Rasmus Pedersen Haars forfædre stammede fra Ærø og hans far og farfar var gårdmænd i Søby, mens han giftede sig til gården i Knudsbølle. 

Rasmus Pedersen Haars farfar var Rasmus Ærboe, som selv – eller hvis familie – stammede fra Ærø. Da hans mor blev begravet 26. november 1665 skrev præsten om hende ”Rasmus Errebois Moder i Søbye som var 86 år gammel”. Det vil sige, at hun var født cirka 1579.

Kort over Ærø
Kort over Ærø (Historiskatlas.dk)

Rasmus Ærboes første kone, døde 1674 af vattersot (væskeansamling i kroppen). Hendes alder blev ikke nævnt.

Hans tredje ægteskab indgik han i 1675 med Karen Nielsdatter, som efter hans død blev gift med Rasmus Christensen og døde i 1700 i en alder af 52 år. Hun fik tilsyneladende heller ikke børn med sin anden mand.

Barn med tjenestepigen

Alkovevæg i gård fra Frilandsmuseet.

Rasmus Errebos søn, Rasmus Rasmussen Erreboe (1668-1711), var gårdmand på Matrikel 12 i Søby.

Hans første kone døde i 1700 i en alder af 72 år.

Tre år før havde han fået et barn med tjenestepigen. I Kirkebogen står der:

Karen Rasmusdatter. Som moder var anført Rasmus Hansens datter ved kielden i Bierreby ved navn Maren Rasmusdatter, og var barnet avlet ved hendes husbond, hvor hun, da tjente, nemlig Rasmus Rasmussen Erreboe i Bierreby, som havde sin ægte hustru, den hun lod udlægge ved dåben.

Han blev offentligt absolveret i 1698.

Rasmus Erreboe blev 1701 gift med Maren Pedersdatter (1676-1746), og af deres 4 børn overlevede kun 2 sønner. Med sin anden mand – Jens Sørensen Stær, præstens avlskarl, som døde 1720, 49 år gammel – fik hun 6 børn.

Halvsøster halshugget

Monnet – eller Vårø Måne, som det kaldes lokalt. (Historiskatlas.dk)

En af Maren Pedersdatter og Jens Stærs døtre var Kirsten Jensdatter (1717-53), om hvem der den 24. januar 1753

står i kirkebogen: ” Kirsten, afgangne Rasmus Skomager i Bierreby halshugget med et sværd ude paa Waarøe Maane..”

Hun havde født i dølgsmål ganske få dage efter at hendes mand var blevet begravet.

Tredje ægteskab og forældre

Bryggers med kig ind i den daglige stue i gård i Den Fynske Landsby.

Maren Pedersdatter blev gift tredje gang i 1720 med Anders Rasmussen.

Hun var datter af Per Knudsen (1623-1691), der stammede fra Svendborg, og Karen Christensdatter, Per var i 1673 blevet gift med Helle, salig Hans Smids i Giesing, men da hun døde året efter, blev han samme år gift med Marens mor.

­Maren blev født to år efter.  Herefter fulgte Johanna Pedersdatter (1680­-1690) ­og i 1683 tvillingerne Helle og Margareta.

Gårdmand i Søby

Fadebur

Per stammede ifølge kirkebogen fra Svendborg, og hans baggrund er ikke kendt.

Karen var ifølge kirkebogen var datter af gårdmand i Søby i Bjerreby Sogn, Christen Clausen (1624 – 1698) og hans anden kone, som levede (1628-1689).

Ud over Karen havde de datteren Kirsten Christensdatter (1664-­1712), som var gift med Hans Christensen Møller. Hun fik i 1699 en dreng, som døde 1 uge gammel uden at være døbt.

Datteren Anne Christensdatter (1668­-1737) var gift Christensen Pedersen.

De to yngste var Margrethe Christensdatter (1671­-1686) og et dødfødt i 1675.

Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf)

Skriv en kommentar