Nord mødte Syd

Skomagersønnen fra Himmerland og arbejderdatteren fra Sønderjylland mødte hinanden i Vestjylland i 1929. De blev gift året efter og fik hurtigt fire sønner.

Niels Kristian Christensen (1907-1966) var yngste søn af skomager Christen Nielsen og Dorthea Mogensdatter. Han voksede op i Simested i Vesthimmerland inden han kom i lære som købmand.

Som kommis var han en tid i Bjerregrav, og sidst i 1920’erne rejste han til Oksby nær Blåvand, hvor han blev kommis i den lokale brugs. Og det var her han mødte sin kommende kone, Cæcilie Marie Iversen, som var pige i huset på det lokale Mejeri.

Fra Vesthimmerland

Niels Christian var brugsuddeler i Vejby 1932-1947 og formand for den lokale idrætsforening og involveret i ungdomsarbejdet.  Det var gennem dette arbejde, han blev en god bekendt af Kaj Munk, der boede i uddelerboligen i Vejby, når han var på sine ture rundt på egnen.

Under Anden Verdenskrig var Niels Christian med i en ventegruppe – det vil sige del af den sene modstandsbevægelse.

1947-48 drev Niels Christian en frugt-grønt og blomsterbutik i Brogårdsgade i Skive og herefter var han købmand i Rosengade i Århus til sin død.

Stammede fra Sønderjylland

Cæcilie Marie Iversen (1910-76) blev kaldt Cilia. Hun var datter af arbejdsmand Hans Christian Iversen og Dorothea Marie Nielsen, der stammede fra henholdsvis Broager og Ulkebøl nær Sønderborg.

De første år gik hun i tysk skole, og hun fik realeksamen, hvilket ikke var almindeligt på daværende tidspunkt.

På grund af sin baggrund i det sønderjyske, fungerede hun efter krigen som tolk for tyske flygtninge i Vejby efter krigen.

Efter Niels Kristians død, afhændede Cæcilie Marie butikken og flyttede til Oxbøl på Als, hvor hendes søster, Nora boede. Nora var gift med Niels Thygesen Nielsen og fik mellem 1920 og 1941 4 døtre og 2 sønner.

 De fire sønner

Niels Christian og Cæcilie Maries ældste søn, Egon Christensen (1930-1991), var matros og lastbilschauffør. Han blev gift med Fanny Petrine Jacobsen fra Færøerne, og de fik fire døtre og en søn.

Den næste søn, Børge Christensen (1933-1990), var snedker og tømrermester i Århus. Han var gift to gange og fik to døtre og en søn.

Børge Christensen
Børge Christensen

Herefter fulgte Niels Erik Christensen, der som ung var  matros samtidig med at han tog meritlæruddannelsen, og herefter var skolelærer i Svendborg i mange år. Han er far til 1 datter og 1 søn.

Den yngste søn, Hans Kristian Christensen, har været skibsfører, shippingmand og arbejdet på De Danske Sukkerfabrikker. Han har 2 sønner med sin første kone, Nelly Christensen.

Fars forældre

Cæcilie Marie Iversen og Niels Christian var mine farforældre www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=41997.&srch=C%E6cilie%20Marie…….. og www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=41895

Reklamer

Såret efter en måned, invalid på livstid – dansk sønderjyde i Første Verdenskrig

Hans Christian Iversen i tysk soldateruniform med kone og datter.
Hans Christian Iversen i tysk soldateruniform med kone og datteren Cæcilie Marie.

”Venstre knæskal er brækket. Han har svært ved at bevæge knæet. Venstre knæ har låst sig fast i en vinkel på 45 grader og selv ved lettere bevægelser, har han store smerter. Knæet svulmer voldsomt op, når vejret slår om. Strejfsår i skulder heler godt. Andre sår heler også. Også såret i underarmen heler godt. Det samme gør såret lige under øjet ved næsen. Temperaturen var 36,8 om morgenen, 36,7 om aftenen og pulsen 60 om morgenen og 80 om aftenen”.

Det står der i min oldefar, Hans Christian Iversens, journal fra felthospitalet i Gross Lichterfelde ved Berlin fra efteråret 1914. På tysk naturligvis, for som Sønderjyde var han med i 1. Verdenskrig på tysk side.

Krigen brød ud 28. juli 1914

Halvanden måned efter at krigen var brudt ud, blev Hans Christian Iversen den 13. september indkaldt til tysk krigstjeneste. Han var da 35 år og far til en fireårig datter og en seks måneder gammel søn.

Gottorp Slot i Schleswig som kasserne
Gottorp Slot i Schleswig som kasserne

Han blev som 99 % af Sønderyderne indkaldt til 4. kompagni, infanteriregiment 86 (Ers. Batl. Res. Inf Rgt. 86). Det lå på daværende tidspunkt ved slottet i Slesvig.

Han havde første gang været på session som 20-årig i 1899. Han var da 70 tommer høj (179 cm) og vejede 57 kg. To år siden var han vokset til 71,5 tommer (ca. 181,5) og vægten var 60 kg. Tallene er de samme i 1901, hvor han blev indkaldt som rekrut ved 1. kompagni (komp. If. Ryt. Graf Kirchbach, tro 46).

Den 16. september 1902 blev han overført til kadet-akademi ved 8. kompagni, og 24.september året efter blev han sendt hjem fra Gross Lichterfelde i Berlin til Dybbøl.

Herefter gik der syv år indtil han den 2.-15. juni 1909 gjorde tjeneste ved reserveinfanteriet, komp 9. a. K. Efter hvad han senere fortalte sine børnebørn, var han dstationeret i Poznan i det daværende Østpreussen og ved den kejserlige residens i Berlin. Som ”Ordonanz des Kaisers”.

Da han blev sendt hjem det år, var hans samlede aktive tjenestetid 1 år og 357 dage.

Såret ved Somme

Kamphandlingerne fortsatte omkring Argonne gennem hele krigen.
Kamphandlingerne fortsatte omkring Argonne gennem hele krigen.

Alle disse informationer kan læses i Hans Christian Iversens invalidesag ved Invalidenævnet for de Sønderjyske Landsdele efter genforeningen, hvor hans soldaterpapirer findes. Arkivet er placeret på Landsarkivet for Sønderjylland i Åbenrå.

Han nåede nemlig kun at være med i krigen omkring en måned, før han blev såret den 7. oktober nær Roye ved Somme i Nordfrankrig i forbindelse med et angreb ved L’Argonne ved Somme (Sturmangriff beim Argonner Wald bei Somme).

Det fremgår af hans journal, at han blev skudt gennem venstre kind, venstre skulder og venstre knæ. Og da han forsøgte at flygte fra slagmarken, blev hans skudt i knæet endnu engang.

Det blødte stærkt fra sårene i ansigtet og munden. Han lagde selv nødforbinding, og lå på slagmarken fra klokken fire om eftermiddagen til han blev fundet af kammerater klokken 10 om aftenen og bragt til en forbindingslpads i Roye.

10. oktober blev han transporteret videre og kom dagen efter til det nærliggende lazaret i Chauny. Her blev hans forbinding skiftet for første gang.

Tre dage senere gik turen videre med tog til Berlin. Det tog tre dage, og den 19. oktober blev han optaget i det fælles Røde Kors-lazaret (Feltlazaret St. George), og dernæst officielt fritaget fra militærtjeneste.

Kom sig langsomt

Gennem resten af oktober noterede lægerne, at hans sår helede. Og 1. november var begge sår i hovedet helet fuldstændig.

Han havde stadig ringe bevægelse i underknæet og heftige smerter, som blev behandlet med sække med varmt sand. Fire dage senere blev det noteret, at smerten i knæet var heftigere, og lægerne behandlede det med fugtige omslag. Det hjalp, og smerten aftog.

11. november var der færre smerter i knæet, det hævede mindre, og der var mere bevægelighed. Han var oppegående, og knæet blev dagligt trænet forsigtigt. Den 19. kunne han bevæge knæ og underben, og den 21. gik han langsomt – men uden stok.

Han blev udskrevet til ”Sammenstelle Charlottenburg” og erklæret uegnet til krigstjeneste. Herefter blev han sendt tilbage til Sønderjylland.

Det fremgår af journalen, at knæskuddet næsten var helet, skudsåret under øjet næsten helet og vokset sammen, strejfskuddet på venstre kind knapt synligt samt at underben var helt glat – der var faste tykke ar, som gik i et med huden. Desuden kunne han åbne og lukke munden.

Skudvinklen på venstre knæ var 160 grader, og han har ikke bevægelighed, men såret er helet. Stor forskel på de to knæ. På venstre knæskal er der to sår med 1½ fingers mellemrum”.

Livsvarig invalideydelse

I første omgang fik han penge udbetalt fra den kongelige krigskasse (Köninglige Kreiskasse) som ”kreigsrentenempfänger”, indtil til Invalidenævnet for de Sønderjyske Landsdele efter genforeningen i 1921 overtog udbetalingerne efter en grundig undersøgelse af hans helbred.

Det fremgår af helbredserklæringen fra 1923, der førte til tilkendelsen af invalideydelsen, at han arbejdede som havnearbejder og tjente cirka 30 kr. ugentligt.

”Paagældende kan ikke udføre svært Arbejde. Paagældende var tidligere Malkerøgter hvilken Erhverv han paa Grund af sin Invaliditet ikke kan udføre. Var tidligere hengiven til overdreven Alkoholnydelse, men har siden Jan d.A været afholdsmand.

Skudfraktur af knæet som er fibrøst helet og afstand mellem fragmid er temmelig stor, og pt. kan den grund ikke extendere knæ fuldt ud. Kan ikke bære byrder og er i øvrigt hindret i sit erhverv, at han ikke kan påtage sig alt arbejde. Knæet hæver ved omslag i vejret. Venstre knæ ødelagt. Venstre ben er tyndere”

Den Sønderjyske Hjælpekasse konkluderer, at han har en erhvervsudygtighedsgrad på 33 1/3, og han fik herefter udbetalt 66,80 kr. månedligt resten af sit liv, og med jævne mellemrum fik han også udbetalt renter.

Da han døde, gik udbetalingerne over til hans enke, men da hun døde få måneder senere, skrev sønnen Frederik til Den Sønderjyske Hjælpekasse og fik stoppet udbetalingerne.

Dansk indfødsret

I sagen fra Invalidenævnet for de Sønderjyske Landsdele findes også Hans Christian Iversens midlertidige indfødsretsbevis, som er udstedt 14. april 1921. ”Eftersom han beviseligt har haft fast bopæl i de sønderjyske Landsdele i Tiden fra 1. oktober 1918 til 15. Juni 1920”

Farmors far

Hans Christian Iversen var min oldefar www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=41995

Sønderborg Slot som husvildebolig

Fra slutningen af 1. verdenskrig boede der cirka 40 familier på Sønderborg Slot

Min farmor fortalte, at hun som barn boede på Sønderborg Slot, der fungerede som en slags husvildebolig. Og hun findes da også i

Sønderborg Slot
Sønderborg Slot, hvor der efter 1. Verdenskrig boede cirka 185 personer fordelt på omkring 15 husstande.

folketællingen i 1921 sammen med sine forældre, sin bror og sin ældste niece.  Der boede i alt omkring 185 personer fordelt på 40 husstande på slottet.

En undersøgelse af arkivalierne for Sønderborg Slot på Landsarkivet for Sønderjylland i Åbenrå indeholder ikke informationer om perioden. Og heller ikke Sønderborg Slot – Museum Sønderjylland – kender til perioden, hvor slottet fungerede som husvildebolig.

Frem til 1919 var slottet preussisk infanterikasserne, og i 1921 solgte hertug Ernst Günther af Augustenborg slottet til den danske stat.

Min oldefar, Hans Christian Iversen, blev såret i 1. Verdenskrig. Af sagsakterne fra Invalidenævnet for de Sønderjyske Landsdele fremgår det, at familien boede på adressen Slottet 128 fra og med 1. april 1917. Her søgte min oldefar, Hans Christian Iversen om at få videreført den pension han havde fået fra den tyske stat. Samme adresse fremgår af hans midlertidige danske indfødsretsbevis fra 1921.

Indfødsretsbevis_1
Midlertidige indfødsretsbevis, som er udstedt den 14. april 1921. ”Eftersom han beviseligt har haft fast bopæl i de sønderjyske Landsdele i Tiden fra 1. oktober 1918 til 15. juni 1920”.

De 40 husstande

En løs optælling af de øvrige beboere på slottet viser, at omkring 15 husfædre stammede nord for 1921-grænsen. Og ud over min oldefar har jeg fundet tre af disse på listen over modtagere af invalideydelse fra det sønderjyske invalidenævn.

data_folketaelling_FT1921_00155_00564
I folketællingen 1921 bor Hans Christian og Dorothea Marie Iversen Nielsen på Sønderborg Slot med deres to børn, Cæcilie Marie og Christian Frederik samt hendes barnebarn, Dorothea Marie Nielsen

15 andre husfædrene stammede fra Sydslesvig eller andre dele af Tyskland, der var 6 yngre kvinder, som var enker og boede der med deres familier eller alene. Herudover var der nogle enlige arbejdersker og en kvindelig aldersrentenyder.

Hans Christian Iversen (1879-1957) og hans kone, Dorothea Marie Nielsen (1874-1957) flyttede med deres børn til Perlegade omkring 1922, hvor de boede de til de flyttede til Himmerland i 1940.

 Kilder

Folketællingen 1921, Sønderborg, opslag 31 og frem
Transkriberet liste her: www.alsnissen.dk/default.asp?side=2371
www.wiki.dis-danmark.dk/index.php/Invaliden%C3%A6vn
www.museum-sonderjylland.dk

To uægte og to ægte børn

Min oldemor, Dorothea Marie Nielsen fik 2 uægte børn, inden hun blev gift og fik 2 til. Familien boede forskellige steder i Sønderjylland, inden hun og manden, Hans Christian Iversen, flyttede til Lem i Himmerland i 1940.

Hans Christian Iversen (1879-1957) og Dorothea Marie Nielsen (1874-1957). blev gift i 1909. De tjente begge i Sundsmark i Ulkebøl Sogn, som i dag er del af Sønderborg, og hvor hendes forfædre kan føres mange generationer tilbage.

Hans Christian stammede fra Broager og var arbejdsmand. I årene efter de blev gift, flyttede familien en del omkring.

Da datteren Cæcilie Marie Iversen blev født i 1910, boede de i Ladegårdsskov, 1914-15 i Stolbro, 17. juli-30. november 1915 Sønderborg, 1. december 1915-1. april 1917 i Dybbølmark og herefter i Sønderborg fra 1. april 1917 på adressen Slottet 128 på Sønderborg Slot, hvor Noras nyfødte datter, Dorothea Marie Nielsen, også boede.

Familien flyttede til Perlegade 2 omkring 1922. 1935 boede de i Perlegade 65, og Dorothea Marie arbejdede i flere år på apoteket i Perlegade.

Skrædder i Ulkebøl

Kær Hestehave i Ulkebøl lige uden for Sønderborg.
Kær Hestehave i Ulkebøl lige uden for Sønderborg.

Dorothea Maries forældre var skrædder Peter Hansen Nielsen (1855-før 1921), som var født i Vollerup Majhus i Ulkebøl Sogn og Grethe Dorthea Jørgensen, der også fra Ulkebøl, og som normalt blev kaldt Margrethe Nielsen (1850-1926).

Peter og Grethe Dorthea blev gift den 28. juni 1874 og ud over Dorothea Marie, havde de børnene Frederik Nielsen (1874-1958), som havde mange børn, og Mette Eleonora Nielsen (1879-1931), som ikke havde nogen børn.

Peders død er ikke fundet hverken i kirkebog eller de tyske registre over fødsler og dødsfald.  I folketællingen for 1921 betegnes Grethe Dorthea som enke, og hun var husbestyrerinde hos sin bror, pensioneret murer Jørgen Jørgensen (1837-1925) i Kær Hestehave, som levede af sin egen formue. Ved folketællingen i 1925 boede hun hos datteren og svigersønnen, Mette Eleonora og Bernhardt Hansen i Kær.

To uægte børn

Dorothea Marie Nielsen  var som ung i huset i Kiel og senere i Sundsved, hvor hendes to uægte børn, Nora og Carl blev døbt i 1901 og 1907. Carl døde kort efter fødslen.

Den ældste datter, Nora Nielsen (1901-94), boede hos familien og bevarede tæt kontakt med sin søster, min farmor Cæcilie Marie, resten af livet.

Frederik Christian Iversen

Frederik Christian Iversen blev født 1914. Han var gift to gange og fik ialt 5 børn mellem 1942 og 1964.

Han arbejdede en tid på landet og var på landbrugsskole på Fyn. Senere kom han til Stålvalseværket i Frederiksværk, hvor han arbejdede under krigen.

Han var med i modstandsbevægelsen, og da han desuden var god til at tale tysk, fik han efter krigen job hos englænderne i Tyskland, hvor han censurerede breve og aflyttede telefonsamtaler.

Da Frederik Christians job hos englænderne var slut, flyttede han først til Århus, hvor han ikke kunne finde arbejde. Derfor flyttede han til Sverige, hvor han først arbejdede som skovhugger og dernæst kom til Gensebolaget i Eskilstuna, hvor han blev metalsliber. Herefter flyttede han tilbage til Fredericia, hvor han først arbejdede på Cohrs Sølvvarefabrik og siden forsøgte sig som ejendomshandler fra et hus langt ude i Kongsted Enge.

Dorothea
Dorothea Marie og Hans Christian med sønnen Frederik Christians ældste børn.

Omkring 1965 flyttede Frederik Christian til Ålborg, hvor familien boede i et havehus, som han havde sat i stand, så det kunne bebos hele året. Han havde også bygget hus såvel i Frederiksværk som i Kongsted Enge.

Han skrev også romaner og noveller, der aldrig blev udgivet, og var i øvrigt meget politisk engageret og især optaget af ting med relation til grænselandet. I mange år abonnerede han på Flensborg Avis.

 Flyttede til Lem

Ved krigsudbruddet 1940 flyttede Dorothea Marie og Hans Christian til Lem i Himmerland – både for at komme længere væk fra krigen og for at være tættere på datteren Cæcilie Marie, som boede der med mand og 4 sønner.

Begge tilbragte deres sidste år på Lem Alderdomshjem. Hans Christian døde 19.juni på Amtssygehuset i Skive i en alder af 78. Dorothea Marie døde den 25. september 1957, 83 år gammel.

Farmors mor

Dorothea Marie Nielsen var min oldemor: www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=42000

Slægten Iversen i Broager

Min farmors fars fædrene slægt er et godt eksempel på opfattelsen af, at folk i gamle dage ikke forlod deres fødesogn, er forkert. Min oldefars familie kan føres tilbage til 1600-tallet i Broager Sogn, men mange af mændene hentede deres koner langvejs fra: Ribeegnen, Ærø og forskellige steder i Sydslesvig.

Landsbyen Skelde i Broager Sogn
Landsbyen Skelde i Broager Sogn

Den ældste af min oldefar Hans Christian Iversens forfædre i Broager Sogn, der kendes fra Kirkebøgerne, er Jürgen Christensen fra Skelde, en lille landsby på halvøen Broagerland.

Jürgens eneste kendte barn er Christen Jürgensen (f. 1696), som var gift med Elsebe Jürgensdatter, der også var fra Broager. De havde kun et kendt barn, nemlig Iver Christensen (1725 – 1772). Men kirkebøgerne var meget lidt detaljerede på det tidspunkt.

Iver var gift med Anna Maria Christiansdatter, og de havde én kendt søn, Friederich Iversen (1767 – 1838), som var gift med Catharina Sophia Lange (1764 – 1824) fra Tumby ved Flensborg i Sydslesvig, hvis fars familien stammede fra Rügen i Pommern.

Der var flere, der hed Iversen i sognet på det tidspunkt, men kirkebøgerne havde meget få detaljer om familieforholdene, og hvor der i resten af landet var folketællinger i 1787, 1801, 1834, 1845 og så hvert femte år herefter, var der kun folketællinger i Slesvig i 1803 og 1845 og mere sporadisk frem til den sidste i 1860.

Men der kom flere detaljer i kirkebøgerne senere – ikke mindst i forbindelse med optegnelser over begravelser, hvor de dødes baggrund beskrives og alle børn og deres eventuelle børn oplistes. Det var blandt andet her det fremgik, hvor Catharina Sophia Lange stammede fra.

Hans Christian Iversens forfædre i Broager, Syd- og Vestjylland, Helnæs, Fyn og Ærø samt, Nordslesvig og andre dele af Tyskland (Klik for at forstørre)
Hans Christian Iversens forfædre i Broager, Syd- og Vestjylland, Helnæs, Fyn og Ærø samt, Nordslesvig og andre dele af Tyskland (Klik for at forstørre)

Inderste Friederich Iversen

Friederich Iversen var dagslønnet inderste – lejer af et lille hus i Langemark. Han var altså den første fra slægten, der flyttede fra landsbyen Skelde,

Broager Sogn
Broager Sogn.

Efter sin første kones død, blev han gift den 24. april 1825 med Anna Catharina Godt (1776-1839), der havde en uægte datter, Cathrine Elisabeth Petersen, som var gift med Christen Ernst Christensen og ingen børn havde ved moderens død.

Friederich og Chatarina Sophias børn er fundet via listerne ved deres begravelser, og det viser sig, at de blev i området: Broager, Dybbøl eller Ulkebøl på Als.

Den ældste var Anna Magdalena Iversen (f. 1789) og gift med Peter Thomsen i Dybbøl. Hun havde en enkelt søn.

Den næste, Jacob Iversen (1794-1828), var gift med Ingeburg Thomsen og Anna Catharina Görrissen og fik adskillige børn.

Herefter var der Anna Maria Iversen (1795-muligvis før 1845), hvis mand var Hans Peter Jørgensen (Hans Jürgensen zu Ulkebüll auf Alsen)., og Christian, der døde som spæd i 1798.

De næste to børn var døtre:  Anna Catharina Iversen (f. 1798), gift med Hans Christian Petersen i Dybbøl, og ugifte Catharina Margaretha Iversen (f. 1800).

De tre yngste var sønner: Christian Iversen (1803-48), som var indsidder i Smøl og gift med Anne Marie Petersen samt Jørgen Iversen (Eller Jürgen) (1807-87), hvis kone var Anna Christina Nielsen.

Snedker og graver Peter Iversen

Broager Kirke i 1862
Broager Kirke i 1862

Endelig var der den yngste søn, som var min tiptipoldefar, Peter Iversen (1810 – 1874). Han var snedker og senere graver ved Broager kirke. Han hentede også sin kone, Anna Else Andresen (1807 – 1885), uden for sognet, nemlig i Farup i Ribe Amt.

Peter var født i Skelde, men flyttede på et tidspunkt til Skodsbøl, der er en lille landsby, som er opstået som landsby ved den gamle landevej fra Egernsund via Smøl til Sønderborg.

Det fremgår af oversigten over børnene ved forældrenes begravelser i 1874 og 1885 at flere af sønnerne har forladt Sønderjylland og er rejst til Jylland eller Californien.

Hyrdeinderste Frederik Iversen

Deres ældste søn, min tipoldefar, Friederich Iversen (1834-90), blev i byen, og nævnes som hyrdeinderste på Skodsbølsmark.

Herefter var der datteren Catharina Sophia Dorothea Iversen (f. 1836) som var gift med skrædder Christian Svennesen ved Egernsund.

Den næste søn, Christian Iversen (1837-38), døde som spæd og hans navnebror, Christian Iversen (f. 1838), er nævnt som søfarende ved sine forældres begravelser.

De følgende sønner, som blev voksne, forlod alle Sønderjylland: Johann Iversen (f. 1840), var hyreinderste på Fovslet Mark ved Kolding (Ødis sogn), Matthias Iversen (1843-52), Peter Iversen (1845-), der var skomager i Grenå i Jylland og endelig Andreas Iversen, som

Skodsbøl
Skodsbøl

udvandrede til Californien.

Frederik Iversen var arbejder i Skodsbøl og hans kone, Cecilie Maria Dorthea Hansen, kaldet (Dorothea Iversen) (1842 – 1900), var fra samme landsby, hvor hendes far, Hans Christian Hansen (1809 – 1887), var slagter. Men han var født i Steinberg nær Flensborg i Slesvig og hendes mor, Agnes Hedvig Erichsen (1814 – 1892), var fra Ærø.

Broager i 1864
Broager i 1864

Frederik og Dorothea fik seks børn i løbet af 19 år. Den ældste var Peter Iversen (1867 – 1916), som var ugift og boede i Ulkebøl ved sin fars død.

Herefter fulgte tre døtre: Agnes Hedevig (1838-39) Agnes Hedevig Iversen, som senere blev kaldt Agnes Madsen (1872 – 1946),  der var gift med graver i Adsbøl, Thomas Madsen (1863-1948) og Anna Christine Iversen ,som var gift med Niels Kristian Petersen i Ulkebøl og havde fire børn.

Arbejdsmand Hans Christian Iversen

Min oldefar, Hans Christian Iversen (1879-1957), var den næste, og han havde to yngre søstre: Margrethe Iversen (f. 1882), der i 1900 tjente i Adsbøl, og Maria Iversen (f. 1886), som samme år tjente i Mølmark. De er ikke fundet senere.

Hans Christian Iversen giftede sig med Dorothea Margrethe Nielsen fra Ulkebøl og fik to børn. De boede forskellige steder på Als indtil de slog sig ned i Sønderborg efter første verdenskrig. I 1940 flyttede de til Lem i Himmerland.

Se mere om hans tid i 1. verdenskrig her: Såret efter en måned, invalid på livstid

Fars morfar

Hans Christian Iversens var min oldefar: www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=41995

Kilder

Alfabetiske registre til Broager Sogns Kirkebøger 1695-1874 og 1874-1958. August Korse. Opstillet på Sønderjyllands Landsarkiv i Åbenrå
Kirkebølgerne på www.arkivalieronline.dk
Folketællinger

Geesten og mandedrukninger

Det meget frugtbare område bag Ribemarsken, geesten, var opdyrket af bønder. Området var præget af tilbagevendende stormfloder og oversvømmelser. Anna Else Andresen, der var gift med Peter Iversen i Broager Sogn, havde forfædre i mange af sognene i området.

Min 2x tipoldefar, Peter Iversen (1810-1874), boede i Skodsbøl og var først snedker og senere graver ved Broager kirke.  Han var gift fra Anna Else

Gesten og marsken ved vadehavet
Gesten og marsken ved vadehavet

Andresen (1807 – 1885), hvis familie stammede fra Vadehavsegnen nær Ribe.

Eller nærmere betegnet fra geesten, som er det tørre land, som grænser op til den lavere liggende marsk og dermed skaber en naturlig højning at bo på. Geesten er områder, der ikke blev skyllet væk af smeltevandet på dets vej mod vest fra isbræen på den jyske østkyst.

Og geestranden er grænsen mellem marsk og geest. Her ligger gårde og landsbyer som en perlerække ned mod marskens rigdomme.

Det meget flade land, hvor kun kirkerne ragede op i landskabet blev også ramt adskillige stormfloder gennem årene. Den helt store ”mandedrukning” i 1362 regnes sammen med stormfloden i 1634 for de største katastrofer på vestkysten. Oversvømmelserne i 1632 blev kaldt “den anden store mandedrukning”. Stormen fik digerne langs hele kysten til at gå, og alt marsklandet blev oversvømmet. Der berettes at over 10.000 mennesker langs hele kysten mistede livet, og i Farup nord for Ribe druknede 295 personer i 1634.

Der var storfloder igen 1717, 1720, 1751, 1756, 1757, 1792 og 1795. Det foreløbig sidste indbrud af havvand i den danske del af den inddigede Vadehavsmarsk skete 1825, men der har frem til i dag været adskillige stormfloder.

Erschrecklichewasserfluth
Den store mandedrukning i 1634

Egnen omkring Ribe

Anna Else Andresen var født i Farup Sogn, som datter af Anders Lauridsen (f. 1752). Han stammede fra Astrup By i Bryndum Sogn og blev 1800 gift i Farup med Anna Kierstine Pedersdatter, (f, 1775), der kom fra landsbyen.

Ingen af dem er fundet i folketællingerne for Ribe Amt 1834 eller senere, og er heller ikke fundet døde i Farup Sogn

Anna Kierstine Pedersdatter var datter af Peder Sørensen Borre (1733-1817), som døde i Hillerup i nabosognet Vilslev i en alder af 84. Hans dåb er ikke fundet, og hverken hans eller hans kone, Ellens, baggrund kendes.

Daugård i Bryndum i flere generationer

Anders Lauridsens familie stammede fra Daugård i Astrup. Gården hørte under Bryndum Præstegård (Bryndum Præstegårds mensalgård), og ligger i dag på

Bryndum Kirke
Bryndum Kirke

Astrupvej 31. Matr 7a.

Den første kendte fæster af gården var Anders’ oldefar, Laust Christensen, hvis datter, Maren Lauridsdatter, blev gift med Peder Christensen (1689-1737), der stammede fra Enggård i Lifstrup i Vester Nebel Sogn.

Deres søn, Laurids Pedersen (1717-1760), overtog Daugård efter sine forældre. Gården udgjorde sammen med Enghavegård en halvgård i Astrup.

1664 var gården vurderet til 2 tønder og 6 skæppe hartkorn. 1688 til 4 tønder, 2 skæppe og 3 fjerdingkar hartkorn. Halvgården blev senere delt i to kvartgårde.

Larurids’ anden kone var Maren Andersdatter (1723-1780), som muligvis drev Daugård videre alene efter hans død i 1763 til sin egen død – det kan ikke faststlås om hun giftede sig igen. Efter hendes død blev gården overtaget af nogen uden for familien.

Flere steder i Vester Nebel Sogn

Vester Nebel Kirke
Vester Nebel Kirke

Maren stammede fra Skærkbæk, som også lå i Vester Nebel sogn. Hun var datter af Anders Christensen Skærbæk (1693-1763), og Kirsten Jørgensdatter, kaldet Kirsten Skierebek (1701-1746), hvis forældre ikke kendes.

Anders Skærbæks far var gårdfæster Christen Skierbek (1661-1739) og hans farfar, Hans Christensen, var ugedagsbonde i Skærbæk. Det vil sige, at han boede i et jordløst hus under Olluf Hovedgård og havde fæsteretten til Skærbæk mark. Han var gift med Margrethe (1664 -1742), hvis baggrund heller ikke kendes

Peder Christensens far var Christen Pedersen (d. 1723), der var gårdfæster på Enggård i Lifstrup fra 1688 efter Peder Bachensen, som man formoder var hans far.

Min farmors farfars mors forfædre

Anna Else Andersens forfædre www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=90272.&srch=Anna%20else……..

Kilder

http://www.historiskatlas.dk

Tyskland og Danmark.Vadehavet II. Stormfloderne i Vadehavet

http://historiskatlas.dk/Farup_Kirkeby,_K%C3%A6rb%C3%B8l_og_N%C3%B8rre_Farup_(4453)

Frie bønder i Angel og håndværkere på Rügen

Catharina Sophia Lange fra Thumby ved Flensborg var gift med Frederik Iversens fra Broager. Hun havde både aner i Sydslesvig og på Rügen i Pommern

Christina Sophie Lange kom fra Thumby på halvøen Angel i Hertugdømmet Selsvig-Holsten.
Christina Sophie Lange kom fra Thumby på halvøen Angel i Hertugdømmet Selsvig-Holsten.

Friederich Iversen (1767-1838) fra Broager blev gift med Catharina Sophia Lange (1764-1824). Det vides ikke hvor eller hvornår, men måske har han på et tidspunkt arbejdet i Sydslesvig.

Hun var datter af Jacob Lange (1729-1768), hvis far, Christian Lange (1699-1779), var snedker og født i Altenkirchen på Rügen i Forpommern, hvor hans forfædre kan føres tilbage til begyndelsen af 1600-tallet -så langt kilderne rækker.

Forfædre på Rügen

Rügen er Tysklands største ø og Kong

Kort over Tysklands største ø Rügen
Kort over Tysklands største ø, Rügen

Valdemar og Biskop Absalon eurobrede 1168 øen fra de slaviske Venderne, som tilbad guden Svantevit. I 1325 kom Rügen under Hertugdømmet Pommern og der indvandrede flere og flere tyskere. Øen tilhørte Sverige som en del af Svensk Pommern mellem 1648 og 1815.

I korte perioder på maksimalt et år mistede svenskerne 3 gange magten over Rügen til tyske kurfyrster eller Danmark. Napoleon besatte fra 1807 til 1813 øen. Efter Kielerfreden 1814 blev øen igen dansk, men efter Wienerkongressen i 1815 endelig underlagt Preussen. 1818 kom Rügen under Stralsund og dermed til den preussiske provins Pommeren,

Kirken i Altenkirchen på Rügen
Kirken i Altenkirchen på Rügen

Oversigt over ægtskaber

Som led i et studie af nortysk befolkningshistorie er der udgivet oversigter over ægteskaber i området. Det gælder blandt for Rügen, og det er her fra min viden om Christian Langes forfædre stammer.

Han var søn af Jacob Lange og Gretha Bantow, som blev gift 1. september 1693.

Hun var fra Ralswick, som hørte under sognet Bergen auf Rügen.

Hendes forældre var Peter Bantow, der var blevet gift den 22. november 1666 med Anna Schwanke, som var datter af Claus Schwancke og Gretha Frese, der var blevet gift den 26. juni 1633 i Bergen auf Rügen. Det var  midt under 30-års krigen (1618-48), hvor danske og svenske tropper plyndrede øen. I 1637 døde den Pommerske hertugslægt ud, og området kom under Kurfyrsterne af Brandenburg.

Gretha døde muligvis omkring 1650, og han er måske den Clauss Schwanke af Ralswiek, som blev gift med Lisbeth Stavenhagen den 14. februar 1650. Hun igen blev muligvis gift i 1653 med Hans Fleeker under navnet Lisbeth Schwanke

At finde ud af mere vil kræve et besøg på arkivet i Magdeburg, hvor kirkebøgerne fra det gamle DDR er samlet.

Halvøen Angel

Angeln
Angeln

Christian Lange må på et tidspunkt være flyttet fra Rügen til den anden side af Østersøen til Thumby, hvor hans kone, Helene Nissen, havde forfædre i forskellige sogne på halvøen Angel i Sydslesvig.

Landskabet Angel var oprindeligt hjemsted for anglerne, som udvandrede til det centrale og nordlige England og East Anglia.

Efter år 500 bosatte danerne sig på den halvø, som anglerne havde forladt. Danerne eller jyderne grundlagde byer og byggede kirker og klostre.

Landskabet er i dag præget af 36 romanske kirker i jysk stil. Karakteristisk for mange af Angels kirker er klokkestablerne – det vil sige trætårne til kirkeklokkerne, der er bygget ved siden af kirken.

Angel var præget af frie og efterhånden velhavende bønder og en blomstrende økonomi. Jorden var god og gav stort udbytte.

Det 1614 indførte stavnsbånd i Angeln. Det omfattede både mænd og kvinder og bandt dem til godset for livstid.

Stavnsbåndet i Sønderjylland var mere vidtgående end i kongeriget. Forholdet mellem feudalherrer og livegne bønder var her ofte præget af udnyttelse og undertrykkelse.

Men også blandt de frie bønder opstod store sociale forskelle med etableringen af småbønder, kådnere eller husmænd ved siden af de mere velhavende storbønder, og det kan være årsagen til, at den detaljerede viden om slægtsforbindelserne er gået tabt.

Bønder i Thumby fra 1300-tallet

Christian Lange var gift med Helene Nissen, kaldet Helene Lange (1697-1758), som stammede fra Uelsby i Sydslesvig. Hun var datter af Hans Nissen, som må være død før kirkebøgerne er overleveret, og Christina Nissen (1654-1745).

Deres søn, Jacob Lange (1729-1768), var gift med Magdalena Hinrichsen, kaldet Malenke (f. 1726), hvis forældre var Hans Hinrichsen (1694-1768) og Anna Magdalena Asmussen, kaldet Anna Margrethe (1700-1732).

Hendes familie menes at have boet i Thumby siden 1300-tallet.

Hendes far var Asmus Matthiesen Brodersen (1655 – 1718), der omkring 1685 blev gift med Margrethe. Der er et hul i optegnelserne over vielser i Thumby kirkebog 1684-89, men da første barn er født 1686, kan det sluttes, at de er gift før.

Hans forældre var Hans Brodersen og Maria Petersen. Det vides ikke, hvornår de var født eller døde.

Stamtavlen over ham, hans søn og dennes børn findes i “Stammbaum der Familie Brodersen aus Thumby”. Forbindelsen til de ældre kendte forfædre i Brodersen-slægten er usikker, men slægtsforskeren Hans Clausen Brodersen mener, at han kunne være efterkommer efter en af Andreas Brodersens kendte sønner, eller en ukendt søn af Hans Brodersen.

Gamle kirkeregnskaber

Den ældste kendte forfar var Broder Knudsen (f. 1375), der var selvejerbonde i Tumby, og som skænkede land til kirken: “Heft gegeven ein stück Landes”, som der står i det bevarede kirkeregenskab.

Broder Knudsen var far til Jess Brodersen, som 1442 også skænkede en del af sin jord til kirken.

Herefter fulgte de næste generationer: Broder Jessen, Jess Brodersen og Andreas Brodersen. Sidstnævnte kan findes i “Sønderjydske Skatte- og Jordebøger fra Reformationstiden” 1542, hvor han betalte 6 mark i Overskat i Gottorp Len, samt i perioden 1565-86.

Hans søn var Hans Brodersen (1550 – 1593), hvis søn også hed Hans Brodersen, og som 1629 blev gift med en kvinde, hvis navn er ukendt. De havde flere børn, herunder muligvis den Hans Brodersen, der var far til Asmus Matthiesen Brodersen.

Det er selvsagt usædvanligt, at man teoretisk kan føre en bondeslægt tilbage til 1300-tallet, men det skyldes altså de gamle kirkeregnskaber og skatteregnskaber. Denne type kilder findes kun meget spredt i Danmark.

Farmors farfars farforældre

Catharina Sophia Lange og Frederik Iversen var mine 3x tipoldeforældre: www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=90366

Kilder

”Kirkebøger fra Thumby” på Rigsarkivet
”Quellen und Schriften zur Bevölkerungsgeschichte Norddeutschlands,” Franz Schubert
”Stammbaum der Familie Brodersen aus Thumby” m.m. i Hans Clausen Brodersens privatarkiv i Studieafdelingen og Arkivet Forskningsafdeling ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.