Syv Søstre

I Lundby på Tåsinge var der syv søstre. Flere af dem fik uægte børn, 6 af dem var gift op til flere gange, fik børn og  oplevede, at mange af dem døde. Deres far, Jep Hemming, var stokkemand – det vil sige vidne på tinget – mange gange i løbet af sit liv. Han var samtidig indstævnet for tinget rigtig mange gange. 

Jep Christensen Hemming (1633-1710) og Karen (1641-1725) havde syv døtre. Min mormor nedstammer fra 3 af dem.

Han blev 1662 gift med Anne Matzdatter, som døde året efter. Herefter blev han gift med Karen, hvis baggrund er ikke kendes.

Frederik den Tredjes daler
Frederik den Tredjes daler

Han nævnes første gang i Tingbørgerne i 1663, hvor han efter sin første kones død blev stævnet af godset Ellensborg for ”afkalding for arv og gæld til Anders Madsen i Lundby på 8 sldlr. og 1 får, blårgarn til en skjorte.”

Kendelsen går på, at Jep Hemming skal give svogeren de “4 sl.dlr til Michelsdag førstkommende, og de andre 4 sl.dlr. til Sct Michelsdag derefter, og det får skal forne Jep Chr. føde ham i 2 år lige ved hans egne får, som forsvarligt kan være, og stod de med hverandre til vedermåls til der næste tingsvidne gik beskrevet.”

Ellensborg ved Nyborg var frem til 1662 ejet af Leonora Christine og Corfitz Ulfeldt og herefter af kronen. I dag hedder slottet Holckenhavn.

Gården i Lundby bliver synet

Det var også 1663, at Jep Hemmings gård blev synet. Stuehuset var på 10 fag, og kendelsen var, at det var forfaldent på den

En bondegård fra Sydfyn
En bondegård fra Sydfyn

norden side på stolper, loft og tag;

Udi i stuen er vinduer, loft, ovn ved magt.

Det østre hus 11 fag, hvoraf de 8 fag duer til intet. I foedlade 4 fag ved magt. I herbergsrum 3 fag ved magt, findes noget lidet humle lagt.”

1671 var der i april ”syn af kgl.majestæts ryttergårde”. Her bekrives gården som 59 alen fodstykker, 8 spær, 8 stolper, 100 lægter. “Hjultømmer og ildebånd til alle og enhvers fornydende mangler dem alle”.

1678 overdrog kong Christian 5. gården og de øvrige gårde under Valdemarslot til Niels Juel.

1679 synes gården for brøstfældighed: Det blev konstateret, at der var mangler på stuehuset: 18 alen fodstykker, 5 stolper a 3½ alen, 2 tylvt deler. På ladehuset behøver på ny to fag. Dertil 24 alen fodstykker, 4 stolper a 3½ alen, 3 dokker, 8 løsholter, 6 ranker a 3 alen, 12(alen) remme, 4 spær af 10 alen, l spærbjælke 9 alen, 2 spærbånd af 3 alen, l bjælke a 12 alen, 40 lægter, 10 traver langhalm.

På Tinget for Tåsinge Birk

1663 var desuden første gang, Jep Hemming var stokkemand på Tåsinge Birketing, og det fortsatte ham med utallige gange

Tåsinge Birk
Tåsinge Birk

om året resten af sit liv. 1710 beskrives han endda som ”i dommers sted”. Det var kort før han døde som 77-årig. Han var også kaldsmand og tingsmand samt vurderingsmand.

Samtidig var han utallige gange indstævnet for retten for ubetalt gæld eller kirketidende, strid om køb og salg af dyr og afgrøder samt ulovlig skovhugst.

Også Karen var optrådte en enkelt gang på Tinget. Det var 27. juni 1699, hvor ”Jep Hemmings hustru med hendes lavværge og mand Jep Hemming i Lundby” med flere var stævnet for at vidne om, ”hvad ord der faldt om Bodild Ipsd. Nørregaards tilstand og handel på Valdemarsslot, da hun var til hove den 20.juni, såvelsom hvad de vidste om hendes sygdom, som hun på bemeldte dag var tilkommet med videre.”. Der er flere detaljer i tingsbogen.

De tre ældste døtre

Den ældste, Bold Ipsdatter (1664-1716), var gift med Niels Nansen Nørregaard og fik 1685 sønnen Hans Nielsen.

Den næste datter, Anne Ipsdatter (1666-?) var ugift. Man kan læse i Tingbog den 31. januar 1687 om hendes tjenestepladser.

Den tredje datter, Maren Ipsdatter (1669-?), var gift med Christian Andersen Øbo og havde datteren Mette Christensdatter.

Nogle af de tre ældste døtres mange efterkommere (Klik for at forstørre)
Nogle af de tre ældste døtres mange efterkommere (Klik for at forstørre)

Mange døde børn

Datter nummer fire var Kirsten Ipsdatter (1672-1751), hvis mand, Niels Jepsen, overtog fæstet på hendes fars

Tåsingedragter fra Tåsinge Hjemstavnsmuseeum
Tåsingedragter fra Tåsinge Hjemstavnsmuseeum

gård i 1701 – året efter de blev gift.

Efter hans død giftede hun sig med Anders Rasmussen og siden med Anders Michelsen.  To af hendes børn døde som spæde, to var dødfødte, en døde som 25-årig. Det var kun datteren Maren Ipsdatter (1705-88), der blev gift og fik børn. Hendes mand var Jørgen Rasmussen Møller (1696-1767), og deres efterkommere kan man læse om her.

Børn uden for ægteskab

Den næste i rækken var Karen Ipsdatter (1675-). Hun fik først “barn med en ung karl ved Hans udi Købelev Sogn i Laaland”. Herefter blev hun gift med Rasmus Jensen Foget.

Hendes anden mand var Peder Jensen Hemming, hvis mor, Kirsten Lauritzdatter (1647 – 1709), var datter af Laurits Olsen Dommer (d. 1653), hvis anden mand, Rasmus Rasmussen Ungemand (1671-1748), er blandt mine aner via sin anden kone (hun er nævnt længere nede). Kirstens bror, Simon Lauritzen Lund, var gift med Sophie Pedersdatter og gårdmand i Knudsbølle.

“Du skal ære…”

Også den næstyngste datter, Ellen Ipsdatter (1677-1748), fik barn uden for ægteskab, inden hun blev gift. Hun stod 1701 skrifte for ukyskhed med Claus Hansen, som hun fik datteren, Maren Clausdatter Væver, med.

Ellen blev seks år gift senere med Matz Jensen Lollik, der i 1704 havde stået skrifte “formedelst ukyskhed” med Anne Handsdatter, som tjente på Svenderup.. 1727 og 1730 stod Gertrud Rasmusdatter også skrifte for ukyskhed med ham. Da blev han kaldt Mads Jensen Landsoldat.

Deres datter, Maren Madsdatter Lollik (f. 1718), blev den 28. februar 1740 absolveret for forseelse med hensyn til 4. og 5. bud (Du skal ære din fader og moder og Du må ikke slå i hjel). Præsten noterede i kirkebogen, at hun “Slog sin egen MadModer baade blaae og blodig”.

Maren fik året efter sin første søn, Rasmus Sørensen, med Søren Michelsen fra Jylland, som tjente hos Lars Hemming. Otte år senere fik hun sønnen Rasmus Hansen  “med en karl ved navn Hans som en nat logerede hos Niels Væver udi Lundby, hvor denne qvinde tjente”.

Unge ægtefolk

Ellen Ipsdatter og Mads Lolliks søn Peder Madsen Lollik (1709-1762) blev kaldt “Peder Madsen Dreng” i kirkebogen,

Landsbyen Vemmenæs
Landsbyen Vemmenæs

fordi han kun var 19½, da han i 1729 blev gift med den jævnaldrende Ellen Pedersdatter (1709 – 1773).  At dømme efter hans tilnavn, stammer han eller hans forældre fra Lolland, men flere detaljer kendes ikke.

Han fæstede gård nummer 5 i Vemmenæs by, og der fremgår af jordebogen fra 1762, at han betalte 27 rigsdaler i hus- og hoveripenge.

Ellen Pedersdatter var uægte datter af Peder Hansen Fynbo – hvis baggrund er ukendt – og Kirsten Nielsdatter Skov (f. 1683), der i 1712 blev gift med Anders Pedersen Binder i Troense, som hun fik syv børn med.

Stod skrifte for ukysked flere gange

Kirsten Skov var datter af Niels Jepsen Skov Skytte (1630-1693) og hans anden kone, Karen Eriksdatter.

Han havde 1647 stået skrifte for ukyskhed med Maren Christensdatter.

Landet Kirke
Landet Kirke

I Kirkebogen står: “Maren Christensdatter til huse hos Christen Ibsen i Biernemark begravede sit uægte dødfødte barn 27 okt 1646, udlagt barnefader var Niels Ibsen, Jep Skofs søn i Biernemark.”.

For det måtte Maren skrifte 10. januar 1647 og Niels søndagen efter – den 17. januar.

Niels Skov Skytte blev den 4. juli 1658 gift med Margrethe Eriksdatter, som døde 1676. Hun var enke efter Peder Rasmussen, som boede og døde i Knudsbølle.

Hans forældre var Jep Nielsen Skof (d. 1661) og dennes første kone, Bold Nielsdatter (d. 1653).

Karen var datter af Erich Andersen (1609-1688) og Kirsten, Salig Niels Rasmussen Ungemands.

Tilflyttere fra Fyn

Jep Hemming og Karens yngste datter, Margrethe Ipsdatter (1682-1750), var Claus Knudsen Kimers tredje kone.

Vejstrup Kirke
Vejstrup Kirke

Hans første kone Anne Mikkelsdatter, døde i barselsseng i 1705 efter et års ægteskab. Også hans anden kone, Bodil Lauritzdatter, døde i barselsseng, og sønnen Claus døde kort efter.

Claus Kimer og Margrethe Ipsdatters første datter, Anne, døde kort efter fødslen i 1708, den næste, Bodild, døde 1 år gammel i 1710. Året efter blev Karen Clausdatter født og tre år efter søsteren Anne. Begge overlevede.

Claus Kimer var søn af Knud Clausen Kimer, der stammede fra Vejstrup på Fyn og blev gårdfæster i Lundby i Landet Sogn, hvor hans mor nævnes som Karen Bentsdatter (1624-1688) fra Vejstrup.

Han blev antagelig gift med Anne Nielsdatter mens han boede Vejstrup. Hun døde 1716, og han er sandsynligvis død i den kirkebogsløse tid – det vil sige efter 1733.

Tre ægteskaber

Strammelse
Strammelse

Karen Clausdatter (1711-88) var første gang gift med Morten Andersen Drost (d. 1740) fra Strammelse, som var enkemand efter Maren Simonsen Lund, der var datter af Simon Lauritsen Dommer .

1740 blev Karen gift anden gang med ungkarl Per Lauritsen Schytte Degn (1709-1752), som var søn af mine aner Laurits Pedersen Schytte Degn og Marie Fich. Tilnavnet går videre til næste mænd og børn. De fik fem børn, blandt andet et sæt tvillinger, hvoraf den ene overlevede og den anden levede to år.

Karen blev gift tredje gang i 1752 med ungkarl Jacob Rasmussen i 1752, og de fik datteren Anna Jacobsdatter (1754 -1826) der blev gift med Lars Nielsen Frandsen (1749 – 1812).

Hendes fjerede mand var svigersønnen Lars’ halvfætter, Rasmus Nielsen Degn (1730-85), der var søn af Niels Pedersen Frandsen og sønnesøn af Peder Nielsen Frandsen (1676-1734). De fik ingen børn.

En ud af ni

Anna Jacobsdatter og Lars Nielsen Frandsen fik i alt 9 børn. Heraf døde to som helt små, en blev 28 og 2 af dem døde i

Nyby
Nyby

1808 henholdsvis 14 og 20 år gamle. De øvrige 3 levede længere, men tilsyneladende var det kun Jacob Larsen Frandsen, der blev gift. Han stammede fra Strammelse og flyttede 1786 til Nyby, hvor han fæstede et hus. I Folketællingen året efter er han “husmand med jord”.

Hans kone var Anne Jørgensdatter. Hendes far var Jørgen Jørgensen Killemand, og hans familie er beskrevet i et tidligere blogindlæg.

Anne var datter af Bodil Svendsdatter, der var datter af Svend Pedersen og Kirsten Rasmusdatter i Strammelse.

Hendes fars baggrund er ukendt, men han var i 1720 blevet gift med Maren Hansdatter (1696-1735), der var datter af Hans Christensen Møller af Søby, som han fik fire børn med. Efter hendes død giftede han sig med Kirsten Rasmusdatter og de fik fem børn. Efter hans død blev hun i 1761 blev gift med Hans Christensen Killemand (1712-92) i Strammelse. De fik ingen børn.

Kirsten Rasmusdatters forældre var Rasmus Rasmussen Ungemand (1671 – 1748) og Anne Mortensdatter (f. 1689). Hendes aner kommer der mere om i et senere indlæg.

Mormors farfars morfars farfars mormors forældre, mormors farfars farfars mormors morforældre og mormors farmors farfars farfars morforældre

Jep Christensen Hemming og Karen var mine 8x Tipoldeforældre og to gange 7x tipoldeforældre: www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=65987

 Kilder

Albert Mohr Lolk’s arbejder med Tåsinges historie rummer godt 28.000 maskinskrevne sider med transskriptioner af kirkebøger, tingbøger m.v. fra den ældste tid og frem t.o.m. år 1891. Rigsarkivets Afdeling i Odense.

G. Høgstrøm’s 4 protokoller med håndskrevne efterslægtstavler over 150 forskellige slægter på Tåsinge, samt andre skriftlige arbejder frem til 1933. Tåsinge Lokalarkiv

Svend Højte’s maskinskrevne udgaver af C. G. Høgstrøms efterslægtstavler med tilføjelse af yderligere 35 nye slægter. Tåsinge Lokalarkiv

Reklamer

6 thoughts on “Syv Søstre”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s