Frisiske godsejere og købmænd i Flensborg

Mange af de velhavende købmandsslægter i Flensborg, som også var rådmænd og købmænd, stammede fra frisiske godsejer og adelsfamilier.

Jørgen Matzen var gift med Magdalene Holst, hvis far, Joachim Holst, og farfar, Marquard Holst, begge var fra Flensborg, hvor de også var købmænd, rådmænd og borgmestre.

Hans oldefar og tipoldefar, der begge hed Hans Holste, var borgere i byen tilbage i 1300-tallet.

Marquard var gift med Talcke Wulff, der stammede fra den holstenske adelsslægt Wulff. Hendes far, Nicolaus Wulff, var købmand, rådmand og nævnt som borgmester i Kiel 1496, 1509, 1511 og 1517. Hans forfædre var riddere og bosat omkring Kiel.

Joachim Holst var gift med Agatha Paysen, hvis familie siden 1300-tallet havde været købmænd, rådmænd og borgmestre i Flensborg.

Flensborg_Huse
Oversigt over huse og deres ejere i Flensborg (Klik for at forstørre)

Agatha Paysens far var Boy Paysen (1472-1546), som var medlem af Vor Frue Købmandsgilde i Flensborg i 1497 og nævnes som rådmand i 1533. Han havde desuden adskillige jordbesiddelser og arvede svigerfarens hus i “den store gade” i St. Nicolai sogn.

I 1517 overdrog enken hans nevø Niels Payesen, Lucie, noget jordegods til ham i Trelstorp Sogn i Nørre Gøs Herred, som

Flensborg i slutningen af 1500-tallet
Flensborg i slutningen af 1500-tallet

tidligere var ejet af hans farfar.

Boy Paysen nævnes desuden 1541 som alterforstander ved St. Ewaldus alteret i Vor Frue (St. Marie) kirke i Fiensborg.

Altret havde hans oldemoder, Frouwe Payens, stiftet i 1436 til “evig messe”, for at give “sine forældres, sine efterkommeres, sin slægts og sin mands sjæl salighed”

Boy Paysens kone mor, Dorothea Froddens (1470-1532), er 1497 nævnt som medlem af Vor Frues Købmandsgilde i Flensborg sammen med sin mand.

Dorothea Froddens var datter af Anne Christine, som der ikke er flere

Middelalderlige diger omkring Emmelsbüll-Horsbüll i Friesland
Middelalderlige diger omkring Emmelsbüll-Horsbüll i Friesland

oplysninger om , og Frodde Brodersen (1460-1519), godsejer i  Toftum og “Hardesvogt” over Horsbüllharde (Horsbüll), som begge ligger i Friesland.

Han er tilsyneladende kun nævnt et enkelt sted i samtidige kilder, nemlig i en opgørelse over tab, han havde haft i den såkaldte Hamborgske fejde i 1512.

Den 30. september til 1. oktober 1520 blev der i Itzehoe fastsat erstatningsbeløb til de skadelidte, da hamborgerne over for hertug Frederik havde indvilliget i at betale erstatning for tab.

Her mødte sønnen Bernd Froddesen på egne og faderens vegne. Bernd vidste ikke nøjagtig besked om den skade, faderen havde lidt: men det bestemtes, at erstatningen for faderens vedkommende blev aftinget til halvdelen af det fordrede – hvilket i øvrigt også var tilfældet for Bernds og en del andres vedkommende.

 Adlet i 1480

Kong Christian I af Danmark, Norge og Sverige
Kong Christian I af Danmark, Norge og Sverige

Frodde Brodersen var søn af Broder Froddesen (1430-efter 1480), som også var foged for bebyggelsen Horsbüll herredsfoged i Horsbøl herred.

Han ejede desuden stamgodset Toftum sydvest for Emmesbøl (Emmelsbüll) med ialt 10 gårde og 6 mindre landbrug, der lå i henholdsvis Toftum, Horsbøl, Dagebøl og Glamsbøl.

Den 9. april 1480 blev Broder Froddersen adlet i Husum af Christian ved et adelsbrev. Årsagen var “særlig gunst og nåde” og som belønning for hans indsats under grev Gerhard’s sidste opstand, der udgik fra Husum i 1472.

Der står følgende:

Vi kong Christian, tildeler for de tro tjenesters skyld, Som vor kære tro undersåt i

Broder Froddesens våbenskold
Broder Froddesens våbenskold

Horsbøl herred i Lille Tønder fogderi, Broder Fruddensson, har vist Os, og som han og hans retmæssige arvinger vil vise Os, ham og hans ægtefødte efterkommere frihed sammen med andre riddere og væbnerei Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmklæde og med følgende våben: et skjold med et rødt felt, tværs derpå et blankt sværd, spidsen foroven er skæftet forneden, og på hjelmen brystbilledet af en jomfru, klædt i r|dt og hvidt med udslået hår i en krans af roser i de samme farver. Og jomfruen skal holde er blankt hvidt sværd vandret over hovedet med udstrakte arme, nøjagtigt som det står malet her. Det er herefter forbudt for alle råder, gudemænd, amtmænd, fogeder, tjenere og undersåtter og alle, der handler i Vor tjenester, ved Vort huldskab og ved vor nåde, at handle til skade og ulempe for Broder Fruddensson og hans arvinger. Vort kongelige segl. Givet i Vor flække Husum søndagen quasimodogeniti.

Broder Froddesen er det eneste kendte barn af Broder Frodde, der nævnes som “Toftings Bror”.

Han bad den 28. juli 1337 via biskoppen af Slesvig om pavelig tilladelse til at gifte sig med sin nære slægtning, Inge Hunwards.  Hvordan de var i familie, vides ikke.

Velhavende borgere

Sankt Marien Kirke i Flensborg
Sankt Marien Kirke i Flensborg

Også de næste ældre generationer af Paysen-Boysen-slægten var købmænd og rådmænd i Flensborg.

Det galt både Boy Paysens far, Pay Boysen (1450-1480), og hans farfar, Boy Paysen (ca. 1420-), der blev kaldt “Boye Paynson cum vxore” i Vor Frue Købmandsgildes, hvor også hans kone, Dorothea, nævnes som medlem i 1497.

Boy Paysens far, Pay Jepsen, (1380-1440), nævnes allerede omkring 1420 i en liste over Laugsbrødre i vor Frue Købmandsgilde i Flensborg.

Pay Jepsen var en særdeles velhavende mand at dømme efter hans mange pengetransaktioner og størrelsen af hans jordegods.

Og hans navn er et af de første, der nævnes i byens regnskabsbog, der er påbegyndt i 1438. Der står: “item Page Jeppson 9 mark, de eme de rad schuldich was van der stad schote” Han ejede i følge Flensborg Stadtbok fra 1436 en del jord, huse og boder rundt om i byen.

 Arving til store jordbesiddelser

Frouwe skænker gods til kirken
Frouwe Haysen skænker gods til kirken

Pay Jepsens kone, Frouwe Magnusdatter Haysen (1400-1465), arvede tilsyneladende sin fars store jordbesiddelser i Nørre Gøs Herred og bragte dermed den store velstand til familien.

Hun stod 1461 som medlem af Dragergildet i Flensborg sammen med sin svigerdatter Ingge Hunes og dennes datter og søn samt sønnerne Haying og Hans Paysen med deres hustruer.

Frouwe var datter af Magnus Haysen (1360-1440), der 1428 nævnes som herredsfoged for Nørre Gøs Herred og 1431 som borgmester i Flensborg Sankt Marien. Han var desuden frimand med store jordbesiddelser i Nørre Gøs Herred i Slesvig.

Han var ligeledes befuldmægtiget ved det såkaldte Syv-Herreds-Råd, en appeldomstol, som bestod af rådmænd fra syv af de nordfrisiske herreder. Rådet var udnævnt af hertug Adolph af Slesvig, som var søn af Gerhard IV og den tidligere regent, Elisabeth af Braunschweig-Lündeburg.

Ejer af Lütjenholm

Pay Jepsen var søn af Jeppe Jed auf der Bohle (1350-1370), som ejede godset Lütjenholm (Lytgenholm).

Emmersbøl og Horsbøl
Emmersbøl og Horsbøl

Det samlede landgods i Nørre og Sønder samt Bøking herreder, der fra midten af 1400-tallet var i familien Paysens eje, anslås til at være 60 større og mindre gårde.

Mormors mormors morfars morfars mormors mormor

Magdalene Holst var min 12x tipoldefar: www.familiekroeniken.dk/site/person_familyTree.asp?person=41643

Kilder

“Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge. Et bidrag til Sønderjyllands personalhistorie”.

Advertisements

1 thought on “Frisiske godsejere og købmænd i Flensborg”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s