Fich og Friis – slægter i Svendborg

Fælles for slægterne Fich og Friis var, at de stammede fra Nordtyskland og oprindeligt var arbejdede for sydfynske godsejere inden de blev købmænd i Svendborg og giftede sig ind i lokale slægter.

Karen Bille

I ”Stamtavler over Danske slægter Fich”, København 1941, fremføres den teori, at en række slægter i Danmark med navnet Fich antageligt stammer fra Mecklenburg og Pommern,  hvor de er indvandret fra i årene ca. 1640-90.

Her sad stor del af slægten gennem mange generationer som selvejende bønder på store gårde mens andre var bestyrere på store godser, som hørte under den nordtyske adel.

Medlemmer af slægten udvandrede til Letland, Estland, Sverige, Rusland, Østrig og mange andre steder.

Fich i Danmark

Den første kendte af slægten i Danmark var Hans Fich, som fra 1631 til ca. 1653 var ridefoged på Hvidkilde i Egense Sogn.

Godset var ejet af Falk Gøye og Karen Bille. Ingen af hans børn er opkaldt efter Falk Gøje, men flere af hans børnebørn er.

Derfor antages det i “Stamtavler over Danske Slægter Fich”, at han ikke havde tilknytning til slægten, før han blev ansat som ridefoged, men da Hvidkildes arkiv er brændt, findes der ikke noget skriftligt om det.

Borgere i Svendborg

Hans Fichs ældste søn, Peder Hansen Fich (1631-1704), var borger i Svendborg og gift med Marie Hansdatter, hvis baggrund er ukendt.

svendbrg1
Historisk kort over Svendborg

Han påtegnede på sin mors vegne en skifeprotokol efter hans bror, pastor Hans Hansen Fich, der var præst i Bjerreby på Tåsinge.

Peter Fich havde et barn uden for ægteskab. Med Marie havde han to børn: Karen Pedersdatter, som var gift på Lolland og Hendrich Johan Pedersen Fich (1654 – 1713), som var visitør (tolder) og købmand i Svendborg.

Hendrich Fich var gift med Margrethe Ditlevsdatter, hvis baggrund er ukendt. De havde 7 børn og adskillige efterkommere. Den næstældste datter, Marie Fich (1677-1746), blev gift med degnen i Landet Sogn på Tåsinge, Henrich Lauritsen Schytte (1712 – 1764), og fik otte børn med ham.

Friis fra Damgård i et sted i Slesvig eller Holsten

Gravsten for ridefoged Niels Efvertsen Friis og hans kone Maren Jensdatter Tommerup i Stenstrup Kirke
Gravsten for ridefoged Niels Efvertsen Friis og hans kone Maren Jensdatter Tommerup i Stenstrup Kirke

Edward Nielsen Friis var søn af Niels Eggertsen Friis, som der ikke kendes flere detaljer om.

Ifølge pastor Niels Friis’ dagbog var han forvalter af en herregård. Og af hans søns gravsten fremgår, at Edvard Friis i 1627 var forvalter på Damhus i Holstein.

Der findes flere hovedgårde ved navn Danmhus: Agerskov sogn, Løgumkloster og Abild sogne begge ved Tønder tre i Haderslev Amt: Hoptrup, Tislund og Oksenvad sogne. I sognet Schønkirchen i det Kielske adelige godsdistrikt, godset Schrewenborn (tidl. Grevesborn eller Grevenborne) er der ogsa en gård Damhus (Damhaus). Der der findes desuden adskillige gårde og landsbyer i Holstein med forstavelsen Dam eller Dahm.

Fra Holsten til Fyn

Skjoldmose Hovedgård.
Skjoldmose Hovedgård.

Edward Friis’ søn, Niels Edvardsen Friis (1627-1682), var forpagter på Skjoldemose Hovedgård ved Stenstrup.

Han fik omkring fem børn med sin kone, Maren Jensdatter Tommerup (1630-1708). Hun var fra Tranderup på Ærø.

Tid og sted for hendes fødsel er kendt fra hende og mandens gravsten i Stenstrup Kirke.

Hun boede ved sin død i Brogade i Svendborg.

Datteren, Margrethe Nielsdatter Friis (1662-1738), var gift med købmand og overformynder i Svendborg, Rasmus Jørgensen (1652-1715), som var søn af Jørgen Rasmussen (død før 1782) og Maren Hansdatter (1632-1694), som der ikke vides mere om.

Rytterbonde i Øksendrup

Øksendrup Kirke
Øksendrup Kirke

Margrethe Friis og Ramus Jørgensens datter, Elisabeth Rasmusdatter (1702-1743), var gift med Hans Rasmussen Øxendrup (1693-1763), der var søn af rytterbonde Rasmus Pedersen (1654-1710) og Anna Rasmusdatter.

Købmandsenken Riber

Elisabeth Rasmusdatter døde efter fødslen af deres 5. barn, og herefter

Ribers gård i Møllegade.
Ribers gård i Møllegade.

blev Hans Øxendrup gift med Gift 1743 med Birgitte Cathrine Riber (1719-1807), der drev forretningen videre efter hans død

To døtre gift med samme mand

Elisabeth Rasmusdatter og Hans’ ældste barn, Margrethe Hansdatter Rasmussen (1736-1787), var gift med købmand Gomme Gommesen Brandt, der døde i 1770 kun 37 år gammel. Margrethe Rasmussen blev herefter gift med købmand Ole Christiansen Bondo (1741-1810).

Hun og Gomme fik ni børn sammen – den yngste var kun 3 måneder gammel, da han døde. , og to af døtrene – Elisabeth Gommesen Brandt (1758-1796) og Mette Christine Brandt (1765-1825) – var begge var gift med Søren Borring Bekker (1756-1811). Med sin anden mand fik Margrethe to børn.


Borring_Bekker
Historisk kort over Svendborg

Mormors morfars farmors farmors farfars far og mormors mormors farmors mormors morfars farfars far

Hans Fich var min 10 x tipoldefar: www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=154330 Niels Eggertsen Friis var min 9 x tipoldefar: www.familiekroeniken.dk/site/person.aspx=&person=74524.&srch=Niels%20Eggertsen%20Friis……..

Kilder

”Stamtavler over Danske slægter Fich”.
www.myheritage.no/person-3084899_148489202_148489202/edvard-evert-%C2%ACeggert%C2%AC-friis

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s