Da Huus forsvandt

Tilnavnet Huus kendes i min fars familie fra midt i 1600-tallet, indtil det forsvandt med min fars oldefar. Nogle grene genoptog dog senere navnet.

Der synes at være tætte familiebånd mellem de forskellige grene af Huus-slægten i Vesthimmerland. Det fremgår af oversigter over mænd indkaldt til militærtjeneste (Lægdsruller), jordebøger, skattelister og så videre.

Den ældste kendte af mine Huus-forfædre var Anders Huus (1689-1746), som var gårdmand i Østerbølle og gift med Maren Pedersdatter (1679 -1746) fra Glerup i Vesterbølle.

Hun var datter af Poul Jensen Dalsgaard (ca. 1625-1702) og Inger Nielsdatter (ca. 1645-1720). Han var fæster af Dalsgaard i Bystrup, Gedsted Sogn fra omkring 1665 til ca. 1687, hvor han flyttede til Glerup i Vesterbølle sogn, hvor han overtog gård nr. 6.

Ved Poul Dalsgaard begravelse skrev præsten i Glerup Kirkebog: “en ærlig og trofast dannermand og god sognemand”, begraven i sit alders 75 år, 2 måneder gammel”.

Maren Pedersdatters morforældre, Niels Christensen Svier og Bendid Pedersdatter og deres fædre Christen Siver og Peder Andersen, var alle fra Gedsted Sogn i Viborg Amt.

Peder Huus

Anders Huus blev efterfulgt på gården af sin søn, Peder Andersen Huus (1711 – 1788), som var gift med Sophie Nielsdatter (f. 1725). Hun var tilsyneladende gårdmand Niels Christensen (1674 – 1743) og Anna Nielsdatters eneste barn.

Hvam_Peder_Huus
Peder Huus’ gård i Hvam

Niels Huus

Peder Huus’ ældste søn, Niels Pedersen Huus (1748 – 1826),  blev gift med Ingeborg Christensdatter (1753 – 1812) fra Hvam, hvor han blev gårdmand. Hendes baggrund kendes ikke på grund af den manglende kirkebog.

En af de andre sønner, Søren Pedersen Huus (1764 – 1808), blev gift med sin halvkusine, Gertrud Christensdatter Huus (1773 – 1808).

Simested_Niels_Nielsen_Huus

Gårdmænd i Simested

En af Niels Huus´sønner, Niels Nielsen Huus (1778 – 1848), var gift med Mette Sørensdatter (1780 – 1852) fra Simested, hvor han blev gårdmand.

Hun var datter af sognefoged og gårdmand Søren Sørensen Østergaard (1750 – 1833) på Gammelgård. Gården havde han overtaget efter sine forældre, Søren Christensen (1715 – ca. 1774) og Mette Jensdatter (1712 – 1774).

Niels_Nielsen_Huus
Niels Nielsen Huus begraves, 76 år gammel

 

Sørens forældre var Christen Sørensen (1674-1753)  og Kirsten Jensdatter (1673-1741), og Mette var datter af gårdmand i Skedshale i Simested Sogn, Jens Jepsen Schiedshale (1676-1756), hvis far var Jeppe Madsen (d. 1735). Hverken hendes mors eller farmors navne kendes.

Søren Østergaard var gift med Vibeke Andreasdatter (1745-1816), som var datter af Andreas Andreassen Skrædder (1717-før 1782), skrædder i Hverrestrup i Simested Sogn, og hans anden kone var Kirsten Thomasdatter (1711 – 1782), hvis far, Thomas Maltesen (d. 1768), var gårdmand i Simested.

Simested_Gårdhus_Østergård
Søren Østergaards gårdhus i SimestedHuus ude af kilderne

Niels Huus og Mette Sørensdatter blev gift i januar 1812 efter trolovelsen tre måneder før:

1811 d. 16 oktober meldte ungkarl, Landvæsensmand Niels Nielsen af Hvam, at han ville ægte pigen Mette Sørensdatter i Simested, heri intet Vitterligt for til Hinder, som Vidnerne tillige at de begge i ungdommen har haft de naturlige Kopper.

Deres eneste søn, Christen Nielsen (1825 – 1893), er den første, hvor tilnavnet Huus ikke findes i kilderne, men da en af sønnerne senere brugte det, har det sandsynligvis stadig været brugt i det daglige.

Christen_Nielsen_f_1825
Christen Nielsen døbes i Simested i 1825 uden at tilnavnet Huus er nævnt.

Christen var skomager i Simested.  Han var født tre år før Danmark fik sin første dåbsforordning, hvor det blandt andet fremgik, at alle børn herefter skulle døbes “ei alene med fornavn, men og med det familie- eller stamnavn, som det i fremtiden bør bære.”

Forordningen var meget løst formuleret og overlod meget til de enkelte familier og lokale skøn, og det betød at der ikke kom den ønskede ensartethed i navgivningen – søskende kunne have forskellige efternavne.

Derfor blev dåbsforordningen indskærpet i 1856, hvor det fremgik, at familienavne skulle gå i arv fra generation til generation. Samtidig fik præsterne ordre om altid at døbe børnene til det efternavn, deres fader havde.

Det betød, at de udbredte sen-efternavne blev næsten altdominerende, fordi der nu var lukket for en løbende tilgang af tilnavne og stednavne. Og det ser ud til, at præsterne i de sogne i Vesthimmerland, hvor Huus-slægten boede, har været særligt opsatte på at undgå kaldenavnene, der i en periode helt forsvandt ud af kirkebøgerne.


Slægten Huus
Slægten Huus

Huus igen hos to af sønnerne

Christen Nielsen var gift med Anne Kirstine Olesdatter (1826 – 1900), hvis far var Ole Christensen Støttrup Back (1776 – 1847).

Og på trods af navneforordningen kom børnene til at hedde Christensen og ikke Nielsen – også pigerne. Kun en enkelt ses i kilderne med tilnavnet Huus, nemlig Søren Christensen (Huus) (1860-1926), der var skomager i Simested som sin far og storebror. Flere af efterkommere brugte også tilnavnet, og hans nulevende efterkommere har Huus som efternavn.

En anden bror, Ole Christensen (1857-1937), var urmager i byen. Herudover var der tre søstre, hvor den ældste må være død som barn.

 

Farfars farfars farfar

Anders Huus var min 4x tipoldefar www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?

x=&person=49964.&srch=Anders%20Huus……..

Kilder

Karlo Andersens Arkiv
Hans Kristian Christensens nedskrevne barndomserindringer
Folketællinger
Kirkebøg

Reklamer

Den gamle enestegård Vester Gundestrup

Vester Gundestrup lå langt ude på heden i Hvilsom Sogn, uden for landsbyen – deraf betegnelsen enestegård. Gården var i samme families eje i fire generationer fra 1789 til 1891.

1866 overtog Kirsten Nielsen gården Vester Gundestrup, Matrikel 5 i Hvilsom sogn, som fjerde generation på gården.

Skøde af 30/51866, læst 31/5 1866 fra Niels Nielsen i Vester Gundestrup til hans datter Kirsten Nielsen på:

”a, min efter skøde af 15/2 1838, læst 15/11 1838 ejende gård Vester Gundestrup i Hvilsom sogn af hartkorn 2•4•0•2¼, med tilliggende jorder, bygninger, besætning, redskaber og løsøre med undtagelse at et chatol med skab som tilhører min søn Niels Nielsen.

 b, den mig tilhørende andel i natr. 25 Hvilsom af hartkorn 0•0•3•¾, og ejes foruden af mig af ejerne af nr. 2-12 og 14-22 i Hvilsom, og bemærkes, at min ejendomsret er begrundet i mit skøde af 16/6 1838, læst 7/3 1839, og

 c, den mig efter adkomstdokument læst 31/7 1851 tilhørende og på Stenild bys ejendom beliggende engareal matr. 25 af hartkorn 0•0•2•2¾.

Købesum 1300 rdr foruden aftægt til mig og min nuhavende hustru i vor levetid af kapitalværdi 1000 rdr.”

Hendes oldefar, Niels Thomasen “forhen boende i Snæbum sogn i Bjerre herred”, købte gården i 1789 for 398 rigsdaler. Hendes farfar, Niels Nielsen Thomsen (1768 – 1850), overtog gården ved skøde af 13/6 1796 Vester Gundestrup for 198 rigsdaler samt aftægt til forældrene. Næste generation var hendes far, Niels Nielsen Gundestrup (1802 – 1867), der fik gården overdraget ved skøde af 15. februar 1838.

Gammel selvejergård

Vester Gundestrup var i lang tid Hvilsom sogns eneste selvejergård. Gården var fra gammel tid en ”enestegård” i Hvilsom sogn, uden fællesskab med nogen af sognets byer.

Sammen med tvillingegården Øster Gundestrup lå den langt ude på heden, på grænsen mellem Hvilsom og Snæbum sogne.

slaegt1
Kirsten Nielsdatters familie (Klik for at forstørre)

Vester Gundestrup nævnes første gang 1580, da gården erhverves af Kronen. 1664 afstår Kronen Hald slot med underliggende gods, bl.a. Vester Gundestrup, til familien de Lima. I 1688 er Vester Gundestrup ødegård. 1724 er gården ejet af etatsråd Møinichen.

Af vurderinger til brandforsikring ses, at gården i 1805 havde 3 længer. Et langt hus mod nord, hvor der var bolig i den østlige ende og kohus og lade i den vestlige ende. Mod vest en længe til stald m.v. og mod syd en længe til lade m.v. I 1829 har gården fire længer, hvoraf længen mod nord nu alene er stuehus.

Den Niels Nielsen, der nævnes i skødet, var Kirsten Nielsens yngre bror, Niels Gundestrup (1851-1908), som først var gift med sit næstsøskendebarn Christiane Christensen fra Hvilsom og anden gang med Helmine Gertrud Jensen. Han var murer, snedker, husmand i Korsø og detaillist. Der var også en ældre søster.

Overdraget til ægtemand

Samme år, som hun overtog gården, giftede Kirsten Nielsen sig med Mogens Pedersen, som hun overdrog ejerskabet af Vester Gundestrup til.

Efter hendes død giftede han sig med Kirsten Andersen, der efter hans død fik adkomst til gården den 19. marts 1891. Samme dag tinglyses vielsesattesten som adkomst for Niels Nielsen, som havde Vester Gundestrup til 14, juni 1917, hvor han solgte gården til Martin Jensen, og selv overtog et mindre husmandssted i Tollestrup.

 Farfars farmor og farfar

Kirsten Nielsdatter – oprindelig døbt Kjersten Nielsdatter (1845 – 1883) og Mogens Pedersen var mine tipoldeforældre

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=41909

Kilde:
Baseret på optegnelser i Karlo Hansens Arkiv.