En skilsmisse i 1835 og dens konsekvenser

Efter sin skilsmisse ved kongelig resolution i 1835 omtalte præsten Karen Christiansdatter som “fruentimmer”.  Hun blev gift igen men døde ung. Og skilsmissen kan siges, at have hat konsekvenser for hendes efterkommere i flere generationer.

Kirke Stillinge Sogn i Sorø Amt
Kirke Stillinge Sogn i Sorø Amt

Karen Christiansdatter var gravid i fjerde måned, da hun den 21. november 1825 blev gift med Søren Pedersen, der fem år før var blevet anklaget for at have stjålet 1½ tønde havre fra Valbygård Gods.

Deres første søn, Jørgen blev født i 19. marts året efter. I 1827 fulgte Hans og 1831 Maren.

Datteren var 3 år gammel, da Søren fik sin endelige straf og dømt til at være fæstningsslave på livstid.

Karens ægteskab med Søren blev opløst ved kongelig resolution i februar 1835, og hun giftede sig senere på året med Niels Jørgensen, der oprindeligt stammede fra København.

De fik samme år fik sønnen Christian og flyttede 1836 til Gierslev sogn, hvor de fik datteren Bodil Maria Nielsdatter i 1838.

Karen døde 1847 i en alder af 46. Niels blev i december samme år gift med Anne Cathrine Hansdatter fra Reerslev, som han fik to sønner med. Han døde i 1858.

data_kirkeboeger_422_2_002_k04-45-a
Fruentimmeret Karen Christians Datter K. Stillinge gl. 34 Aar – Hun har tilforn været gift med Fæstningsslave Søren Pedersen Kjeldstrup. NB. Skifteforvalter Lind, har ved Attest af 15 Mai d. A. tilstaaet at Bevillingen til det forrige Ægteskabs ophævelse er Ham forevist. [Anmærkning] Forlovede d. 4 April Begge vaccinerede. Ved Kgl. Bevilling af 25 Febr. d. A(ar) er Ægteskabet mellem Bruden og hendes forrige Mand Fæstningsslave Søren Pedersen ophævet”

Smede i Næsby

Næsby
Næsby

Karen Christiansdatters oldefar, Fabian Willadsen Smed (1700-80), og farfar, Jørgen Christian Fabiansen Smed (1731-75), var smede og hendes far, Christian Jørgensen (1759-1832), var husmand med jord i Næsby i Kirke Stillinge Sogn.

På grund af mangelfulde oplysninger i kirkebøgerne kendes baggrunden ikke for hendes mor, farmor og oldemor: Bodil Larsdatter (1770-1832), Karen Christiansdatter (1739-1814) og Mette Sophie Hansdatter.

Karens anden søn, Hans Sørensen (1827 – 1874), var min tiptipoldefar.

Han fik 1853 datteren Anne Marie med Maren Sophie Christensdatter (1825 – 1879), som allerede havde to uægte sønner på 7 og 5 år.

Det er endnu ikke helt klart, hvad der siden skete med Hans Sørensen. Muligvis var det ham, som var gift med Birthe Kirstine Pedersdatter fra Drøsselbjerg. De er hverken gift her eller i Havrebjerg

Men var det ham, så var han husmand i Bøstrup Toelstang og fik yderligere 2 børn.

Generationer af ugifte mødre

I Folketællingen for 1860 bor Maren Sophie Christensdatter med sine tre børn på Fattighuset i Kirke Stillinge. De to sønner har tilsyneladende senere forladt sognet.

Maren Sofie var også uægte. Hendes mor, Ane Kirstine Olsdatter, (1790 – 1852), udlagde Christen Jensen, der var karl hos Gårdmand Niels Larsen i Fjenneslevmagle, som far til datteren. To år senere fik hun sønnen Christen Jacobsen, hvis far jeg ikke har fundet.

I 1840 var Ane Kirstine gift med Lars Jensen, der er død ved folketællingen 5 år senere, hvor hun bor alene med datteren i Reersø, men i Folketællingen fra 1850 bor hun på Fattighuset i Kirke Helsinge sammen med det 2 årige “plejebarn” Christen Christensen, der er datteren Maren Sophies uægte søn.

Ane Kirstine stammede fra en slægt af bønder på Reersø.

Tiptiptipoldemor

Karen Christiansdatters slægt: http://www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=113482

Reklamer

Generation på generation i Holm

Christopher Nielsen kom fra en familie, der kan føres tilbage til 1500-tallet i Holm i Nordborg Sogn. Selv flyttede han til nabosognet Ulkebøl lige uden for Sønderborg.

Christopher Nielsen (f. 1828). Han blev gift første gang den 5. november 1854

Alskort_JPG-for-web-xlarge
Kort over Als

med Dorothea Christensen Møller, som han fik tre sønner med.

Præsten i Ulkebøl skrev i kirkebogen om hans dåb i Holm, konfirmation i Ketting, og at han aldrig havde modtaget offentlig hjælp: “Alt efter attest fra Horst Holk: Ketting af 7. oktober 1854”.

I forbindelse med, at han får børn eller er fadder, nævnes hans bopæl og erhverv. 1860 var han husmand på Engberg i Sundsmark, 1864 husmand på Kertingebjerg i Sundsmark og senere er han nævnt som indsidder og fabriksarbejder. Da datteren Anna blev gift i Sønderborg i 1893, var han indsidder i Sundsmark.

Hans anden kone var Anna Bergmann (1833-98), som han fik to børn med. Hun blev både kaldt Anna Eleonora Bergmann og Eleonora Nielsens i kilderne. Efter hun døde i Sønderborg i 1898, flyttede han muligvis ned til en af sine yngre døtre, enten i Rendsborg eller Travemünde, som i dag er en bydel i Lübeck. Begge byer ligger i Sydslesvig i Schleswig-Holstein, hvor kirkebøgerne ikke er umiddelbart tilgængelige. I hvert fald er hans død ikke fundet i Sønderborg eller Ulkelbøl eller nogle af de omkringliggende sogne.

I Holm fra omkring 1500

Nordborg Kirke
Nordborg Kirke

Alle Christopher Nielsens mandlige forfædre stammede fra Holm i Nordborg Sogn, hvor hans slægt kan føres tilbage til omkring år 1500.

”† Peder Maw udi Holm æt 96 en af hans Kaldsmænd. — †”.

Sådan skrev præsten, Anders Christensen Brandt, som er min 8x tipoldefar i min mors familie, om Peders begravelse i 1637.

Anders Brandt førte en slags dagbog, hvor han indskrev de kirkelige handlinger, som han syntes var interessante. Ellers skrev han blot, hvor mange, der var født, gift, døde og så videre de enkelte år. Men det er en af de første bevarede kirkebogslignende optegnelser i Danmark.

Det kan udledes, at Peter Paw var født cirka 1531, og hans forældre må være født omkring 1500.

En kaldsmand var valgmand ved præstevalg.  I landsbyen Holm var alle gårdene i 1564 ejet af hertug Hans den yngre af Slesvig, og det medførte øgede udgifter og hårdere hoveri. I 1604 nedbrændte 7 fæstegårde i den sydlige del af byen.  Kongen overtog 1730 Nordborg Len, og dermed blev hoveriet lettere.

Peters søn, Niels Maw (1581-1652), overtog boel nr. 58 i Møllegade 82. Han var gift tre gange. Den første kone døde i februar 1626 i Nordborg. Herefter var han gift med Thore Pedersdatter (1600- 1636) og Maren Nielsdatter (1592-1658).

Svigersøn overtager gården

Hans datters fornavn kendes ikke, men hun var gift med Anders Berthelsen Christensen, som var gårdmand på Boel nr. 43, Damgade 8 i Holm

Jollmandsgård i Holm betragtes som et typisk eksempel på en alsisk gård, som de har set ud gennem århundreder.
Jollmandsgård i Holm betragtes som et typisk eksempel på en alsisk gård, som de har set ud gennem århundreder.

ligesom sin far, Berthel Christensen og farfar Christen Berthelsen. Hans mors og farmors navne kendes ikke.

Anders Berthelsen Christensens søn, Bertel Andersen (1655-ca. 1720), nævnes  i årene fra 1656 til 1662 og fra 1670 til 1686 på boel 51, Møllegade 81, som han havde overtaget fra sin svigerfar, Bonde Mortensen (1628 – 1695), der var far til Eleonora Bondesdatter (f. 1657).

Eleonoras farfar, Morten Bondesen (1564 – 1651): ”tog imod samme boel og blev skrevet for gæld der endnu skyldtes fra anno 1615-1626. Anno 1648 henstår som tiende til præsten”.

Eleonoras mor var Anne Thomsdater (1622-1683), hvis baggrund ikke kendes. Hendes farmor døde i 1655, men hendes navn er ukendt.

Niels Bärthelsen døde på fjorden

” En Mand fra Holm døer paa Søen: Dom. 2 Adv. begr. Niels Barthelsen af Holm æt: 49 A. Hand tog til Baads d. 2 Dec. ned til Aabenraa i sine lovl. Forretninger, og da hand d. 5 Dec. vilde reiβe hjem, udstød hand med de andre paa Vandet en haard Storm og Regn, saa at de dend gandske Dag maatte med ald Arbeide roe, men imod Aftenen vansmægtede hand, og daanede, de søgde paa Løyt–Side Landet, og som de andre vilde gjerne i et huuβ med Varme vederquæge ham, da hans ..æle ham og var forgaaen, døde hand efter Udsigelse i Baadene om Aftenen ved 6 Slet. Hand var ellers en stille og godhjertig Mand.

Præsten beskrivelse af, hvordan Niels Bärthelsen døde af overanstrengelse på Flensborg Fjord
Præsten beskrivelse af, hvordan Niels Bärthelsen døde af overanstrengelse på Flensborg Fjord

Det står der i kirkebogen ved begravelsen af Niels Bärthelsen (1692-1741), der altså døde ombord på en båd på vej fra Åbenrå i hårdt vejr. Hans første kone var Maren Nielsdatter (1686-1731), hvis baggrund ikke kendes. Efter hendes død blev han gift med Karren Hansdatter.

Han nævnes flere steder i amtsregnskaberne: 1718 i et bidrag til Hjortsprings brand. Han nævnes også ved vielsen 1720 som “af Holm”.

Han fæster “salig faderens boel for 20 rdl, giver 1721 4 rdl, 1722 4 rdl, 1723 4 rdl, 1724 4 rdl, 1725 resten 4 rdl.”.

Det fremgår af skifteprotokollen, at han efterlod sig stor gæld ved sin død:

”Anno 1742 13 apr er bleven holden skifte og deling udi Holm hos den salig mand Niels Berthelsen hvis kongelige fæsteboel Christen Johnsen der samme steds igen antager. Boets masse 220 rdl 18 sk. Gælden er 121 rdl 26 sk. Heraf 7 rdl for den grund som er udlejet. Bliver til overs 98 rdl 40 sk. Deraf tager moderen den halve del med sine tvende børn, som er 49 rdl 20 Sk. Heraf tager moderen 24 rdl 34 sk og børnene hver 12 rdl 17 sk. Den anden halvdel får børnene til deling med 24 rdl 34 sk til hver. Dernæst beholder moderen 1 kiste og et skrin, datteren Kirsten og sønnen Niels får ligeledes egekister og egeskabe. Bonde Mortensen bliver formynder for datteren og Hans Hjulmand for sønnen.”

Der var to andre døtre, Anne Christine Nielsdatter (1725-82) og Anna Eleonora Nielsdatter (1741-77), som ikke blev nævnt i skiftet. Den ældste blev senere gift og den yngste var ugift. Kirsten døde i 1753.

Fra gårdmænd til husmænd og inderster

Holm_Udstykningskort 1776
Kort over udskiftningen af Holm i 1775. (www,aslsnissen.dk)

Niels Bärthelsens søn, Niels Nielsen Langer (1729 – 1807),  var søn af hans første kone, Maren Nielsdatter ”aus Hundesleff” (Hundslev), der døde 1731. Hendes baggrund kendes ikke, da kirkebøgerne i hendes fødesogn, Notmark, først er bevaret fra 1788. Hans anden kone var Karren Hansdatter, som muligvis døde i 1759.

Niels Langer var gift med Karen Hansdatter (1731-1777), som muligvis var datter af Hans Christensen Markfoged. Fem af deres børn overlevede.

Deres søn, Hans Nielsen Langer (1759-1824), overtog sin fars inderstested i Holm og var gift med Sophie Pedersdatter fra Helnæs ved Fyn.  Af deres omkring 6 børn blev en ugift datter omkring 30 år gammel, og de 2 overlevende sønner blev gift og fik flere børn.

Den ældste, Peter Hansen Nielsen, der var født 1805, var gift med Edel Christina Krüger fra Broager.

Han var blandt andet møllersvend på Gammelgaard og Verteminde Godser i Ketting sogn. Han nævnes ved sin yngste datters konfirmation i 1849 uden at det nævnes, at han er død. Edel bor alene i Ulkebøl fra omring 1854, og da sønnen Christopher samme år bliver gift, er svogeren Lars Petersen Bjerre forlover – ikke Peter Hansen Nielsen, som derfor muligvis er død mellem 1849 og 1854, men hans død er ikke fundet. Han kunne være død i Treårskrigen, men han er heller ikke fundet i optegnelser over døde i denne krig.

Farmors morfars farfars farfars farfars morfars far

Peter Maw var min 10x tipoldefar www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=111649