerteminde og Hellerup Hovedgård, som lå i sognet af samme år. I de år fik han børnene døbt i Refsvindinge og Søllinge Sogne, som ligger tæt ved Hellerup.

Gård på torvet i Svendborg

Efter sin fars død, købte han i 1808 købte han familiens gård på

Torvet i Svendborg. Familien Bekkers gård findes ikke længere.
Torvet i Svendborg. Familien Bekkers gård findes ikke længere.

Torvet i Svendborg af Christine Flindt, som blev ved med at bo til leje, indtil hun flyttede til en af døtrene.

Han solgte senere gården videre. Året efter købte han gården Holmelund i Gislev Sogn i Sunds Herred, som sønnen Kristoffer Bekker senere overtog.

Han var gift med to søstre, Elisabeth Gommesen Brandt (1758-96) og Mette Christine Brandt (1765-1825), der var af en stor svendborgensisk købsmandsslægt, som oprindeligt stammede fra Ærø og havde rødder i sønderjyske præsteslægter og købmænd i de nordtyske hansestæder, og som kan føres tilbage til 1100-1200-tallet.

Melchior i Fåborg

Søren og Elisabeths ældste datter, Lykke Kirstine Bekker (1786-1857), var gift med skipper Diderik Melchior (1774-1838), som oprindeligt hed Melchior Diderik Jørgensen. I nogle kilder blev han også kaldt Berg, og hun optræder flere steder som Lykke Melchior Berg. De fik to børn.

Elisabeth Melchior var Søren Bekkers datterdatter. Hun var skolelærer i Frørup efter sin mand, skolelærer og kirkesanger Heinrich Matthias Sauls død.
Elisabeth Melchior var Søren Bekkers datterdatter. Hun var skolelærer i Frørup efter sin mand, skolelærer og kirkesanger Heinrich Matthias Sauls død.

Datteren Elisabeth Melchior (1815-1892) fik seks børn med sin mand, lærer Matthias Saul. Hun overtog posten som lærer i Frørup efter han død.

Lykke Kirstine boede hos datteren til sin død. I 1880 boede Elisabeths to dattersønner også i husstanden. Deres mor, Henriette Dorothea Saul, var død i 1878.

Husejer i Holmelund

Holmelund2
Gården Holmelund i Gislev ses nederst på kortet.

Sørens ældste søn, Gomme Gommmesen Brandt Bekker (1787-1834), var student og husejer i Holmelund i Gislev. Han kaldes også Gumme Gummesen Bekker.

Han fik i 1813 datteren Amalia med Anne Nielsdatter, som han blev gift med i 1815. Amalia døde kort efter fødslen.

Den næste datter, Elisabeth Gummesdatter Bekker, flyttede til København i 1838 og fik i 1844 datteren Ane Gummine Küster med August Wilhelm Küster. De fik ialt fem børn.

Den tredje datter, Birgitte Kirstine Bekker (1818-efter 1880), fik syv børn med boelsmand Jørgen Rasmussen i Diernæs ved Svendborg.

Herefter gik Gomme og Anne to sønner, Søren og Niels, der døde som små.

Det næste barn var datteren Anne Bekker (f. 1827). Hun fik to børn uden for ægteskab med tjenestekarl Rasmus Nielsen og endnu en uægte datter inden hun blev gift med Hans Nielsen, som hun fik yderligere fire børn med.

Den yngste søn, Søren Kristian Bekker (f. 1831), blev kaldt Simon Bekker, og var tømmermand i Kværndrup. Han var gift med Frederikke Erichsdatter og far til fire børn.

Comptoirbetjent på Tåsinge

Valdemar slot på Tåsinge
Valdemar slot på Tåsinge

Søren og Elisabeths ældste søn var Adrian Severin Bekker (1788-1862), der blev kaldt Adrian Bekker.

Han var som sin far uddannet dansk jurist. Han var fuldmægtig – også betegnet som comptoirbetjent – på Valdemar slot.

Han var den 21. maj 1817 blevet gift med den 37-årige Ane Sofie Rasmusdatter Frantzen, hvis far Ramus Frantzen var død en måned før, og de overtog fæstet på familiens hus, og Adrian fortsatte med jobbet som skriver på slottet.

Adrian og Ane Sofie fik året efter de blev gift  deres eneste datter, Marie Kirstine Elisabeth Bekker (1818-1864), som blev gift med skibsbygger, skomager, gårdmand og ølbrygger Poul Andersen fra Vindeby. Efter hans død ernærede hun sig som ølbryggerske.

Jurist og færgemand

Færgelejet i Vemmenæs omkring 1900
Færgelejet i Vemmenæs omkring 1900

Ole Bekker (1791-1852), der også blev kaldt Ole Christian eller Oluf Christian, var jurist, skriver og konstitueret fuldmægtig på toldkontoret i Rudkøbing.

Efter han blev gift med Ane Marie Nielsen Bagencop (1788-1882), drev han færgefart mellem Rudkøbing på Langeland og Vemmenæs på Tåsinge sammen med sin svoger.

Hans tre ældste sønner, Johan Nielsen Bekker, Søren Borring Bekker og Frederik Theodor Bekker, var alle matroser på færgeoverfarten og døde tidligt.

Datteren Oline Elisabeth

Oline Bekker
Oline Bekker

Bekker (1825-1910) var i 1845 husjomfru hos færgemand Hans Leifhold Hansen i Sandby på Lolland og 1850 hos onklen Isebrandt Bekker på Stenstrup Kro.

Hun blev senere gift med murermester Mads Lange i Rudkøbing.  En af deres døtre, Johanne Frederikke Severine Lange (1857-1937), var gift med bagermester Laurits Brandt Röhling, der ligesom Johanne selv var efterkommer af Jens Gommesen fra Ærø. En af deres efterkommere, Aksel Røhling (1908-2014), skrev en levnedsbeskrivelse om Adrian Bekker.

To yngste var dødfødte

I 1792 fik Søren og Elisabeth en dødfødt datter og året efter en dødfødt søn.

Kilder

A. Röhlings bog om Adrian Bekker
Folketællinger
http://www.kultunaut.dk/perl/slaegtstavle?fam=Bjerre&nr=02474
http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam054xx/fam05461.htm
http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam066xx/fam06695.htm
http://www.myheritage.dk/research/collection-1/myheritage-family-slaegtstraeer?itemId=114947331-2-234&action=showRecord
http://www.geni.com/people/Diderik-Arthur-Saul/6000000021674998873?through=6000000021674998903
http://www.virgo-fyn.dk
http://www.myheritage.dk/person-4000064_168158761_168158761/elisabeth-kuster-born-gummesdatter-bekker
http://fynhistorie.dk/files/historie-info.dk/1885_1891_F%C3%B8dte_Drenge_Gudbjerg.pdf
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,5838.0.html
http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam066xx/fam06691.htm
http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=jsg9076&id=I37707
http://www.poul-herdis.dk/poulhenriksen/4263.htm
http://www.poul-herdis.dk/poulhenriksen/4269.htm
http://galgemark.dk/getperson.php?personID=I2319&tree=familien
“Bagerfirmaet Clorius Kalundborg 1841-1941”, S. Otto Brenner, København 1941.
http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam066xx/fam06694.htm
http://oldinge.blogspot.be/2014/04/aksel-rhling-slagelse-1908-2014.html
http://sn.dk/Slagelse/105-aarig-tager-i-sommerhus/artikel/338944
http://www.poul-herdis.dk/poulhenriksen/4262.htm

Mormors morfars far

Søren Borring Bekker var  min 4x tipoldefar.

Forvalterens fem yngste

Søren Borring Bekker fik fem børn med sin anden kone, Mette Christine Brandt. Alle fem børn blev boende på Fyn.

Søren Bekker og Mette Christine Brandts ældste fælles datter, Lise Elisabeth Bekker (1797-1849), var gift med Carl Henrich Sander, der var købmand i Fåborg. De fik to døtre og tre sønner, der alle var købmænd eller handlende.

Fåborg by
Fåborg by

Den ældste datter, Henriette Sander (f. 1826), var gift Hans Jørgen Glüsing fra Flensborg, som var skolelærer i Fåborg. De fik 1847 datteren Elisabeth Glüsing.

Sønnen, Christian Carl Severin Sander (1827-80), var købmand og isenkræmmer i Fåborg. Han var gift med sin kusine Martine Maria Kirstine Severine Nielsine Bekker (1883-efter 1880), der var datter af datter af Christopher Bekker og Anna Trolle. De havde tre børn.

Ved folketællingen boede tre af Lises børn sammen i Stenstrup: farver Simon Bernhard Sander (f. 1829), der endnu var ugift, Josephine Isbrandine Sander (1832-efter 1906) og købmand Theodor Sander (1833-1910), der ikke havde nogen børn.

Simon Bernhard blev senere gift med Karen Knudsen (f. 1857) i Odense. Blandt deres syvbørn, var et sæt tvillingedøtre, der blev født og døde i februar 1888 og en datter født i december 1888. Yderligere en søn og en datter overlevede barndommen.

Josephine ses i folketællingen for 1850 som husjomfru på sin morbror, Isebrandt Bekkers ,kro i Stenstrup. 1880 angives hun som husbestyrerinde for de to brødre i Stenstrup – hun var da skilt fra sin mand, Christian Frederik Paulsen, der var fra Stenstrup og proprietær og møller, blandt andet i Skanderup ved Ribe. I 1890 boede hun hos datteren, Elisa Vilhelmine Fransiscka Paulsen (f. 1856), dennes mand og fire børn i Strandhuse ved Svendborg. Ved pt. Ikke, hvad der skete med Josephines to sønner, Frederik Carl Christian Paulsen (f. 1854) og Thorvald Simon Teodor Paulsen (f. 1860).

 Sander i Fåborg

Næste af Søren og Mette Christines døtre var Anne Margrethe Bekker (1799-1859), som fik 11 børn med hvedebrødsbagermester Johan Jacob Sander i Odense, der oprindeligt var fra Fåborg.

Datteren Christine Sander (f, 1826) var modehandlerinde i Odense, inden hun blev gift med bogbinder Carl Johan Joachim Tiedje, som hun fik 6 børn med.

Søsteren, Birgitte Sander, fik syv børn med sin mand, Johan Frederik Lindeberg.

De næste to børn, Hedevig Lucie og bagersvend Isebrand Bekker Sander var ugifte. Han boede ved folketællingen i

Odense Fattigård
Odense Fattigård

1890 på Odense Fattiggård.

Næste datter, Gummine Sander, var gift med skomager Jacob Leonhard Jensen. De havde fem børn.

Sønnerne Johan Jacob og Christopher Waldemar Sander var tilsyneladende ugifte.

Sønnen Wilhelm Sander (1836-1915)  var grosserer i København og far til seks børn med Fanny Christensen – blandt andet den kendte arkitekt Valdemar Sander.

Datteren Anna Margrethe Sander døde 38 år gammel den 16. maj 1875. Hendes mand, bager Johan Henrich Koch Fahnøe, havde begået selvmord ved hængning i februar samme år. Anna Margrethe blev begravet 19. maj, og samme dag døde det yngste af fem børn, datteren Henriette i en alder af 3 år.

Anna Margrethe og Johan Henrichs ældste søn, Iver Peder Fahnøe (f 1863), var arbejdsmand og fik de to af sine fem børn inden han blev gift med deres mor. Hans kone fik en datter med en anden mand, og de boede hver for sig i perioder, inden de flyttede permanent fra hinanden omkring 1918. Den næste søn, Jens Brandt Fahnøe (1869-1939), var landsretssagfører og gift med Emma Augusta Wahl

De to yngste af Anne Margrethe Bekkers døtre døde som spæde.

Søn overtog barndsomshjem

Matrikelkort, hvor Christoffer Bekker er anført som ejer af Holmelund.
Matrikelkort, hvor Christoffer Bekker er anført som ejer af Holmelund.’

Søren Bekker og Marie Christine Brandts søn, Christoffer Bekker (1800-1844), ses også i kilderne som Christopher Bekker eller Kristoffer Bekker. Han blev 1829 gift med Anne Trolle (Enkemadammen Jensen) (f. 1792).

Hun var enke efter Niels Jensen (ca. 1770-ca. 1829), som var proprietær og ejer af Holmelund i Gislev, hvor Christoffer var født, mens hans far ejede gården. De fik to døtre, Christine Ameline Bekker (1830-1901), som var gift med Carl Wilhelm Emil Bülow, som fik fire børn, og Martine Marie Kirstine Severine Nielsine Bekker (f. 1833), som var gift med sin fætter Carl Severin Sander (f. 1825).

Husbestyrerinde i København

Grønnegade i Fåborg.
Grønnegade i Fåborg.

Lucia Charlotte Bekker (f. 1804), var gift med Anders Larsen, der var commissionair i Fåborg – det vil sige, at han i eget navn, men for andres regning handlede med varer eller værdipapirer. I folketællingerne er hendes navn gengivet som Sophie Bekker, Charlotte Becker eller Lucia Larsen. Datteren kaldes Severine Larsen.

Lucia og Anders’ eneste datter var Severine Kirstine Laura Ysbrandine Johandine Larsen, som var gift med købmand Jens Christopher Emil Nørregaard. Hun var 26, da hun i 1857 døde ved fødslen af sit eneste barn, Andrea Lucie Charlotte Nørregaard, der voksede op hos sine morforældre. Ved folketællingen i 1850 boede Lucias nevø, Søren Emil Bekker (f. 1839) fra Stenstrup hos dem for at gå i skole. I 1850 boede familien bor i Grønnegade 159 og 10 år senere i Vestergade 60 b, Forhuset.

Andrea Nørregaard var ugift og arbejdede som husbestyrerinde. I 1890 var hun ansat på Kastrup Værk i København, 1891 var hun husbestyrerinde i Frederiksholms Kanal 6 hos Georg David Sigismund Neve (1845-1926) (S. Neve), som ledede Mariboes Skole 1875-95. I 1893 var hun husbestyrerinde i Frederiksberggade 50 hos isenkræmmer August Hartwig Meyer (1853-1917).

Gæstgiveren fra Stenstrup

Stenstrup Kro
Stenstrup Kro

Isebrand Bekker (1805 – 1866) var styrmand, inden kan købte Stenstrup kro den 3. december 1836 for 3.000 rigsdaler. Efter hans død drev hans kone, Johanne Marie Margrethe Albjerg, kroen videre.

Isebrand og Johanne fik seks børn. Kun den yngste blev gift.

Den ældste, Anne Marie Martine Bekker, boede hjemme til hun i 1870 døde af brystsyge 33 år gammel.

De to næste sønner var begge sømænd. Søren Emil Bekker (1839-1909) var i 1890 og 1901 indlagt på Sindsygeanstalten i Middelfart. Hans bror, Sofus Ludvig Vilhelm Bekker (1842-64), omkom ved søslaget ved Helgoland under krigen om Slesvig-Holsten.

Slaget om Helgoland (Josef Carl Berthold Puettner)
Slaget om Helgoland (Josef Carl Berthold Puettner)

Samme år døde hans 19-årige lillesøster Dorothea Helene Bekker.

Næste datter, Lykke Elisabeth Charlotte Margrethe Bekker (f. 1848), er muligvis den Charlotte Bekker fra Stenstrup, der ved folketællingen i 1880 var husjomfru hos sognepræst Frederik Vilhelm Topsøe i Hejls ved Vejle.

Den yngste søn, Alfred Ferdinand Gomme Adrian Ole Christoffer Bekker (1853-1927) fik til gengæld 15 børn med sin kone, Clara Nicolette Jensen fra Svendborg. Han var handelsgartner i Assens. De boede blandt andet ved Sandledhuset.

Flere af deres sønner var gartnere i Assens og andre steder på Vestfyn.

Mere om Søren Borring Bekkers fem yngste børn

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=41339.&srch=S%F8ren%20Borring……..

Kilder

Folketællinger
Kirkebøger
www.virgo-fyn.dk
http://www.myheritage.dk/person-4000064_168158761_168158761/elisabeth-kuster-born-gummesdatter-bekker
http://fynhistorie.dk/files/historie-info.dk/1885_1891_F%C3%B8dte_Drenge_Gudbjerg.pdf
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,5838.0.html
http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam066xx/fam06691.htm
http://indenforvoldene.dk/frederiksholms%20kanal.html

Den uægte søn og prokuratoren

Adrian Bekker fik i 1764 sønnen Johan med Anna Cathrine Lybke. Hans skæbne kendes ikke. Tre år efter blev Adrian gift med Riborg Sophie Erreboe, som han fik to sønner med. Kun den ene overlevede barndommen og blev prokurator i Svendborg. 

Tre år efter sin første kones død blev Adrian Bekker i 1764 udlagt som barnefar til Anna Cathrine Johansdatter Lybkes søn, Johan Lübkes på Langeland. Hun tjente på Korsebøllegaard og fødte sønnen i Helletofte.

Korsebølllegård på foto fra omkring 1900.
Korsebølllegård på foto fra omkring 1900.

Hun var mest sandsynligt datter af Johan Lübke, som i 1774 er optaget i Fangeprotokollen i Odense Tugt- og Manufakturhus, hvor han var indsat for løsgængeri året før “i fire Aar eller saa længe de Høye Herrer Directeurer for got finder..”. Han angav selv, at han var fra Ringe, men hverken han eller Anna Cathrine eller andre slægtninge er fundet i kirkebogen der. Han døde 1775 i en alder af 64 år.

Hverken Anna Cathrine eller Johans videres skæbne kendes. Måske er han død som barn.

Prokurator i Svendborg

Kort hvor Tønnes Peter Bekkers hus på hjørnet at Møllergade og Lilletorv er markeret med grønt, og Adrian Bekkers gård på torvet er markeret med rød. (Kilde Aksel Røhlings bog om Adrian Bekker)
Kort hvor Tønnes Peter Bekkers hus på hjørnet at Møllergade og Lilletorv er markeret med grønt, og Adrian Bekkers gård på torvet er markeret med rød. (Kilde Aksel Røhlings bog om Adrian Bekker)

1767 blev Adrian Bekkers med Rigborg Sophie Erreboe. Deres ældste søn, Lykke Christen Severin Bekker, var kun to år gammel da han døde i 1772. Samme år blev hans bror Tønnes Peter Bekker født. Han var dansk jurist og prokurator og gift med Wolborg Graae (1771-1840). De boede fra 1803 i en ejendom på hjørnet af Møllergade og Torvet i Svendborg, hvorfra han drev sit prokuratorfirma til sin død i 1848.

Tønnes og Wolborg fik tre døtre og to sønner.

Boghandlerske

Den ældste datter, Rigborg Sophie Adriette Bekker (1799-1872), var gift med bogbinder Christopher Lange (1807-49), der døde på Odense Dåreanstalt.

Ved folketællingen i 1845 boede hun hos Tønnes på Torvet i Svendborg sammen med mand og sønnen, Julius samt to ugifte søstre. Fem år senere levede hun af boghandel og 1855 var hendes erhverv anført som “Bog og Papirhandel”.

Hun bor først alene med sønnen på torvet i Svendborg og fem år senere bor hun og søsteren, Birgitte Cathrine Lange, i Kattesundet 163.

Rigborgs søn, Julius Peder Hans Christopher Lange (f. 1836) var bogbinder og kan følges i folketællingerne frem til 1890. Han boede alle årene i Kattesundet og var bogbinder og fabriksarbejder. Han fik ingen børn.

De øvrige børn

Tønnes og Wolborgs anden søn, Andreas Graae Bekker, døde i 1818  kun 18 år gammel.

Næste søn, Christian Frederik Bekker (1801-1856), var skriver på Byskriverkontoret i Svendborg. Han fik fire børn med Christiane Michelsen inden de blev gift i 1830 og tre efterfølgende. De var alle håndværkere forskellige steder på Fyn.

De to ugifte døtre var Ottilie Christine Bekker (1802-53) og Birgitte Cathrine Bekker (1805-64), der de sidste år af sit liv boede sammen med nevøen Julius.

Læs mere om Tønnes Peter Bekker og efterkommere

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=74990

Kilder:

Aksel Røhling “Adrian Bekker”.
Folketællinger
Kirkebøger
Immanuel Barfod: Stamtavle over den Svendborgske Familie Graae : trykt for Familien, København 1882.
www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam055xx/fam05581.htm
www.kreutzer.dk/TNG/getperson.php?personID=I132376&tree=01
www.danishfamilysearch.dk/cid8210121
www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=121296#121296,17491392
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=121296#121296,17491392

Tre præstekoner

Adrian Bekker og hans tredje kone, Christine Flindt, fik syv døtre og to sønner. De tre ældste døtre, Birgitte, Henrica og Rigborg Christine, var alle gift med præster – nemlig patorerne Bojesen, Klingenberg og Krarup.

Adrian og Christines ældste fælles datter, Birtha Sophie Bekker (1778-1818), var kendt som Birgitte Bojesen. Hun var gift med sognepræst Magnus Ernst

Lindelse Kirke på Langeland
Lindelse Kirke på Langeland

Bojesen (1776-1842), der var præst i Sunds Sogn ved Ringkøbing og derefter i Lindelse på Langeland.

Året efter hendes død, giftede han sig med sin niece, Severine Lydia Bojesen. Hun var datter af hans bror, justitsråd og stiftfysikus på Fyn Boe Bojesen (1767-1822) og  hans kone, Johanne Dorothea Ryge (1773-1845), som var søster til Birgittes søster, Christiane Frederikkes mand.

Birgitte og Magnus Ernst havde syv børn.

Den ældste, Severin Adrian Bojesen (1802-1881), var gift med Jensine Cecilie Hastrup (1814-1874). Han var cand. jur., overinspektør for Københavns Fattigvæsen og justitsråd.

Hans ældste datter, Olufa Bojesen (1835-1908), var gift med Søren Hilmar Steindor Finsen (Hilmar Finsen), som var borgmester i Sønderborg 1850-64, stiftamtmand over Island 1865-73 og landshøvding 1873-83, overpræsident i København 1883-84 samt indenrigsminister 1884-85.

Blandt deres efterkommere er højtstående embedsmænd og kunstnere i Island og Danmark, Frankrig og andre steder.  En anden af hans døtre var ugift og hans to sønner havde adskillige efterkommere.

Næste søn, Boe Bojesen (1804-1885), var distriktslæge og justitsråd i Holbæk og gift med Jensine Mathilde Opitius

Boe Bojesen, distriktslæge i Holbæk
Boe Bojesen, distriktslæge i Holbæk

(1810-1879). De havde fire sønner og to døtre.

De næste i rækken var tre ugifte døtre; Dorthea Sofie Kirstine Bojesen (1806-1891), Ottillia Christiane Elisabeth Bojesen (f. 1807) og Hanne Bojesen (Efter 1813-efter 1899). De boede alle i København.

Den yngste søn, Christian Bojesen, blev betegnet som en meget lovende elev på den lærde skole i Roskilde, da han døde i 19 år gammel i 1828.

Den yngste datter, Augusta Natalia Bojesen (f. 1813), var gift med Heinrich Christoph Niese (1810-1887), der var præstesøn fra Femern, læge på Ærø samt generallæge i den Schleswig-Holsteinske Arme og den Prøjsiske hær. Deres børn bosatte sig alle i Tyskland.

Pastor Klingenberg

Adrian og Christines anden datter, Henriette Wilhelmine Anna Christina Bekker (1779-1825), var senere kendt som Henrica Klingenberg. Hun blev gift med Christen Graae Klingenberg (1768-1847), der var sognepræst i Døllefjelde-Musse ved Maribo fra 1795 til 1847.

Af deres 12 børn døde syv som spæde, et blev 13 år, et 20, og kun tre blev voksne og fik børn.

Den ældste af de tre, Adriette Kirstine Klingenberg (1798-1872), var gift med Mathias Daniel Brabrand (1788-1851), der var købmand og gæstgiver i Rødby. De fik seks børn.

Nummer to var Christine Klingenberg (1803-79), som fik tre børn med Christian Johan Jochumsen (1798-1873), som var købmand og billiardholder i Maribo og senere gårdmand i Døllefjelde.

Den sidstefødte, Christian Wilhelm Klingenberg (f. 1809), var købmand og gift med Johanne Frederikke Krøyer (f 1810), som var datter af Jens Christian Krøyer og Jocombine Toft i Nakskov.

Pastor Krarup

Den tredje af Adrian og Christines døtre, der blev gift med en præst, var Lykke Riborg Christine Bekker (1780-1846). Hun var gift med Christen Jensen Krarup (1768-1845), som var sognepræst i Bregninge på Tåsinge fra 1799 til sin død.

Han var søn af Jens Henrik Krarup (1735-1791), præst i Sct. Jørgens Sogn i Svendborg, og Sophie Hansen. Det meste af hans meget store slægt var præster.

Parret fik syv sønner og en datter.

Den ældste søn, Heinrich Adrian Krarup (1803 -1892), overtog et hus i Troense i 1831 året efter han blev gift med Ane Hansdatter, som han havde en søn og en datter med. Sønnen Niels Vilhelm Krarup (1831-68) var styrmand i Svendborg og havde to sønner med sin kone, Christine Augusta Eiby. Datteren, Christine Caroline Dorothea Krarup (1841-1916), var gift med skibsfører i Troense, Frederik Adolf Hansen (1832-1899). De fik to døtre og en søn.

Næste af Lykke Rigborg og Christians sønner, Niels Wilhelm Krarup, studerede teologi ved sin død som 20-årig i 1824.

Tredje søn, Ludvig Constans Krarup (1806-1863), var sognepræst på Tunø fra 1855 og havde tre døtre med sin kone, Cecilie Melson.

Fjerde søn, Emil August Krarup (1809-1879), var skibsbygger i Troense og gift med Cathrine Henningsdatter (Henningsen) (1804-1864). En søn og en svigersøn var skibsbyggere, en var skibsfører og en skibsreder. Den eneste, der valgte en anden karrierevej, var Eli Krarup (1840-1908), som var sagfører og byrådsmedlem for Højre i Odense og far til fem børn.

Sophus Theodor Krarup var godsinspektør ved Grevskabet Gyldensteen og Gottlieb Ferdinand Krarup afsluttede sin karriere som forvalter ved samme gods.
Sophus Theodor Krarup var godsinspektør ved Grevskabet Gyldensteen og Gottlieb Ferdinand Krarup afsluttede sin karriere som forvalter ved samme gods.

Femte søn, Sophus Theodor Krarup (1810-1876), var godsinspektør ved Grevskabet Gyldensteen og havde syv børn med sin kone, Petrea Christiane Marie Heilmann.

Sjette søn var Carl Adolph Krarup (1815-1871). Hans tre børn med Cecilie Christine Christiansen (1835-81) døde som 9, 10 og 21 årige.

Den eneste datter, Christine Krarup (1816-1889), var gift med skibsfører og skibsreder i Troense, Kai Nielsen Rasmussen Troensegaard (1817-1891). Deres ældste søn udvandrede til USA og den næste var skibsfører. De 5 døtre var gift med gårdmænd, skibsreddere og en grosserer i Frankrig.

Den yngste søn, Gottlieb Ferdinand Krarup (1819-1883), var forvalter på flere godser, sidst på Gyldensteen. Han havde fem døtre med sin kone, Anna Jensen (1831-98).

Mere om familierne Bojesen, Klingenberg og Krarup

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=75096
www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=74965
www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=75103

Kilder

Stamtavle over Slægten Ryge, 1915
Stamtavle over justitsråd S. A. Bojesen’s efterkommere : På grundlag af oplysninger indsamlet af Aage Finsen, Sigurd Hoppe og Arne Bojesen, Varde, 1954.
www.ismus.is/i/person/id-1004641
www.logy.dkgerda/knudsen/12951.htm
www.krarup.nu/eli_krarup.htm
http://da.wikipedia.org/wiki/Hilmar_Finsen
www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I8689
http://da.wikipedia.org/wiki/Robert_Bojesen
https://da.wikipedia.org/wiki/Den_vest-_og_s%C3%B8nderjydske_Kreditforening
www.bornholm-stamtavle.dk/stamtavle/jochum/HTMLFiles/HTMLFiles_60/Johannes
_Ancher_Christen_Scheel_Whitte_P57068.html
www.woydt.be/genealogie/g18/g181/1810nihi01.htmhttp://www.mytrees.com/ancestry/Other/Born-1810/Ni/Niese-family/Heinrich-Niese-wendt1-8107.htmlhttp://www.myheritage.dk/research/collection-1/myheritage-family-slaegtstraeer?itemId=180984392-1-564&action=showRecord
www.bidstrup.cc/slaegt/bidstrup/mette
www.woydt.be/genealogie/g18/g181/1810nihi01.htm
www.mytrees.com/ancestry/Other/Born-1810/Ni/Niese-family/Heinrich-Niese-wendt1-8107.html
www.myheritage.dk/research/collection-1/myheritage-family-slaegtstraeer?itemId=180984392-1-564&action=showRecord
http://terpet9830.dk/lowson.htm
www.hannet.dk/Rapporter/efterkommere_moerch/D1.html
www.sodemann.dk/genealogy/ancestors/f81.html
www.sodemann.dk/genealogy/ancestors/n111.html
www.sodemann.dk/genealogy/ancestors/f20.html
Sægten Krarup, udarbejdet af Emilie Rasmussen, Jakob E. Krarup og Ninni Wolf
Slægtsbog for slægten Krarup, Peter Vejse Møller, 1991
Lolk’s Samlinger fra Tåsinge
Folketællinger
www.logy.dkgerda/knudsen/12951.htm
www.krarup.nu/eli_krarup.htm
www.myheritage.dk/research/collection-1/myheritage-family-slaegtstraeer?itemId=151427981-32-9880&action=showRecord
www.myheritage.dk/person-32009880_151427981_151427981/christine-nielsen-rasmusen-troensegaard-fodt-krarup
http://blumensaadt-ingemand.dk/TNG/getperson.php?personID=I3181&tree=tree1
http://mfs.dk/sites/default/files/documents/1967CarlVilhelmSoelver153-161.pdf
http://2dgf.dk/xpdf/gt04-2-nekrolog_svsoelver.pdf

Lensbaronessen på Lundbæk

Adrian Bekker og Christina Flindts fjerde datter, Ottilia Christine Bekker (1783-1843), var kun  15, da hun blev gift med den 4 år ældre Lensbaron Christian Frederik Juel af Rysensteen til Baroniet Rysensteen, Lundbæk og Pandum (1779-1843). Året efter fik de det første af 12 børn, hvoraf halvdelen nåede voksenalderen.

Ottlia Christines svigerfar, Ove Henrik Juel-Rysensteen, fik lov til at sælge baroniet Rysensteen på grund en stor gæld,

Ottilie Christine Bekker
Ottilie Christine Bekker, Lensbaronesse Juel-Rysensteen

som var blevet oparbejdet af hans forfædre.

Hans tipoldefar, Christian Juel-Rysensteen (1651-91), var gift med Juliane Marie Ryse, der var arving til Baroniet Rysensteen efter sin far, den hollandske Købmand Heinrich Rüse, der var blevet adlet som friherre i 1664 og i 1672 oprettede baroniet.

Lensbaron Christian Frederik Juel af Rysensteen til Baroniet Rysensteen, Lundbæk og Pandum
Lensbaron Christian Frederik Juel af Rysensteen til Baroniet Rysensteen, Lundbæk og Pandum

Christian Frederik byggede 1804 den nuværende hovedbygning på Lundbæk, og året efter blev Hovedgården Pandum solgt fra.

Lensbaronparret fik i alt 12 børn, hvoraf 4 døde som spæde.

Den ældste datter, Christiane Caroline Christine Baronesse Juul-Rysensteen (1799-1836), boede ugift på Lundbækgård.

Den ældste søn, Christian Baron Juul-Rysensteen (1801-33), var officer og forlovet med Philippine Kiær, da han døde af skarlagensfeber.

NIels Baron Juel-Rysensteen, Besidder af substituerede fideikommiskapital fra baroniet Rysensteen og Phillipine Kjær.
NIels Baron Juel-Rysensteen, Besidder af substituerede fideikommiskapital fra baroniet Rysensteen og Phillipine Kjær.

Philippine blev i stedet gift med den næste søn, Niels Baron Juel-Rysensteen (1804-1899). Han var formand for Bislev Sogneråd 1842-82 og var med til at starte Nibe Sparekasse, hvor han var direktør 1866-89.

Da hans fætter døde 1884, arvede han den substituerede fideikommiskapital fra baroniet Rysensteen og ved samme lejlighed overtog han ledelsen af den Thaarupgaardske stiftelse i Viborg.

Ottilia Christiane Christine Juliane Ovidia Adolphine Baronesse Juul-Rysensteen
Ottilia Christiane Christine Juliane Ovidia Adolphine Baronesse Juul-Rysensteen

Hans ældste datter, Ottilia Christiane Christine Juliane Ovidia Adolphine Baronesse Juul-Rysensteen (1837-1924), var ugift og boede i Nibe, hvor hun grundlagde flere godgørende stiftelser.

Også de fire yngste børn var ugifte. Den ældste, Sophie Charlotte Baronesse Juul-Rysensteen (1840-88), boede ugift på Lundbæk. De to næste i rækken, Niels og Philippine, døde som børn, mens den yngste, Ove Henrik Baron Juul-Rysensteen (1845-64), var student ved sin død.

Besidderinden

Det var den ældste søn, Christian Frederik Adrian Lensbaron Juul af Rysensteen til Lundbæk og Mundelstrup (1838-1907), som arvede familiens besiddelser. Han var cand. polit., medlem af Landstinget og Minister for Offentlige Arbejder 1900-1901.

Han havde tre døtre med Elisabeth Henrdrine Elise Meinig. Den ældste, Vibeke Baronesse Juul af Rysensteen til Lundbæk (1875-1935), havde den imponerende titel af besidderinde af successorfonden af det for baroniet Rysensteen substituerede fidelkomis Lundbæk og Mundelstrup.

Hun var først gift med Holger Emertz Baron Gyldenkrone til Baroniet Vilhelmsborg (1873-1927), som var forpagter på Lundbæk. Parret blev skilt i 1916, og hun blev herefter gift med kaptajn Stephan Ankiær (1888-1972).

Hendes ældste søn, Jørgen lensbaron Gyldenkrone-Rysensteen (1899-1962), var både besidder af Successorfonden til Baroniet Vilhelmsborg og Successorfonden af det for baroniet Rysensteen substituerede fideikommis Lundbæk og Mundelstrup. Hans tre koner var Vibeke Fiedler, Grace de Nully Brown og Inger Havnø.

Hans eneste barn, Holger lensbaron Gyldenkrone-Rysensteen (f. 1929), arvede 1962 sin del af successorfonden. Han var gift med med Mary Else Tholstrup, og deres eneste datter, bibliotekar Katharina Louise Baronesse Gyldenkrone-Rysensteen, blev gift med Archibal McKenzie og bosatte sig i Australien.

Vibeke Juul-Rysensteen og Holger Gyldenkrones anden søn, Ebbe baron Gyldenkrone-Rysensteen (1901-70) var ugift og boede i USA.

Niels Juul Rysensteen Buchwald blev skudt ned med sit fly under Anden Verdenskrig.
Niels Juul Rysensteen Buchwald blev skudt ned med sit fly under Anden Verdenskrig.

Christian Juul-Rysensteens anden datter, Bodil Baronesse Juul-Rysensteen (1880-1960), var gift med Sophus August Ragner von Buchwald, som blandt andet var stiftamtmand i Viborg. Deres eneste søn, Niels Juul Rysensteen Buchwald (1915-44), var flyofficer og blev skudt ned over Holland under Anden Verdenskrig.

Den yngste datter, Inge Baronesse Gyldenkrone-Rysensteen (1885-1957), var gift med overretssagfører James Edovard Arnold Harhoff, og mor til to døtre.

Proprietærens hustru

Den næste af Ottilia Bekker og Christian Frederiks børn, der overlevede barndommen, var Louise Birgitte Christiane Baronesse Juel af Rystensteen (1806-1887). Hun blev i 1835 gift med sin halvfætter, proprietær Tomas Secher Hansen (1815-81) til Kærbygård, der var hendes mors fætter (Deres mødre, Ottillia og Christina Bekker gift Ryge, var søstre).

Han købte 1841 i fællesskab med sin fjerne slægtning, Jørgen Mørch Secher, hovedgården Kærbygaard af Maren Kieldsen, enke efter Niels Knudsen Søndergaard. Året efter overdrog Jørgen Secher sin del til Tomas uden vederlag.

Blandt Louise og Thomas’ 5 børn var Valdemar Secher Hansen (f. 1844), som ejede godset Krastrup og havde 2 sønner med sin kone Jutta Seemann (f. 1838).

Gift med en krigshelt

schleppengrell
Johanne Jacobine med mand og sønner

Ottilia og Christian Frederiks næstældste datter, Johanne Jacobine Baronesse Juul-Rysensteen (1806-1896), var gift med Frederik Adolph von Schleppegrell (1792-1850), som især var kendt for sin indsats i Treårskrigen og døde i 1848 af sine sår efter slaget ved Isted. Som enke havde hun en pensionsplads i Vallø adelige Stift.

De havde 3 sønner. Den ældste, Otto Christian von Schleppegrell (1834-1909), var ugift.

Den næste, Frederik Adolph von Schleppegrell (1838-1905), var kammerjunker og blev optaget i den danske adel i 1880. Han havde to ugifte døtre med sin kone, hans kusine Otthilie Elisabeth Færch. Døtrene var stiftsdamer i Vallø.

Den yngste søn, Vilhelm August von Schleppegrell (1841-1887), var skovridder på Knuthenborg og overførster på Vallø. Han blev optaget i den danske adel 1885, og var gift med Karen Amalie Augusta Michelsen Raben (1847-70) og Augusta Kragh (1848-1908). Det eneste af hans børn, der fik efterkommere, var datteren Karen Amalie Augusta von Schleppengrell (1877-1961), som fik to døtre med Johannes Gøtzsche, som var sognepræst i Herning, provst i Hammerum og senere biskop i Viborg (1866-1938).

Vilhelm August von Schleppegrells eneste søn, Frederik Adolph von Schleppegrell (1884-1916), døde af tuberkulose kort før sin teologiske embedseksamen. Hans kone, Sigrid Schäffer, døde otte dage senere.

Konsulinden

Den tredje datter, Ottilia Elisabeth Baronesse Juel-Rysensteen (1810-1883), var gift med købmand og kongelig preussisk konsul Jørgen Basse Færch (1807-88) i Ålborg, hvor han blandt andet ejede Færchs gård. Han var uddannet og drev urtekræmmervirksomhed i København, inden de blev gift.

ttilie Elisabeth Juel af Rysensteen var gift med købmand og Kgl Preusisk konsul Jørgen Basse Færch (1807-88)
ttilie Elisabeth Juel af Rysensteen var gift med købmand og Kgl Preusisk konsul Jørgen Basse Færch (1807-88)

Deres ældste søn døde inden han blev døbt. Datteren Cecilie Othilie Georgina Færch (1847-72) var som allerede nævnt gift med sin halvfætter, kammerjunker Frederik Adolph von Schleppegrell (1838-1905).

Ottilia Juel-Rysensteen og Jørgen Basse Færchs søn, Alfred Færch (1852-98), var købmand i København, hvor han gik fallit og blev fængslet for uordentlig bogføring. Han havde to døtre med sin kone, Frederikke Adolfine Herskind.

Alfred Færch, datteren Christofine Othillie Færch med sin mor, Frederikke Adolfine Herskind og mormor, Christophine Lassen.
Alfred Færch, datteren
Christofine Othillie Færch med sin mor, Frederikke Adolfine Herskind og mormor, Christophine Lassen.

To ugifte baronesser

stoevringgaard_googlez_6_resize
Støvringgård Adelige Kloster

Lensbaronparrets to yngste døtre var ugifte.

Emilie Caspare Frederikke Christiane Baronesse Juul-Rysensteen (1814-94)  boede en årrække i Lundbæk, inden hun var konventualinde på Støvringgård til sin død. Søsteren Christiane Benthea Baronesse Juul-Rysensteen (1817-1903) boede dels hos søsteren Johanne von Schleppegrell i Ålborg, på Lundbæk og dels hos sin ugifte niece, Ottillia Juel-Rysensteen i Nibe, hvor hun døde.

Mere om Ottilia Christine Bekker, Lensbaronesse Juel-Rysensteens familie

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=75110

Kilder

Dansk Adels Årbog
Lundbæk – fra herregård til landbrugsskole
Meddelser om Slægten Secher (Siker) samlede af dr. jur. V.A. Secher, 2. udgave
http://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%A6rbyg%C3%A5rd_%28Kasted_Sogn%29
www.geni.com/people/Talia-Secher-Hansen/6000000017103799785?through=6000000017104637435
www.myheritage.dk/research/collection-1/myheritage-family-slaegtstraeer?itemId=143869851-5-1595&action=showRecord
www.geni.com/people/Louise-Birgitte-Christiane-Juel-Rysensteen/6000000017104155022?through=6000000017103678543
http://skeel.info/getperson.php?personID=I21663&tree=ks
http://da.wikipedia.org/wiki/Friderich_Adolph_Schleppegrell
Supplement til Stamtavle over Familien Gøtzsche, 1967 af Henrik Gøtzsche og Carl Viggo Gøtzsche.
Færch-Slægterne i Danmark af Ole Færch.
https://da.wikipedia.org/wiki/Johannes_G%C3%B8tzsche
http://kilder.rundetaarn.dk/biografisketavler/praestetavle.htm

Skuespillere i slægten

Den femte i række af Adrian Bekker og Christine Flindts døtre, Christiana Bekker, blev gift med Johan Christian Ryge, der gik fra at være læge til kongelig skuespiller. En svigersøn og en datter var også kongelige skuespillere, en søn var distriktsdyrlæge og den yngste datter var gift med en professor i østerlandsk filologi, og flere af hendes børn var ingeniører i udlandet.

Johan Christian Ryge
Johan Christian Ryge

Christiana Frederica Bekker (1784 – 1819) blev gift med fysikus i Flensborg By og Flensborg og Bredsted Amter, Johan Christian Ryge (1780-1842). Han skiftede spor og blev i stedet skuespiller på det Kongelige Teater og optrådte også i Wien, Prag, Hamborg og Oslo.

Han var specialiseret i romantiske helteroller i skuespil af Shakspeare, Oehenschläger og andre af tidens berømte forfattere. Han optrådte også i syngespil. Han havde desuden en forskellige administrative stillinger på teatret.

Christianas og Johan Christians to første børn døde kort efter fødslen.

Svigersøn var skuespiller og toldindspektør

Den første, der overlevede, var Victorine Mathilde

Bygningen er opført i 1845 for Det Kongelige Generaltoldkammer og Commercekollegium som embedsbolig for toldforvalteren. Derfor sidder rigsvåbenet på facaden.
Bygningen er opført i 1845 for Det Kongelige Generaltoldkammer og Commercekollegium som embedsbolig for toldforvalteren. Derfor sidder rigsvåbenet på facaden.

Tertia Ryge (1810-75), som var gift med Corfitz Seemann (1800-75). Han var kongelig skuespiller 1826-44 og herefter toldkontrollør i Dragør og i Nyborg fra 1849. Han blev senere udnævnt til kammerråd og justitsråd.

Deres ældste datter, Fanny Seemann (1832-1906), var kendt som børnebogsforfatteren Fanny Tuxen. Hun var gift med Elias Christian Carl Tuxen (1812-1891), der var kaptajn i Marinen og senere bogholder ved lodseriet i Helsingør. De havde en datter.

Den næstældste, Ludovica Seemann. (f. 1834), udvandrede til Australien. Her er der ikke flere oplysninger om hende pt.

Den næste datter, Jutta Seemann (f. 1838), blev gift med sin halvfætter,Valdemar Secher Hansen, der ejede godset Krastrup nær Ålborg. Han var søn af Thomas Secher Hansen og Birgitte Louise Baronesse Juel, som var Juttas mors kusine (Deres mødre, Ottillia og Christina Bekker gift henholdsvis Juel-Rysensteen og Ryge, var søstre). Parret havde sønner.

Datteren Hedvig Seemann (f. 1845) var gift med Thomas John Gough, som var ingeniør i Skotland, Randers og Australien.

Sønnen Carl Christian Seemann (f. 1848) boede l London, hvor han var fabrikant og direktør under navnet Charles S. de Barcaye.

Natal.
KwaZulu-Natal i Sydafrika.

Han fik to sønner med sin kone,Lizzie Crothers (1854-1914): Corfitz Hugo Seeman de Barcaye og Charles Norman Seeman, der ligeledes var direktører og fabrikanter i London.

Hugo C. Seeman de Barcaye, som han var kendt som, gik fallit i 1902. Senere var han officer i 1. Verdenkrig og  mineingeniør og landmand i Natal i Sydafrika. Han blev skilt fra sin første kone, Jessie Grey, i 1906. Den yngste af hans  Isadore Lydia Alice Langston (f. 1888) fra Natal.  Den yngste af deres tre døtre, Elisabeth Muriel Hilda Seeman de Barcaye (1914-58) , var officer i den britiske Women’s Auxillary Service under 2. verdenskrig og blev dræbt som major i Women’s Royal Army Corps i Rhodesia (nu Zimbabwe).

Søn var distriktsdyrlæge

Distriktslæge Ryge boede i Hersegade 9 i Roskilde.
Distriktslæge Ryge boede i Hersegade 9 i Roskilde.

Christiana og Johan Christians søn, Immanuel Christiern Waldemar Qvintus Ryge (1813-1891), var distriktslæge i Roskilde under navnet Christian Valdemar Ryge.

Han var gift to gange og fik fem børn hvoraf tre døde som spæde og to var ugifte.

Datter var kongelig skuespillerinde

Den næsyngste  datter, Clothilde Natalie Septima Ryge (1816-1895), var en feteret skuespiller på Det Kongelige Teater.

Som sin far sværmede hun for de store heltekvad, og da hun endelig fik ham overtalt til at vejlede sig, valgte hun at

Det Kongelige Teater efter ombygningen i 1837.
Det Kongelige Teater efter ombygningen i 1837.

debutere på Det Kgl. Teater som Valborg i Adam Oehlenschlägers Axel og Valborg i 1837. Det var imidlertid ikke de blide og bløde kvinder, der blev hendes rollefag, men derimod verdensdamen med ulastelig elegance, stærke følelser og voldsomme lidenskaber. Disse egenskaber trådte tydeligt i karakter ved de næste debuter, som Miss Millner i E. Scribes Formynder og Myndling og som Harriet i Oehlenschlägers Tordenskjold. Hun fejrede i de følgende år store triumfer i den franske salonkomedie, hvor hun forstod at fremstille selv den almindeligste elskerinderolle med en ejendommelig og interessant karakteristik.

1848 trak hun sig fra teatret og giftede sig først med kaptajn Frederik Christian Joseph Grev Ahlefeldt-Laurvigen (1809-51). Nogle år efter hans død blev hun gift med Grev Valdemar Holck (1818-1900), som var kammerherre hos Landgrevinde Charlotte af Hessen, dampskibsfører, orlogskaptajn, kammerherre og kommandør. Hun havde ingen børn.

Svigersøn var professor

Professor Niels Ludvig Westergaard
Professor Niels Ludvig Westergaard

Den yngste datter, Christiane Frederikke Opheline Octavia Ryge (1819-56), var gift med Niels Ludvig Westergaard, der var etatsråd og professor i østerlandsk filologi ved Københavns Universitet. Og blandt meget andet også redaktør for Historisk Tidsskrift.

De fik fem børn, hvoraf de fire blev voksne og tre blev gift.

Den ældste datter, Helga Sophie Westergaard (1846-1927), boede ifølge folketællingerne med Hedvig Florance Zoffmann og “levede af sine midler”.

Den ældste søn, Niels Viggo Westergaard (1849-1926), var vandbygningsingeniør og hans søn, Viggo Westergaard, udvandrede til Argentina.

Datteren Astrid Frederikke Westergaard (f. 1851) var gift med hovedbogholder i Københavns Handelsbank, justitsråd Axel Thorvald Christensen (f. 1846).

Den yngste søn, Harald Ludvig Westergaard (f. 1853), var professor i Statistik og rektor ved

haraldwestergaard2
Harald Westergaard

Københavns Universitet. Han var gift med  Thora Avilda Koch (1860-91) og Lucie Bolette Blædel og fik ialt seks børn.

Harald Ludvigs ældste datter, Marie Elisabeth Wstergaard, var faglærerinde i Fysik. Den ældste søn, Harald Malcolm Westergaard, var ingeniør i USA og sønnen Otto Ludvig Blædel Westergaard var ingeniør i Storbritannien og Iran og gift tre gange, blandt andet med Effat Alimoradi (1913-1947). Også den næste søn, Steffen Westergaard bosatte sig i London. Datteren Kirsten var gift med Mogens Munch-Andersen i Odense og den yngste søn, Benedict (1906-2002), var dr.med og gynækolog.

Syv døtre med anden kone

franziska_undecima_ryge
Kongelig skuespiller Franciska Undecima Ryge (1827-1854)

Efter Christianas død giftede Jens Christian Ryge sig med Charlotte Betzy Anthon (1794-1860) og fik døtrene: Afanasia Victorine Mathilde Nona Ryge (1823-30), Johanne Ludomilla Decima Ryge (1824-25), Franciska Ludovica Josephine Undecima Ryge (1827-54), der var kongelig skuespillerinde, Angelina Theresia Lauretina Duodecima Ryge (1828), Immanuela Rosalia Decimatertia Ryge (1830-73), som var ornatrice (frisør) ved det kongelige teater samt endelig Catinka Blandine Amata Decimaqvarta Ryge (1837-1912).

Mere om Christiana Frederikka Bekkers familie

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=75170

Kilder

Kilde: Stamtavle over Slægten Ryge, H. V. Christensen, 1915.
http://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Christian_Ryge
http://runeberg.org/dbl/14/0458.html
http://www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=75170
http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1641/origin/170/
https://da.wikipedia.org/wiki/Fanny_Tuxen
www.litteraturpriser.dk/1850r/personnr541.htm
http://runeberg.org/dbl/15/0473.html
www.geni.com/people/Herbert-Seemann/6000000001350550312?through=6000000001456686172
www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=3422810&isbrowsing=1&searchname=polit_adv
www.thedanishscheme.co.uk/Articles/Soffi%20Clausen.pdf
www.rosekamp.dk/DBL_All/DBL_24_text.pdf
http://runeberg.org/dbl/17/0588.html
www.zeus2.dk/copul1878.html
www.london-gazette.co.uk/issues/33382/pages/3251/page.pdf
www.london-gazette.co.uk/issues/29839/supplements/11585/page.pdf
www.london-gazette.co.uk/issues/37894/supplements/1036/page.pdf
www.southafricawargraves.org/lists/Postwar_SAs.htm
www.thegazette.co.uk/London/issue/27632/page/86/data.pdf
http://discovery.nationalarchives.gov.uk/browse/r/h/C5945004?id=C5945004
http://www.identitynumber.org/marriage-lookup-surname-results1.php?surname=LANGSTON
https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Ludvig_Westergaard
http://noblecircles.com/genealogy/getperson.php?personID=I21591&tree=tree1
www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Naturvidenskab_og_teknik/Ingeni%C3%B8r/Viggo_Westergaard
http://uihistoriesproject.chass.illinois.edu/TAMHistory/Talbot/rh_talbot2.html
https://en.wikipedia.org/wiki/Harold_M._Westergaard
http://archives.library.illinois.edu/archon/?p=digitallibrary/digitalcontent&id=2999
http://www.gruthansen.org/genealogy/familygroup.php?familyID=F0340&tree=tree1
http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Naturvidenskab_og_teknik/Ingeni%C3%B8r/Harald_V._Rygner
http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Naturvidenskab_og_teknik/Ingeni%C3%B8r/Viggo_Westergaard
http://roskildesudvikling.dk/FORSIDE/Gader%20og%20str%C3%A6der/hersegade/hersegade%209.html