Breve fra Regimentskvartermester, Herredsfoged Adrian Becker til hans datter Benthe Sophie Becker

NO 1.

Elskede Datter

min bedste Ficke

Det var dog en ubeskrivelig Lykke, at Du og Dit rejse Selskab kom saa hastigt over Vandet i 8 Timer fra Svenborg til Berritsgaard!

Jeg vil haabe, at du med den oprigtigste Alvorlighed har takket Din himmelske Fader for saa naadig en Bistand; og skulde det imod mit Ønske være glemt, da kand Du endnu formidle den bamhjertige Gud ved at afbede denne Fejl, og dernæst ved at tacke med en dobbelt Andagt og Hengivenhed! Troe din gamle Fader og lad mine Raad og Formaninger røre Dit Hjerte.

Og siden dette er mit første Brev, som jeg skriver Dig til, saa vil jeg og begynde med nogle af mine gamle Lære og Leveregler, i det faste Haab at de maa være indprentede i Dit Hjerte og Tanker, med den samme Varme, som jeg veed, at jeg hviler i dine Tanker. Nu da! Min geist er just i Dag opvakt til at skrive!

Læs disse smaae erindringer som Dit Fader Vor!

  1. Bed til Gud. Glem ej heller at tacke!
  2. Elsk Dine Forældre; dog uden at længes efter dem!
  3. Ær Din Slægt og Venner!
  4. Nær Agtelse for Dine Lærere!
  5. Omgaaes ikke andre, end gode Mennesker
  6. Vær stedse Ren og ret; dog ej sminket.
  7. Hils gerne.
  8. Viig for Dine Overmænd, ja vel og for andre.
  9. Skaan de mindre, de ringere; Vær god imod dem.
  10. Giv agt paa hvad Dit er! dog med Forstand.
  11. Bevar det med Agtelse, som nogen giver dig
  12. Alt hvad du forretter, bør ske med Flid
  13. Vær tugtig
  14. Læs Bøger, det er udmærkede og nyttige Skrifter
  15. Giem vel, hvad du har læst.
  16. Anvend din Læsning med Forstand i Selskaber.
  17. Vær venlig! Vis et mildt Ansigt mod enhver.
  18. Lee aldring nogen ud.
  19. Laan gierne, dog see til hvem du laaner.
  20. Bliv ikke vred uden Aarsag! Lær at tæmme den.
  21. Beflit dig på det huslige Væsen.
  22. Sov ikke mere eller længere end fornødent er NB. Din Fader staar jo op Kl. 4 om Morgenen.
  23. Hvad du lover, skal du holde.
  24. Giv derfor ej noget Løfte for hastigt og uoverlagt.
  25. Troe ej heller for hastigt, hvad der fortælles.
  26. Spørg andre til raads, men troe dig selv bedst.
  27. Lær alle smukke Videnskaber.
  28. Lyv aldrig.
  29. Gør godt imod gode Folk.
  30. Vænne dig ikke til bagtalelse! enten tal godt eller tie.
  31. Døm om all Ting efter Billighed.
  32. Hav dig gode Navn og Rygte kiært.
  33. Glem aldrig dem, som har bevist dig Velgierninger.
  34. Vær Eftertænksom.
  35. Lad intet hvad du hører, forbigaae din Opmærksomhed.
  36. Find (?) Dyden!. NB giør bedste brug af den.
  37. (Ulæseligt).
  38. Foragt ej nogen, som er mindre eller ringere end du
  39. Hav icke Begierlighed efter noget, som icke er dit.
  40. I store Selskaber, tal kun lidet. Men hør, tænk og lær!

Tag min Bedste! til tacke med disse Lærdomme, de ere vel icke efter Moden, men de ere dog alle vigtige; Jeg har i min ungdom lært disse og mange flere af (Cold) i hans disticon.

Jeg veed, min kiære datter, at du har et ypperligt genie og fortrinlige naturens Gaver. Dig! min (udvalde(?) brug disse at du kan bringe dine begyndte smaae anlæg til fuldkommenheder og Himlen skal styrke dig og staa dig bi!! Tænk, hvilken Glæde! dersom du, formedelst dine videnskaber og behagelige opførsel kunde i sin Tid trække alles Øjne tild dig, og endelig ved forsynets hiælp blive udvalgt til et lyckeligt nummer i den huslige stand.

Nu er du vel kied af at høre flere Moraler denne gang, men jeg siger endnu; dette er mit første Brev. Jeg vil herefter skrive mere muntre og i en anden Smag. Man skal ej heller altid agere Hovmester.

Brevet var egentlig destineret til at ligge i Dit chatol, for at behage dig (…) man vare længe, førend Skibsleilighed gaar, saa vil jeg lade det gaa med Posten.

Imidlertid anbefaler jeg dig i Guds beskiermende Varetægt, og ønsker dig stedse et fornøyet Sind, eller rettere, en sund Siel i et sundt Legeme! Lev altid vel og giør dig et dagligt Studieum af at behage baade andre og dig selv; det er; at være overbevist om, at have udøvet sine Pligter paa begge Steder.

Aflæg vores kierlige Hilsen for Din elskelige Oncle og Tante, Kys dem paa vores Vegne det beder

din ømme og kierlige Fader

Bekker

Svendborg d. 9. Sept. 1791

NO 2.

Svendborg 29. Oct. 1791

Min elskelige kierlige Datter!

Din Skrivelse af 19. oct. har hiertelig fornøyet os alle, og uden at flattere, maa jeg tilstaae, at du ved Øvelse kan naae en vis grad af fuldkommenhed i pennen, som icke just det smukke kiøn inclinenerer til eller giør sig umage for.

Bliv ved, bedste Pige, at dyrke det pund, som Skaberen har forundt Dig, og du skal erfare hans naadige hielp og bistand i alle dine Øvelser; Et Menneske, som har gode Natur-gaver, kand drive samme til en temlig høide, og Ingen kand lære for meget af det gode i Verden.

Ja vist har ieg bekommet Din Oncles meget behagelige skrivelse tillige med dit af 19. Sept, ieg undseer mig, at jeg icke førend i dag har besvaret samme, og bed ham tilgive mig for min skyld, saa haaber ieg det skeer!

Dit Chatol har Du vel nu modtaget i god Stand, som skal fornøye mig; og dersom noget mangler af dine smaa Sager, som kand være glemt, da meld mig det, siden Skipper P. Movritzen ventelig i November gaar til Lolland, og da skal medtage samme, tillige med de smaa Ting til din gode Tante. Betydeligt nyt kand ieg ei melde; dog dette; at Mad. Werner, og Strandcontrolleur Bygewald (?) ere begge hensovede. Fru von Westen har i næsten 3 uger været i Odense og i aftes har medbragt sin Marie.

Johan Rabe arver Bygewald henved 5 á 600 rd: Hand gaar nu til Odense latinske Skole. Thorsager forlader min tjeneste til Nytaar, og træder i Tjeneste hos Eilersen paa sin Gaard i Jydland. I hans sted tager ieg min Søn Thomas hiem fra Faaborg. Af de efterretninger ieg haver ved ieg ei rettere, end at alle dine Tanter, Oncler og flere venner befinder sig vel. Gud ske lov, at vi har samtlige heri huset er i god stand, og vi hilser Dig alle kierligst. Ingen spørger flittigere til dig end Caspare.

Nu min gode Datter, lev fornøjet og vel! vær flittig i din Religions Lære og glem aldrig dine pligter imod Gud og din Næste! Elsk din Tanke og Oncle, knyt et fast og bestand vendskabsbaand med din lille søster Grethe, og viis hende ald optænkelig kierlighed! Saa gleder du din gamle Fader!

Alle frøknerne på Hvidkilde har haft og lykkelig ovestaaet meslingene. Det er ikke Sehested, men Rudolf Juel, som ægter Jomfru Berg, imod hans høyadelige Fru Moders villie. I fredags havde Jomfru Fog bryllup i Steenstrup med Renteskriver Muus. Oncle Caspar er endnu i Odense, men hvorlænge, veed ieg icke. Tag nu tiltacke denne gang, mere skal følge en anden Gang fra

Din hengivne Fader

Bekker

NO 3

Svendborg 8. nov. 1791

Min bedste, allerkiereste Fikke!

Det forundrer mig icke lidet, at du, min bedste Pige, endnu icke har giort anstalt for at lade dit Chatoll afhente, som nu har i 4 uger staaet paa Ourebygaard især da der findes saa mange fornødne ting til dit brug, som du nu savner.

Ja, det fortryder mig mest om Kirsebærrene skulde have taget skade, da din moder har nedlagt 1 Lispund tørre Kirsebær i en af Skufferne, som i dette aar har været saa svære at bekomme.

Ieg kand da forestille mig, at dersom du icke lader det hente hos forvalteren paa Ourebygaard, som ieg icke kiende, saa lader han det staa hos sig et helt aar uden at bekymre sig derom. Og ieg tror, at du giorde bedst at leje en Vogn til Stranden (?) og lade Manden gaae til forvalteren og afhente det over Vandet, og derpaa med samme Vogn kiøre det til Weggerløse; det kand vel hende mig at Pede Mouritzen nu atter ankommer til Ourebygaard og der afsat en Sæk med Humle hvorudi findes 1 lispund fine gryn, og dernæst 1 blaastribet pose med 1 skiepper boghvedegryn, hvilket da det udsendte bud tillige paa eengang kand afhente.Udi Humlesækken findes et par smaee paquer til dig, og i Chartollet findes nogle breve fra Lovise og din Søster. Lad mig vide, naar du har faaet alt dette. Med Chartollet skal følge 1 brev hvorudi nøglen er, som skal drejes 2 gange om og er dirkefri. Og med den anden sidste pakke følger ligeledes 1 brev, saa at skylden er icke min, at du faaer alting saa sildig. det nytter vel icke at sende i aar nogle af landets producter her tilbage, da Skipperen vel icke i Venter gaaer oftere til Lolland: og altsaa skulde i denne fald den sikreste vej være at sende det med Skibsleilighed fra Nyekiøbing til Kbhf. og aflevere det til een af de Svendborger Skippere, lige meget hvem, da de vel endnu icke har søgt deres hjem heri Svendborg.

For det andet maa ieg anbefale dig den beste taalmodighed om ieg icke just skriver til dig hver 14 dag, da mit Løfte herom var saaledes, at naar ieg skrev dig til den fiortende dag, da vetede ieg dit svar i de paafølgende 14 dage, og saaledes vexlede vi breve med hinanden hver Maaned, thi vi skal være husholdere og 4 breve hver maaned fra og til falster koster 5, det var om aaret 5rd, derimod (?) er det nok at spilde om aaret 5rd paa Postbreve. – Imidlertid skal ieg fornøye dig med breve ved alle Leiligheder, du maa ei heller sørge uden aarsag eller i den tanke, at ieg skulde være syg eller mangle noget, fordi du icke faar saa præcise brev fra mig. Ney, min Herre og Skaber har lovet mig et langt liv til glæde for mine mange Børn, og dette vil med Guds hielp også opnaae 90 aar. Med eet ord: den fornuftige spørge aldrig før tiden. Gud være evig lovet! vi befinder os her alle vel, og nu er ieg igen ved god helbred. den 18. dec og 18. jan. vil vi nok savne din nærværelse i henseende til Comödier og Baller, du bivaanede her i huset i fior, Men vi agter denne gang at leve ganske stille paa disse Høytidsdage; og Svendborg ved forud for denne stille levemaade.

Tak for dit meddeelte behagelige Nyt! Ja, hvor glæder vi os alle ved, at faa den gode Svoger Petersen placeret i Assens som Tolder; det er sandelig en god tieneste 7 á 800 Rd. Endnu er Lehn icke kommen til Fynh, man veed ei heller præcise naar Frøknerne ere alle igen i god stand. Endnu mindes ey naar Walmoderne reise herfra.

I lang tid har ieg icke haft brev fra Bredamshauge. Ieg kand nok forestille mig, at Du længes efter at se Din Grandmama; og dette skeer formodentlig ved at følge med Din Tante og Oncle; thi om Vinteren at reise alene derhen paa en kort besøgelse, vil nock icke være giørligt, i sær for at bruge tiden til Din Christendoms øvelse, denne gaar for alle ting, og hvor højt vil Din Moder og ieg glædes, naaer vi hører, at Du har overstaaet Din Christendoms øvelse, denne gaaer for alle ting, og hvor højt vil Din Moder og ieg glædes, naar vi hører, at Du har overstaaet Din examen med ære. Saasnart denne ere forbie, saa haaber ieg, at vi ser Dig, ved tillige at omfavne Din kiere Oncle og Tante i Weggerløse.

Din Moder har ventelig en wigtig Forretning enten i April eller Mai, og naar den lykkelig er overstaaet til mit hele hiertes glæde, /: som Gud i Naade give :/, saa skal intet indre os fra at reise. Á propos! Jeg skrev i mit sidste brev med P. Mouritzen, at du vil de nøye undersøge i Dit Chatoll, om ieg icke af en hændelse har lagt nogle gamle Documenter derudi, som angaar ? : disse du maae meget omhyggelig indpacke, og giøre dem til 1 punds Vægt, og derover for at sende mig dem med allerførste farende Post her til Svendborg, da jeg ieg meget savne dem. Lev saa vel! bedste Fikke, det hele Colinske ædle huus hilses kierligt fra os alle, hvoriblandt du i dette øyeblik kysses i tankerne af din gode fader

Bekker

NO 4

Min kære Datter!

Gud velsigne dig alle dage, men især paa dine Glædesdage, iblandt hvilke ieg her anfører den 6′ Januarii! [Birthe Sophies fødselsdag] din Moder befaler og dine Søstre beder mig formelde dig samtlige deres Lykønsking baade til dit begyndte Nye aar, og til din fødselsdag. Herren den algode bønhøre alle deres ønsker, hvortil ieg føyer mit Amen!

Gierne vilde ieg opvarte min lille Dame med en Souvenir af noget paa hendes Fødselsdag, men i en hast vidste ieg icke at udfinde noget, som kunne behage dig: Endelig tog din kierlige Moder sin beste fingerring, og ieg en brystnaal, saaledes som begge dele herudi følger, hvilke du vilde bære til Vores Erindring!

Gør disse smaae ting min beste datter, til fornøyelse, men aldrig til stolthed! de sendes dig alleene af et got hierte, for at opmuntre dig til flittighed i de faa øvelser, du har begyndt paa, men i sær til din kundskab om Jesu Relegion, at du derudi maa opnaae saadan fuldkommenhed, at du derpaa kand fæste dit hele livs bygning, om paa de fasteste grundpiller. Ja, gid du i dette øyeblick kunde se mig ind i mit hierte /: men tænke kand du :/, du skulde aldrig glemme, hvad derinde foregaard dig og denne din hellige Sag angaaende: Herren give dig lycke i Jesu Navn!

Nu noget andet: Vi har da mistet den gamle brave uforglemmelige Major Flindh! Maaden hvorpaa vi udvortes sørge, skal ieg fortælle dig: din Moder sørger reglementsmæssig: ieg bærer sorte Underklæder og en fiin hvid Kiortel med sorte knapper. Ericke, Lykke og Christiane sorte Taftes Trøyer, og hvide Skiørter og sorte Baand, Ottilia hvid Chemise, Lise og Caspara sorte og hvide Sirtses Chemiser. Denne Sorg har for anstændighedens skyld hindret os fra at dandse den 18′ dec og den 8′ Januari, men muligt at vi den 18′ Januari [Adrian Bekker og Christine Flinks fødselsdage] rører vores unge Been lidt.

Imidlertid skal vi paa sædvanlig Maade fornøye os indbyrdes den 6′ Januarii, og derved icke forglemme at mindes vore kiere Falsterske Venners sundhed: Gud velsigne dem baade før og efter Nytaar, saa længe de selv ønsker at leve! dette er vel icke et galant, men altid oprigtigt ønske. Jeg har for nogen tid skreven dig til og indlagt 10rd i Brevet, som ieg haaber at du har bekommet.

Nu min gode lille Pige! da ieg intet nyt veed denne gang at skrive, saa vil ieg slutte med det beste ønske over dig og det hele Collinske Huus, som alle hiertelig hilses af og alle og af mig som stedse er

din gode fader

Bekker

Svenb. den 2. Jan 1792

NO 5.

Svendborg den 26. Marts 1792.

Lille gode Ficke!

Tak for din sidste saavelsom alle dine kierlige skrivelser, som alle hiertelig fornøyer din Moder og mig med samtlige dine Sødskene, da vi alle af hiertet lykønske dig til din forestaaende Confirmation! Gud lade denne Dags hellige forretning stedse og evig hvile i dine Tanker, ja baade i modgang og NB i Medgang opmuntre din Siæl, thi saa kand du aldrig være bedrøvet, men endog gaa ald mødende Sorg i møde med en hellig frimodighed og i en rolig hengivenhed til God foragte og le ad Verdens ustadighed, dog beder ieg inderlig min Gud og fader at bevare dig for ald for megen Sorg, om det behagelige Villie! Lidt modgang kand ey skade os, men ofte nytte og erindre os om vores skyldige pligter imod den Velgiørende Gud og Fader; beste Pige! Glem aldrig denne din Faders kierlige Formaning!

Lad min taaare som i dette øyeblik væder dette blad være dig en glad følelse i dit gode hierte, og altid svæve for dit Øye som et Spejl.

Vi skal i Sandhed icke glemme paa din Confirmations dag at bede til himlen for dit vel, og Gud vil vist bønhøre os, Aman! dette sidste Ord, denn hellige Eed skal være og blive dig til forsikring om Løftets opfyldelse.

Min Ficke! til given Svar paa dit brev kand jeg icke nocksom ytre vores glæde at din gode Tante og Oncle med dig selv og det 2 smaae kiere børn befinder sig vel, Gud lade dette bestandig vedvare! Intet i Verden overgaaer den Lycke at have et godt Helbred og fornøyet sind. Hils dem kierligst fra os alle, kys og omfavn dem og de 2 elskelige børn paa mine Vegne; men for alting – Omgaaes dem forsigtig, lydig og kierligst, lad dyden vejlede dig hertil, saavel imod dem som imod alle Mennesker!

Jeg har rigtig efterkommet din begiering at hilse alle din gode Venner, undtagen Thorsager og hans Søster, som begge ere reiste for noget over en 8 dagestid siden til Jordløse, da han derfra søger ? sin ? hos Eilersen paa Ørstedgaard i Jylland. – Til din ? Frøken Marie har jeg givet din undskyldning, og hendes Søster Louise svarer dig formodenlig i dag paa dit ret smukke Brev, som ieg under forsegling leverede hende rigtig den 22ed Marts; da du spørger om Landdommerens Frue, da er hun frisk og vel, det øvrige er som det pleyer. Jo! det er Lise Toftgaard som skal giftes med Provisoren paa apotequet, nu virkelig apotequer Lacopidan, som har købt apotequet. –

Grandmama har rigtig skrevet os til fra Bennesløv, hun er en rar Kone dersom hun vilde holde sit löfte at besøge os i Sommer, og tage dig med, om det muligt, giøre wold paa mig selv, og med min gode Stine forlade huus hiem børn og forretninger i 14 dage, for eengang, førend ieg gaaer ind i Evigheden at omfarme mine kiere Venner baade i Sielland, falster og lolland!

Det gør mig ret ondt, at Oncle Jacob saa ofte bliver forflyttet, det sætter ham mere tilbage end frem, hans ungdoms hitsige gemyt forvolde samme, God give at han icke gandske derved skal forspilde sin Lycke.

Indlagt sendes dig en bouquet og 1 par Handsker til pynt paa din Confirmationsdag. Var Evnen som villien, da skulde ieg nok erkiende mine pligter, men paa Landet behøves icke saa megen Stats. Bouquetten synes mig ret smuk, ieg har kiøbt den hos unge Anthon det er mig kiert, at ieg kand sende dette med Peder Mouritzen som dennegang gaaer lige til Falster – (Ulæselig linje) – skriv et par ord med tilbage. – du hilses kierlig fra os alle; Gud bevare og velsigne dig de ønsker

din evig hengivne fader

Bekker

du spørger om Sørgetiden. Børn sørger ligesaa længe som deres forældre. Men til Paaske lægger vi Sorgen ned for Grand Papa; og din Moder, som i Aprill har lovet mig 1 Søn, kand jo heller icke ligge sørgelig i Barsel Seng.

Nu adieu

NO. 6

Svendborg, den 11′ Sept 1792

Elskelige kiere datter!

Maatte dog disse linier antræffe dig min bedste, med den gode Grand Mama og de hele agtværdige Collinske Huus i ald fornøyelse, sundhed og Velgaaende, som vi dog vist her i hiset alle ønske og haabe; saa vilde det meget hiertelig glæde os, som oprigtige deeltage i disse vores beste Venners fryd og Lyksalighed! Imidlertidig troer ieg icke at noget modbydeligt kand ramme nogen af Eder da alle mine smaae huus-Engle ynder og ønsker bestandig saa meget got over dig og dem alle.

Du er dog vel icke vred, min beste! fordi ieg icke i nogen tid har skreven til dig! Sandt at siige, da skriver (ieg) ikke saa ofte, siden denne Postskilling røger bort som en damp; dog er ieg aldrig bange derfor, naar nødvendighed befaler mig at skriv. Ofte skal man og befinde sig i humeur dertil! som i dag — i dag anlediges ieg dertil fra begge sider.

Længe har man ventet paa Lehns reise til Lolland, som lovede at medtage en pacque til dig; Men da denne reise muligt gandske vil standses formedelst Fruens sygeleie og besværlige tilstand baade paa legeme og forstanden, saa har vi endelig betient os af den sædvanlige leilighed med Skib, Peder Mouritzen. Med Ham følger 1 paque til dig, som gik herfra til Vands i Loverdags den 8tende Sept. saavelsom 1 lispund Kirsebær til Tante Collin, som er meget gode, dog i Aar svære at bekomme siden alt hvad her i landet voxer skal sendes til Kiøbenhafn og Kiøbmændene overbyder hinanden derpaa. Formodentlig, eller retter, tilforladelig aflægger han paquen paa Ourebygaard, hvor du ved et gaaende bud kand lade dem afhente.

Ved aabningen vil du befinde at du har en Moder og Fader, som icke glemmer deres Ficke, fordi hun er fraværende, men at de altid ligner sig selv Notabene! Nu seer ieg alt, at du blusser af længsel for at vide, hvad der dog moenne være i denne paque? Og dette kand jeg du vel icke i nogle dage efter dette brevs ankomst faae at vide, følgelig i lige saa mange nætter sove uroligt.

Men for at forekomme denne længsel skal ieg i korthed meddele dig indholdet saa vidt jeg erindrer: 1) Atten alen fiint Lærred til Chemiser, 2) en fuldkommen Silke blaae Atlas Klædning af din moder(s), 3) Et smukt stycke fiint Sirtz, hvidt bund med smaae blomster til en fuldkommen Klædning 4) 8  Alen mørkegrønt Klæde til en Overfracke, og dertil 1½ dusin meget fine knaper ? og Silke, 5) Et stort Musselins Tørklæde, 6) 1 pund Bomuldsgarn til Strømper, 7) 1 par nye smucke Sko af Odenser arbeide, 8) 3 par nye handsker, 9) nogle breve fra dine Søstre og Veninder v.W og deriblandt 2 smaae Sedler.

Mere Erindrer ieg icke, men da du nok kand nøyes for denne gang, saa ønskes at du maa bære og slide det altsammen med megen fornøyelse; dog maa du icke bære og slide det altsammen med megen fornøyelse; dog maa du ikke vente just hvert aar at bekomme saadan en Ladning. du har mange smaae Systre og disse bede og om Klæder og føde; hvorfor du maa ey heller glemmer at packe ind hvad du ey selv kand bruge er voxen fra, for at sende tilbage i en paque, da sligt kand komme dem til nytte, i sær fraquen og den gamle Sikle Kjole etc. etc.

Men, min gode Ficke, hvorledes gaaer det med Videnskaberne? Læser du ofte i en fransk bog, thi dette skal erstatte den mangel, at du icke daglig har nogen at tale med. – Læser du og i en Tysdk bog? Hillemend, tag ofte de Tydske aviser og læs et stycke derudi for den søde GrandMama. Tegner ?, og spiller du ofte paa Claver? Ach, gid du aldrig glemmer det lidet heraf som du har lært, men daglig lærer mere og mere deraf. Slige ting har ofte gjort de unges lycke, især som ingen penge har at stope paa. Glæd os alle med det løfte og efterretning som kan behage os. Jeg kand icke just rose dine Systres fremgang i det hele, men haaber at det bliver got til slutning.

Hils dem nu allee og glem ingen af de kiere Venner. Ieg haaber at Svoger Collin har rigtig bekommet det oversendte Kløverfrøe, og at det gror til hans fornøyelse; en prøve deraf har ieg staaende i en Urtepotte, som gror godt.

Lev saa stedse alle og altid vel! det ønsker din meget hengivne Fader

Bekker

Nær havde ieg glemt at hilse fra den kiere Oncle Jacob, som har været hos os i næste 14 dage og reiste bort for 8 dage siden. Et brev fra Lykke til Frøken Valmoden har længe været skreven og leveret et befordres af frøken Lehn, saa at det dog vist ankommer med det første.

………………………………….

Foranstaaende 6 Breve er afskreven efter et Hæfte tilhørende
Frøken Ingeborg Søderberg, Sct. Thomas Allé 5, 111.
Foran i Hæftet findes følgende bemærkning:-

Afskrift
af 6 gamle gulnede breve (1791-92) fra min Oldefar Justitsraad
Bekker i Svendborg til hans datter Frederikke (senere gift
med Pastor Bojesen). Originalerne tilhører kontorchef William
Friederichsen cand.jur., Kontorchef i Overformynderiet.

Birgitte Søderberg
Til Ingeborg d. 25′ Februar 1919

——–

Min Oldemoder hed Benthe Sophie. At Brevene er til hende er imidlertid givet. Det fremgaar af Fødselsdagen, 6′ Januar.

Ficke er vel en Forkortelse af Sophie

Bojesen

Afskrevet efter en afskrift foretaget af Hakon Bo Bojesen i 1935

Lars Ammitzbøll, Hovedbrandstationen, København 27. Marts 1966

———

Afskriften fra Justitsråd Severin Adrian Bojesens Erindringer, 1878-1879
befinder sig i dennes arkiv på Københavns Stadsarkiv
og er hermed afskrevet endnu engang af
Martin Iversen Christensen
den 2. januar 2018

 

 

Reklamer

Søfyrbøderen fra Skælskør

Svend Aage Christensen var søfyrbøder og maskinist. Han stammede fra Skælskør og fik 4 børn med sin kone, Inger Rasmussen, der kom fra Vindeby på Tåsinge

Svend Aages var født 1907 i Bildsø i Kirke Stillinge sogn og voksede op i

Svend Aage Christensen
Svend Aage Christensen

Skælskør med sine 5 søskende.

Hans far, Peter Christensen, var brødkusk, bryggerikusk, bryggeriarbejder og slagteriarbejder. Hans mor, Laura Sofie Larsen, var bryggeriarbejderske.

Svend Aage blev optaget i Lægsrullen for Skælskør Sogn, udkrivningskreds 3, lægd 313 i 1925. Fire år efter blev han dømt efter den militære strafferets paragraf 13 for at udeblive fra session – noget, der efter sigende, ikke var ualmindeligt for søfolk.  1932 fik han tjenesteudygtighedspas.

Som ung var Svend Aage sjællandsmester i weltervægtboksning, han var søfyrbøder og senere maskinist og sejlede både i danske farvande og oversøisk.

Bosat på Tåsinge

4 børnSvend Aage blev gift med Inger Rasmussen fra Tåsinge i 1933, og boede et par år i Lyngby, inden de flyttede til Vindeby, hvor hun kom fra.

De fik fire børn. Mona Christensen (1934-2003), Mogens Christensen (1937 – 2009), Nelly Inger Christensen (1940-99) og Svend Peter Christensen (1943-2016).

Under og efter krigsårene

Det siges, at han var kommunist, og han skal være flygtet fra Danmark i 1943. Først til Norge og siden til Sverige.

Efter krigen kom han hjem og sejlede igen med danske skibe. Han var med et skib,  der blev minesprængt ved Sjællands Odde. Ved den lejlighed fik han beskadiget en hånd og et ben og haltede altid siden. Det betød, at han fik tilkendt invalidepension.

Skilsmisse

Inger og Svend Aage blev første gang separeret i 1954, og separationen blev fornyet flere gange, inden de blev endelig skilt skilt den 17. september 1959 ved Kongelig Bevilling, som var underskrevet af amtmanden på vegne af Kong Frederik 9.

De sidste år boede han på Svendborg Hjælpekasses Plejehjem. Han faldt død om på gaden nær sin bopæl ramt af et hjertetilfælde den 1. november 1963.

MORS FAR

Svend Aage Christensen var min morfar: www.familiekroeniken.dk/site/searchadvancedpage.asp?x=&list=..1&srch=Svend%20Aage%20Christensen……...

Tilbage til Tåsinge

I september 1933 rejste husassistent Inger Rasmussen fra Vindeby på Tåsinge til København for at blive gift med søfyrbøder Svend Aage Christensen, der stammede fra Skælskør.

Inger og Svend Aage blev viet den 23. september 1933 på Københavns Rådhus. De boede på Hovedgade 9 B, 3 i Kongens Lyngby, da deres første datter, Mona, blev født 20 januar 1934.

Familien Rasmussen hjælper til med høsten hos Moster og Morbror i 1928 1. række fra venstre: Rasmus Rasmussen, Niels Borgbjerg Rasmussen, Marie Christine Madsen Rasmussen f. Madsen, Carla Madsen 2. Række fra venstre: Severine Nielsen f. Rasmussen med børn 3. Række Anna Loft f. Rasmussen med børn, Nelly Rasmussen senere gift Blaagaard og Inger Rasmussen senere gift Christensen.
Familien Rasmussen hjælper til med høsten hos Moster og Morbror i 1928
1. række fra venstre: Rasmus Rasmussen, Niels Borgbjerg Rasmussen, Marie Christine Madsen Rasmussen f. Madsen, Carla Madsen
2. Række fra venstre: Severine Nielsen f. Rasmussen med børn
3. Række Anna Loft f. Rasmussen med børn, Nelly Rasmussen senere gift Blaagaard og Inger Rasmussen senere gift Christensen.

Inger var født i 1909 og voksede op på Vindeby Kro med sine 5 ældre søskende. Både hendes fars forældre og bedsteforældre havde drevet kroen, som hendes far, Rasmus Rasmussen, købte af lensbaron Iuel-Brockdorff på Valdemarslot i 1911. Rasmus solgte den allerede året efter.

Ingers yngre søster, Ketty, blev født 1912 i Middelfart, hvor hendes far var restauratør på Gl. Vestergade 43.

Familien flyttede nogle år senere til Svendborg, hvor hendes far i 1916 nævnes om agent og bosiddende Færgevej 2, Baghuset, St. Nicolaj Sogn i Svendborg. Det betød at Inger gik i skole i Svendborg. Hendes 5 år ældre søster, Nelly, boede også hjemme.

Da deres mor, Marie Kirstine Madsen, døde i 1928, flyttede Inger og Nelly tilbage til Vindeby, hvor de boede hos deres ældste storesøster Anna Loft.

Inger arbejdede på det tidspunkt som husassistent og fabriksarbejderske – blandt andet på æggefabrik. Hun arbejdede også senere på fabrik og lejlighedsvis som servitrice.

Det var ikke ualmindeligt, at ugifte kvinder arbejdede men kvindernes andel af arbejdsstyrken udgjorde både i 1950 og i 1960 omkring 29%,  og det var først fra 1970’erne, at kvinders uddannelses- og erhvervsfrekvens var på lige fod med unge mænds.

I Marken

Marken, hvor Inger boede med de fire børn.
Marken, hvor Inger boede med de fire børn.

Efter nogle år i Lyngby, flyttede Inger og Svend Aage til Vindeby. Her blev deres andet barn, som fik navnet Mogens, født i 1937.

De næste to børn, Nelly og Peter, blev også født i Marken – et gammelt stråtækt bindingsværkshus på Troensevej helt ude ved Svendborgsund. Vejen derned gik gennem en frugthave. I dag er frugttræerne fældet og huset moderniseret.

De fire børn

Mona var lægesekretær og arbejdede først på Frederiksberg. Midt i 1960’erne var hun fem år i Grønland. Først på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og siden på den amerikanske Thulebase. Da hun kom tilbage til Danmark blev hun ansat som lægesekretær hos en privatpraktiserende læge og arbejdede efterfølgende på Ortopædisk Afdeling på Svendborg Sygehus, hvor hun nåede at hold 25 års jubilæum inden hun gik på efterløn som 60-årig. Hun var ugift og flyttede sammen med sin mor efter hun kom hjem fra Grønland. Hun døde i 2003.

Sønnen Mogens var skibsfører og sejlede i hele verden. Han fik fire børn, og døde i 2009.

Datteren, Nelly Inger, blev født 1940. Hun arbejdede blandt andet på fabrik, og efter at hun blev i 1960 gift med sin brors studiekammerat, Hans Kristian Christensen, var hun med ud at sejle som kok, matros eller som medfølgende hustru i de 7 år, der gik inden den første af to sønner blev født.

De senere år var hun dagplejemor og arbejdede på plejehjemmet i Assens. Efter hun og Hans Kristian blev skilt i 1993, flyttede hun tilbage til Svendborg, hvor hun blandt andet arbejdede på Svendborg Sygehus. Hun døde i 1999.

Den yngste søn, Peter Svend, var i marinen og blev maskinmester. Hans

Peter ved sin konfirmation sammen med de store søskende Nelly og Mogens og kusine Kis.
Peter ved sin konfirmation sammen med de store søskende Nelly og Mogens og kusine Kis.

kone, Mona, var også fra Tåsinge og de var senere udsendt i Tanzania, Singapore og Portugal, inden han var med til at opbygge og drive et kraftværk i Filippinerne, hvor han blev gift anden gang og stadig bor. Han er far til to døtre, og døde i 2016.

Skilsmissen

Inger og Svend Aage blev skilt i  1959.

Inger og  datteren Mona flyttede senere til Eskær uden for Troense, og de sidste mange år boede de i et rækkehus på Færgegårdsvej, der var bygget på jorder, der tidligere til dels havde været del af Troensevej 6, hvor hendes mor var opvokset og hendes familie kan føres tilbage til før 1755.

Inger døde i 1994.

Mors mor

Inger Rasmussen var min mormor www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=41318

Tre generationer på Vindeby Kro

Min mormor, Inger Rasmussen, og hendes søskende var født på Vindeby Kro, hvor deres far, farfar og oldefar var og havde været gæstgivere. Også deres oldemor og farmor drev kroen som enker.

Vindeby Kro i 1810 set fra Svendborg
Vindeby Kro i 1810 set fra Svendborg

I 1838 sad den 39-årige enke, Stine Larsen, tilbage på Vindeby Kro med to sønner på 13 og 7 år efter sin første mands død.

Hun var enke efter gæstgiver Niels Andersen Mose, som døde 45 år, som var søn af Anders Hansen Drost og Anne Hansdatter og må have fået sit nye tilnavn, fordi hans far var husmand i Kaldets Mose ved Ny Nyby. Han havde først været gift med Maren Mortensdatter (ca. 1788-1822).

Stine Larsen hed faktisk Kirstine Larsdatter og var datter af gårdmand Lars Nielsen (1743-1826) og Anna Rasmusdatter fra Vemmenæs.

Hun drev kroen alene i knap et år, til hun i 1839 blev gift med den 27-årige Rasmus Jacobsen Frandsen, der var søn af bolsmand Jacob Larsen Frandsen og Anne Jørgensdatter fra Strammelse. Tre år efter de blev gift, fik Stine og Rasmus sønnen Niels Rasmussen Frandsen (1841-1904).

Efter at Rasmus døde 1863 og Stine i 1875, blev det deres fælles søn, Niels, der overtog kroen.

Stines ældste søn, Lars Nielsen Mose, var først sømand, og siden blev han gift med Ane Sofie Madsen Smed og overtog fæstet på en gård i Kaldetsmose, hvor de fik flere børn.

Den mellemste søn, Anders Nielsen Mose, var blandt andet kornhandler og blev 1861 med den meget ældre enke og husfæsterske Gjertrud Nielsdatter. De fik ingen børn.

Næste generation

Beboerne på Vindeby Kro i 1906
Beboerne på Vindeby Kro i 1906

Niels Rasmussen Frandsen blev gift med Ane Eriksen Haar (1845-1908), som var uægte datter af tjenestekarl og enkemand Erik Rasmussen Lund og gårdmandsdatteren Kristen Rasmusdatter Haar fra Knudsbølle, der i løbet af 17 år fik fire uægte børn med tre forskellige mænd.

Ane Haar og Niels Frandsen fik fire børn. De to døde som helt små, mens de to sønner, Rasmus Rasmussen og Karl Pelle Rasmussen, blev voksne.

Ane drev kroen videre sammen med sin yngste søn, efter mandens død i 1904 indtil hun døde fire år senere.

Karl Pelle

Rasmus Rasmussen - kaldet Mose og Kromann og Marie Kirstine Madsen
Rasmus Rasmussen – kaldet Mose og Kromann og Marie Kirstine Madsen

var egentlig uddannet murer men fik adkomstbrev til kroen, og i folketællingen i 1906 betegnes både mor og søns stilling som “Diverse Krohold”. Karl er ikke fundet efter 1911.

På kroen boede også den ældste søn, Rasmus, med sin voksende familie. Han havde to tilnavne: Mose og Kromann.

Det første ses i kirkebogen ved hans begravelse, hvor præsten har anført Mose i parentes. Det andet i dødsannoncen i Svendborg Avis, som var indrykket af børnene. Min mormor fortalte også, at hendes familie blev kaldt Kromann.

Købte Vindeby kro og flyttede til Middelfart

Rasmus arbejdede som bryggeriarbejder på Bryghuset i Svendborg

Vindeby Kro med familinen Rasmussen
Vindeby Kro med familien Rasmussen

indtil han i 1911 købte kroen af Stamhuset Tåsinge, der var ejet af lensbaron Iuel-Brockdorff.

Efter kort tid gav han sin tidligere arbejdsgiver pant i kroen, og der blev indføjet en servitut om, at al øl skulle leveres fra Bryghuset. I november samme år solgte han kroen videre til en af kreditorerne, og fortsatte som forpagter.

I 1912 flyttede familien Middelfart, hvor han var gæstgiver. Her blev datteren Kitty blev født i 1912. Da hun døde i 1917 var familien tilbage i Svendborg, hvor de boede på Færgevej 2.

Den gamle stråtækte kro blev revet ned i 1912 og erstattet af en hvidkalket bygning med kvist. Senere blev der bygget en glasvaranda til i vestsiden og en sal i østsiden.Kroen brændte i 1977.

Rasmus Rasmussen og hans familie

Rasmus havde fundet sin kone lidt længere nede ad Tronesevej i Vindeby. En måned før deres første barn blev født 1. oktober 1900, blev han gift med Marie Christine Madsen fra nr. 6.

De fik syv døtre og en søn, der alle boede i Vindeby det meste af deres liv:

Anna Loft (1900-1971) var gift med gartner Silius Loft fra Jylland og mor til to børn: Amdi Loft (1925 – 2013), som immigrerede til Canada og Kis Loft Nielsen (1937 – 2014). Begge blev gift og fik børn.

Severine Nielsen (1902-1935), som i familien var kendt som “Moster Søren”, blev gift med sømand Harry Nielsen fra Troense og fik børnene Ina Bekker Jensen, Carl Nielsen og Marie Eghoff. Ligesom søsteren Nelly døde hun af tuberkulose.

Nelly Blaagaard (1904-1936)  var gift med styrmand Svend Blaagaard fra Tåsinge. Svends anden kone, Marie Blaagaard, bevarede i mange år kontakten med familien og døde i 2011 i en alder af 104.

Niels Borgbjerg Rasmussen
Niels Borgbjerg Rasmussen (1905-92)

Den eneste søn var Niels Borgbjerg Rasmussen (1905-1992). Han var murer og gift med Viola Mellita Beck fra Svendborg og far til Lis Bech Hellesen.

De næste to døtre døde som børn: Carla, der døde kort efter fødslen i 1907 og Karla (1908-23), der også døde af tuberkulose.

Herefter fulgte Inger Christensen (1909-1994), som var gift med sømand Svend Aage Christensen fra Skælskør og mor til Mona Christensen, Mogens Christensen, Nelly Inger Christensen og Svend Peter Christensen.

Endelig var der Kitty, som blev født i Middelfart i 1912 og døde i Svendborg i 1917.

Ved folketællingen i 1920 boede Rasmus og Marie Christine med døtrene Nelly og Inger på Færgevej 2 i Svendborg, hvor han var agent og repræsentant hos Maskinhandler Hansen, som blandt andet solgte landbrugsmaskiner. Da han i 1934 døde af hjertekrampe i en alder af 56 år, var han ejendomsmægler i Vestergade 34 i Svendborg.

Marie Christine var allerede død i 1928, 54 år gammel. Nelly og Inger flyttede herefter tilbage til Vindeby, hvor de boede hos deres storesøster Anna. De øvrige to børn var blevet boende i Vindeby, hvor de var flyttet ind hos deres ugifte morbrødre og moster i huset på Troensevej 6.

Oldeforældre

Rasmus Rasmussen, kaldet Mose og Kromann, og Marie Kirstine Madsen (Marie Rasmussen) var mine oldeforældre

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=41393

Gårdmandsdatter med fire uægte børn

Kirsten Rasmusdatter Haar fra Knudsbølle på Tåsinge fik i årene 1840 til 1857 fire børn med 3 forskellige mænd uden at gifte sig med nogen af dem

Der er forsket meget lidt i ugifte mødres vilkår. Men ifølge bogen ”Barnemordersken på Aastrup. Ugifte mødre og uægte børn i Vendsysselsk landsogn i sidste halvdel af 1800 tallet” af Agnete Birger Madsen, var ikke usædvanligt at få et enkelt uægte barn for herefter enten at blive gift med den udlagte barnefader eller en anden mand.

Ifølge Agnete Birger Madsen eksisterede der meget fattige miljøer, hvor uægte børn var normen, og hvor kvinderne generation efter generation fik et eller flere børn uden at være gift. De boede som regel på fattiggårdene eller som fattige inderster (Lejere).

Men det var ualmindeligt for en gårdmandsdatter at få fire uægte børn. Kilderne kan ikke fortælle noget om baggrunden, for det ser ikke ud til, at Kirsten Rasmusdatter Haar har været i kontakt med myndighederne, men hendes liv kan følges i folketællingerne og kirkebøgerne for Bregninge Sogn på Tåsinge og Sankt Jørgens Sogn ved Svendborg.

Hendes mor var gårdfæster

Da Kirstens Ramusdatter Haars far, Rasmus Pedersen Haar, døde i 1831 var hun 11. Hendes mor, Karen Rasmusdatter (1786-1863), stod tilbage med 3 døtre, 1 søn og et barn på vej.Sønnen blev døbt Rasmus ligesom sin storebror (De kaldes i kilderne ”den Ældre” og ”den Yngre”).

Karen Rasmusdatter drev at dømme efter folketællingerne gården videre i cirka 24 år, og hun er indtegnet på de gamle matrikelkort som Rasmus Petersen Haars enke – ”enke ”er tilføjet på Matrikel 3a og Høye Mark i Knudsbølle.

To døtre med samme mand

Kirsten Rasmusdatter Haar fik sine to første døtre, Karen Eriksen Haar (1820-79) og Ane Eriksen Haar (1845-1908), med sin mors tjenestekarl, Erik Rasmussen Lund, der var enkemand og ifølge folketællingen må være flyttet fra Lundby i 1840, mens hans mor tog sig af børnene fra første ægteskab derhjemme.

Samme år blev han udlagt som barnefar til Karen og 5 år senere fik han og Kirsten datteren Ane.

Året efter, i 1846, ses Kirsten i afgangslisten for Bregninge Sogn – hun tog til Landet Sogn for at tjene på en gård der. Og i folketællingerne for 1850 og 1855 er Erik tjenestekarl i henholdsvis Vindeby og Valdemar Slot. Han giftede sig i 1855 med Maren Clausdatter.

Det tredje barn

Knudsbølle Landsby. © Kort & Matrikelstyrelsen
Knudsbølle Landsby. © Kort & Matrikelstyrelsen

I 1850 var Kirsten tilbage på den mødrende gård sammen med de to døtre.

Tre år senere fik hun sønnen Peder Pedersen med Peder Mortensen. To af fadderene var Niels og Henrik Mortensen, og der findes tre brødre med samme navne, som i 1834 boede med deres mor, Anna Pedersdatter i Strammelse i Landet Sogn. Hun var enke og almisselem og boede i en husstand med to andre enker og flere børn. Blandt andet datteren Birthe. Denne Peder var født i 1824.

Peder Pedersen blev konfirmeret i 1867 og i 1869 blev han optaget i lægdsrullen. Han dødde af en tyfysepidemi i Nyborg i 1876, hvor han gjorde tjeneste i 7. bataljon (I lægdrullen er hans tjenestested anført som EK3 – kavallerister og artilleriets trænkonstable).

Barn nummer fire

Ved folketællingen i 1855 har Kirstens søster, Anne Margrethe Rasmusdatter Haar, overtog fæstet på gården sammen med sin mand Lars Hansen Bødker. Derfor bor Kirksten sammen med sin mor og 3 børn i aftægtsafdelingen på gården.

Hun var 37 da hun i 1857 fik datteren Maren Rasmussen med Christian Frederiksen, som var avlskarl på slottet, og ifølge kirkebogen var rejst til

Valdemars Slot ved slutningen af 1800-tallet
Valdemars Slot ved slutningen af 1800-tallet

Rudkøbing 4. november samme år. Da Maren blev konfirmeret med gode karakterer i 1872 benævnes hun i kirkebogen som datter af ”Ugift fruentimmer Kirsten Rasmussen Hår”.

Da Maren 1882 blev gift med murersvend Søren Rasmussen fra Skovsbo i Egense Sogn (1848-1911), var hendes søster Ane Eriksen Haars mand, Niels Rasmussen Frandsen, forlover sammen med hans yngre bror Hans. Da hun fik sønnen Rasmus Peter (1885-1893), var der kun faddere fra hendes mands familie. Hendes mand døde 1911, og herefter er hun ikke længere at finde i Sct. Jørgens kirkebog, og hendes død er ikke fundet.

Søster og datters uægte børn

Kirsten var i øvrigt ikke den eneste i familien, der fik børn uden for ægteskab. Hendes ældste søster, Karen Rasmusdatter Haar (1813-1846), havde i 1835 fået sit første barn, inden hun blev gift med den udlagte barnefar, Hans Hansen Lund.

Også hendes ældste datter, Karen Eriksen Haar (1840-1879), fik 1860 en søn med skytten Hans Hansen, inden hun blev gift.

Flyttede til Høje Bøge i Svendborg

Ved folketællingen i 1860 boede Kirsten sammen med sin mor, ældste bror og de to yngste børn i et hus i Knudsbølle, men hun må være flyttet til Gammel Nyby på et tidspunkt efter morens død i 1863.

20 år efter blev hun kaldt Kirsten Rasmussen i folketællingen og var daglejerske i Gl. Nyby, hvor hun boede hun til leje i et hus, hvor Rasmus Eriksen og Bodil Simonsen også boede med deres 4 børn. Rasmus Eriksen var halvbror til hendes 2 ældste døtre – han var nemlig søn af Erik Rasmusen Lund.

Skolevej_HøjeBøge

Ved folketællingen i 1890 boede hun hos den yngste datter Maren og svigersønnen på Skolevej 11, Matrikel 1bl i Høje Bøge, der ligger i Sankt Jørgens Sogn i udkanten af Svendborg. Vejen blev i 1960’erne lavet om til Sundbrovej, den firesporede motortrafikvej, der leder leder til Svendborgsundbroen.

Her boede hun endnu ved sin død 7 år senere. Hun blev 76 år gammel.

Mormors farmors mor

Kirsten Haar var min 2x tipoldemor

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=41403.&srch=Rasmusdatter%20Haar……..

“Rasmus Haars Enke”

 Karen Rasmusdatter ses på matrikelkortene over Knudsbølle som “Rasmus Haars Enke”. Hun drev gården i omkring 20 år, indtil hendes datter og svigersøn overtog den. Hendes mand, Rasmus Haar var søn af Rasmus Rasmussen Erreboe og Maren Pedersdatter, der var gift 3 gange.

Rasmus Pedersen Haars farfar var Rasmus Ærboe, som selv – eller hvis familie – stammede fra Ærø. Da hans mor blev begravet 26. november 1665 skrev præsten om hende ”Rasmus Errebois Moder i Søbye som var 86 år gammel”. Det vil sige, at hun var født cirka 1579.

Kort over Ærø
Kort over Ærø

Rasmus Ærboes første kone, døde 1674 af vattersot (væskeansamling i kroppen). Hendes alder blev ikke nævnt.

Hans tredje ægtskab indgik han i 1675 med Karen Nielsdatter, som efter hans død blev gift med Rasmus Christensen og døde i 1700 i en alder af 52 år. Hun fik tilsyneladende heller ikke børn med sin anden mand.

Barn med tjenestepigen

Rasmus Errebos søn, Rasmus Rasmussen Erreboe (1668-1711), var gårdmand på Matrikel 12 i Søby.

Hans første kone døde i 1700 i en alder af 72 år.

Tre år før havde han fået et barn med tjenestepigen. I Kirkebogen står der:

Karen Rasmusdatter. Som moder var anført Rasmus Hansens datter ved kielden i Bierreby ved navn Maren Rasmusdatter, og var barnet avlet ved hendes husbond, hvor hun, da tjente, nemlig Rasmus Rasmussen Erreboe i Bierreby, som havde sin ægte hustru, den hun lod udlægge ved dåben.

Han blev offentligt absolveret i 1698.

Rasmus Erreboe blev 1701 gift med Maren Pedersdatter (1676-1746), og af deres 4 børn overlevede kun 2 sønner. Med sin anden mand, Jens Sørensen Stær, præstens avlskarl, som døde 1720, 49 år gammel, fik hun 6 børn.

Halvsøster halshugget

En af Maren Pedersdatter og Jens Stærs døtre var Kirsten Jensdatter (1717-53), om hvem der den 24. januar 1753

Monnet - eller Vårø Måne, som det kaldes lokalt.
Monnet – eller Vårø Måne, som det kaldes lokalt.

står i kirkebogen: ” Kirsten, afgangne Rasmus Skomager i Bierreby halshugget med et sværd ude paa Waarøe Maane..”

Hun havde født i dølgsmål ganske få dage efter at hendes mand var blevet begravet.

Tredje ægteskab

Maren Pedersdatter blev gift tredje gang i 1720 med Anders Rasmussen.

Hun var datter af Per Knudsen (1623-1691), der stammede fra Svendborg, og Karen Christensdatter, som var datter af gårdmand i Søby i Bjerreby Sogn, Christen Clausen (1624 – 1698) og hans anden kone, som levede (1628-1689).

Gårdmand i Knudsbølle

3a_Matrikel
Kort over Ærø

Rasmus Pedersen Haar blev nævnt som “af Søby”, da han 1798 blev gift med Karen Rasmusdatter (1756-1812), der var enke efter Peder Jensen (1754-98), som hun havde følgende børn med: Maren Pedersdatter (f. 1791), Søn (f+d 1795), Rasmus Pedersen (f. 1696) samt Jacob Pedersen og Jens Pedersen (f. 1797). De fik ingen fælles børn.

Hans anden kone hed også Karen Rasmusdatter (1786-1863). Ifølge kirkebogen var hun fra Knudsbølle, men hendes baggrund er endnu ikke fundet. Forloverne Hans Rasmussen og Poul Rasmussen kom også fra Knudsbølle. Poul er sandsynligvis den samme som ham, der i 1805 overtog fæstet på Morten Jensens hus i Knudsbølle.

Fem børn

Luftbølle, hvor familien Haar marker idag er en enkelt mark på den nuværende gård.
Luftfoto af Knudsbølle, hvor familien Haar marker lå. Idag er en enkelt mark på den nuværende gård.

Rasmus Haar og Karen Rasmusdatter fik 5 børn.

Den ældste var Karen Rasmusdatter Haar (1813-46). Hun fik i 1834 en dødfødt søn med sin slægtning Hans Hansen Lund (1810-1899) fra en af nabogårdene i Knudbølle. De blev gift 13. september året efter  og fik senere samme år deres andet barn. De fik datteren Anna Lund i 1838, som blev gift Skarøe og i 1841 Rasmus Lund, der blev gift med Trine og udvandrede til USA. I årene fra 1843 til 1846 fik de yderligere tre døtre og 1 søn, der alle døde som spæde. Karen døde i barselsseng.

Den næste datter, Anne Margrethe Rasmusdatter Haar (1816-1866), overtog fæstet på gården sammen med sin mand Lars Hansen. De fik mellem 1844 og 1855 sønnerne Hans, Rasmus, Niels og Lars Larsen.

I 1819 fik Karen og Rasmus datteren Kirsten, der døde som spæd og året efter endnu en datter ved navn Kirsten, hvis historie kan læses i ” Gårdmandsdatter i Knudsbølle med fire uægte børn”.

Den første søn blev  født i 1825. Han blev døbt Rasmus, og var arbejdsmand og døde som ungkarl af et krampetilfælde i en alder af 53 i 1877. Han blev kaldt Rasmus Rasmussen den Ældre eller Rasmus Haar.

Søn nummer to hed også Rasmus – sandsynligvis fordi han blev født i 1832 efter sin fars død. Han blev derfor

Valdemarslot på Tåsinge
Valdemarslot på Tåsinge

kaldt Rasmus den yngre Rasmussen Haar (1832-1907).

Han var avlskarl på Valdemar Slot da han blev gift,  nævnt som indsidder i Bregninge Skov i 1865 og 1868 og herefter i Troense. Han var gift med Ane Dorothea Carlsen Buch af Pederskov, som han fik seks børn med.

Gårdkone

Matrikelkortet, hvor Karen Rasmusdatter er indført som "Rasmus P. Haars Enke"
Matrikelkortet, hvor Karen Rasmusdatter er indført som “Rasmus P. Haars Enke”

Karen Ramusdatter drev gården videre efter sin mands død. Hun er påført det matrikelkort, der galt 1811-1815 som “Rasmus P Haars enke”.

I folketællingen for 1834 boede hun på gården samme med alle børnene og to tjenestefolk.

1855 var hun aftægtskone hos datteren Ane Margrethe og svigersønnen Lars Hansen, som havde overtaget gården, deres sønner samt tre andre børnebørn, der var datteren Kirstens børn uden for ægteskab – Karen Erichsen på 15, Ane Erichsen 10 og Peder Pedersen på 2. Herudover boede der flere tjenestefolk på gården.

Og 1860 boede hun i hus i Knudsbølle med børnene Kirsten og Rasmus den ældre, der i en alder af 35 fortsat er ugift og nævnes som daglejer. I huset bor også Kirstens to yngste børn; Peder Pedersen og Maren Rasmussen.

Karen Rasmusdatter døde i 1863, 77 år gammel.

Fra Kuld til Vogn og tilbage til Kuld

Mikkel Jensen Kuld var kendt som Mikkel Vogn under sit første ægteskab. Efter konens død blev han igen kaldt ved tilnavnet Kuld. 

Mikkel var søn af Jens Mikkelsen Kuld (1647-1718), gårdmand i Bjerreby, og Maren Rasmusdatter Haar (1656-1721). De fik omkring 10 børn, hvoraf i hvert fald fire blev voksne.

Mickel Jensøn (1679-1737) var den ældste, og han er et eksempel på navneskift gennem ægteskab.

Han blev først gift 28. februar 1717 med Margrethe Nielsdatter, salig Anders Vogns i Strammelse. Hun var datter af Niels Ibson og Anne Ibsdatter i Strammelse, som er mine aner gennem deres søn Jep Nielsen.

Mens han er gift med Margrethe blev han kaldt Mikkel Vogn i Kirkebogen og andre kilder, men kaldes igen Kuld, da han gifter sig med sin anden kone, Karen Hansdatter, ”Niels Jydes stiefdatter”.

Tilnavnet Kuld

Kort over Tåsinge
Kort over Tåsinge

Kold synes at være et af de ældste tilnavne på Tåsinge, og blev gennem årene stavet på forskellige måder.

I et tingsvidne fra 1454 nævnes en Jeppe Kol i Skildballe.

I 1600-tallet havde navnet en betydelig udbredelse i både Landet og Bregninge Sogne – i byerne Strammelse, Lundby, Knudsbølle, Bjernemark og Bregninge.

Og stavemåden ændrede sig gennem årene fra Kuld og Kihl til Koll og Kold.

Kendt fra skifter

Valdemarslots ældste skifteprotokol begynder i 1642.
Valdemarslots ældste skifteprotokol begynder i 1642.

Karen Hansdatter (1706 – 1742) var den ældste af Hans Hansen (1670-1712) og Kirsten Hansdatter (1685-1751)´s tre døtre.  Kirsten fik yderligere 6  børn med sin anden mand, Niels Jensen Jyde (1685-1745), ”som tjente Rasmus Drostis i Søby”.

Hans Hansen var søn af Hans Christensen (1637-1704) fra Landet og hans anden kone, Maren Hansdatter fra Bjerreby, som han blev gift med i 1665 efter to års ægteskab med sin første kone, Karen Rasmusdatter. Deres baggrunde er ukendt.

Kirsten Hansdatter var datter af Hans Erichsen (1649-1712) fra Hellev i Landet Sogn. Adskillige af hans søskende kendes fra forskellige skifter, men om hans far vides kun, at han må have heddet Erich.

Hans Erichsen var gift med Maren Mortensdatter (1649-1734), der var datter af Morten Hansen Husmand, også kaldet Morten Skomager (1629 – 1699) fra Lundby i Landet Sogn. Hendes mor var Anne Michelsdatter.


Slægtninge fra skifte efter Hans Erichsens bror

Skifte den 13. august 1705 efter Christopher Erichsen – boede og døde i Søby
Børn: Johanne, Christophersdatter, 26 år
Kirsten Christophersdatter, 22 år
Karen Christophersdatter, 18 år
Anne Christophersdatter, 15 år
Maren Christophersdatter, 13 år
Helvig Christophersdatter, 11 år
Johanne Christophersdatter, 8 år
Dorette Christophersdatter, 5 år
Formyndere: farbroder Hans Erichsen i Helløv
farbroder Peder Erichsen i Søby


Slægtninge fra skifte efter Morten Hansen Husmand Skomager

Skifte den 25. oktober 1699 efter
Morten Hansen Husmand [Morten Hansen Skomager] – boede og døde i Lundby
Enke: Anne Michelsdatter
Laugværge: broder [blank] Michelsen
Børn: Hans Mortensen, bor på Lolland
Maren Mortensdatter – gift med Hans Erichsen i Helløv
Kirsten Mortensdatter – gift med Hans Smed i Lundby
Karen Mortensdatter, 28 år
Hans Nørregård mødte på Karen Mortensdatters vegne

Vurderingsmænd: Peder Smed i Lundby
Rasmus Krog i Lundby


”…den ulyksagelige Peder Haar”

I skiftet efter Mikkel Kuld fremgår, at han og Karen Hansdatter havde to børn, Hans Mikkelsen, som jeg ikke ved mere om i øjeblikket, og Margrethe Mikkelsdatter (1733-1806).

Margrethe, der også blev kaldt Grethe Michelsdatter, blev første gang gift i 1763 med Peder Rasmussen Haar i Søby, Landet Sogn. Han begik selvmord, og ved hans begravelse den 12. april 1768 skrev sognepræst Simon Pedersen Riise:

”I stilhed nedlagt Peder Haar i Søby. Ved Drukenskab bragtes han i Armod, som bragte ham omsider i Desparation, at han - hængte sig selv”.
”I stilhed nedlagt Peder Haar i Søby. Ved Drukenskab bragtes han i Armod, som bragte ham omsider i Desparation, at han – hængte sig selv”.

Peter Haar var i 1730 blevet gift med enken Marlene (eller Margrethe) Rasmusdatter Højtes fra Troense, som fik Hans Stenørs hus i Søby. Hun døde 1763 i en alder af 69. Hendes søn af første ægteskab ”Peder Haars stifsøn”, Rasmus, døde 9 år gammel i 1735. De fik ingen fælles børn.

Margrethe Mikelsdatter blev gift anden gang i 1763 med Rasmus Mortensen Haar, der var lægsdmand – det vil sige, at han førte lægsrullen, altså fortegnelsen over de mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste . Det var oftest sognefogeden, men altså ikke i dette tilfælde. Han døde 1799.

Hun fik tre børn med hver mand. De fem blev voksne.

Om den ældste datter, Maren Pedersdatter Haar (1764-68), skrev præsten ved hendes begravelse: “Peder Haar i Søby, Margrethe Michelsdatters vanvittige pb. død 4 aar”.

Den yngste søn var Rasmus Pedersen Haar (1768 – 1831), der var gårdmand i Knudsbølle og gift med to kvinder, der begge hed Karen Rasmusdatter.

”Rasmus Pedersen, søn af Margrethe Michelsdatter, den ulyksagelige Peder Haars efterleverske i Søby.”
”Rasmus Pedersen, søn af Margrethe Michelsdatter, den ulyksagelige Peder Haars efterleverske i Søby.”

Mormors farmors morfars morfars far

Jens Kuld og Maren Haar var mine 6 gange tipoldefar

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=66484

Kilder

Albert Mohr Lolk’s arbejder med Tåsinges historie
Kirkebøger
www.fynhistorie.dk/node/6203