Generation på generation i Holm

Christopher Nielsen kom fra en familie, der kan føres tilbage til 1500-tallet i Holm i Nordborg Sogn. Selv flyttede han til nabosognet Ulkebøl.

Christopher Nielsen (f. 1828). Han blev gift første gang den 5. november 1854

Kort over Als
Kort over Als

med Dorothea Christensen Møller, som han fik tre sønner med.

Præsten i Ulkebøl skrev i kirkebogen om hans dåb i Holm, konfirmation i Ketting, og at han aldrig havde modtaget offentlig hjælp: “Alt efter attest fra Horst Holk: Ketting af 7. oktober 1854”.

Hans anden kone var Anna Bergmann (1833-98), som han fik to børn med.

I forbindelse med, at han får børn eller er fadder, nævnes hans bopæl og erhverv. 1860 var han husmand på Engberg i Sundsmark, 1864 husmand på Kertingebjerg i Sundsmark og senere nævnt som indsidder, fabriksarbejder. Da datteren Anna blev gift i Sønderborg i 1893, var han indsidder i Sundsmark.

Efter Anna Eleonora Bergmann (Eleonora Nielsens) døde i Sønderborg i 1898, er han muligvis flyttet ned til en af sine yngre døtre, enten i Rendsborg eller Travemünde, som i dag er en bydel i Lübeck. Begge byer ligger i Sydslesvig i Schleswig-Holstein, hvor kirkebøgerne ikke er umiddelbart tilgængelige.

Kendes fra omkring 1500

Nordborg Kirke
Nordborg Kirke

Alle Christopher Nielsens mandlige forfædre stammede fra Holm i Nordborg Sogn, hvor hans slægt kan føres tilbage til omkring år 1500.

”† Peder Maw udi Holm æt 96 en af hans Kaldsmænd. — †”.

Sådan skrev præsten, Anders Christensen Brandt, min 8x tipoldefar i min mors familie om Peders begravelse i 1637.

Anders Brandt førte en slags dagbog, hvor han indskrev de kirkelige handlinger, som han syntes var interessante. Ellers skrev han blot, hvor mange, der var født, gift, døde og så videre de enkelte år. Men det er en af de første bevarede kirkebogslignende optegnelser i Danmark.

Det kan udledes, at Peter Paw var født cirka 1531, og hans forældre må være født omkring 1500.

En kaldsmand var valgmand ved præstevalg.  I landsbyen Holm var alle gårdene i 1564 ejet af Hertug Hans den yngre af Slesvig, og det medførte øgede udgifter og hårdere hoveri. 1604 nedbrændte 7 fæstegårde i den sydlige del af byen.  Kongen overtog 1730 Nordborg Len, og dermed blev hoveriet lettere.

Hans søn, Niels Maw (1581-1652), overtog boel nr. 58 i Møllegade 82. Han var gift tre gange. Den første kone døde i februar 1626 i Nordborg. Herefter var han gift med Thore Pedersdatter (1600- 1636) og Maren Nielsdatter (1592-1658).

Svigersøn overtager gården

Hans datters fornavn kendes ikke, men hun var gift med Anders Berthelsen Christensen, som var gårdmand på Boel nr. 43, Damgade 8 i Holm

Jollmandsgård i Holm betragtes som et typisk eksempel på en alsisk gård, som de har set ud gennem århundreder.
Jollmandsgård i Holm betragtes som et typisk eksempel på en alsisk gård, som de har set ud gennem århundreder.

ligesom sin far Berthel Christensen og farfar Christen Berthelsen. Hans mors og farmors navne kendes ikke.

Anders søn, Bertel Andersen (1655-ca. 1720), nævnes  i årene fra 1656 til 1662 og 1670 til 1686 på boel 51, Møllegade 81, som han havde overtaget fra sin svigerfar, Bonde Mortensen (1628 – 1695), der var far til Eleonora Bondesdatter (f. 1657).

Eleonoras farfar, Morten Bondesen (1564 – 1651): ”tog imod samme boel og blev skrevet for gæld der endnu skyldtes fra anno 1615-1626. Anno 1648 henstår som tiende til præsten”.

Eleonoras mor var Anne Thomsdater (1622-1683), hvis baggrund ikke kendes. Hendes farmor døde i 1655, men hendes navn er ukendt.

Død på fjorden

” En Mand fra Holm døer paa Søen: Dom. 2 Adv. begr. Niels Barthelsen af Holm æt: 49 A. Hand tog til Baads d. 2 Dec. ned til Aabenraa i sine lovl. Forretninger, og da hand d. 5 Dec. vilde reiβe hjem, udstød hand med de andre paa Vandet en haard Storm og Regn, saa at de dend gandske Dag maatte med ald Arbeide roe, men imod Aftenen vansmægtede hand, og daanede, de søgde paa Løyt–Side Landet, og som de andre vilde gjerne i et huuβ med Varme vederquæge ham, da hans ..æle ham og var forgaaen, døde hand efter Udsigelse i Baadene om Aftenen ved 6 Slet. Hand var ellers en stille og godhjertig Mand.

Præsten beskrivelse af, hvordan Niels Bärthelsen døde af overanstrengelse på Flensborg Fjord
Præsten beskrivelse af, hvordan Niels Bärthelsen døde af overanstrengelse på Flensborg Fjord

Det står der i kirkebogen ved begravelsen af Niels Bärthelsen (1692-1741), der altså døde ombord på en båd på vej fra Åbenrå i hårdt vejr. Hans første kone var Maren Nielsdatter (1686-1731), hvis baggrund ikke kendes. Efter hendes død blev han gift med Karren Hansdatter.

Han nævnes flere steder i amtsregnskaberne: 1718 i et bidrag til Hjortsprings brand. Han nævnes også ved vielsen 1720 af Holm.

Han fæster “salig faderens boel for 20 rdl, giver 1721 4 rdl, 1722 4 rdl, 1723 4 rdl, 1724 4 rdl, 1725 resten 4 rdl.”.

Det fremgår af skifteprotokollen, at han efterlod sig stor gæld ved sin død:

”Anno 1742 13 apr er bleven holden skifte og deling udi Holm hos den salig mand Niels Berthelsen hvis kongelige fæsteboel Christen Johnsen der samme steds igen antager. Boets masse 220 rdl 18 sk. Gælden er 121 rdl 26 sk. Heraf 7 rdl for den grund som er udlejet. Bliver til overs 98 rdl 40 sk. Deraf tager moderen den halve del med sine tvende børn, som er 49 rdl 20 Sk. Heraf tager moderen 24 rdl 34 sk og børnene hver 12 rdl 17 sk. Den anden halvdel får børnene til deling med 24 rdl 34 sk til hver. Dernæst beholder moderen 1 kiste og et skrin, datteren Kirsten og sønnen Niels får ligeledes egekister og egeskabe. Bonde Mortensen bliver formynder for datteren og Hans Hjulmand for sønnen.”

Der var to andre døtre, Anne Christine Nielsdatter (1725-82) og Anna Eleonora Nielsdatter (1741-77), som ikke nævnes i skiftet. Den ældste blev senere gift og den yngste var ugift. Kirsten døde i 1753.

Fra gårdmænd til husmænd og inderster

Kort over udskiftningen af Holm i 1775. (www,aslsnissen.dk)
Kort over udskiftningen af Holm i 1775. (www,aslsnissen.dk)

Niels Bärthelsens søn,  Niels Nielsen Langer (1729 – 1807),  var søn af hans første kone, Maren Nielsdatter ”aus Hundesleff”, der døde 1731. Hendes baggrund kendes ikke, da kirkebøgerne i hendes fødesogn, Notmark, først er bevaret fra 1788. Hans anden kone var Karren Hansdatter, som muligvis døde i 1759.

Niels Langer  var gift med Karen Hansdatter (1731-1777), som muligvis var datter af Hans Christensen Markfoged. 5 af deres børn overlevede.

Deres søn, Hans Nielsen Langer (1759-1824), overtog sin fars inderstested i Holm og var gift med Sophie Pedersdatter fra Helnæs ved Fyn.  Af deres omkring 6 børn blev en ugift datter omkring 30 år gammel, og de 2 overlevende sønner blev gift og fik flere børn.

Den ældste, Peter Hansen Nielsen, der var født 1805, var gift med Edel Christina Krüger fra Broager. Han var blandt andet møllersvend på Gammelgaard og Verteminde Godser i Ketting sogn. Han nævnes ved sin yngste datters konfirmation i 1849 uden at det nævnes, at han er død. Edel bor alene i Ulkebøl fra omring 1854, og da sønnen Christopher samme år bliver gift, er svogeren Lars Petersen Bjerre forlover – ikke Peter Hansen Nielsen, som derfor muligvis er død mellem 1849 og 1854, men hans død er ikke fundet. Han kunne være død i 3-årskrigen, men han er heller ikke fundet i optegnelser over døde i denne krig.

Farmors morfars farfars farfars farfars morfars far

Peter Maw var min 10x tipoldefar www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=111649

Reklamer

Hjulmænd i Hundslev

Dorothea Marie Christensen Møllers mor stammede fra Hundslev i Notmark Sogn, hvor en stor del af hendes forfædre var hjulmagere.

”Hun laae om Morgenen død i hendes Seng efter at hun om Aftenen havde været rask og munter og havde Manden, som laae i samme Seng aldeles ikke mærket at hun døde. Hun havde imidlertid altid lidt af Hjerteonde om hvilket Lægerne havde erklæret, at det let og uventet kunde ende hendes Dage”.

Dorothea Marie Christensen Møller døde altså uventet den 29. marts 1862 kun 26 år gammel. Hun efterlod sin mand og 3 sønner på 8, 7 og 2 år.

Hun var blevet gift med Christopher Nielsen i Ulkebøl 5. november 1854. Forlovere var Lars Petersen Bjerre i Sønderborg og Hans Nicolaisen. Præsten skrev, at hun var født og konformeret i Notmark, og noterede, at hun boede hos moderen i Ulkebøl, “og aldrig har faaet offentlig hjælp”.

Uægte barn og selvmord

Det vil sige, at hendes mor, Charlotte Marie Kjær (1810-1883), der var blevet enke efter at hendes mand hængte sig, var i stand til at

Als
Als og Broagerland

forsørge sig selv og sine 3 børn.

To af dem havde hun med Dorothea Maries far, murer Jens Christensen Møller (1787-1850) fra Ulkebøl, som hun blev gift med i 1834. På det tidspunkt havde hun allerede den 4-årige Cathrina Charlotte Maria Kjær uden for ægteskab.

Da Dorothea Marie blev født, boede familien på herregården Frederiksgård i Notmark Sogn.

De boede stadig i sognet, da sønnen, Christen Christensen Møller, blev født i 1845. En datter var død som spæd i 1842. Men efter mandens død, er hun flyttet til hans fødesogn.

”Uden forudgående lysning”

Charlotte Maries forældre var blevet gift ”uden forudgående lysning” i februar 1810, og hun blev født i maj samme år.

Begge hendes forældre

Notmark Sogn
Notmark Sogn

stammede fra Hundslev i Notmark Sogn.

Hendes far, Hans Peter Christensen Kjær – også kaldet Hans Peter Kiær (1786 – 1854) – var hjulmager og gift med hjulmagerdatteren Catharina Jørgensdatter Juhler (1775 – 1828).

Hans forældres fødsel er ikke fundet i Notmark og, hans ældste søster er født uden for sognet, så det er sandsynligt, at de stammer fra en anden egn.

Hans far, Christian Hansen Kier, kaldet Christian Kjær (1750 – 1828), var snedker og gift med Charlotta Maria Petersdatter, kaldet Charlotta Maria Pedersen (1755 – 1815).

Hjulmandsslægter

Hjulmandsværksted
Hjulmandsværksted

Catharina Juhler var datter af hjulmand Jørgen Nicolaysen Juhler (1755-1826), der var søn af Nicolai Hjulmand (d. 1759), hvis kones navn ikke kendes.

Der er huller i kirkebogsoptegnelserne, men da den yngste søn var 2 år, da faren død, må hun næsten have giftet sig igen.

Hun og Nicolaj havde omkring 7-10 børn. Tre af dem døde i løbet af tre dage i 1747.

Maren Christiansdatter (1755-1839) var fra Almsted i Notmark Sogn og datter af Christian Jendresen (1718-86), hvis erhverv ikke nævnes, og Anne Jeppesdatter (1715-96).

På grund af huller i kirkebogen kendes Christians forældre ikke. Anne var datter af Jep Hansen (d. 1717) og Maren Andersdatter (d. 1724), der også boede i Almsted. Maren var gift anden gang med Peder Pedersen Bruun, som hun fik en søn med i 1722.

Jep Hansen var muligvis søn af Hans Jepsen, som nævnes i 1690 i indberetning om Notmark Præstekald af Sognepræst Frederik Jørgensen Crucov;

”Udi en Bÿe kaldis Almsted ere otte gaardmænd trende gaardmænd udi schouen includeris med til denne bÿe, nemlig: [……] Hans Jebsön

Notmark Kirke
Notmark Kirke

og Jes Christensön (” kaldiss udi graffven”) disse begge sidde paa smaa bönder gaarde, og Christen Möller udi Naschesgaard, giffver en hver aff disse tvende Aarligen til Præsten 5 sch. Rug, Jörgen Pedersön udi Almsted giffver 5 sch. Rug

[………] tre Mænd Hans Jebsön paa Bondegaarden, Peder Otthesön udi Smørhul og Christen Möller udi Naschesgaard giver aarlig til Præsten hver 20 sch. Hafre. Noch giver 4 Mænd udi denn bÿe aff et ødeboel en gaas Aarlig til Quægtiende effter deris orden. Udi denne Bÿe Almsted ere 9 Kodboer eller huusmænd, de giffver hver Aarlig til Præsten til Notmark Kirke 1 sch. Biug om S. Mortensdag, og hver effter deris Velsignelse 2 eller 3 mark? til quægtiende.”

Farmors morfars mor

Dorothea Marie Christensen Møller eller Dorothea Marie Christensen Nielsen f. Møller var min 2x tipoldemor

http://www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=53724

Kilder

Kirkebøger
”Maibøll-Slægten fra Als gennem 300 Aar, udgivet 1944”, Christian Mailbøll,
”Anetavle for Parcellist Jørgen Christensen Kock i Spang, Ulkebøl Sogn”, Christian Maibøll, 1955.http://www.alsnissen.dk/default.asp?side=1624

Slægtninge fra Sachsen til Sønderborg

Den næste hustru, der giftede sig ind i slægten i Holm ved Nordborg var Edel Christina Krügers. Hendes far var skoleholder og alle hans kendte forfædre var håndværkere. Hendes mors forældre var bønder fra Ribeegnen

Skoleholder_fra_1814
Samtidig tegning af skoleholder

Med Peter Hansens Nielsens kone, Edel Christina Krüger, er vi tilbage i Broager Sogn. Nærmere betegnet i landsbyen Iller, hvor hendes far, Christopher Hinrich Krüger (1757-1807), var skoleholder. Det vil sige, at han som en skrive- og læsedygtig person drev en lokal skole før skoleloven af 1814. I visse tilfælde underviste en skoleholders kone piger og små drenge.

”Udi Jylland”

Christopher Hinrich og hans kone, Mette Jensdatter, havde omkring fem børn. Hun var fra Hoddeskov i Hodde Sogn ved Ribe ”udi Jylland”.

Hodde Kirke
Hodde Kirke

Hendes forældre var Edel Knudsdatter (1731-1803) og Jens Larsen (1720-1784) og i Broager kaldes hun både Jensen og Lassen i både Kirkebogen og Folketællinger.

De havde også sønnen Knud Jensen (1751-1814), men der vides ikke mere om dem eller deres forfædre, da kirkebøgerne først er bevaret fra 1777. Der er heller ingen skifteforretninger efter deres død i Nørholm Gods Skifteprotokol.

Loburg i Sachsen

Kirken i Loburg i Sachsen
Kirken i Loburg i Sachsen

Christopher Hinrichs far, Joachim Hartwig Krüger (1718-1783), stammede fra byen Loburg ved Magdeburg i Sachsen-Anhalt.

Det er en gammel by. Allerede i 900-tallet var der en slavisk borg på stedet som bevogtede vejen fra Zerbst til Burg og Brandenburg an der Havel, og i 965 overdrog kejser Otto den Store „civitas Luborn“ til Magdeburger Moritzkloster.

Joachim Hartwig var sergent og skræddermester i Skodsbøl. Hans far, som ifølge kirkebogen i Broager også hed Joachim Hartwig, var hjulmagermester og gift med Magalene.

Skipper i Sønderborg

Den yngre Joachim Hartwig var gift med Christina Johansdatter Petersen (1715-1793), og de havde

Sønderborg i 1600-tallet.
Sønderborg i 1600-tallet.

7 børn. Hun var fra Sønderborg, og hendes far, Johan Petersen, betegnes som skipper i Brogager kirkebog og bager i kirkebogen i Sønderborg.

Søfart var et vigtigt erhverv fra 1500 og 1600-tallet, hvor Sønderborg-skibe sejlede i hele Østersøen med varer fra Als.

Christinas mor var Anna Haarburg (1681 – 1763), der som ”Anna, Enken efter Johann Petersen” var nævnt i en bødeliste fra 1721-22.

Kirkebogen i Sønderborg er meget ufuldstændig ført i den periode, men hun var muligvis datter af Lorenz Johansen, idet både en søn og sønnesønner blev kaldt Lorentz. Haarburg er en by mellem Nüremberg, Ingolfstadt og Augsburg i Bayern i Sydtyskland.

Den forsvundne Peter

Kort over Als
Kort over Als

Edel Christina Krüger og Peter Hansens Nielsens børn var født i Nordborg og Tandslet og konfirmeret i Kettinge.

Hans død er ikke fundet i kirkebøgerne i Ulkebøl, men noget tyder på, at han døde omkring 1849/54, og han kunne derfor muligvis være faldet i treårskrigen mod Preussen 1848-50, men det har jeg endnu ikke fundet nogen informationer om det. Han kan også have forladt familien, men kirkebogen nævner ikke nogen detaljer. Uanset hvordan det hænger sammen, ser det ud til, at Edel Krüger har levet alene i omkring 20 år.

Farmors morfars farmor

Edel Christina Krüger var min 3x tipoldemor www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=53728

Edel Christina Krügers slægt (Tryk for at forstørre)
Edel Christina Krügers slægt (Tryk for at forstørre)

Da Huus forsvandt

Tilnavnet Huus kendes i min fars familie fra midt i 1600-tallet, indtil det forsvandt med min fars oldefar. Nogle grene genoptog dog senere navnet.

Der synes at være tætte familiebånd mellem de forskellige grene af Huus-slægten i Vesthimmerland. Det fremgår af oversigter over mænd indkaldt til militærtjeneste (Lægdsruller), jordebøger, skattelister og så videre.

Den ældste kendte af mine Huus-forfædre var Anders Huus (1689-1746), som var gårdmand i Østerbølle og gift med Maren Pedersdatter (1679 -1746) fra Glerup i Vesterbølle.

Hun var datter af Poul Jensen Dalsgaard (ca. 1625-1702) og Inger Nielsdatter (ca. 1645-1720). Han var fæster af Dalsgaard i Bystrup, Gedsted sogn fra omkring 1665 til ca. 1687 da han flyttede til Glerup i Vesterbølle sogn, hvor han overtog gård nr. 6.

Ved Poul Dalsgaard begravelse skrev præsten i Glerup Kirkebog: ” en ærlig og trofast dannermand og god sognemand”, begraven i sit alders 75 år, 2 måneder gammel.”

Maren Pedersdatters morforældre, Niels Christensen Svier og Bendid Pedersdatter og deres fædre Christen Siver og Peder Andersen, var alle fra Gedsted Sogn i Viborg Amt.

Peder Huus

Anders Huus blev efterfulgt på gården af sin søn, Peder Andersen Huus (1711 – 1788), som var gift med Sophie Nielsdatter (1725-?). Hun var tilsyneladende gårdmand Niels Christensen (1674 – 1743) og Anna Nielsdatters eneste barn.

Hvam_Peder_Huus
Peder Huus’ gård i Hvam

Niels Huus

Peder Huus’ ældste søn, Niels Pedersen Huus (1748 – 1826),  blev gift med Ingeborg Christensdatter (1753 – 1812) fra Hvam, hvor han blev gårdmand. Hendes baggrund kendes ikke på grund af den manglende kirkebog.

En af de andre sønner, Søren Pedersen Huus (1764 – 1808), blev gift med sin halvkusine, Gertrud Christensdatter Huus (1773 – 1808).

Simested_Niels_Nielsen_Huus

Gårdmænd i Simested

En af Niels Huus´sønner, Niels Nielsen Huus (1778 – 1848), var gift med Mette Sørensdatter (1780 – 1852) fra Simested, hvor han blev gårdmand.

Hun var datter af sognefoged og gårdmand Søren Sørensen Østergaard (1750 – 1833) på Gammelgård. Gården havde han overtaget efter sin far, Søren Christensen (1715 – ca. 1774), der var søn af Søren Christensen (1715 – ca. 1774) og Mette Jensdatter (1712 – 1774).

Niels_Nielsen_Huus
Niels Nielsen Huus begraves, 76 år gammel

 

Sørens forældre var Christen Sørensen (1674-1753)  og Kirsten Jensdatter (1673-1741), og Mette var datter af gårdmand i Skedshale i Simested Sogn, Jens Jepsen Schiedshale (1676-1756), hvis far var Jeppe Madsen (d. 1735). Hverken hendes mors eller farmors navne kendes.

Søren Østergaard var gift med Vibeke Andreasdatter (1745-1816), som var datter af Andreas Andreassen Skrædder (1717-før 1782), skrædder i Hverrestrup i Simested Sogn, og hans anden kone Kirsten Thomasdatter (1711 – 1782), hvis far, Thomas Maltesen (d. 1768), var gårdmand i Simested.

Simested_Gårdhus_Østergård
Søren Østergaards gårdhus i Simested

Huus ude af kilderne

Niels Huus og Mette Sørensdatter blev gift i januar 1812 efter trolovelsen tre måneder før:

1811 d. 16 oktober meldte ungkarl, Landvæsensmand Niels Nielsen af Hvam, at han ville ægte pigen Mette Sørensdatter i Simested, heri intet

Vitterligt for til Hinder, som Vidnerne tillige at de begge i ungdommen har haft de naturlige Kopper.

Deres eneste søn, Christen Nielsen (1825 – 1893), er den første, hvor tilnavnet Huus ikke findes i kilderne, men da en af sønnerne senere brugte det, har det sandsynligvis stadig været i brug.

Christen_Nielsen_f_1825
Christen Nielsen døbes i Simested i 1825 uden at tilnavnet Huus er nævnt.

Christen var skomager i Simested.  Han var født tre år før Danmark fik sin første dåbsforordning, hvor det blandt andet fremgik, at alle børn herefter skulle døbes “ei alene med fornavn, men og med det familie- eller stamnavn, som det i fremtiden bør bære.”

Forordningen var meget løst formuleret og overlod meget til de enkelte familier og lokale skøn, og det betød at der ikke kom den ønskede ensartethed i navgivningen – søskende kunne have forskellige efternavne.

Derfor blev dåbsforordningen indskærpet i 1856, hvor det fremgik, at familienavne skulle gå i arv fra generation til generation. Samtidig fik præsterne ordre om altid at døbe børnene til det efternavn, deres fader havde.

Det betød, at de udbredte sen-efternavne blev næsten altdominerende, fordi der nu var lukket for en løbende tilgang af tilnavne og stednavne. Og det ser ud til, at præsterne i de sogne i Vesthimmerland, hvor Huus-slægten boede, har været særligt opsatte på at undgå kaldenavnene, der i en periode helt forsvandt ud af kirkebøgerne.


Slægten Huus
Slægten Huus

Huus igen hos to af sønnerne

Christen Nielsen var gift med Anne Kirstine Olesdatter (1826 – 1900), hvis far var Ole Christensen Støttrup Back (1776 – 1847).

Og på trods af navneforordningen kom børnene til at hedde Christensen og ikke Nielsen – også pigerne. Kun en enkelt ses i kilderne med tilnavnet Huus, nemlig Søren Christensen (Huus) (1860-1926), der var skomager i Simested som sin far og storebror.Flere af efterkommere brugte også tilnavnet, og hans nulevende efterkommere har Huus som efternavn.

En anden bror, Ole Christensen (1857-1937) var urmager i byen. Herudover var der tre søstre, hvor den ældste må være død som barn.

 

Farfars farfars farfar

Anders Huus var min 4x tipoldefar www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?

x=&person=49964.&srch=Anders%20Huus……..

Kilder

Karlo Andersens Arkiv
Hans Kristian Christensens nedskrevne barndomserindringer
Folketællinger
Kirkebøg

Gårdmænd i Vorning

Generation efter generation af mine forfædre var gårdmænd i Vorning sogn mellem Viborg, Randers og Mariager. En enkelt var møller

Sognefoged Niels Nielsen i Snæbums første kone, Karen Christensdatter, var den tredje af Christen Espersen (1750-1798) og Dorthe Andersdatters (1751-1832) seks døtre og ene søn. Hendes far var fæster af Vorning Mølle i landsbyen Vorning, der ligger midtvejs mellem Mariager og Viborg.

Vorning_Mølles_Jorder
Vorning Mølle og jordtilligender

Han overtog fæstet sandsynligvis fra 1779, da den forrige fæste, Peder Pedersen og hustru Maren Sørensdatter begge døde. Dorthe tjente hos parret, hvor hun fra 1772 til 1778 nævnes som ”Peder Møllers pige”, når hun stod fadder.

Muligvis har også har Christen Espersen også haft plads på Vorning mølle – en Christen Møller er 1774 og 1776 fadder Vorning,

Fem år senere købte han møllen til selveje og året efter overtog hans den tilhørende jord.

Vorning Kirke
Vorning Kirke

Christen Espersen døde efter langvarig svaghed, og nogle måneder efter giftede hans enke sig med Christen Jensen, der herved blev ejer af møllen:

”Unge Karl Christen Jensen af Vorning og Enke Konen Dorthe Anders Datter i Vorning Mølle ægteviede 1798, Octbr. d. 19. NB: med Kongl. allernaadigste Bevilling uden forudgaaende Trolovelse og Tillysning ægteviede. Viet i Vorning kirke.”

Christen Jensen havde Vorning mølle til 1830, da den overtages af hendes søn, Esper Christensen. Frem til 1852 var mølleriet et privilligeret erhverv med eneret i inddelte områder.

 Privilligerede møllere

Danske Lov fra 1683 indeholdt blandt andet retningslinjer om mølledrift
Danske Lov fra 1683 indeholdt blandt andet retningslinjer om mølledrift

Kong Christian 4. havde indført nogle regler for mølleriet og med med Christian 5.’s Danske Lov fra 1683 blev de styret af en egentlig central lovgivning, der blandt andet fastlagde lovbestemmelser om opstemning af vand ved vandmøller og om retten til at drive møllevirksomhed.

Græsmøllernes drift skulle ophøre 1. maj og kunne først påbegyndes igen efter høsten. Skvatmøllerne skulle med enkelte undtagelser helt afskaffes.

Desuden indførte Christian 5. en generel bestemmelse om betaling for formaling af korn og ’’mølleskyld’’, dvs. beskatning af møllebrugene. Mølleskyld var en skat til staten, og hvis mølleren ikke var i stand til at betale, påhvilede den herremanden.

Møllebrugene var derfor omfattet af mange regler, som blev nedfældet i forskellige lokalt og centralt udarbejdede regelsæt, fx lensregnskaber, tingbøger, skifteprotokoller, jordebøger og matrikulære arkivalier.

Vandmøllen i Vorning

Møllen nævnes i “Vandmøller i Viborg amt” til at være takseret år 1800 under nummer B 515 C –

Skitse af en vandmølle
Skitse af en vandmølle

16, med 7 fag stuehus og 3 fag møllehus vurderet til 422 rdr. Møllen nævnes at være af den gamle type med bindingsværk, stråtag og møllehjul i gavlen.

Forsikringsprotokol BrD 8 – 12 (gamle nr. B 515 C – 16). Forsikringsnummer 6-9, taksationsnummer 353.

Vorning mølle. Christen Espensen. Esper Christensen.

Stuehuset i nord med mølleværk 422 rdr., Det søndre hus  56, Det vestre hus 108, Det vestre hus  240, og Det østre hus 174. Ialt 1000 rdr.

Gårdmænd i Hvidding

Christen Espersen var søn af gårdmand Esper Christensen (1714-1763) i Hvidding, en lille landsby i Vorning Sogn. Den var tidligere hjemstedet for en hellig kilde, der ligger en jættestue findes en tomt efter den kirke, der blev flyttet til Vorning i 1500-tallet.

Esper Christensen var gift med Zidsel Jensdatter (1715-1782), som var enke efter Peder Michelsen i Gammelby, der døde 1748. Efter Espens død drev hun gården til hun blev gift igen i 1766 med enkemanden Christen Mouritsen. Hun var datter af Jens Christensen Gammelby (d. efter 1726), fra Gammelby Gård (Tjele Hedegård) i nabosognet Tjele.

Tjele_Hedegaard
Tjele Hedegård – eller Gammelgård

I skiftet 21/3 1763 efter ”Jesper Christensen” i Vorning står:

Vurderingsmænd Peder Pedersen af Vorning mølle og Jens Pedersen Kier af Vorning by. Enke Sidsel Jensdatter. Deres børn: Christen Jespersen 13 år, Agita Jespersdatter 11 år, Peder Jespersen 9 år, Jørgen Jespersen 7 år, Zidsel Kirstine 5 år. Lavværge Jens Jensen af Flarup. De umyndige børns værge er deres morbroder Rasmus Jensen af Gammelbye.

Esper Christensens far hed også Christen Espersen (1649-1720). Han havde omkring 1682 overtaget gården i Hvidding efter sin far, Espen

Tjele Kirke
Tjele Kirke

Christensen, der senest 1648 var fæster af halvdelen af en gården under Mariager kloster.

I ekstraskatteregnskaberne nævnes Espen Christensen 1654 med kone – hvis navn ikke kendes – og to børn. 1678 nævnes han som enkemand med en søn og to døtre. 1682 nævnes Christen Espensen med tre søstre, og 1683 nævnes ugifte Christen Espensen med to søstre.

Christen Espersen var gift med Agitha Jensdatter (1672-1738), og hun har sikkert fortsat fæstet, indtil sønnen Jens døde 1727, da han nok skulle have arvet gården.

Flere forhold peger på, at hun muligvis var datter af Jens Jensen Bondegaard (1647-1741), der døde i Sønder Onsild, og Maren Andersdatter, men direkte kilder mangler.

Østergård i Vorning

Christen Espersens mor, Dorthe Andersdatter, var datter af gårdmand Anders Pedersen Østergaard og Karen Sørensdatter i Vorning. Gården

Sønderbæk Kirke
Sønderbæk Kirke

hørte under Viborg Domkirke havde matrikelnummer 1.

Hendes far havde som landsoldat fået et uægte barn med Inger Christensdatter i Vorning i 1742. Ni år efter blev han gift med Karen. Karen Sørensdatter (1721-1781) var født i Sønderbæk Sogn som datter af Søren Pedersen af Vorning og Dorthe Christensdatter. De blev gift i Sønderbæk kirke, men begges baggrund er ukendt.

Anders Pedersen havde overtog 1748 fæstet på havdelen af Østergård efter sin far, Peder Nielsen Østergaard, der må have overtaget gården omkring det tidspunkt, hvor han blev gift, nemlig i 1708. Anders overdrog selv gården til sin søn, Peder Østergaard, ved fæstebrev af 28. marts 1781.

Østergaard_Vorning
Østergård i Vorning

Peder Nielsens baggrund er ukendt. Han nævnes som fadder hos svogrene Jens Skytte og Niels Olesen Smed. Jens Skytte i Hvidding var gift med Else Pedersdatters søster Johanne Pedersdatter.

De to søstre var døtre af gårdmand på matrikel 11 i Vorning, Peder Pedersen Kvorning (1632-1711) og Maren Christensdatter (1649-1713). Begges baggrund er ukendt. Jens Olesen Smed i Vorning er gift med Peder Østergaards søster, hvis navn er ukendt.

Efter Else Pedersdatter datter 1741 giftede Peder Nielsen Østergaard sig igen med en kvinde, som også hedder Else Pedersdatter. Hun døde 1745.

Vorning by udskiftes 1785, og gården flyttedes da ud på marken norden for byen og fik navnet Christiansgaard. I den nye matrikel fik gården nr. 3. Den anden halvdel af Østergaard beholdt efter udskiftningen navnet Østergaard og blev liggende sydøstligst i byen.

Fars farmors mormors morforældre

Christen Espersen og Dorthe Andersdatter var mine 4 gange tipoldeforældre

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=67394.&srch=Christen%20Espersen……..

Kilder

Karlo Hansens Arkiv
Kirkebøger
Folketællinger

At skrive om sin slægts historier

Danmarkskort med de amter, der fandtes indtil 1970, og sogne
Danmarkskort med de amter, der fandtes indtil 1970, og sogne

Man hører ofte, at folk i gamle dage ikke flyttede sig særligt meget. De blev i deres sogn hele deres liv og gifte sig med en fra nabogården eller en fra nabosognet. Sådan var mine forfædre ikke.

Mine bedsteforældre stammer fra Himmerland, Sønderjylland, Tåsinge og Vestsjælland. Og selvom mange af deres forfædre rent faktisk holdt dig inden for deres landsdele, rejste mange også. Ofte langt. Fra Sachsen og Rügen til Slesvig og Sønderjylland. Fra Langeland til Tåsinge og Langeland til Vestsjælland eller fra Holland til Amager og derfra til Svendborg og Tåsinge eller fra Århus til Vestsjælland. Og så videre.

Denne blog handler om de mange forskellige historier, jeg har afdækket under mit arbejde med slægtsforskning.Nogle gange bare en flig eller en antydning af en historie, fordi kilderne ikke rækker. Andre gange mere detaljeret.