De fire børn fra Marken

Mona

Mona_groenland
Mona i Nuuk i 1960’erne.

Den ældste af de fire børn var Mona. Hun var lægesekretær og arbejdede først på Frederiksberg. Midt i 1960’erne var hun fem år i Grønland. Først på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og siden på den amerikanske Thulebase.

Mona_Inger
Mona og Inger i Marken

Da hun kom tilbage til Danmark blev hun ansat som lægesekretær hos en privatpraktiserende læge og arbejdede efterfølgende på Ortopædisk Afdeling på Svendborg Sygehus, hvor hun nåede at hold 25 års jubilæum inden hun gik på efterløn som 60-årig. Hun var ugift og flyttede sammen med sin mor efter hun kom hjem fra Grønland. Hun døde i 2003.

Mogens

Den næste i rækken var Mogens. Han var

Mogens_Mor
Mogens bliver gift med Kirsten. Inger i midten.

skibsfører og sejlede i hele verden. Han fik fire børn. Han døde i 2009.

Nelly

Nelly
Nelly Inger Christensen

Nummer tre i rækken var Nelly Inger. Hun blev født 1940. Hun arbejdede blandt andet på fabrik, og efter at hun blev i 1960 gift med sin brors studiekammerat, Hans Kristian Christensen, var hun med ud at sejle som kok, matros eller som medfølgende hustru i de 7 år, der gik inden den første af to sønner blev født.Hun gik rigtig meget op i havearbejde og havde flere store haver.

 

 

 

 

Nelly_have
Nelly og Krølle i Haven

De senere år var hun dagplejemor og arbejdede på plejehjemmet i Assens. Efter hun og Hans Kristian blev skilt i 1993, flyttede hun tilbage til Svendborg, hvor hun blandt andet arbejdede på sygehuset. Hun døde i 1999.

Peter

Den yngste søn, Peter Svend, var i marinen og blev maskinmester. Hans kone, Mona, var også fra Tåsinge.

Mona-Inger-Nelly-Peter
Nelly ved sin konfirmation med sin mor, storesøster Mona og lillebror Peter.

og de var senere udsendt i Tanzania, Singapore og Portugal, inden han var med til at opbygge og drive et kraftværk i Filippinerne, hvor han blev gift anden gang og stadig bor.

Han var far til to døtre, og døde i 2016.

Reklamer

Syv Søstre

I Lundby på Tåsinge var der syv søstre. Flere af dem fik uægte børn, 6 af dem var gift op til flere gange, fik børn og  oplevede, at mange af dem døde. Deres far, Jep Hemming, var stokkemand – det vil sige vidne på tinget – mange gange i løbet af sit liv. Han var samtidig indstævnet for tinget rigtig mange gange. 

Jep Christensen Hemming (1633-1710) og Karen (1641-1725) havde syv døtre. Min mormor nedstammer fra 3 af dem.

Han blev 1662 gift med Anne Matzdatter, som døde året efter. Herefter blev han gift med Karen, hvis baggrund er ikke kendes.

Frederik den Tredjes daler
Frederik den Tredjes daler

Han nævnes første gang i Tingbørgerne i 1663, hvor han efter sin første kones død blev stævnet af godset Ellensborg for ”afkalding for arv og gæld til Anders Madsen i Lundby på 8 sldlr. og 1 får, blårgarn til en skjorte.”

Kendelsen går på, at Jep Hemming skal give svogeren de “4 sl.dlr til Michelsdag førstkommende, og de andre 4 sl.dlr. til Sct Michelsdag derefter, og det får skal forne Jep Chr. føde ham i 2 år lige ved hans egne får, som forsvarligt kan være, og stod de med hverandre til vedermåls til der næste tingsvidne gik beskrevet.”

Ellensborg ved Nyborg var frem til 1662 ejet af Leonora Christine og Corfitz Ulfeldt og herefter af kronen. I dag hedder slottet Holckenhavn.

Gården i Lundby bliver synet

Det var også 1663, at Jep Hemmings gård blev synet. Stuehuset var på 10 fag, og kendelsen var, at det var forfaldent på den

En bondegård fra Sydfyn
En bondegård fra Sydfyn

norden side på stolper, loft og tag;

Udi i stuen er vinduer, loft, ovn ved magt.

Det østre hus 11 fag, hvoraf de 8 fag duer til intet. I foedlade 4 fag ved magt. I herbergsrum 3 fag ved magt, findes noget lidet humle lagt.”

1671 var der i april ”syn af kgl.majestæts ryttergårde”. Her bekrives gården som 59 alen fodstykker, 8 spær, 8 stolper, 100 lægter. “Hjultømmer og ildebånd til alle og enhvers fornydende mangler dem alle”.

1678 overdrog kong Christian 5. gården og de øvrige gårde under Valdemarslot til Niels Juel.

1679 synes gården for brøstfældighed: Det blev konstateret, at der var mangler på stuehuset: 18 alen fodstykker, 5 stolper a 3½ alen, 2 tylvt deler. På ladehuset behøver på ny to fag. Dertil 24 alen fodstykker, 4 stolper a 3½ alen, 3 dokker, 8 løsholter, 6 ranker a 3 alen, 12(alen) remme, 4 spær af 10 alen, l spærbjælke 9 alen, 2 spærbånd af 3 alen, l bjælke a 12 alen, 40 lægter, 10 traver langhalm.

På Tinget for Tåsinge Birk

1663 var desuden første gang, Jep Hemming var stokkemand på Tåsinge Birketing, og det fortsatte ham med utallige gange

Tåsinge Birk
Tåsinge Birk

om året resten af sit liv. 1710 beskrives han endda som ”i dommers sted”. Det var kort før han døde som 77-årig. Han var også kaldsmand og tingsmand samt vurderingsmand.

Samtidig var han utallige gange indstævnet for retten for ubetalt gæld eller kirketidende, strid om køb og salg af dyr og afgrøder samt ulovlig skovhugst.

Også Karen var optrådte en enkelt gang på Tinget. Det var 27. juni 1699, hvor ”Jep Hemmings hustru med hendes lavværge og mand Jep Hemming i Lundby” med flere var stævnet for at vidne om, ”hvad ord der faldt om Bodild Ipsd. Nørregaards tilstand og handel på Valdemarsslot, da hun var til hove den 20.juni, såvelsom hvad de vidste om hendes sygdom, som hun på bemeldte dag var tilkommet med videre.”. Der er flere detaljer i tingsbogen.

De tre ældste døtre

Den ældste, Bold Ipsdatter (1664-1716), var gift med Niels Nansen Nørregaard og fik 1685 sønnen Hans Nielsen.

Den næste datter, Anne Ipsdatter (1666-?) var ugift. Man kan læse i Tingbog den 31. januar 1687 om hendes tjenestepladser.

Den tredje datter, Maren Ipsdatter (1669-?), var gift med Christian Andersen Øbo og havde datteren Mette Christensdatter.

Nogle af de tre ældste døtres mange efterkommere (Klik for at forstørre)
Nogle af de tre ældste døtres mange efterkommere (Klik for at forstørre)

Mange døde børn

Datter nummer fire var Kirsten Ipsdatter (1672-1751), hvis mand, Niels Jepsen, overtog fæstet på hendes fars

Tåsingedragter fra Tåsinge Hjemstavnsmuseeum
Tåsingedragter fra Tåsinge Hjemstavnsmuseeum

gård i 1701 – året efter de blev gift.

Efter hans død giftede hun sig med Anders Rasmussen og siden med Anders Michelsen.  To af hendes børn døde som spæde, to var dødfødte, en døde som 25-årig. Det var kun datteren Maren Ipsdatter (1705-88), der blev gift og fik børn. Hendes mand var Jørgen Rasmussen Møller (1696-1767), og deres efterkommere kan man læse om her.

Børn uden for ægteskab

Den næste i rækken var Karen Ipsdatter (1675-). Hun fik først “barn med en ung karl ved Hans udi Købelev Sogn i Laaland”. Herefter blev hun gift med Rasmus Jensen Foget.

Hendes anden mand var Peder Jensen Hemming, hvis mor, Kirsten Lauritzdatter (1647 – 1709), var datter af Laurits Olsen Dommer (d. 1653), hvis anden mand, Rasmus Rasmussen Ungemand (1671-1748), er blandt mine aner via sin anden kone (hun er nævnt længere nede). Kirstens bror, Simon Lauritzen Lund, var gift med Sophie Pedersdatter og gårdmand i Knudsbølle.

“Du skal ære…”

Også den næstyngste datter, Ellen Ipsdatter (1677-1748), fik barn uden for ægteskab, inden hun blev gift. Hun stod 1701 skrifte for ukyskhed med Claus Hansen, som hun fik datteren, Maren Clausdatter Væver, med.

Ellen blev seks år gift senere med Matz Jensen Lollik, der i 1704 havde stået skrifte “formedelst ukyskhed” med Anne Handsdatter, som tjente på Svenderup.. 1727 og 1730 stod Gertrud Rasmusdatter også skrifte for ukyskhed med ham. Da blev han kaldt Mads Jensen Landsoldat.

Deres datter, Maren Madsdatter Lollik (f. 1718), blev den 28. februar 1740 absolveret for forseelse med hensyn til 4. og 5. bud (Du skal ære din fader og moder og Du må ikke slå i hjel). Præsten noterede i kirkebogen, at hun “Slog sin egen MadModer baade blaae og blodig”.

Maren fik året efter sin første søn, Rasmus Sørensen, med Søren Michelsen fra Jylland, som tjente hos Lars Hemming. Otte år senere fik hun sønnen Rasmus Hansen  “med en karl ved navn Hans som en nat logerede hos Niels Væver udi Lundby, hvor denne qvinde tjente”.

Unge ægtefolk

Ellen Ipsdatter og Mads Lolliks søn Peder Madsen Lollik (1709-1762) blev kaldt “Peder Madsen Dreng” i kirkebogen,

Vemmenæs
Landsbyen Vemmenæs

fordi han kun var 19½, da han i 1729 blev gift med den jævnaldrende Ellen Pedersdatter (1709 – 1773).  At dømme efter hans tilnavn, stammer han eller hans forældre fra Lolland, men flere detaljer kendes ikke.

Han fæstede gård nummer 5 i Vemmenæs by, og der fremgår af jordebogen fra 1762, at han betalte 27 rigsdaler i hus- og hoveripenge.

Ellen Pedersdatter var uægte datter af Peder Hansen Fynbo – hvis baggrund er ukendt – og Kirsten Nielsdatter Skov (f. 1683), der i 1712 blev gift med Anders Pedersen Binder i Troense, som hun fik syv børn med.

Stod skrifte for ukysked flere gange

Kirsten Skov var datter af Niels Jepsen Skov Skytte (1630-1693) og hans anden kone, Karen Eriksdatter.

Han havde 1647 stået skrifte for ukyskhed med Maren Christensdatter.

Landet_interieur
Landet Kirke

I Kirkebogen står: “Maren Christensdatter til huse hos Christen Ibsen i Biernemark begravede sit uægte dødfødte barn 27 okt 1646, udlagt barnefader var Niels Ibsen, Jep Skofs søn i Biernemark.”.

For det måtte Maren skrifte 10. januar 1647 og Niels søndagen efter – den 17. januar.

Niels Skov Skytte blev den 4. juli 1658 gift med Margrethe Eriksdatter, som døde 1676. Hun var enke efter Peder Rasmussen, som boede og døde i Knudsbølle.

Hans forældre var Jep Nielsen Skof (d. 1661) og dennes første kone, Bold Nielsdatter (d. 1653).

Karen var datter af Erich Andersen (1609-1688) og Kirsten, Salig Niels Rasmussen Ungemands.

Tilflyttere fra Fyn

Jep Hemming og Karens yngste datter, Margrethe Ipsdatter (1682-1750), var Claus Knudsen Kimers tredje kone.

Vejstrup Kirke
Vejstrup Kirke

Hans første kone Anne Mikkelsdatter, døde i barselsseng i 1705 efter et års ægteskab. Også hans anden kone, Bodil Lauritzdatter, døde i barselsseng, og sønnen Claus døde kort efter.

Claus Kimer og Margrethe Ipsdatters første datter, Anne, døde kort efter fødslen i 1708, den næste, Bodild, døde 1 år gammel i 1710. Året efter blev Karen Clausdatter født og tre år efter søsteren Anne. Begge overlevede.

Claus Kimer var søn af Knud Clausen Kimer, der stammede fra Vejstrup på Fyn og blev gårdfæster i Lundby i Landet Sogn, hvor hans mor nævnes som Karen Bentsdatter (1624-1688) fra Vejstrup.

Han blev antagelig gift med Anne Nielsdatter mens han boede Vejstrup. Hun døde 1716, og han er sandsynligvis død i den kirkebogsløse tid – det vil sige efter 1733.

Tre ægteskaber

Strammelse
Strammelse

Karen Clausdatter (1711-88) var første gang gift med Morten Andersen Drost (d. 1740) fra Strammelse, som var enkemand efter Maren Simonsen Lund, der var datter af Simon Lauritsen Dommer .

1740 blev Karen gift anden gang med ungkarl Per Lauritsen Schytte Degn (1709-1752), som var søn af mine aner Laurits Pedersen Schytte Degn og Marie Fich. Tilnavnet går videre til næste mænd og børn. De fik fem børn, blandt andet et sæt tvillinger, hvoraf den ene overlevede og den anden levede to år.

Karen blev gift tredje gang i 1752 med ungkarl Jacob Rasmussen i 1752, og de fik datteren Anna Jacobsdatter (1754 -1826) der blev gift med Lars Nielsen Frandsen (1749 – 1812).

Hendes fjerede mand var svigersønnen Lars’ halvfætter, Rasmus Nielsen Degn (1730-85), der var søn af Niels Pedersen Frandsen og sønnesøn af Peder Nielsen Frandsen (1676-1734). De fik ingen børn.

En ud af ni

Anna Jacobsdatter og Lars Nielsen Frandsen fik i alt 9 børn. Heraf døde to som helt små, en blev 28 og 2 af dem døde i

IMG_1562
Nyby

1808 henholdsvis 14 og 20 år gamle. De øvrige 3 levede længere, men tilsyneladende var det kun Jacob Larsen Frandsen, der blev gift. Han stammede fra Strammelse og flyttede 1786 til Nyby, hvor han fæstede et hus. I Folketællingen året efter er han “husmand med jord”.

Hans kone var Anne Jørgensdatter. Hendes far var Jørgen Jørgensen Killemand, og hans familie er beskrevet i et tidligere blogindlæg.

Anne var datter af Bodil Svendsdatter, der var datter af Svend Pedersen og Kirsten Rasmusdatter i Strammelse.

Hendes fars baggrund er ukendt, men han var i 1720 blevet gift med Maren Hansdatter (1696-1735), der var datter af Hans Christensen Møller af Søby, som han fik fire børn med. Efter hendes død giftede han sig med Kirsten Rasmusdatter og de fik fem børn. Efter hans død blev hun i 1761 blev gift med Hans Christensen Killemand (1712-92) i Strammelse. De fik ingen børn.

Kirsten Rasmusdatters forældre var Rasmus Rasmussen Ungemand (1671 – 1748) og Anne Mortensdatter (f. 1689). Hendes aner kommer der mere om i et senere indlæg.

Mormors farfars morfars farfars mormors forældre, mormors farfars farfars mormors morforældre og mormors farmors farfars farfars morforældre

Jep Christensen Hemming og Karen var mine 8x Tipoldeforældre og to gange 7x tipoldeforældre: www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=65987

 Kilder

Albert Mohr Lolk’s arbejder med Tåsinges historie rummer godt 28.000 maskinskrevne sider med transskriptioner af kirkebøger, tingbøger m.v. fra den ældste tid og frem t.o.m. år 1891. Rigsarkivets Afdeling i Odense.

G. Høgstrøm’s 4 protokoller med håndskrevne efterslægtstavler over 150 forskellige slægter på Tåsinge, samt andre skriftlige arbejder frem til 1933. Tåsinge Lokalarkiv

Svend Højte’s maskinskrevne udgaver af C. G. Høgstrøms efterslægtstavler med tilføjelse af yderligere 35 nye slægter. Tåsinge Lokalarkiv

To uægte og to ægte børn

Min oldemor, Dorothea Marie Nielsen fik 2 uægte børn, inden hun blev gift og fik 2 børn til. Familien boede forskellige steder i Sønderjylland, inden hun og manden, Hans Christian Iversen, flyttede til Lem i Himmerland i 1940.

Hans Christian Iversen (1879-1957) og Dorothea Marie Nielsen (1874-1957) blev gift i 1909. De tjente begge i Sundsmark i Ulkebøl Sogn, som i dag er del af Sønderborg, og hvor hendes forfædre kan føres mange generationer tilbage.

Hans Christian stammede fra Broager og var arbejdsmand. I årene efter de blev gift, flyttede familien en del omkring.

Da datteren Cæcilie Marie Iversen blev født i 1910, boede de i Ladegårdsskov. Af Hans Christians soldaterpapirer fremgår, at familien herefter boede følgende steder: Stolbro fra 1914 til 1915, Sønderborg 17. juli-30. november 1915, Dybbølmark fra 1. december 1915 til 1. april 1917 og herefter igen i Sønderborg fra 1. april 1917 på adressen Slottet 128 på Sønderborg Slot, hvor de også boede med Dorotea Marias barnebarn, der var datter af hendes ældste datter, som hed Dorothea Marie Nielsen.

 

perlegade_9
Perlegade
Perlegade_Sdb
Perlegade i Sønderborg

Familien flyttede til Perlegade 2 omkring 1922. 1935 boede de i Perlegade 65, og Dorothea Marie arbejdede i flere år på apoteket i samme gade.

Skrædder i Ulkebøl

Hestehave
Kær Hestehave i Ulkebøl lige uden for Sønderborg.

Dorothea Maries forældre var skrædder Peter Hansen Nielsen (1855-før 1921), som var født i Vollerup Majhus i Ulkebøl Sogn og Grethe Dorthea Jørgensen (1850-1926),  der også var fra Ulkebøl, og som ofte blev kaldt Margrethe Nielsen i de officielle kilder.

Peter og Grethe Dorthea blev gift den 28. juni 1874 og ud over Dorothea Marie, havde de børnene Frederik Nielsen (1874-1958), som fik mange børn, og Mette Eleonora Nielsen (1879-1931), som ikke havde nogen børn.

Peders død er ikke fundet hverken i kirkebog eller de tyske registre over fødsler og dødsfald.

1538296568865-c5e62f68-6b9c-40aa-a8df-07ba44f9d065
Kær i 1800-tallet

I folketællingen for 1921 betegnes Grethe Dorthea som enke, og hun var husbestyrerinde hos sin bror, pensioneret murer Jørgen Jørgensen (1837-1925) i Kær Hestehave, som levede af sin egen formue. Ved folketællingen i 1925 boede hun hos datteren og svigersønnen, Mette Eleonora og Bernhardt Hansen i Kær.

To uægte børn

Dorothea Marie Nielsen  var som ung i huset i Kiel og senere i Sundsved, hvor hendes to uægte børn, Nora og Carl blev døbt i henholdsvis 1901 og 1907. Carl døde kort efter fødslen.

Den ældste datter, Nora Nielsen (1901-94), boede hos familien og bevarede tæt kontakt med sin søster, min farmor Cæcilie Marie, resten af livet.

 

Nora_med_datter_mfl
Nora og Niels med en af døtrene, hvis mand var tvilling
Nora_Nielsen
Nora Nielsen

Frederik Christian Iversen

Sønnen Frederik Christian Iversen blev født 1914. Han var gift to gange og fik ialt 5 børn mellem 1942 og 1964.

 

Frederik_Iversen_2
Frederik Iversen

Han arbejdede en tid på landet og var på landbrugsskole på Fyn. Senere kom han til Stålvalseværket i Frederiksværk, hvor han arbejdede under krigen.

Han var med i modstandsbevægelsen, og da han desuden var god til at tale tysk, fik han efter krigen job hos englænderne i Tyskland, hvor han censurerede breve og aflyttede telefonsamtaler.

Da Frederik Christians job hos englænderne var slut, flyttede han først til Århus, hvor han ikke kunne finde arbejde. Derfor flyttede han til Sverige, hvor han først arbejdede som skovhugger og dernæst kom til Gensebolaget i Eskilstuna, hvor han blev metalsliber. Herefter flyttede han tilbage til Fredericia, hvor han først arbejdede på Cohrs Sølvvarefabrik og siden forsøgte sig som ejendomshandler fra et hus langt ude i Kongsted Enge.

Dorothea
Dorothea Marie og Hans Christian med sønnen Frederik Christians ældste børn.

Omkring 1965 flyttede Frederik Christian til Ålborg, hvor familien boede i et havehus, som han havde sat i stand, så det kunne bebos hele året. Han havde også bygget hus såvel i Frederiksværk som i Kongsted Enge.

Han skrev også romaner og noveller, der aldrig blev udgivet, og var i øvrigt meget politisk engageret og især optaget af ting med relation til grænselandet. I mange år abonnerede han på Flensborg Avis.

 Flyttede til Lem

Ved krigsudbruddet 1940 flyttede Dorothea Marie og Hans Christian til Lem i Himmerland – både for at komme længere væk fra krigen og for at være tættere på datteren Cæcilie Marie, som boede der med mand og 4 sønner.

 

Oldeforældre1
Dorothea Marie Nielsen med sin mand Hans Christian Iversen

 

Oldeforældre+dora
Med en af Noras døtre.
Oldeforældre21
Dorothea Marie og Hans Christian i Lem i Himmerland

Begge tilbragte deres sidste år på Lem Alderdomshjem. Hans Christian døde 19.juni 1957 på Amtssygehuset i Skive i en alder af 78. Dorothea Marie døde tre måneder senere den 25. september. Hun blev 83 år gammel.

Farmors mor

Dorothea Marie Nielsen var min oldemor: www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=42000

Skomageren og gårdmandsdatteren

At skomager Niels Nielsen og gårdmandsdatteren Dorthe Marie Mogensen blev gift, blev af nogen anset for noget af en mesalliance. De boede i Hvilsom og fik her 4 børn.

Niels Christensen (1855-1936) og Dorthe Marie Mogensen (1871 – 1923) flyttede på et tidspunkt fra Simested til Hvilsom, hvor han boede til sin død. Dorthe Marie var fra den store selvejergård Gundestrup.

 

 

Fire_Søskende
Kirstine Olsen, KristenLønsgaard, Niels Kristian Christensen og Johannes Christensen

Niels og Dorthe Maries fik fire børn – 3 sønner og en datter.

 

Kristen Lønsgaard

Den ældste søn blev i 1893 døbt Kristen Nielsen Christensen. Han var udlært murer og skiftede navn til Lønsgaard, mens han var ansat som togfører hos DSB. Med sin anden kone, Lydia Marie Hambæk, havde han fire børn.

 

Lønsgaard_Gift
Kristen Nielsen Lønsgaard gift anden gang
Lambæk2
Johannes Christensen ved sit sølvbryllup med børn og børnebørn
Faster+mand
Kirstine blev gift med Niels Christian Olesen
Niels_K+Caecilie
Cæcilie Marie Iversen og Niels Kristian Christensen

Kirstine Olesen

Datteren Kirstine (f. 1896) var husbestyrerinde for sin far til hun blev gift med Niels Christian Olesen (f. 1896) i 1932. Året efter fik de deres eneste barn, Bendt Olesen, der var vognmand i Viborg.

Johannes Christensen

Næste søn Johannes Christensen (1901 – 1991) var amtsvejmand i Handest. Hans børn tog deres mors efternavn, Lambæk, også stavet Lambek.

Niels Kristian Christensen

Yngste søn var min farfar, Niels Kristian Christensen (1907-1966), der var brugsuddeler i Vejby ved Limfjorden og købmand i Århus. Han blev gift med Cæcilie Marie Iversen og fik fire sønner.

Fars farfar

Niels Christensen var min oldefar http://www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=41899.&srch=Niels%20Christensen……..

Sognefogeder på Søgård i Snæbum

Flere af  mine forfædre kendes fra Søgård i Snæbum fra midt i 1600-tallet og omkring 200 år frem,. Og der var flere sognefogeder blandt dem.

Snaebum_Kirke
Snæbum Kirke

Michel Thomasen var den første af mine forfædre, der kendes som fæster af matrikel 9 i Snæbum.

Gården, som den dag i dag ligger mellem Lille Sø og Store Sø, blev enere kendt som Søgård. Adressen er i dag Hejringvej 4.

Michel Thomsen blev nævnt mellem 1664 og 1677, men året efter nævnes Jacob Michelsen og hustru på gården. Han nævnes også i matrikel 1688 som fæster under Mariager kloster.

I ekstraskatteregnskaberne for 1689 nævnes Jacob Michelsen uden hustru, der sandsynligvis allerede var død på det tidspunkt, og 1700 nævnes Jacob Michelsen som enkemand. Han blev senere gift med Maren Laursdatter.

Mariager klosters regnskaber oplister bøndernes skatterestancer, og det fremgår, at Jacob Michelsen havde oparbejdet en betragtelig gæld, som det dog senere lykkedes ham at nedbringe.

Næste fæster af gården var hans søn, Michel Jacobsen (ca. 1680-1760). Han var gift med Dorthe Nielsdatter, som var datter af Niels Vognsen og Maren Nielsdatter på Snæbum Østergård. Der findes ikke informationer om deres baggrund.

Fra Overgård til Skovsgård

Søgård nævnes 1735 under hovedgården Overgaard, men i matriklen 1742 er den kommet til Skovsgaard. Gården var oprindelig af hartkorn 1·6·3·2,

skovsgaard
Skovsgård

og blev senere udvidet med flere hartkorn (Hartkorn er en måleenhed, der angiver, hvor stort afkast man kan forvente af de forskellige typer af afgrøder).

Michels søn, Niels Michelsen (1718-95), overtog fæstet omkring 1746. Han blev 29. april samme år gift med og Zidsel Nielsdatter (1703 -68).

Zidsel var datter af Niels Østergaard, som på grund af sit tilnavn formodes at have været fæster på Østergård i Snæbum. Han var gift med Kirsten Christensdatter, hvis baggrund også er ukendt.

Nils og Zidsels eneste overlevende barn, Dorthe Nielsdatter (1747-1807), blev i 1782 gift med Niels Mortensen (1754-1830) fra nabosognet Hvilsom, som samme år overtog gården.

I kirkebogen står:

”Den 22 Januarij bleve Niels Mortensen og Dorthe Nielsdatter i Snæbum troelovede og den 30 April sammenviede”.

Selvejer efter udskiftningen

Få år senere blev Snæbum by udskiftet, og bøndergodset under Skovsgaard blev 1785 solgt. Niels Mortensen købte sin fæstegård til selveje for 205 rigsdaler, hvoraf 105 rigsdaler var kontant, mens der udstedes panteobligation på 100 rigsdaler til sælgeren Poul Møller af Skovsgaard .

Snæbum_Mogens_Pedersen
Mogens Nielsens jorder

Niels Mortensen købte flere andre gårde og landparceller, og i den nye matrikel fik gården nr. 10 og blev skyldsat til hartkorn 4•7•0•2¼. Det vil sige, at det var den største gård i sognet.

Der står i beskrivelsen, at gården, at der hørte tre gadelodder under den. Der kan være en sammenhæng med de fire jordløse huse, der er nævnt i skødet. Bymændene havde dem i fællesskab, men detaljerne om, hvordan det hang sammen, kendes ikke.

Niels Mortensen må have været ret velstående. Ud over at kunne købe 1½ gård til selveje var han i stand til at yde private lån , og 1816 at give sine børnebørn 1.000 rigsdaler hver. Han var også sognefoged, en position hans søn overtog sammen med gården.

Søn også sognefoged

Snaebum_Soe
Snæbum Sø

Niels Nielsen (1784-1844), som først var gift med Karen Christensdatter (1786-1916), der var datter af møller Christen Espersen og hustru Dorthe Andersdatter i Vorning Mølle og anden gang med Kirsten Michelsdatter fra Glenstrup.

I kirkebogen står om hendes død:

”Karen Christensdatter døde natten mellem 1. og 2. oktober 1816, begravet 10/10 på Snæbum kirkegård. Sognefoged Niels Nielsens Kone i Snæbum, 29 Aar 5 Mdr. Hun døde efter 2 Døgns Sygdom og efterlod 4re smaa Børn, 3 Sønner og 1 Datter et Aar gammel. Hun var født i Worning Mølle.”

Han overtog ved skøde af 2. januar 1817 gården i Snæbum efter faderen. Købesummen var 400 rdr. kontant. Reelt har han sandsynligvis været gårdmand fra moderen døde, i hvert fald nævnes han allerede ved det første barns dåb i 1808  som sognefoged.

Økonomisk gik det ikke så godt for Niels Nielsen som for hans far.

Statsbankerotten og landbrugskrise tog vinden ud af sejlene for mange landmænd. Allerede ved skiftet efter Karen Christensdatter erklæres boet fallit, og senere lånte Niels Nielsen 200 rigsdaler af svogeren Espen Christensen.

 Niels Nielsen døde af kolik, og sønnen, Christen Nielsen, overtog gården og samtidig hvervet som sognefoged. Han blev den sidste af slægten på gården.

 

Hvilsom
Snæbum og Hvilsom Sogne

Farfars morfars forældre

 Deres datter, Dorthe Marie Nielsdatter (1815-66), var gift med Niels Nielsen Gundestrup (1802-67), der var mine 2x tipoldeforældre: www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=41911

Soegaarden
Søgården i 2014.

Kilder

Karlo Hansens Arkiv (Ålestrup Lokalarkiv)
Kirkebøger
Folketællinger
www.snaebumsogn.dk/soegaard.php

Skræddere i Snæbum

Christen Jensen Backs anden kone, Marie Olesdatter, stammede fra en familie af flere generationer af skræddere i Snæbum. 

Både hendes far, Ole Nielsen Skrædder og hans farfar og far var skræddere i Snæbum. Det vides ikke hvor hendes mor, Bodil Hansdatter, stammede fra.

Maries farfar, Niels Jensen Skrædder (d. 1734), var skrædder og husmand med jord i Snæbum By. Han var muligvis søn af Jens Olufsen i Hvornum, som flere gange var fadder for Niels Skrædders børn.

Hans jord stammede fra en af de gårde, der 1688 var ejet af Mariager kloster. Det betyder muligvis, at Niels Skrædder var fæster af de 6 skæpper hartkorn fra han blev bosat i Snæbum.

Niels Skrædder var gift med, Maren Andersdatter (d. ca. 1734). Hun var muligvis søster til den Mette Andersdatter, der bar sønnerne Ole og Jens til dåben. Hun var måske også søster til Baltzer Andersen, der er hendes lavværge ved skiftet 1734. Og ved sønnen Oles dåb nævnes Ambdi Andersen og Kirsten Ambdisdatter, der også kunne være hendes søskende. Amdi er et gammelt navn, kendt fra Randers-egnen. Men på grund af de manglende kirkebøger, kan det ikke slås fast med sikkerhed.

 Skifte efter Niels Skrædder

Efter Niels Skrædders død var der skifte. Arvinger var enken Maren Andersdatter og børnene; Ole, der nu havde fæstet huset, Anders, hvis opholdssted var ukendt og Anne, der var gift med Christen Kjeldsen Rytter. Laugværge var Baltzer Andersen.

Besætningen omfattede 2 heste, 2 køer og 10 får. Boet viste et underskud på 25 rigsdaler. Sønnen Ole lovede at forsørge sin gamle moder og overtog boets gæld. Skiftets slutning blev udsat i 6 uger for at afvente de fraværendes hjemkomst. Slutningen er ikke fundet i skifteprotokollen.

Skiftet:

 Anno 1734 d. 20 November, udj Sterfboen, efter afdøde nu Sallig Niels Jensøn skræder, indfant sig Niels Mollerup, paa herskabets Vegne, med tiltagne tvende Vurderingsmænd, Naufnlig Niels Nielsøn af Snæbum, og Christen Christensen af Synder Onsild, til it Endelig Skiftesholdelse Jmellem Enchen Maren Andersdaatter, og deris fællets børn og Arvinger, Naufnlig Olle Nielsen som nu har fæst Huuset, og broder Anders Nielsen, som ej Vides hvor er i sit alders 36 aar, og deris Syster, Anne Nielsdaatter som haver til Ægte Christen Kieldsen Rytter, paa Enckens vigne var mødt som lauverge Baltzer Andersen, Boens tilstand og formue forfantest, da som følger.

 Efter forspørgende af skifte Retten, svarede arvingerne at de intet meere Vidste boen til indtægt at beregne da dend hele boens tilstand og formue. Er 12-5-8
Hvornæst befandtes Bygfæld og besværing paa boen, i følgende Maaede!
Nemlig.
Brøstfældigheden, som af Vurderingsmændene blef taxerit for at Kunde Repareres med  10-0-0
Og til besætning paa de 6 skp hartkorn hand i fæste have 1 ploug bæst 8-0- til Vogn ploug og harve 1-5-4
fremdeles Angaf Arvingerne at være Skyldig til Sr Morten Kirketerp i Hobroe 3-2-0 til Amdi Andersen i Brynnum for 1 Bæst 4-0-0
Og til Laurs Christensen i Raunkild for Rede lonte penge 10-4-0
Da boens Gield og Besværing befindes 37-5-4
dend Registerede og Vurderede Midl herimod Andføres, da Gielden Overgaard Midlerne           24-5-12

 Saa hendet blef til Skifte heller dehling Jmellem Arvingerne, Sønnen Olle Nielsøn, lovede at forsørge sin gamle Moder, Disligeste at afbetale Creditorerne hver i sær Og for dette Skifte at holde Vedkommende uden tiltalle, og Vider pretention af de fraværende, til hvis hiemkomst dette skifte forud endelig slutning blef opsadt for det første udi 6 ugger, Saaledes passerit, tilstaar Vi under Vores hænders underskrift, Actum Sterfboen utsupra.

Registering og Vurdering!
1 furbord med aaben fod ………………………………………………….0-2-0
1 fur sengestæd ………………………………………………………………0-1-0
1 Olmerdugs Overdyne …………………………………………………….0-1-0
1 underdyne …………………………………………………………………. .0-1-0
Noch 1 sengestæd af fur……………………………………………………0-1-0
1 Overdyne……………………………………………………………………. 0-1-0
1 underdyne og lagner ……………………………………………………. 0-1-8
1 Jerngryde …………………………………………………………………….0-1-8
1 ballie Kar 1 Mk, 1 lidet Kar 1 Mk 4 Sk, 1 tønde 12 Sk ………….0-3-0
1 brun hæst, 14 aar ………………………………………………………….2-0-0
1 blaae skimlet ubetalt og tilhør Jens Mickelsen jbidm, og ej andføres
2 gamle Kiøer………………………………………………………………… 3-2-0
10 faar á 2 Mk ………………………………………………………………. 3-2-0
1 gl. trævogn med behør ………………………………………………….2-0-0

Søn overtog husmandsstedet

Niels Skrædders søn, Ole Nielsen Skrædder, overtog fæstet på sin fars husmandssted i 1734. Han var gift med Bodil Hansdatter (1711 – 1783).

Simested Kirke

Hendes baggrund er ukendt, men det tyder på, at hun havde været gift før, eller i al fald ca. 1736 at have fået en datter med en ellers ukendt Mogens – datteren var formentlig Lene Kirstine Mogensdatter.

Efter sin mands død afstod hun fæstet, men fik lov til at ”bo i huset til påske”.

Hun fik ophold hos datteren Maren og svigersønnen Anders Støttrup i Simested. Ved skiftet efter hende død i 1784 opgøres hendes få ejendele til 2 rigsdaler, men da svigersønnen forlangte 8 rigsdaler for kost og pleje i hendes sidste tid, blev der ikke noget at fordele til arvingerne.

Jyske bønder og rådmænd i Viborg

Kong Gorm den Gamle og kejser Karl den Store. I følge den traditionelle genealogi var de blandt min farfars farmors aner, der også talte købmænd, rådmænd og præster i Viborg – ud over jyske bønder.

Lille_Restrup_set_fra_Simeste_Å
Lille Restrup

Christen Smeds forældre var Jørgen Hansen Smed og hans kusine Kirsten Christiansdatter Serup, som var datter af Christen Jørgensen Seerup og en søster til hans mor, Mette Andersdatter Broch, hvis navn ikke kendes.

Christen Smeds far, Hans Smed, findes der ikke flere informationer om.

I andet sit ægteskab var hans mor gift med Christen Seerups bror, Jens Seerup. De to brødre var sønner af Jens Jørgensen Seerup (1610-85), som 1637 blev gift med Kirsten Lauritsdatter Aagaard (1618 1665), der efter den traditionelle genealogiske forskning havde kongelige aner, selvom der er slået tvivl om forbindelsen.

Jens Seerups baggrund er også ukendt, men han var byfoged og rådmand i Viborg. Han fik desuden skøde på godset Lille Restrup og Hvam kro af sin hustrus moster, Karen Andersdatter Schytte, ”salig Alexander Romors, boende i Nykøbing Falster”. Efter hans død blev godset delt mellem arvingerne.

Smed i Hvilsom

Jørgen Smed var grovsmed i Hvilsom fra senest 1705, hvor han og hustru nævnes i ekstraskatte-regnskaberne. En del af skatten skulle betales til

Smedje_1568
Smedje

Randers amtstue, hvilket sandsynligvis betyder, at familien er tilflyttere fra Randers amt. Der er ikke fundet noget spor af ham i de nærmeste sogne under Onsild herred i  Dronningborg amt.

At han var lidt ud over det almindelige ses af, at han som vitterlighedsvidne 1720 og 1721 kunne skrive sit eget navn, hvilket var sjældent blandt almuefolk.

Han var fæster af et gadehus under Nøragergaard gods. Som alt andet bøndergods i Hvilsom kom huset senere under Korsøgaard gods.

Endnu 1708 blev han nævnt som fæster af gadehuset, men fra senest 1711 blev han nævnt som fæster af et boel – sandsynligvis samme sted som nævnes 1713 – hvor han var fæster af fjerdeparten af matrikel 2, der var en mindre gård.

Han havde stedet til sin død – formentlig sidst i 1740’erne. Efter hans død var gården antagelig i nogle få år beboet af sønnen Christen Jørgensen Smed, hvorefter den synes nedlagt, og senest 1770 sammenlagt med halvdelen af matrikel 1.

Købmænd, rådmænd og borgmestre i Viborg

Hans_Smith
Torvet i Viborg i 1800-tallet

De to Broch-søstre var døtre af rådmand i Viborg, Anders Jensen Broch (1610-60), og Bodil Pedersdatter Bering, hvis bror, Peter Berings dattersøn, Vitus Bering, var den berømte søfarer og opdagelsesrejsende, der gav navn til Beringsstrædet og døde i Rusland.

Bodil Bering var datter af købmand og borgmester i Viborg, Peder Pedersen Bering (1580-1655), og Maren Vitusdatter Brun (1591-1626), hvis far, Vitus Bruun boede i Mollerup og var herredsfoged i Middelsom herred. Han blev myrdet på herredstinget ca. 1598.

Peder Berings far var købmand og rådmand i Viborg, Peder Jensen Bering (1550-1590), der var søn af bonde og værtshusholder i Bjerring, Jens Andersen, og hans kone Inger Christensdatter.

Hans mor var Kirsten Christensdatter Høeg (1555-1635). Kirsten Hørg blev gift anden gang med Jacob Lauridsen Skriver i Viborg (død 1611) og herefter med Villads Nielsen Brøns (død 1637), der var læsemester og kannik ved domkapitlet i Viborg.

Viborg By
Viborg By

Kirsten Høegs far var Christen Jensen Høeg, som var søn af rådmand i Viborg, Jens Nielsen Høeg, der boede i Sct. Hansgade, og blev nævnt i 1538.

Hans far igen var Niels Jensen Høeg, der omkring 1537 var sognepræst i Vindum. Han fik i 1547 kongeligt beskyttelsesbrev sammen med Jens Høeg, Thøger Høeg og Peder Høeg.

 Kilder

Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag
Karlo Andersens Arkiv.
Kirkebøger