Nord mødte Syd

Skomagersønnen fra Himmerland og arbejderdatteren fra Sønderjylland mødte hinanden i Vestjylland i 1929. De blev gift året efter og fik hurtigt fire sønner.

Niels_Christian_Christensen
Niels Kristian som soldat

Niels Kristian Christensen (1907-1966) var yngste søn af skomager Christen Nielsen og Dorthea Mogensdatter. Han voksede op i Hvilsom i Vesthimmerland, hvor han kom i lære som købmand.

Som kommis var han en tid i Bjerregrav, og sidst i 1920’erne rejste han til Oksby nær Blåvand, hvor han blev kommis i den lokale brugs. Og det var her han mødte sin kommende kone, Cæcilie Marie Iversen, som var pige i huset på det lokale Mejeri.

Fra Vesthimmerland

Niels Christian var brugsuddeler i Vejby 1932-1947 og formand for den lokale idrætsforening og involveret i ungdomsarbejdet.  Det var gennem dette arbejde, han blev en god bekendt af Kaj Munk, der boede i uddelerboligen i Vejby, når han var på sine ture rundt på egnen.

cilia-hans-chr
Niels Christian og Cæcilie med Nora ved Vesterhavet, med et barnebarn, ved deres sølvbryllup og en fest, hvor sønnen Hans Kristian er med på billedet.

Under Anden Verdenskrig var Niels Christian med i en ventegruppe – det vil sige del af den sene modstandsbevægelse.

Rosengade
Købmandsbutikken i Rosengade i Århus

1947-48 drev Niels Christian en frugt-grønt og blomsterbutik i Brogårdsgade i Skive og herefter var han købmand i Rosengade i Århus til sin død.

Han døde som kun 59-årig efter et hjertetilfælde og en blodprop. Efter hans død solgte Cæcilie Marie forretningen og flyttede til Oxbøl i det Sønderjylland, hvor hun var født, og hvor hendes søster Nora boede.

 

bilen-hans-chr
Niels Christian med svigerdatteren Nelly og på tur med Cæcilie Marie. Familiens bil er med på begge fotos.

De fire sønner

Cæcilie Marie og Niels Christian fik fire sønner mellem 1929 og 1937: Egon, Børge, Niels Erik og Hans Kristian.

De tre ældste brødre startede som 14 årige som landbrugsmedhjælpere, før de valgte en anden levevej. Typisk for netop den periode, hvor vandring fra land til by var på sit højeste.

Den yngste søn kom ikke ud at tjene, da familien boede i Århus, da han blev gammel nok.

4_drenge
Børge, Egon, Hans Kristian og Niels Erik

Fars forældre (Farmor og farfar)

Reklamer

Cæcilie Marie og Niels Christians 4 sønner

Cæcilie Marie og Niels Christian fik fire sønner mellem 1929 og 1937:  Egon, Børge, Niels Erik og Hans Kristian. 

De tre ældste brødre startede som 14 årige som landbrugsmedhjælpere, før de valgte en anden levevej. Typisk for netop den periode, hvor vandring fra land til by var på sit højeste.

Den yngste søn kom ikke ud at tjene, da familien boede i Århus, da han blev gammel nok.

Egon

Niels Christian og Cæcilie Maries ældste søn, Egon Christensen (1930-1991), var matros og lastbilchauffør.

Han blev gift med Fanny Petrine Jacobsen fra Færøerne, og de fik fire døtre og en søn.

egon
Egon Christensen med konen Fanny og de efterhånden 5 børn.

Børge

Nummer to i rækken, Børge Christensen (1933-1990), var snedker og værkfører i Århus.

Han var gift to gange og fik to døtre og en søn.

boerge
Børge Christensen ved sin konfirmation, ved forældrenes sølvbryllup sammen med sin storebror Niels Erik og et portrætfoto.

Niels Erik

Herefter fulgte Niels Erik Christensen, der som ung var  matros samtidig med at han tog meritlæruddannelsen.

Herefter var han skolelærer i Svendborg i mange år. Han er far til 1 datter og 1 søn.

niels_e
Niels Erik Christensen ved sin konfirmation, med forældrene ved datterens dåb og et portrætfoto.

Hans Kristian

Den yngste søn, Hans Kristian Christensen, har været skibsfører, shippingmand og arbejdet på De Danske Sukkerfabrikker. Han har 2 sønner med sin første kone, Nelly Christensen.

hans-k
Hans Kristian Christensen i marinen, ved sin konfirmation og på Kogtved Søfartsskole.

Fars forældre (Farmor og farfar)

Skomageren og gårdmandsdatteren

At skomager Niels Nielsen og gårdmandsdatteren Dorthe Marie Mogensen blev gift, blev af nogen anset for noget af en mesalliance. De boede i Hvilsom og fik her 4 børn.

Niels Christensen (1855-1936) og Dorthe Marie Mogensen (1871 – 1923) flyttede på et tidspunkt fra Simested til Hvilsom, hvor han boede til sin død. Dorthe Marie var fra den store selvejergård Gundestrup.

Niels og Dorthe Maries fik fire børn – 3 sønner og en datter.

forældre+4børn

Kristen Lønsgaard

Den ældste søn blev i 1893 døbt Kristen Nielsen Christensen. Han var udlært murer og skiftede navn til Lønsgaard, mens han var ansat som togfører hos DSB.

Med sin anden kone havde han fire børn.

loensgaard
Kristen Nielsen Christensen.skiftede navn til Lønsgaard. Med sin anden kone havde han fire børn. Hans ses som soldat og på sidste foto sammen med sin kone og nevø, søsterens søn.

 

Kirstine Olesen

Datteren Kirstine (f. 1896) var husbestyrerinde for sin far, til hun blev gift med Niels Christian Olesen (f. 1896) i 1932. Året efter fik de deres eneste barn, Bendt Olesen, der var vognmand i Viborg.

fars-faster
Kirstine ved sit bryllup med Niels Christian Olesen i 1932, et portræt foto samt med sønnen og manden ved broren Niels Christians sølvbryllup.

Johannes Christensen

Næste søn, Johannes Christensen (1901 – 1991), var amtsvejmand i Handest. Hans børn tog deres mors efternavn, Lambæk, også stavet Lambek.

Lambæk2
Johannes Christensen ved sit sølvbryllup med børn og børnebørn

Niels Kristian Christensen

Yngste søn var min farfar, Niels Kristian Christensen (1907-1966), der var brugsuddeler i Vejby ved Limfjorden og købmand i Århus. Han blev gift med Cæcilie Marie Iversen fra Sønderborg og de fik fire sønner.

Niels_K+Caecilie
Cæcilie Marie Iversen og Niels Kristian Christensen

Slægtninge nævnt i indlægget (åbner som pdf)

Da Huus forsvandt

Tilnavnet Huus kendes i min fars familie fra midt i 1600-tallet, indtil det forsvandt med min fars oldefar. Nogle grene genoptog dog senere navnet.

Min oldefar, Niels Christensens far, Christen Nielsen, var den første i mange generationer af slægten, som ikke hed Huus som tilnavn.

Der synes at være tætte familiebånd mellem de forskellige grene af Huus-slægten i Vesthimmerland. Det fremgår af oversigter over mænd indkaldt til militærtjeneste (Lægdsruller), jordebøger, skattelister og så videre.

Peder_Huus_død_1788_kirkeboeger
Peder Andersen Huus begraves i 1788

Den ældste kendte af mine Huus-forfædre var Anders Huus (1689-1746), som var gårdmand i Østerbølle og gift med Maren Pedersdatter (1679 -1746) fra Glerup i Vesterbølle.

Hun var datter af Poul Jensen Dalsgaard (ca. 1625-1702) og Inger Nielsdatter (ca. 1645-1720). Han var fæster af Dalsgaard i Bystrup, Gedsted Sogn fra omkring 1665 til ca. 1687, hvor han flyttede til Glerup i Vesterbølle sogn, hvor han overtog gård nr. 6.

Ved Poul Dalsgaard begravelse skrev præsten i Glerup Kirkebog: “en ærlig og trofast dannermand og god sognemand”, begraven i sit alders 75 år, 2 måneder gammel”.

Maren Pedersdatters morforældre, Niels Christensen Svier og Bendid Pedersdatter og deres fædre Christen Siver og Peder Andersen, var alle fra Gedsted Sogn i Viborg Amt.

Peder Huus

Anders Huus blev efterfulgt på gården af sin søn, Peder Andersen Huus (1711 – 1788), som var gift med Sophie Nielsdatter (f. 1725). Hun var tilsyneladende gårdmand Niels Christensen (1674 – 1743) og Anna Nielsdatters eneste barn.

Hvam_Peder_Huus
Peder Huus’ gård i Hvam

Niels Huus

Peder Huus’ ældste søn, Niels Pedersen Huus (1748 – 1826),  blev gift med Ingeborg Christensdatter (1753 – 1812) fra Hvam, hvor han blev gårdmand. Hendes baggrund kendes ikke på grund af den manglende kirkebog.

En af de andre sønner, Søren Pedersen Huus (1764 – 1808), blev gift med sin halvkusine, Gertrud Christensdatter Huus (1773 – 1808).

Simested_Niels_Nielsen_Huus
Niels Nielsen Huus’ gård i Simested

Gårdmænd i Simested

En af Niels Huus´sønner, Niels Nielsen Huus (1778 – 1848), var gift med Mette Sørensdatter (1780 – 1852) fra Simested, hvor han blev gårdmand.

Hun var datter af sognefoged og gårdmand Søren Sørensen Østergaard (1750 – 1833) på Gammelgård. Gården havde han overtaget efter sine forældre, Søren Christensen (1715 – ca. 1774) og Mette Jensdatter (1712 – 1774).

Niels_Nielsen_Huus
Niels Nielsen Huus begraves, 76 år gammel

 

Sørens forældre var Christen Sørensen (1674-1753)  og Kirsten Jensdatter (1673-1741), og Mette var datter af gårdmand i Skedshale i Simested Sogn, Jens Jepsen Schiedshale (1676-1756), hvis far var Jeppe Madsen (d. 1735). Hverken hendes mors eller farmors navne kendes.

Søren Østergaard var gift med Vibeke Andreasdatter (1745-1816), som var datter af Andreas Andreassen Skrædder (1717-før 1782), skrædder i Hverrestrup i Simested Sogn, og hans anden kone var Kirsten Thomasdatter (1711 – 1782), hvis far, Thomas Maltesen (d. 1768), var gårdmand i Simested.

Simested_Gårdhus_Østergård
Søren Østergaards gårdhus i Simested

Huus ud af kilderne

Niels Huus og Mette Sørensdatter blev gift i januar 1812 efter trolovelsen tre måneder før:

1811 d. 16 oktober meldte ungkarl, Landvæsensmand Niels Nielsen af Hvam, at han ville ægte pigen Mette Sørensdatter i Simested, heri intet Vitterligt for til Hinder, som Vidnerne tillige at de begge i ungdommen har haft de naturlige Kopper.

Deres eneste søn, Christen Nielsen (1825 – 1893), er den første, hvor tilnavnet Huus ikke findes i kilderne, men da en af sønnerne senere brugte det, har det sandsynligvis stadig været brugt i det daglige.

Christen_Nielsen_f_1825
Christen Nielsen døbes i Simested i 1825 uden at tilnavnet Huus er nævnt.

Christen var skomager i Simested.  Han var født tre år før Danmark fik sin første dåbsforordning, hvor det blandt andet fremgik, at alle børn herefter skulle døbes “ei alene med fornavn, men og med det familie- eller stamnavn, som det i fremtiden bør bære.”

Forordningen var meget løst formuleret og overlod meget til de enkelte familier og lokale skøn, og det betød at der ikke kom den ønskede ensartethed i navgivningen – søskende kunne have forskellige efternavne.

Derfor blev dåbsforordningen indskærpet i 1856, hvor det fremgik, at familienavne skulle gå i arv fra generation til generation. Samtidig fik præsterne ordre om altid at døbe børnene til det efternavn, deres fader havde.

Det betød, at de udbredte sen-efternavne blev næsten altdominerende, fordi der nu var lukket for en løbende tilgang af tilnavne og stednavne. Og det ser ud til, at præsterne i de sogne i Vesthimmerland, hvor Huus-slægten boede, har været særligt opsatte på at undgå kaldenavnene, der i en periode helt forsvandt ud af kirkebøgerne.


Slægten Huus
Slægten Huus

Huus igen hos to af sønnerne

Christen Nielsen var gift med Anne Kirstine Olesdatter (1826 – 1900), hvis far var Ole Christensen Støttrup Back (1776 – 1847).

Og på trods af navneforordningen kom børnene til at hedde Christensen og ikke Nielsen – også pigerne. Kun en enkelt ses i kilderne med tilnavnet Huus, nemlig Søren Christensen (Huus) (1860-1926), der var skomager i Simested som sin far og storebror. Flere af efterkommere brugte også tilnavnet, og hans nulevende efterkommere har Huus som efternavn.

En anden bror, Ole Christensen (1857-1937), var urmager i byen. Herudover var der tre søstre, hvor den ældste må være død som barn.

 

Farfars farfars farfar (4x tipoldefar)

Kilder

  • Karlo Andersens Arkiv
  • Hans Kristian Christensens nedskrevne barndomserindringer
  • Folketællinger
  • Kirkebøger

 

Den gamle enestegård Vester Gundestrup

Vester Gundestrup lå langt ude på heden i Hvilsom Sogn, uden for landsbyen – deraf betegnelsen enestegård. Gården var i samme families eje i fire generationer fra 1789 til 1891.

1866 overtog Kirsten Nielsen gården Vester Gundestrup, Matrikel 5 i Hvilsom sogn, som fjerde generation på gården.

getimagevar
Vester Gundestrup på matrikelkort

Skøde af 30/51866, læst 31/5 1866 fra Niels Nielsen i Vester Gundestrup til hans datter Kirsten Nielsen på:

”a, min efter skøde af 15/2 1838, læst 15/11 1838 ejende gård Vester Gundestrup i Hvilsom sogn af hartkorn 2•4•0•2¼, med tilliggende jorder, bygninger, besætning, redskaber og løsøre med undtagelse at et chatol med skab som tilhører min søn Niels Nielsen.

 b, den mig tilhørende andel i natr. 25 Hvilsom af hartkorn 0•0•3•¾, og ejes foruden af mig af ejerne af nr. 2-12 og 14-22 i Hvilsom, og bemærkes, at min ejendomsret er begrundet i mit skøde af 16/6 1838, læst 7/3 1839, og

 c, den mig efter adkomstdokument læst 31/7 1851 tilhørende og på Stenild bys ejendom beliggende engareal matr. 25 af hartkorn 0•0•2•2¾.

Købesum 1300 rdr foruden aftægt til mig og min nuhavende hustru i vor levetid af kapitalværdi 1000 rdr.”

Hendes oldefar, Niels Thomasen “forhen boende i Snæbum sogn i Bjerre herred”, købte gården i 1789 for 398 rigsdaler. Hendes farfar, Niels Nielsen Thomsen (1768 – 1850), overtog gården ved skøde af 13/6 1796 Vester Gundestrup for 198 rigsdaler samt aftægt til forældrene. Næste generation var hendes far, Niels Nielsen Gundestrup (1802 – 1867), der fik gården overdraget ved skøde af 15. februar 1838.

Gammel selvejergård

Vester Gundestrup var i lang tid Hvilsom sogns eneste selvejergård. Gården var fra gammel tid en ”enestegård” i Hvilsom sogn, uden fællesskab med nogen af sognets byer.

Sammen med tvillingegården Øster Gundestrup lå den langt ude på heden, på grænsen mellem Hvilsom og Snæbum sogne.

slaegt1
Kirsten Nielsdatters familie (Klik for at forstørre)

Vester Gundestrup nævnes første gang 1580, da gården erhverves af Kronen. 1664 afstår Kronen Hald slot med underliggende gods, bl.a. Vester Gundestrup, til familien de Lima. I 1688 er Vester Gundestrup ødegård. 1724 er gården ejet af etatsråd Møinichen.

Af vurderinger til brandforsikring ses, at gården i 1805 havde 3 længer. Et langt hus mod nord, hvor der var bolig i den østlige ende og kohus og lade i den vestlige ende. Mod vest en længe til stald m.v. og mod syd en længe til lade m.v. I 1829 har gården fire længer, hvoraf længen mod nord nu alene er stuehus.

Den Niels Nielsen, der nævnes i skødet, var Kirsten Nielsens yngre bror, Niels Gundestrup (1851-1908), som først var gift med sit næstsøskendebarn Christiane Christensen fra Hvilsom og anden gang med Helmine Gertrud Jensen. Han var murer, snedker, husmand i Korsø og detaillist. Der var også en ældre søster.

Overdraget til ægtemand

Samme år, som hun overtog gården, giftede Kirsten Nielsen sig med Mogens Pedersen, som hun overdrog ejerskabet af Vester Gundestrup til.

Efter hendes død giftede han sig med Kirsten Andersen, der efter hans død fik adkomst til gården den 19. marts 1891. Samme dag tinglyses vielsesattesten som adkomst for Niels Nielsen, som havde Vester Gundestrup til 14, juni 1917, hvor han solgte gården til Martin Jensen, og selv overtog et mindre husmandssted i Tollestrup.

 Farfars farmor og farfar (Tipoldeforældre)

Kirsten Nielsdatter – oprindelig døbt Kjersten Nielsdatter (1845 – 1883) og Mogens Pedersen var mine tipoldeforældre

Kilde

Baseret på optegnelser i Karlo Hansens Arkiv.

En gård i to sogne på heden

Hedebonden Niels Thomasen overtog 1748 sin første gård efter sin første svigerfar og overlod den senere til svigersøn. Efter en kort periode som husmand købte han gården Vester Gundestrup som selvejer. Ud over kirkebøgerne udgør skifteprotokollen og skøder kilderne til hans livsforløb.

Stiftelsen_Horsens_Hospital_fra_haven
Horsens Hospital

Niels Thomasen overtog ved fæstebrev af 4. juli 1748 gården matrikel 7 Snæbum efter hans første kones far, Jens Michelsen. Gården hørte under Horsens hospital, indtil den 1761 blev overtaget af Skovsgaard gods.

Gården blev 1785 overdraget til svigersønnen Jens Laursen, der var gift med Anne Nielsdatter (f. 1755). Han købte i stedet et husmandssted og i 1789 selvejergården Vester Gundestrup i Hvilsom Sogn, som han overdrog til sin søn, min tiptiptip-oldefar, Niels Nielsen Thomsen, i 1796.

Gift tre gange

Niels Thomasen var gift tre gange. Jeg nedstammer fra hans tredje kone, Ane Christensdatter, hvis baggrund er ukendt. Niels og Ane fik 4 børn sammen. Muligvis er det kun sønnen Niels, der blev voksen.

Hans første kone, Ane Jensdatter, var død 1749. Senere samme år blev han gift med Anne Pedersdatter (1724-63), som han fik 6 børn med. Tilsyneladende blev kun 2 døtre voksne fra dette ægteskab.

Børnene nævnes i skiftet efter Ane Jensdatter, men deres navne er ikke nævnt. Det fremgår, at en datter havde ophold hos sin moster, Maren Pedersdatter, i Øster Gundestrup. Det er sandsynligvis Anne, der senere bliver trolovet i Gundestrup.

Den ældste søn og en datter boede hos deres morbror, Poul Pedersen, i Stenild. Det må være Peder og formentlig datteren Maren. De to yngste sønner og en datter blev hos faren. Det vil sige Thomas og Jens, og sandsynligvis den yngste datter Mariane.

Snæbum By
Snæbum By

Skiftet viser, at der var tale om en velhavende landbofamilie. Se hele skiftet her.

Sælger gården til svigersøn

Niels Thomasen nævnes på gården frem til 1777, og den blev omkring 1783 overtaget af

Rigsdaler_1781
En rigsdaler fra Kong Christian 7’s regeringstid.

svigersønnen Jens Laursen.

I stedet for gården overtog Niels Thomasen et husmandssted, som tidligere var beboet af hans svigersøns far, Laurs Sørensen, der døde 1781.

Se skøderne her.

Søn overtager gården

Hede2
Hedelandskab i Himmerland.

I 1790 solgte Niels Thomasen Bierguset i Snæbum til Styge Andersen Glerup og hans kone.

Og 7 år senere solgte han Vester Gundstrup til sin søn. Aftalen indeholder også aftægt til forældrene

Skøde læst 10. november 1796 til Niels Nielsen i Vester Gundestrup:

Kiendes jeg underskrevne Niels Thomasen boende i Vester Gundestrup og hermed for alle vitterliggøre at have Bortsolgt, skødet og afhændet, ligesom jeg og hermed skøder og afhænder fra mig og mine Arvinger til min Søn Niels Nielsen og hans Arvinger, den min iboende Gaard beliggende udi Halds Amt, Rinds Herred, Hvilsom Sogn, Vester Gundestrup kaldet, som bestaaer af Hartkorn nye Matricul 7 Skp. 2 Fk.

Og da bemeldte min Søn for berørte Gaard haver betalt mig den derfor accorderede Købe Summa med 198 Rdr, skriver Eet Hundrede, Halffemtesindstyve og otte Rigsdaler, saa kiendes ieg for mig og mine Arvinger, hvorefter ingen ydermeere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi benævnte Gaard, men at samme fra nu af skal tilhøre forbenævnte min Søn Niels Nielsen og hans Arvinger, som en uigienkaldelig kiøbt Ejendom, med alle de Rettigheder og Herligheder, som nu dertil ligger og af arrilds Tid tillagt haver, og derforuden Gaardens Besætning i den Stand, den nu forefindes, hvilket alt tilhører ham og Arvinger for ovenmeldte erlagte Kiøbe Summa, uden mindste Prætention fra min eller Arvingers Side.

Dog skal meerbemeldte min Søn Niels Nielsen derimod være forpligtet til aarlig at give mig og min Hustrue til vores Ophold 6 Tdr Rug, 3 Tdr Byg, samt frie Huus i forsvarlig beboelig Stand, saa og vores behøvende Ildebrand uden ringeste Vægring, eller os til nogen Bekostning, ligesom ieg og selv forbeholder mig alt mit Indboe af hvad Slags det være maae til mit eget Brug, ligesaa fratager ieg af Besætning en Koe og 10 Stk. Faar, som han aarlig skal holde i forsvarlig Stand med Foer og Græs, uden nogen Paatale, men skulde det skee at een af os skulde ved Døden afgaae, da skal den Efterlevende nyde samme Huusværelse til Beboelse, som han bestandig holder vedlige, men kun den halve Deel af det os tillagte Korn, og ligesaa een Koe og fem Faar paa samme Maade, samt sit fornødne Ildebrand til sin Død. Skulde det derimod skee, at min Søn Niels Nielsen ved Døden skulde afgaae og vi gamle efterlever, da foruden det os tillagte af Gaarden, nyder derforuden 50 Rigsdaler enten vi begge lever eller og kun den eene, skal udbetales af Gaarden til os uden Paatale. Paa disse anførte Vilkaar skal min Søn oftmeldte Niels Nielsen, beholde bemeldte Gaard, med alle sine Bygninger og videre som ovenmeldt er, som et fast Eiendom for ham og hans Arvinger, uden ringeste Paastand om noget deraf fra min eller Arvingers Side.

Til Bekræftelse haver ieg selv egenhændig underskrevet og forseglet dette mit udgivne Skiøde, samt formaaet underskrevne 2de gode Mænd, samme til Vitterlighed at underskrive og forsegle.

Gundestrup d. 13 Junii 1796. Niels Thomasen (L.S.).

Efter Begiering underskrive og forsegle til Vitterlighed,

Søren Sørensen (L.S.) Christen Siøegaard (L.S.).

At ikke nogen skriftlig Contract om indbemeldte Kiøb, enten af os eller nogen paa vore Vegne er bleven oprettet, det tilstaaes herved under vore Hænders Underskrift.

Gundestrup ut supra. Niels Nielsen, Niels Thomasen.

Døde mellem 1796 og 1801

snaebum-kirke
Snæbum Kirke

Hverken Niels Thomasens eller Ane Christensdatters død er fundet i Hvilsom. Kirkebøgerne her er først bevaret fra 1821, og de findes heller ikke i skifteprotokollen for området.

De nævnes i folketællingen i 1787 og i skødet fra 1796, men ingen af dem er nævnt i folketællingen for 1801.

Aner nævnt i teksten

Kilder

Skovsgaard skifteprotokol
Kirkebøger
Karlo Andersens Arkiv

Skøder ved Niels Thomasens køb og salg

Uddrag af skøderne på et husmandssted Niels Thomasen, da sælger Vester Gundestrup til sin svigersøn og da han senere køber en anden gård.

Skøde af 4. august 1785, læst 14. november 1785 fra Poul Møller af Schousgaard til Niels Thomasen på hans i fæste havende og iboende bondehus i Snæbum af 0•1•3•2½ med påstående bygninger. Købesum 80 rdr., hvoraf straks er betalt 40 rdr., medens der udstedes pantebrev for de sidste 40 rdr. 

Ved dette køb bliver ellers at bemærke, at de 2de Niels Thomasens sønner, nemlig Jens Nielsen og Niels Nielsen, er af mig fritagne så at hverken køberen eller nogen anden dette hus’ Bierrehus nu eller i tiden må eller kan gøres nogen prætention på bemeldte mandskab.

Efterskrift: Dette skøde er, efter vedkommendes begiæring annulleret, og hermed således udslettet. Den 25. maj 1790.

Der blev udstedt en panteobligation som sikkerhed for købet.

Panteobligation af 10.a ugust 1785, læst 14. november 1785 fra Niels Thomasen i Snæbum til Poul Møller af Schousgaard på 40 rdr. med pant i hans iboende og hidtil i fæste havende hus af 0•1•3•2½.

Margin: Den 3 juli 1789 mig forevist med påtegnet kvittering af ? og eluitions(?) testamente i afg. Poul Møllers stervbo Albert Glerup og Ch. Bierum af 23. januar  1787, som bemelder(?) et dem tilstillet brev fra kreditor selv om betalingen af 7. november 1785.

Køb af Vester Gundestrup

Gården Vester Gundestrup lå i to sogne - Hvilsom og Snæbum.
 

Et par år efter købte Niels Thomasen en gård, og i 1790 endnu et hus i Snæbum.

Skøde af 16. juni 1789, læst 18. juni 1789 fra Christen Sørensen i Tostrup til Niels Thomasen forhen boende i Snæbum på gården Vester Gundestrup. Hartkorn 0•7•2•0. Købesum 398 rdr. Skøde læst 18/6 1789 til Niels Thomasen i V. Gundestrup.

Christen Sørensen boende i Tostrup Sogn og Bye kiendes og herved vitterlig giør at have solgt og afhændet ligesom ieg og herved sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til velagte Niels Tommesen forhen boende i Snæbum Sogn i Bierre Herret, en mig tilhørende Gaard beliggende i Halds Amt, Rinds Herred, Hvilsom Sogn, Vester Gundestrup kaldet, som bestaar af Hart Korn 7 Skipper 2 Frkr. hvilken Gaard med alle sine paastaaende Bygninger, Tilliggende Jord og Ejendom, Ret og Rettighed af Herlighed og Landgilde, Mark, Kiær, Heede og Moser, Fort og fællig, Fiske Vand og Fæegang, Tørve grøft og Lyngslet, vaadt og tørt inden og uden Markskiel, med alt hvad dertil nu ligger og af alders Tid tillagt haver, og med rette tillige bør, herefter skal tilhøre fornævnte Niels Thomasen, som et fuldkommen kiøbt Kiøb til Evindelig Arv og Ejendom, og som han for indbemt. Gaard og tilliggende Hartkorn 7 Skiepr. 2 Fk. haver betalt mig efter vores mundtl. aftale den accorderede Summa med 398, saaledes for mig og mine Arvinger ingen ydermere Lod, Deel eller Rettighed dertil eller udi at have, men samme skal efter denne Dag tilhøre hannem og hans Arvinger. Skulle bemte. Niels Thomassen imod al Forhaabning formedelst min Vandhiemmel, noget af indbemte. Gaard og Ejendom ved nogen Lov og Dom blive fravunden, da forpligter ieg mig og mine Arvinger, samme igien inden 6 uger, efterat ieg derom er bleven Vidende(?), at erstatte saaledes at han og Arvinger desformedelst skal være og blive uden Skade i alle Maader. Til Bekræftelse haver ieg dette mit udgivne Skiøde med egen Haand underskrevet og forseglet, samt formaaet Hr. Tegder paa Corsøegaard, og Velagte Thomas Christensen af Baandrup samme med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle.

Datum Corsøegaard d. 16 Juni 1789. Christen Sørensen (L.S.).

Efter Begiæring underskriver og forsegler til Vitterlighed

H. Tegder (L.S.) Thomas Christensen

er paategnet at ingen Contract er oprettet.

Margin: 18 Juni 1789. Skiøde af Christen Sørensen i Tostrup Sogn paa en Gaard Vester Gundestrup kaldet af Ht. Kor. 7 Skpr. 2 Fr. for 398 rd til Niels Thomesen forhen i Snæbum af 16 Junii 1789.