Stammede fra Stougård

Indtil for nylig har det ikke kunnet fastslås, hvem der var forældre til Povel Larsen Hollænder (1752-1828), da han ikke kunne findes i nogle af kirkebøgerne på Tåsinge. Der var to sandsynlige løsninger. Enten var han flyttet til Tåsinge eller også var han født i Bregninge Sogn i den periode, hvor kirkebogen mangler fra 1733 til 1760. Det viser sig, at det sidste var tilfældet. Herudover var jordebog og skifteprotokol kilder til slægtsforbindelserne. 

Laurs Stougaard med sønnerne Jacob, Povel og Anders i 1758. I lægdsrullen for 1754 er han opført med patronymet Povelsen, men mest nærliggende er det, at det er en fejl, der er opstået, fordi han overtog gården efter Paul Stougaard. I andre kilder kaldes han Lars Jacobsen.

Povel Larsen Hollænder er nemlig blevet fundet i Valdemars Slots lægdsrulle fra 1733 til 1858 med den maleriske titel: “Reserveliste over Det unge Mandskab samt husmænd og Indester fra 14 til 36 Aar som Er paa Waldemar Slotz Underliggende Bøndergodtz”.

Af denne lægsdrulle fremgår det, at han var søn af Lars Stougaard (1720-1806), som overtog fæstet på Stougaard den 20. maj. 1750 efter Paul Svendsen Stougaards død, og giftede sig med hans enke, Maren Eriksdatter – der altså var Povels og hans brødres mor. På grund af den manglende kirkebog vides det ikke, om parret også havde døtre.

Stougård lå i den nordlige ende af Knudsbølle by. Her ligger gården stadig. C. A. Mansa Theill, Speciel Kort over Thorseng med omliggende Øer og Kyster & saaledes som Landet fra 1780 til indeværende Aar 1822. (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling).

Det fremgår også af lægsrullen, at Povel havde en bror ved navn Anders. Og det var ham, der ifølge jordebøgerne overtog fæstet af Stougård i Knudsbølle efter faren. 

Slægt på Stougård

I 1778 blev der foretaget en ændring af gårdene, så Lars Jacobsen fik en ny gård med dele af de gamle gårde med matrikelnumrne 4 og 5. Gården fik et samlet hartkorn på 6 tønder, 1 skæppe, 2 fjerdingkar og album samt 1/7 i skov- og mølleskyld.

Dette luftfoto af Storgård fra 1939 giver måske et indtryk af, hvordan gården har set ud tidligere. (Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige Bibliotek)

Lars overdrog 1785 fæstet til sønnen Anders Larsen Stougaard, og var herefter på aftægt indtil sin død i 1806. Ved folketælling i 1787 var han enkemand. 

Gårdfæstere i Knudsbølle

Forskellige former for husflid var ofte vigtige måder at supplere indtægterne på. Her er det kurveflet på en gård i Den Fynske Landby.

Lars Stougaard var søn af Jacob Andersen (1683-1740) og Valborg Andersdatter (1690-1781), der også var gårdfæstere i Knudsbølle. 

Efter Jacobs død, giftede Valborg sig med Rasmus Hansen, der overtog fæstet på gården. Rasmus døde i 1780, og året efter overtog Jacob Larsen fæstet. Han var sandsynligvis søn af Lars Jacobsen. 

Endnu en generation

Valborg Andersen var datter af Anders Eriksen (1655-1685) og Anne Anderdatter (d. ca. 1665) i Knudsbølle. Anne var igen datter af Anders Heirichsen (1614-1699), der også var gårdmand i byen. (note 1).

Illustration fra 1653 af dansende bønder.

Anders Eriksen overtog sandsynligvis sin fars fæste i Knudsbølle.

Hans far, Erick Andersen (1609-1688), havde i sin tid overtaget fæstet på gården i februar 1649 og samtidig giftet med Kirsten Rasmusdatter (1620-1685), der var enke efter den forrige fæster på gården, Niels Rasmussen Ungemand, som blev begravet 28. november 1648.  

Fælles aner

Maren Eriksdatter var datter af Erich Ottesen og Gertrud Jacobsdatter. Erich var søn af Otte Erichsen og Bold Andersdatter og Ottes far hed også Erich Ottesen. Se mere i Fælles aner hos gæstgiverparret

GårdFolk i Strammelse

Landbohave i Den Fynske Landsby i efteråret. Indeholdt både georginer og andre prydblomster og spiselige afgrøder.

Gertruds far var Jacob Hansen (1656-1726). Han fik tilnavnet Frandsen da han giftede sig med Maren Pedersdatter, hvis første mand var Niels Hansen Frandsen.  

Jacob kaldets ”Morten Matzens stiefsøn i Strammelse” ved deres bryllup. Hans far, Hans Nielsen var nemlig død i 1660, og hans mor, Gertrud Nielsdatter, havde giftet sig igen den 1. april 1660.  

Det fremgår af skiftet, at Hans Nielsen og Gertrud Nielsdatter ud over Jacob også havde børnene Niels Hansen og  Bodil Hansdatter,

Gertrud blev begravet den 4. marts 1695, 68 år gammel , og Mortens begravelse fandt sted den 2. februar 1708 og han blev 86. Via et skifte i Tåsinge Godsprotokol vides det, at Gertrud Nielsdatters mor, Kirsten, døde i 1653, og her nævnes hendes fem børn af første ægteskab. Ud over Gertrud var det sønnen Niels Nielsen og døtrene Maren Nielsdatter – som var gift med Lauritz Hansen i Bjernemark – Karen Nielsdatter og  Bodil Nielsdatter. Det giver sig altså selv, at hendes første mand har heddet Niels.

Af skiftet fremgår også, at hun giftede sig anden gang med Anders Olsen Møller (1605-1674), som hun ikke fik børn med. Efter hendes død, giftede han sig med Anne Nielsdatter.  

Hans Nielsens første kone Bodil var blevet begravet den 23. december 1651, og der var skifte i 8. januar året efter, hvor hendes børn med den første mand, som hed Jesper, blev oplistet. Flere detaljer om kendes ikke i øjeblikket.  

Skibsbygger i Troense

Jacob Andersens forældre var Anders Lauritzen Skibsbøcker (1655-1719), som var født i Vindeby og boede i Troense, og Anne Mortensdatter (1651-1688).  

Hendes forældre var Morten Fejler (1605-1650) og Kirsten Pedersdatter (1620-95) i Troense. 

Troense tilhørte oprindelig Kærstrup hovedgård, der først i 1600-tallet blev flyttet og bygget om til Valdemars Slot. Der blev i første omgang – inden 1668 – taget 40 tønder land af Troense jord til slottet. Inden udskiftningen blev der foretaget flere udvidelser af godset, som betød, at byens hartkorn faldt fra 27 tønder i 1684 til 15 tønder i 1844. 

I løbet af 1700-tallet blev den lille landsby omdannet til en stor ladepladsby, der i 1806 blev beskrevet som en stor herlighed for øen. Byen havde da 100 huse, hvor der boede søfolk, skibsbyggere, skippere og fiskere. 

Færgegården i Vindeby

Vindeby ses på den anden side af Svendborgsund på kobberstik af Alexia von Lode (1737-1765) (Det Kgl. Biblioteks Billedsamling).

Anders mor, Karen Pedersdatter (1615-1689), var først gift med Anders Mortensen Skytte (Skiøtte), som hun fik datteren Karen Andersdatter med.

Ved skiftet efter Anders den 24. september nævnes hendes bror Søren Pedersen og hendes fæstemand, Lauritz Hansen (Ca. 1621-1656), som var hendes laugsværge og havde fæstet gården.

Parret blev gift den 23. november 1651 og de fik sønnen Anders, som altså var opkaldt efter hendes første mand. Der gik mere et år efter Lauritz’ død den 29. januar 1656, til hun den 8. februar 1657 giftede sig med Knud Jørgensen Skytte, som også var kendt med tilnavnet Færgemand.  

Den gamle færgegård i Vindeby på maleri fra før den brændte i 1928. (Ukendt maler, Taasinge Lokalhistoriske Arkiv)

Gården lå nemlig ved færgestedet. Det var en stor gård, hvor der fx i 1680 blev betalt 1 rigsdaler i Kopskat for Karen og Knud og en række andre beløb for de 5 tjenestefolk, 8 bester og 2 foler, 6 køer og 12 ungnød, 20 får og lam, 20 svin samt 8 bistader. 

Efter Knud Jørgensens død i 1684 blev Hans Svendsen Færgemand gift med hans og Karens datter, Anne og overtog fæstet på den gård, der efterhånden blev kendt som Færgegården.  

Kilder

Note 1: Lolks Familiebog Bregninge-Landet familiebog s. 139n og Bregninge sogns gårdbog 1661-1813 s. 59.
Note 2: Lolks Bregninge Sogns Gårdbog 1660-1813, s. 74. 
Skifter fra Valdemarsslot.

.