Fynsk rådsaristokrati

Lykke Kirstine Sørensdatter Borring, som var Adrian Bekkers første kone, stammede fra odenseanske håndværker- og købmandsslægter, der kan føres tilbage til 1500-tallet, og som var rådmænd og borgmestre i de fynske købstæder – det såkaldte fynske rådsaristokrati.

Lykke Kirstine Borrings far, Søren Nielsen Borring (1701-1779), var undtagelsen, idet han stammede fra velhavende selvejerbønder, kirkeværger og fogeder fra Bording ved Vejle. Han uddannede sig til dansk jurist og blev prokurator på Fyn. Men han kone, Karen Jørgensdatter Friis (1706 – 1780), var af meget velhavende og gammel familie.

Søren Borring og Karen Friis blev gift i hendes fars gård i Odense. Hun er kendt for at have været god til latin og andre sprog. Hendes søster, Lycke Sophie Friis, var guvernante i Lund og blev gift med professor og rektor for Lunds Universitet, Gustaf Ernst von Bildstein. Efter sin første mands død giftede Karen Friis sig med byfoged i Odense, Ole Christiansen Bondo (1740 – 1810).

Af Søren og Karens syv døtre overlevede de fire barndommen. De to ugifte døtre, Anna Maria Borring og den fraskilte Kirstine Catharina Borring, overtog forældrenes gård på Vestergade i Odense, som havde været i Friis-slægtens eje mange generationer tilbage, men Anna Maria solgte den i 1781 for 900 rigsdaler.

Hun var kurator for forældrenes bo efter moderens død i 1780 og nægtede blandt andet at give Adrian Bekkers børn en større del af arven efter Lykke Borring. Deres far havde fratrukket det, som Adrian skyldte ham, og det efterlod ikke noget til børnebørnene.

Ved folketællingen 1787 var Anna Maria Borring flyttet til Overgade og ernærede sig ved håndarbejde. I husstanden bor også hendes faster, Edel Cathrine Friis på 76, der var ugift pensionist.

I 1801 boede hun sammen med søsteren Nicoline Borring, der var blevet skilt fra godsejer Johan Diderich von Lange til Bøttigersholm. Der står om dem, at “foruden een liden capital, de syer, ernærer de dem af haandarbeide”. I husstanden bor også en tjenestepige og to “tiltagne børn” Johan Ehlenberg og Elisabet Jeppesen.

Borgmester afsat for majestætsfornærmelse

Frederik 4. var konge fra 1699 til 1730
Frederik 4. var konge fra 1699 til 1730

Karen Friis’ far var Jørgen Christensen Friis (d. 1729). Han blev efter egen ansøgning kongelig udnævnt viceborgmester i 1713 og borgmester i Odense fra 25. februar 1717. Men han blev allerede suspenderet fra embedet i 1718 og anklaget for majestætsfornærmelse.

Årsagen var, at han ignorerede en kongelig anordning om byens jorder og ønskede at sælge dem. En del af magistraten behandlede nemlig jorderne som deres private ejendom. Dommen ved landsretten i Odense faldt i 1724.

Her blev han kendt skyldig og fradømt embede og boslod (ejendom). Han appellerede dommen til højesteret, som stadfæstede dommen i 1728. Han blev fradømt embedet og fik en stor bøde.

Jørgen Friis var oprindelig bager og blev senere kornkøbmand, men drev kun lidt handel og levede tilsyneladende af sin formue og indtægterne fra sine ejendomme.

Han blev ansat til 1.000 rigsdaler i årlig indtægt, og overtog moderens ejendom i Vestergade 40 i 1716, hvor familien boede til 1730, da de måtte fraflytte til fordel for en panthaver.

Gift med sin halvkusine

Hans første kone, Karen Hansdatter, døde i barselseng 1690. Det vides at de havde en datter, der døde som barn.

Han blev gift anden gang med sin halvkusine Lykke Jacobsdatter Cock, og det krævede en kongelig bevilling udstedt 15/12 1696 for at få lov

Jørgen Christensen Friis og Lykke Jacobsdatter Cock (eller Koch) var halvfætter og kusine.
Jørgen Christensen Friis og Lykke Jacobsdatter Cock (eller Koch) var halvfætter og kusine.

til at gifte sig med sin “slægtning i andet led”.

Lykke Kock var datter af skomager Jacob Lauridsen Cock, som i 1671 “iboede Margrethe, Niels Bagers gård i Vestergade” og Anna Tropmand.

Lykke havde tjent hos Karen Solgaard fra Holstebro, der i sit fjerde ægteskab var gift med stiftsamtmand på sjælland, baron Rudolph Gersdorff (død 1729), som kaldte Jørgen Friis’ hustru “et Guds Barn” i et brev til stiftsamtmand Lente, hos hvem hun senere gik i forbøn for Jørgen Friis, da han ”ved egen skyld forspildte sit embede”.

Jacob Cock fik borgerskab i Odense 26. maj 1669 og blev optaget i skomagerlauget den 1.juni 1669. Han var desuden oldermand 1682/85, 1687/89 samt 1694/95.

I laugsprotokollen står følgende:

Der var også slægtsforbindelser til købmandsfamilier i Assens.
Der var også slægtsforbindelser til købmandsfamilier i Assens.

Anno 1669 dend 1. Juny kom Jacob Lauridtzen barnefødt her i Ottense i Lauget och loffved at giøre Lauget fyldist och Rettighed ligeved andre Laugsbrødre, och Eer hans forloffvere Hans Faltiinsen och Lauridtz Assens.

Mathias Cesteger ? Aldersmand (Ingen regiser over Mathias’)

Samme dag betalte sin ungersche gylden Nemlig …….. 11

[måske skrevet senere:] Jacob Lauridtzen Reserer aate slette Dlr. och en omgansdlr, hueraff de fremb Dlr til Pndtdag 1670 vaare forfaldne.

Anno 1671 dend 8 may betalt Jacob Lauridtzen penge Een slet Dlr.
Anno 1671 dend 14 juni betalte Jacob Lauridtzen en slet dlr.
Anno 1672 dend 12 juli betalte Jacob Lauridtzen 1 sld.

Han nævnes også i Laugsbøgerne for 1674, 1675, 1680, 1682 og 1702.

Jacob Kocks far var Lauritz Lauritzen Assens, købmand/håndværker i Odense, som må have haft rødder i købstaden Assens.

 Mormors mormors farfars mor

Lykke Kristine Sørensdatter Borring (1730 – 1761) var min 5x tipoldemor. Se mere her: www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=41430

Reklamer

4 thoughts on “Fynsk rådsaristokrati”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s