Det har hidtil været lidt af et mysterium, hvem der var forfædre til Laurids Pedersen Skytte Degn, der var degn i Landet og Bregninge på Tåsinge fra 1701 til sin død i 1728. Men nu viser det sig, at han var af den såkaldte Thy-Schytte-slægt.

Degnestolen_5dc6c0067c
Degnestolen er fra Bjerreby Kirke.

Ifølge bogen ”Degne og skoleholdere samt kateketer, klokkere og organister i Fyns Stift indtil 1814” af K. Bang Mikkelsen, var Laurids Pedersen Skytte søn af Peder Skøtte, og at der ikke vides mere om farens baggrund, eller hvor familien kom fra.

Da Laurids’ første kone var præstedatter og hans anden kone var af en fremtrædende købmandsslægt, var der stor sandsynlighed for, at han var af en nogenlunde betydende slægt.

Der findes flere slægter med navnet Schytte, men det er også et tilnavn, han kunne have fået, fordi hans far var skytte. Men jeg har fundet forbindelser, der viser, at han var medlem af Thy-Schytte-slægten via sin mor. Thy-Schytte for at adskille denne familie fra Schytte fra Mors.

Slægtninge i skifte

Oelgod_Kirke-Midt 1800-tallet
Laurids Schytte var søn af Anne Schytte og Peder Riber, der var præst i Ølgod kirke, der her ses på en akvarel fra midt i 1800-tallet (Formodes at være af Niels Tranbjerg Bruun, lærer i Ølgod 1857-1879).

I skiftet efter Laurids Pedersen Schytte (1669-1728) i “Gudme herred Gejstlig skifteprotokol 1689-1772” finder man flere henvisninger til hans slægt.

Der var to formyndere for hans efterladte børn. Deres farbror og deres fætter.

Den omtalte farbror, Knud Pedersen Schytte, var skovfoged og birkedommer på Avernakø, men det var Laurids’ søstersøn, der var indgangen til Laurids’ baggrund.

Det var nemlig præsten Peder Marcussen Monrad, som var præst  på Avernakø. Han var søn af Marcus Jørgensen Monrad og Magdalene Pedersdatter Schytte, hvis forældre var Anne Jensdatter Schytte (ca. 1640-80) og Peder Jensen Riber (d. 1683).

Riber fra Ribe

Peder Riber var præst i Ølgod og Strellev sogne i nærheden af Varde i Ribe Amt.

Han kendes også som Peder Jensen Ølgod. Og i Københavns Universitets matrikel er hans navn latiniseret Petrus Ioannis Ripensis (fra Ripens) og Petrus Jani.

Inden han blev præst, var Peder Ølgod rektor på Varde Latinskole omkring 1641. Skolen ligger ved siden af kirken i Varde, som ses på tegning fra 1867. Skolebygningen blev revet ned i 1960’erne. (Tegning: F. Richardt, samlinger.natmus.dk)

Han blev student i Ribe i 1635 og var rektor i Varde omkring 1641. Han var præst i Ølgod og Strellev sogne og provst i Østerherred fra 11. juli 1670.

Provst Ude Sørensen Haar, der var præst i Ølgod 1742-89, skrev i embedsbogen – Liber Daticus – ”I hans betjeningstid blev Ølgods kirke sat i god stand”. Provst Haar nævner desuden, at hans søn blev kapellan nogle år før hans død.

Peder Riber nåede at være gift to gange til i sine sidste leveår. Med Magdalene Olufsdatter Toft, der døde 1681 og herefter med Lucie Sørensdatter (d. 1711).

Laurids nævnt i skifte efter far

Af den gejstlige provsteprotokol for Øster Horne herred 1683-1768 fremgår Laurids blandt hans 6 børn: Jens Pedersen, præst i Ølgod og Strellev, Kirsten Pedersdatter, Magdalene Pedersdatter, Laurids Pedersen, Knud Pedersen samt Ida Sofie Pedersdatter.

Skifte_Riber
Skiftet er transskriberet af Erik Brejl med hans tilføjelser. Se kilder.

I 1695 døde Laurids bror, Jens Pedersen Ølgod, der havde efterfulgt faren som præst i Ølgod. I skiftet efter ham nævnes hans søn Iver Jensen og herudover er der noteret en arv til søskende, som Jens administrerede. Laurids er ikke nævnt, og er muligt at han har fået sin del af arven udbetalt, da han blev optaget på Københavns Universitet som privatstuderende i 1691.

Kirkebogen i Ølgod og Strellev sogne er først bevaret fra 1701, så der kan ikke findes yderlige informationer om de 6 børns dåb.

Ribers baggrund ukendt

Sygesaet
Sygesæt. Om bægeret løber et graveret skriftbånd med versalerne: “Dene Kalck oc Diesk lod Her Peder lensen gøre. A(nn)o 1656”

Peder Jensen Ribers baggrund kendes ikke. Han er nogen steder nævnt som søn af Hans Sørensen Ølgod og Kirsten Poulsdatter Barfod. 

Men han donerede i 1656 et sygesæt til kirken, hvor han blev kaldt Peder Iensen. Kalken er gået tabt, men den er beskrevet i et dokument, som er gengivet værket “Danmarks Kirker”.

Schytte, Riber og Ølgod

borch_large
Christine Lasdatter Borch

Hvorfor Laurits har brugt navnet Schytte og ikke Riber, vides ikke. Måske skyldes det, at han er vokset op hos sin mors familie efter han blev forældreløs. To andre søskende er også kendt med navnet Schytte, en med navnet Ølgod og en med navnet Riber. En enkelt søster er kun kendt som Pedersdatter.

Hans mor, Anne Jensdatter Schytte, var datter af provst i Lønborg-Egvad Sogne, Jens Knudsen Schytte (1598-1579) og Christine Lasdatter Borch, som kom fra Nørre Bork og var ud af en familie af herredsfogeder i Thy . Både Lønborg, Egvad og Nørre Bork ligger i nærheden af Skjern i det tidligere Ringkøbing Amt

Schytte-Riber børnene

Peder og Anne havde fem børn ud over Laurids. En søn var skovridder og birkedommer en anden var præst, to døtre gift med præster og endnu en med en auktionsdirektør.

Ølgod og Strellev på “Tegnede Karter over danske Provindser, paa meget faae nær alle” af Joh. Meyer, copierede af Jac. Langebek. Osterherridt in Waardsyssel
Ophav. (1606-1674). (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling).

Den ældste var Jens Pedersen Ølgod (1659-1695), der først var kappelan og siden efterfulgte faren som præst i Ølgod-Strellev Sogne. Med sin første kone, Sofie Margrethe Iversdatter Skjerne (d. 1794), havde sønnen Iver Jensen. Han var gift anden gang med Ingeborg Christensdatter Friis (d. 1795)

Prædikestolen i Sanderum Kirke (Foto: samlinger.natmus.dk)

Den næste i rækken er nævnt indirekte i skiftet efter Laurids. Magdalene Pedersdatter Schytte (Ca. 1664-1737) var nemlig mor til den søstersøn, der var værge for børnene. Hun gift med Marcus Jørgensen Monrad (1669-1716), der var sognepræst i Herringe nær Fåborg 1693-1711 og Dalum-Sanderum ved Odense 1711-1716. De havde 8 børn.

Herefter fulgte endnu en datter, Kirsten Pedersdatter (Død 1729), som var gift med tre på

Digital StillCamera
Ådum Kirke. (Foto: Bococo, Creative Commons)

hinanden følgende præster i Ådum Sogn: Laurits Nielsen Borch (ca. 1651-89), Laurits Lauritsen Brorson (d. 1693) og Jeppe Jepsen Tarm, hvis far var borgmester i Ringkøbing. Han døde 1732 efter at have ligget syg i 13 år. En af hendes døtre, Birgitte Jeppesdatter Tarm, var gift med Johan Jørgensen Helsted (d. 1737), præst i Lønborg-Egvad og Bertel Andreas Christensen Agerholm (d. 1745), der var præst i Ådum.

Avernakø (Historiske kort på nettet)

Den anden værge for Laurids børn var Knud Pedersen Schytte (1672-1746). Da Peder Monrad døde i 1736 var han skovrider og birkedommer i Avernakø Birk, og da han selv døde var han skovrider ved Store Appe, en gård under ryttergodset i Tommerup Sogn. Han var trolovet med en forpagterenke fra herregården Hjortskov på Langeland, Anna Margrethe Hansdatter, men de blev aldrig gift. Han testamenterede sin formue til sine afdøde søskendes børn og Anna Margrethes børn Henrik Christensen Warde (d. 1797) og jomfru Anna Birgitta Christensdatter Warde (1719-1812). I nogle genealogier er han anført som den Knud Pedersen Riber (d. 1709) , der var visitør i Thisted, men det passer ikke med de to skifter.

Fredrikstad i Norge (Foto: Xalzlos, CC BY-SA, creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0)

Den yngste af Peder Riber og Anne Schyttes børn var Ida Sophie Pedersdatter Riber (d. 1706). Hun var gift med Jacob Jacobsen Holm (1669-1704), som var auktionsdireketør og konstitueret amtmand i Frederikstad i Norge. Deres søn, Peder Holm, var ugift og en kendt teologiprofessor og deres datter, Anna Holm var gift med skræddermester Wilhelm Henr. Knust.

Kilder

Skriv en kommentar