Vandringen fra land til by

Min morfars forældre, Laura Sofie Larsen og Peter Christensen, flyttede til Skælskør i 1907, hvor de arbejdede på bryggeriet og andre lokale virksomheder. Her fik de 6 børn over de næste 14 år.

Laura og Peters forlovelse.
Laura og Peters forlovelse.

Laura Sofie Larsen var født i 1884 og voksede op hos sin mors forældre i Gerlev. Mormoren, Maren Kirstine Larsdatter, døde i Slagelse i 1909.

Det er tænkeligt, at Laura Sofie har tjent i Slagelse og mødt sin kommende mand, Christian Peter Christensen, her mens han var soldat i byen. Han var søn af Jens Peder Christensen og Ane Marie Christensen.

I folketællingen fra 1890 bor hun hos sine bedsteforældre, Maren Kirstine Larsen og Christian Nielsen i et hus i Gerlev. I huset er også opført deres datter, Kirstine Nielsen på 15.

Ved konfirmationen i Gerlev noterede præsten, at både hendes kundskaber og opførsel var gode.

Soldat i Slagelse

Kristian Peter Christensen var født i 1876 som søn af Jens Peder Christensen (1850-1898) og Ane Marie Kristensen (1853-1938). Han blev kaldt Peter.

Han blev indskrevet i Lægsdrullen i 1899 i Sæby. Rullerne viser videre, at han opholdt sig i Slagelse St. Mikkels i 1902, i Bregninge fra marts til november 1903 og fra november samme år i Slagelse By, hvor han var ved Det Danske Liveregiments forstærkningsbataljon, 24 (1. Regiment). I 1907 var han del af forstærkningen ved samme regiment.

4 sønner og 2 døtre

Peter og Laura var blevet gift den 11. maj 1906, og de flyttede til Skælskør i 1907. Det ældste af deres 6 børn var født i Bildsø og de øvrige i Skælskær.

Svend Aage Christensen (1907-1963) var søfyrbøder og maskinist og gift med Inger Rasmussen fra Vindeby på Tåsinge. De fik 4 børn.

Den ældste datter var Paula Viola Louise Christensen (1909-1996). Hun blev kaldt Viola og boede kort tid i Canada med sin første mand, som hun havde datteren Else Lilian Helenius Sørensen (1928-2011). Else var først var med Gorm Hansen, of herefter med Søren Christian Buchtrup Olsen (død 2004). Hun var mor til 3 døtre.

Violas anden mand var Eigil Madsen, der havde en vognmandsforretning, Skelmosevej 1, Valby i København. De havde ingen fælles børn.

Den næste datter var Magda Marie Christensen (f. 1911), som var gift, men ikke havde nogen børn. Jeg har ikke flere informationer om hende.

Knud Thorkil Christensen (f. 1914) blev borgerligt viet i København med Sigrid Vibeke Anina Christoffersen (f. 1919), og havde 2 døtre. Han nævnes som snedkersvend og chauffør ved døtrenes dåb i Slagelse.

Børge Sigvard Peter Christensen (f. 1918), var gift med Inga og havde 3 børn i Slagelse.

Villy Christensen (f. 1921) var gift og havde ingen børn. Ham har jeg ikke flere informationer om.

Begge arbejdede

Peter Christensen var brødkusk i 1907, senere bryggeriarbejder og fra cirka 1914 kusk ved Sydvestsjællands Bryggeri i Skælskør indtil han blev slagteriarbejder omkring 1923. Han arbejdede i 1930 på Skælskær Andelsslagteri.

Laura var fra 1923 bryggeriarbejder i aftapningen på Sydvestsjællands Bryggeri (Harboes Bryggeri fra 1949).

Af folketællingerne og indføringerne i kirkebøgerne ved børnenes fødsler boede familien følgende steder i Skælskør:

Laura og Peter med hans yngste søster Martha i Kalundborg og deres datter Viola.
Laura og Peter på besøg hos hans yngste søster Martha i Kalundborg sammen med deres datter Viola.

1909 Næstvedvej
1914 Skovvej 141
1918 Spegerborgvej 21 i Skælskør – lige ved bryggeriet.
1925 Sorøvej 23 (ejendommen var ejet af kommunen)
1930 og 1955 Carl Medings Vej 21, 1.

Peter døde i 1955 og Laura Sofie 20 år senere, næsten 91 år gammel.

Morfars forældre

Laura og Peter Christensen var mine oldeforældre www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=41792

Kilder

Kirkebøger
Folketællinger
Fortællinger fra familiemedlemmer

Den Milde Stiftelse

For tidlig død og en enke, der opretholdt livet for sig selv og sine børn som malkekone, indtil hun levede sine sidste år på Den Milde Sftiftelse

Bøstrup Hovedgård
Bøstrup Hovedgård

Maren Sofie Christensdatters datter, Ane Marie Christensen (1853-1938),  fik sin første datter, Anna Kirstine Christensen 1. marts 187,5 og blev gift med hendes far, Jens Peder Christensen (1850 – 1898), den 13. maj 1876.

Han var forpagter på Bøstrup eller Bøstrup Hovedgård i Drøsselbjerg Sogn og boede i Bøstrupgårds Familiehus.

Fra omkring 1884 boede familien i Kirke Helsinge, hvor de næste seks børn er født. Da den yngste datter, Martha Sofie, blev født den 18. januar 1894 i Jorløse, boede familien i Tørvemosehuset under Vesterbygård Gods i Jorløse Sogn. Fire år senere boede de i Langemark i Sæby Sogn

Jens Peter døde kun 48 år gammel den 28 maj 1898 på Sæby Amtssygehus. Ved hans dødsanmeldelse i skifteprotokollen står, at han var under fattigforsørgelse.

Malkekone

De fleste af børnene var ude at tjene, men Ane Marie var 45 år gammel, og de to yngste børn var 11 og 4 år gamle.

I Folketællingen for 1901 betegnes Ane Marie som enke, og det noteres, at hun var flyttet til Katterup Gods i 1898 (Sæby Sogn også i dag), hvor hun boede sammen med børnene Niels Peter og Sofie. Hun ernærede sig som malkekone. Godset var 1894-1930 ejet af Ulrich Johan August greve Bernstorff-Mylius.

1906 viser folketællingen, at Ane Marie var malkekone på Selchausdal Gods, som dengang lå i Sæby Sogn, Holbæk Amt (I dag ligger det i Buerup Sogn, der blev selvstændigt i 1922), hvor hun boede sammen med “barnet” Martha Sofie Kristensen. De var flyttet til Selchausdal i 1903. Godset var 1866-1914 ejet af Michelle Christiane Agnete Charlotte Selchau.

Stiftelsen i Selchauhus

I bogen
I bogen “Herregårdsliv”ved Ole Højrup – bind 6, kan man også læse om stiftelsen. Der findes i den et par billeder fra 1920 af kvinderne på stiftelsen og der står læse: “Ældre koner fra sognet, som boede på stiftelsen, kom én gang om måneden for at vaske. De vaskede i et par dage. Det foregik jo ved håndkraft. Fra klokken 7 om morgen til 5 aften fik de hver 3 kr. om dagen. Det var endda i 30erne. Når vi gjorde hovedrengøring, var det det samme”

1916 bor hun på Den Milde Stiftelse som godsejer frøken Michelle Selchau byggede i 1896 som fribolig for 12 gamle kvinder fra sognet. Tidligere ansatte på godset havde dog forret.

Ifølge reglementet måtte enlige kvinder bo her hele deres levetid “saafremt de ikke gjøre sig uværdige hertil. De skal vise Sømmelighed og Velvilje i irejse bort mere en én ndbyrdes Omgang og lade herske god Aand og god Orden. Ingen må have liggende Gæster, ikke holde Fjerkræ og Hunde og ikke Maaned ad Gangen. Latrintønden skal skylles hver Lørdag. Døren til Stuehuset skal laases ved Solnedgang, og alle er pligtige til nøje at rette sig herefter”.

Ane Marie boede samme sted ved folketællingerne i 1921 og 1925. I sidstnævnte er der – ligesom det er tilfældet for de øvrige beboere på stiftelsen – anført “privat understøttelse” i rubrikken “Erhververv eller livsstilling”.

Ved hendes død står følgende i Kirkebogen:

“Aldersrentenydende enke, Frk. Selchaus Stiftelse. Født Kirke Helsinge 20. marts 1853. Datter af pige Maren Sophie Christensdatter og udlagt barnefar Hans Sørensen af Krænkerup. Afdøde ægtefælle arbejdsmand Jens Peder Christensen, Langemark, da Sæby Sogn.”

De 7 Børn

Ane Marie Christensen
Ane Marie Christensen

Ane Marie Christensen og Jens Peter Christensen fik 7 børn i løbet af 19 år.

Den ældste, Anna Kirstine Christensen blev født 1875.

Året efter blev Kristian Peder Christensen, kaldet Peter Christensen født. Han var gift med Laura Sofie Larsen. Se mere her.

Næste i rækken var Karl Valdemar Christensen f. 1877, som var gift med Karen Marie.

Den tredje søn, Christen Peder Christensen, blev født i 1879.

Herefter fulgte datteren Martha Sofie Christensen (1881-før 1894)

Næste datter var Laura Kristine Christensen (f. 1884). I 1097 fik hun datteren Ellen Marie Elisabeth Hansen med fyrbøder på M/S Vilhelm Kolding, Ole Valdemar Hansen. 3 år efter blev hun gift med husmand Vilhelm Hansen fra Basnæs, Tjæreby Sogn ved Skælskør. Da de fik deres søn , boede de på Tjæreby Mark. De fik datteren Agnethe Hansen i 1911 og 11 år senere sønnen Poul Tage Frederik Hansen, der døde som spæd.

Den næstyngste af Ane Marie og Jens Peders børn var Niels Peter Christensen, der var født 1887 i Kirke Helsinge.

7 år efter fulgte den yngste, Martha Sofie Christensen, som var gift Pedersen og boede i Kalundborg. Hun var 4 da faderen døde i 1898.

ane_marie_christensen
Ane Marie Christensens forfædre (Klik for at forstørre)

Morfars farforældre

Ane Marie Christensen og Jens Peder Christensen var mine tipoldeforældre:  www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=46471

En skilsmisse i 1835 og dens konsekvenser

Efter sin skilsmisse ved kongelig resolution i 1835 omtalte præsten Karen Christiansdatter som “fruentimmer”.  Hun blev gift igen men døde ung. Og skilsmissen kan siges, at have hat konsekvenser for hendes efterkommere i flere generationer.

Kirke Stillinge Sogn i Sorø Amt
Kirke Stillinge Sogn i Sorø Amt

Karen Christiansdatter var gravid i fjerde måned, da hun den 21. november 1825 blev gift med Søren Pedersen, der fem år før var blevet anklaget for at have stjålet 1½ tønde havre fra Valbygård Gods.

Deres første søn, Jørgen blev født i 19. marts året efter. I 1827 fulgte Hans og 1831 Maren.

Datteren var 3 år gammel, da Søren fik sin endelige straf og dømt til at være fæstningsslave på livstid.

Karens ægteskab med Søren blev opløst ved kongelig resolution i februar 1835, og hun giftede sig senere på året med Niels Jørgensen, der oprindeligt stammede fra København.

De fik samme år fik sønnen Christian og flyttede 1836 til Gierslev sogn, hvor de fik datteren Bodil Maria Nielsdatter i 1838.

Karen døde 1847 i en alder af 46. Niels blev i december samme år gift med Anne Cathrine Hansdatter fra Reerslev, som han fik to sønner med. Han døde i 1858.

data_kirkeboeger_422_2_002_k04-45-a
Fruentimmeret Karen Christians Datter K. Stillinge gl. 34 Aar – Hun har tilforn været gift med Fæstningsslave Søren Pedersen Kjeldstrup. NB. Skifteforvalter Lind, har ved Attest af 15 Mai d. A. tilstaaet at Bevillingen til det forrige Ægteskabs ophævelse er Ham forevist. [Anmærkning] Forlovede d. 4 April Begge vaccinerede. Ved Kgl. Bevilling af 25 Febr. d. A(ar) er Ægteskabet mellem Bruden og hendes forrige Mand Fæstningsslave Søren Pedersen ophævet”

Smede i Næsby

Næsby
Næsby

Karen Christiansdatters oldefar, Fabian Willadsen Smed (1700-80), og farfar, Jørgen Christian Fabiansen Smed (1731-75), var smede og hendes far, Christian Jørgensen (1759-1832), var husmand med jord i Næsby i Kirke Stillinge Sogn.

På grund af mangelfulde oplysninger i kirkebøgerne kendes baggrunden ikke for hendes mor, farmor og oldemor: Bodil Larsdatter (1770-1832), Karen Christiansdatter (1739-1814) og Mette Sophie Hansdatter.

Karens anden søn, Hans Sørensen (1827 – 1874), var min tiptipoldefar.

Han fik 1853 datteren Anne Marie med Maren Sophie Christensdatter (1825 – 1879), som allerede havde to uægte sønner på 7 og 5 år.

Det er endnu ikke helt klart, hvad der siden skete med Hans Sørensen. Muligvis var det ham, som var gift med Birthe Kirstine Pedersdatter fra Drøsselbjerg. De er hverken gift her eller i Havrebjerg

Men var det ham, så var han husmand i Bøstrup Toelstang og fik yderligere 2 børn.

Generationer af ugifte mødre

I Folketællingen for 1860 bor Maren Sophie Christensdatter med sine tre børn på Fattighuset i Kirke Stillinge. De to sønner har tilsyneladende senere forladt sognet.

Maren Sofie var også uægte. Hendes mor, Ane Kirstine Olsdatter, (1790 – 1852), udlagde Christen Jensen, der var karl hos Gårdmand Niels Larsen i Fjenneslevmagle, som far til datteren. To år senere fik hun sønnen Christen Jacobsen, hvis far jeg ikke har fundet.

I 1840 var Ane Kirstine gift med Lars Jensen, der er død ved folketællingen 5 år senere, hvor hun bor alene med datteren i Reersø, men i Folketællingen fra 1850 bor hun på Fattighuset i Kirke Helsinge sammen med det 2 årige “plejebarn” Christen Christensen, der er datteren Maren Sophies uægte søn.

Ane Kirstine stammede fra en slægt af bønder på Reersø.

Tiptiptipoldemor

Karen Christiansdatters slægt: http://www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=113482

Fæstningsslave Søren Pedersen af Kieldstrup 

Det førte til en del detektivarbejde da jeg opdagede at min ane, Søren Pedersen, var blevet skilt og blev betegnet som fæstningsslave i kirkebogen.

Jeg havde fundet informationer om mine aner Søren Pedersen og Karen Christiansdatter i Kirkebogen for Kirke Stillinge sogn på Vestsjælland. De var blevet gift i 1825 og havde fået tre børn.

Men i folketællingen i 1834 står Karen Christiansdatter som ugift, uden at Søren var død – i hvert fald ikke ifølge kirkebogen. Og hendes børn var med i folketællingen, så det var den rigtige Karen.

Jeg undersøgte kirkebogen, hvor jeg fandt, at Karen i 1835 blev gift med Niels Jørgensen fra København. Der står følgende i Kirke Stillinge kirkebog:

” Fruentimmeret Karen Christians Datter K. Stillinge gl. 34 Aar – Hun har tilforn været gift med Fæstningsslave Søren Pedersen Kjeldstrup.

NB. Skifteforvalter Lind, har ved Attest af 15 Mai d. A. tilstaaet at Bevillingen til det forrige Ægteskabs ophævelse er Ham forevist.

[Anmærkning] Forlovede d. 4 April Begge vaccinerede. Ved Kgl. Bevilling af 25 Febr. d. A(ar) er Ægteskabet mellem Bruden og hendes forrige Mand Fæstningsslave Søren Pedersen ophævet”

Hvad var han dømt for?

Københavns Stokhus inden volden blev sløjfet i 1874 og stokuset blev revet ned.
Københavns Stokhus inden volden blev sløjfet i 1874 og stokuset blev revet ned.

Første spørgsmål var, hvad en fæstningsslave var. Jeg fandt frem til, at det var en person, der var idømt arbejdsstraf på en af de danske fæstningsværker (København, Nyborg eller Redsburg) og i første omgang indsat i Københavns Stokhus.

I Slaverullen fra stokhuset fandt jeg Søren Pedersen af Kieldstrup, som var blevet indsat i marts 1832 og senere samme måned  overført til Fæstningen i Rendsborg ved Hamborg. I slaverullen stod, at han var idømt ”Livstid for tyveri”.

Næste spørgsmål var så, hvad han have stjålet, der var så

Søren Pedersen af Kieldstrup i Slaverullen med nummeret 804, som fulgte ham hele vejen gennem retsystemet
Søren Pedersen af Kieldstrup i Slaverullen med nummeret 804, som fulgte ham hele vejen gennem retsystemet

alvorligt, at han skulle idømmes livsvarigt tvangsarbejde.

Protokollerne er meget præcise, og der henvises til hans nummer i retssystemet samt hans nye fangenummer: 804.

Jeg søgte først i stokhusets ”Domme over Ærlige og Uærlige Slaver”. Her manglede en stor mængde sager – inklusiv nummer 804.

Jeg prøvede herefter i Den Kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsretten, hvor man kan følge hans sag, men hvor der ikke er noteret nogen detaljer om sagens indhold.

Generalauditøren for Rendsborg

Protokollen fra Rendsborg
Protokollen fra Rendsborg

Herefter bestilte jeg ”Domme over slaver, 1831-1837” i Arkivet for Generalauditøren, Auditøren for Rendsborg Fæstning. Her fandt jeg hans hele hans sag – som altså var fulgt med ham til Rendsborg. Det var derfor sagen manglede i Stokhusets domsoversigt.

Jeg fik hjælp på DIS-forummet til at tyde flere af deltaljerne. Det fremgår, at han i første gang var blevet dømt i sagen i 1820. Herefter var sagen blevet anket ved flere instanser over de næste 12 år. Og i 1825 blev han som nævnt gift med Karen Christiansdatter.

Levnedsløb fortalt for retten

Dommen indeholdt hans livsforløb før dommen, som han selv havde fortalt det til retten. En ret enestående kilde. Her fremgik det, at han var uægte søn af den tidligere ladefoged på Jomfruens Egede, Søren Pedersen og pigen Margrethe Larsdatter.

Ifølge Sørens beretning blev hun senere gift med en husmand fra Neblerød i Haldagerlille Sogn ”hvis navn han ikke ved”.

Søren var blevet døbt i

Valbygård
Valbygård

Hejninge Sogn. Her skrev præsten i kirkebogen, at hans far var tidligere ladefoged på Valbygård, hvor Søren var født. Moderens efternavn angives her til Hansdatter

Hans levnesløb som gengivet i dommen:

”Han er født paa Valdbyegaarden, døbt i Heininge og confirmeret i Kirkestillinge kirke – da han var 1½ Aar gl. kom han fra sine For ældre, som da bleve skildte ad, til en kone navnlig Ane Niels Hans i Østerstillinge hvorfra saa, efter omtrent et Par Aars forløb, kom til en kone navnlig Mette Niels Jens sammesteds givt (gift)med Huusmand Lars Hansen, hvor han var indtil sit 17 eller 18 Aar da han kom til Gaardmand Christen Larsen i Øster Stillinge, der tarsk (tærskede) han omtrent en Vinter uden dog ordentlig eller paa nogen bestemt Tid at være fæstet, imod Kosten og 1mk daglig. – Derpaa kom han saa igien til Huusmand Lars Hansen og var der omtrent 1 Aars Tid – derefter kom han til Selveier Klum i Kirke Stillinge, hvor han ligeledes uden at være fæstet paa nogen bestemt Tid tarsk til Punds indtil Mikkelsdag 1818, da han igien kom hjem til ovenomforklarede Huusmand Lars Hansen, hvor han har været indtil nu sidste afvigte 1 Maj, da han kom i fast Tjeneste hos Gaardmand Berthel Eilertsen i Østerstilling.

Han nægter nogensinde forhen at være enten tiltalt, dømt eller straffet for nogen forbrydelse.”

Tarsk til pund indebærer ifølge Ordbog over det danske sprog, at han tærskede på akkord.

Dommen

Dommen over Søren Pedersen
Dommen over Søren Pedersen

Og hvad var så Søren Pedersens forbrydelse? Der står følgende i den oprindelige dom fra Antvortskovs Birk, som de følgende retsindstanser citerede og lagde til grund for stadfæstelsen:

”Ved egen Tilstaelse og de iøvrigt oplyste Omstændigheder overbeviist at have Natten mellem den 2den og 3die December forrige Aar af Laden paa Waldbyegaard bortstiaalet 1½ Tønde Havre, som han derefter har afhændet i Slagelse og som er ansat til en Værdie af 12 Rigsbankdaler Sedler, imod hvilken Vurdering han intet har havt at erindre”

Dette skete altså i 1820, og den endelige dom faldt 1832.

Jeg kender ikke Sørens skæbne i Rendborg. Han findes ikke i en oversigt over slaverne fra 1843 og det mest sandsynlige er, at han døde i mellemtiden.

Karen Christiansdatter flyttede med sine sønner og nye mand til Gerlev, hvor hun fik yderligere to børn, inden hun døde 46 år gammel i 1847.

Morfars farmors farfar

Søren Pedersen var min 3x tipoldefar

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=113483.&srch=S%F8ren%20Pedersen……..

Velhavende bønder på Reersø

Bønderne på Reersø var oprindeligt meget velhavende, og byen er i dag et usædvanligt velbevaret eksempel på sjællandske gårde fra 1700-tallet.

”2. April trolovede ieg Jörgen Espensen og Anna Kirstine Christensdatter paa Reersø. De vare næst=SödskendeBörn og viiste og derfor Konge=brev at de maatte komme Sammen, og at de ej vare nærmere beslægtede end de havde andgivet i Cancelliet, derom aflagde 3de gl: Mænd sc: Hans Pedersen, Niels Poulsen og Peder Mortensen deres Sandfærdige Berætning i deres Herskabs og Deignens overværelse for mig. De samme vare ogsaa de unge folches Forlovere.”

Jørgen Espensen fæstede sandsynligvis matrikel nr. 38 B, Skansevej 13, hvor hans søn, Espen Jørgensen er opført som fæster i 1801. I dag er der tale om en stråtækt bindingsværksgård, bestående af tre sammenbygede længer og en fritliggende fløj mod syd. Bindingsværket står opsteget og tavlerne er hvidmalede.

Anna Kirstine Christensdatter døde 1768 efter at have født tvillingepiger. Den ene døde med det samme og den anden 10 år gammel.

Landsbyen Reersø

Reersø By i 1803.
Reersø By i 1803.

Indtil for For 150 år siden var Reersø delt i to – en flad halvø, der stak ud fra kysten og en kuperet ø syd herfor. Tilsanding af vandløbene har dannet basis for vejen over til øen i dag.

Reersøboerne blev i 1400-årene fritaget for at betale tiende til konge, kirke og præst. Privilegier som i følge traditionen fra dronning Margrethe I. sp dem til gav øen i taknemmelighed over beboernes hjælp ved et skibsforlis.

Reersøboerne fastholdt privilegierne gennem talrige retsafgørelser gennem tidens løb.

Der skete ikke nogen udflytning af gårdene, og landsbyen ser stadig ud, som da den første beskrivelse af gårdene blev gennemført i 1801. Og de fleste af gårdene kan føres tilbage til 1700-tallet.

Reersø var kongelig ejendom indtil 1658, hvor Frederik 3, der var forgældet pågrund af svenskekrige, overdrog øen og dens 16 gårde til rentemester Müller.

1707 kom byen i herredsfoged Niels Christensen Wulffs eje. Han boede på Helsingegård, og her hørte byen under, indtil Reersøboerne købte deres 16 gårde og 17 huse for i alt 12.939 rigsdaler og 4 skilling til selveje.

Da beboerne måtte låne pengene, blev byen takseret af Løve Herreds ting og en landinspektør, som ikke mente, at byens jorder egnede sig til udskiftning. Derfor fortsatte man landsbyfællesskabet. Det skyldtes at nogle få ville få nogle meget gode jorder, mens andre dele af området, var oversvømmet en del af året.

Forbindelser til degnen

kirke_st
Kirke Stilling Kirke.

Anne Kiristine Christendatters far, Christen Nielsen Jyde (d. 1746), var muligvis degn eller også gårdmand på den gård, som degneembedet ejede i Dalby i sognet.

Han blev gift 1719 hos Hr. Vulf med Marren Larsdatter af Reersøe.

Niels Christensen Wulf var tidligere ridefoged på Sæbygård, og antagelig ejer af Kirke Helsinge Kirke, da han omkring 1720 besad en større gård i sognet, som kirken senere hørte under.

Dalby

Anne Kirstine og Jørgen Espersens datter, Ellen Jørgensdatter (1763-1830), var gift med Ole Nielsen Westes (1762-1831), der stammede fra Dalby på den anden side af bugten ved Reersø, hvor de døde. I dødsanmeldelserne til herredfogeden for Løve Herred betegnes de som fattiglemmer, og da de ikke efterlader sig noget, er der ikke nævnt nogen arvinger.

Ole Westes var søn af Niels Westensen (1708-1782) og hans anden kone. Pastor Christopher Watkinson Samuelsen Bergen noterede i kirkebogen::

” 1756 Dom 18 á Trinit: copulerede Hr Bergen Niels West og Deignens Pige Maren Pedersdatter, trol d 31 Ap.”

Hun er ikke fundet i Kirkebogen for Kirke Helsinge. Da Nels Westensens første kone døde året før, skrev præsten::

“Niels Westensen Soldates Hustrue af Dalby: Hun døde ynkelig, thi effter at hun i nogle Aar havde plagen af været af Moderbesværing brød omsider Hull paa hendes tynde Liv, hvor ud af gik ald hendes Excrementa, i lang tiid og da Manden? søgte Rund for at faa Hullet loget af (Lukket af?) som skeede, døde hun strax eller kort effter: Et dødfød Foster fra K: Helsing var .. Barn.”

Med moder menes her livmoder. Hendes navn kendes ikke.

Morfars farmors mormor

Anne Kirstine Olsdatter var min 3x tipoldemor www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=58278.&srch=Ane%20Kirstine%20Olsdatter……..

Den forsvundne Nielsine Marentine

Mine tiptipoldeforældre flyttede fra Langeland til Vemmelev ved Korsør omkring 1860 og drev en gård der. Min tipoldmor, Nielsine Nielsen, synes at være forsvundet efter hun fik en uægte datter, min oldemor, i 1884.

I 1857 blev mine tiptipoldeforældre Kristian Nielsen og Maren Kirstine Larsen gift i Humble Kirke.

To år efter købte de en gård på Ormslevvej 38 i Vemmelev Kommune, matrikel 14 A af Jørgen Hansen. Gården hørte tidligere under Dyrehovedgård Gods og lå i Sorø Amt.

Deres første datter blev født i Vemmelev i 1862. Herefter fulgte yderligere 5 døtre og til sidst i 1877 sønnen Laurids Valdemar Nielsen. Maren Kirstine var da 42 år. Laurids døde i 1885, men de øvrige 5 døtre blev alle gift og alle hver 3 børn.

Nielsine Nielsen forsvinder

Den ældste datter, Nielsine Marentine Nielsen (f. 1862), var min tipoldemor.  I Folketællingen for 1880 var hun tjenestepige hos

Laura Sofie Larsen. Hun var også kendt som Laura Christensen
Laura Sofie Larsen. Hun var også kendt som Laura Christensen

friskolelærer Niels Kjær i Ormslev, Vemmelev Sogn, som var lærer på Forlev Friskole, der blev oprettet 1864 som grundtvigiansk skole. Ifølge hans biografi var Niels Olsen Kjær kun ansat på Forlev 1880-81. Han havde været lærer andre steder inden og fra 1882 til 1898 var han lærer på Trunderup Friskole ved Kværndrup på Fyn.

Nielsine blev i 1884 gravid med “udlagt barnefar”, landbrugselev Jacob Larsen fra Alleshave i Bregninge Sogn ved Kalundborg, og opholdt sig ifølge kirkebogen hos den mødrende familie i Rudkøbing op til datteren Laura Sofies fødsel, der fandt sted i hos hendes forældre i Gerlev Sogn.

I en oversigt over ansatte på Vestjællands Bryggeri fra 1930’erne angiver Laura Sofie, sine forældre som Nielsine og landmand Kristian Nielsen. Det er det eneste spor, jeg har fundet af hende. Hun er ser ud til at være forsvundet ud af familiens liv. Og hendes videre skæbne er ikke kendt.

Laura Sofie voksede op hos sine morforældre i Gerlev.

De 6 yngre døtre

Ormslev_1810-59
Ormslev ved Vemmelev

 

Den næstældste datter, Frederikke Rasmine Nielsen (1864-1889), var opkaldt efter sin mormor. Hun blev 20 år gammel gift i Gerlev med Ludvig Kristiansen (1857-1916), der var smed i Slots Bjergby. De fik 3 børn: Alma Dorothea Kristiansen (f 1884), Valdemar Kristiansen (f+d 1886) og Valborg Kristine Kristiansen (f. 1887), der blev gift med murersvend Hans Christen Hansen og fik sønnen Sigvart Ejvind Hansen i 1914.

Datter nummer 3, Lavrine Nielsen (f 1866), blev gift som 21 årig i Gerlev med Martin Carl Christian Johansen. De fik børnene Valdemar Frederik Johansen (f. 1890), Ella Margrethe Hedvig Johansen (f. 1891), Carl Thorvald Johansen (f. 1893) og Karla Kristiane Johansen (f. 1894).

Den næste i rækken var Martine Nielsen (f. 1868), som blev gift 1892 hjemme hos forældrene med Hans Morten Nielsen af Fårdrup. De fik 3 sønner: Laurits Nielsen (f . 1893), Kristian Nielsen (f. 1895) og Peter Nielsen (1895).

Femte datter, Karoline Nielsen (f. 1872), var opkaldt efter en moster. Hun blev gift 1898 i Gerlev med Karl Kristian Berthelsen fra Holmstrup, og de boede i Slagelse med deres 3 døtre: Agnes Clara Berthelsen (f. 1902), Erna Sigrid Berthelsen (f 1908-) og Karen Meta Berthelsen (f. 1909).

Den yngste af døtrene, Kristine Nielsen (f. 1874), var syerske, da hun i 1900 blev gift i Gerlev med Hans Peter Jakobsen, der var købmand, lagerekspedient og lagerforvalter i Slagelse, hvor de blandt andet boede i Stenstuegade 28, forhuset i stuen. Deres 3 børn var: Edith Rigmor Jacobsen (f 1901), Maren Kristine Hildeborg Jacobsen (f 1903) og Jacob Sigfred Jacobsen (f. 1909).

Søstrene og deres mænd vedblev med at være faddere hos hinandens børn og også hos deres nevøer og niecer.

Fra gårdmand til husmand

Gerlev Kirke
Gerlev Kirke

Den 14. december 1880, solgte Kristen Nielsen og Maren Kirstine Larsen gården til Søren Jensen. Herefter flyttede familien til Gerlev, hvor Kristian betegnes som husmand, arbejder eller boelsmand.

Han døde 58 år gammel på Slagelse Sygehus den 5. december 1893.

Maren_Kirstine
Laura Sofie Larsen. Hun var også kendt som Laura Christensen

Maren Kirstine boede på Bredegadens Vej 3e i Slagelse St. Mikkels sogn, da hun døde den 24. december 1909 i en alder af næsten 74 år. Nummer 3e findes ikke i folketællingen for 1906, men hun har muligvis boet hos en af døtrene, der også var flyttet til Slagelse med deres mænd. Også Laura Sofie boede i Slagelse.

Morfars mormor

Nielsine Marentine Nielsen var min tipoldemor www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=41796

Langt tilbage på Langeland

Min morfar, Svend Aage Christensen, var født i Bildsø og voksede op i Skælskør. Hans oldeforældre flyttede sammen fra Langeland til Vestsjælland i 1859. De havde begge næsten udelukkende langelandske forfædre.

Humble By
Humble By

Svend Aages mormors far, Kristen Nielsen (1835-1893), stammede fra Humble og ligesom hans kone, Maren Kirstine Larsen (f. 1836).

Kristen Nielsens far, Niels Pedersen Kaae, var gårdmand. Hans mor var Maren Rasmusdatter (1797-1842), der var datter af Rasmus Piil i Humble.

Niels Kaae var født i Tullebølle i 1789 som søn af Niels Pedersen og Karen Jørgensdatter Kaae.

Begge Karen Kaaes forældre var fra Herslev i Lindelse. Hendes far var Jørgen Jørgensen Kaad (1718-1780) og hendes mor var Mette Katrine Jensdatter (1734-1817).

Fuglsbølle Kirke
Fuglsbølle Kirke

Jørgen Kaad far hed også Jørgen Jørgensen Kaad og var født i Vesterbølle i Fuglsbølle Sogn i 1685 og døde i Herslev i 1739. Hans kone, Maren Hansdatter (1685-1760)´s baggrund er ukendt.

De ældre Jørgen Kaads far hed også Jørgen Kaad, og er min ane gennem flere linjer.

Væver fra Sædballe

Mette Katrines forældre var Jens Rasmussen Væver og Marie Hansdatter. Hendes far stammede fra Sædballe i Magleby Sogn og døde 1748 i Ristinge i Humble Sogn. Marie døde 29 år senere i Herslev i Lindelse. Ifølge et skifte fra Grevskabet Langeland var hun datter af Hans Kruuse.

Jens Vævers far, Rasmus Rasmussen Væver (1656-1711), var gårdmand i Sædballe og gift med Marie Mortensdatter, hvis far, Morten Mikkelsen, kendes fra et skifte. Også Rasmus Vævers far – der også hed Rasmus Væver – kendes fra skifter.

Piil fra Humble

Maren Rasmusdatters far var Rasmus Hansen Piil, som var gårdmand i Humble og levede 1774-1841.

Hendes mor, Christine Johansdatter var født 1797 som datter af Johan Caspersen Hattemager Bødker. Hun døde 1842.

 Vesterbølle og Ennebølle

Sinder Christensdatters mor var Maren Michelsdatter, der døde 1767 i Vesterbølle,

Den ældste skifteprotokol fra Grevskabet Langeland
Den ældste skifteprotokol fra Grevskabet Langeland

og hvis forældre, Michel Lauritsen (d. 1744) og Maren, kendes skifter,

Hendes farforældre var Laurs Michelsen, der døde 1708 i Ennebølle i Snøde Sogn, og Karen Christophersdatter, hvis baggrund er ukendt.

Michel Lauritsen var søn af Michel Mortensen fra Tranekær, der dengang var del af Tullebølle sogn, og Karen Lauritsdatter, hvis far, Laurits Rasmussen døde i 1685.

Fæstede svigersfars gård

Stengade Skov med det træ, der senere fik navnet
Stengade Skov med det træ, der senere fik navnet “Oehlenschlägers Bøg”

Karen Jørgensdatter Kaaes mand, Niels Pedersen, stammede fra landsbyen Stengade i Tullebølle Sogn.

Han var søn af Niels Pedersen, der overtog fæstet på sin kones fødegård Søgård i Skebjerg, Han var gift med Helvig Hansdatter.

Helvig blev enke 1786 og forblev enke til sin død. Hun er nævnt i Folketællingen i 1801, men er ikke at finde i Kirkebogen, hvor listerne over afdøde først er bevaret fra og med 1813. De ældste kirkebøger fra Tullebølle og Tranekær Sogne brændte sammen med Tranekær Præstegård i 1875.

Helvig var datter af Hans Sørensen, der var født i 1697 som søn af husmand i Skebjerg, Søren Hansen (1667-1740) og Helvig Hansdatter.

Hans Sørensen var gift med Maren Lauridsdatter (1702-1739) fra Søgård i Skebjerg i Tullebølle. Hendes forældre var Lars Nielsen (1664-1726) og Anna Jochumsdatter (1669-1726), der var datter af Jochum Pedersen (1643-

Niels Pedersen fra Søgård var søn af Peder Jensen Skriver (1700-1762) fra Løkkeby i Tullebølle. Han var gift med Ellen Hansdatter fra Stengade, der var datter af Hans Nielsen Jeppesen, som døde i Tullebølle i 1746. Også hans baggrund er ukendt.

Ladefoged og Skriver

Peder Skrivers far var Jens Pedersen Skriver, der var født i 1672 i Løkkeby. Han var gift med den 9 år ældre Mette

Løkkeby Strand
Løkkeby Strand

Pedersdatter, datter af Peder Nielsen og Anne Nielsdatter. Peder døde i 1715 og Mette i 1726.

Jens Skriver var søn af Peder Jensen Fynbo, der boede i Løkkeby, og Karen Hansdatter (1645-1720). Hun var datter af Hans Hansen Foged (død før 1680) og Johanne Pedersdatter (død efter 1681). Det vides ikke, hvornår Peder Fynbo døde, men hendes anden mand var Hans Hansen.

Hans Fogeds far var Hans Madsen Ladefoged, hvis baggrund ikke kendes.

Morfars mormors far

Kristen Nielsen var min 2x tipoldefar: www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=41837

 Kilder

K. Bang Mikkelsen “Degne og skoleholdere samt kateketer, klokkere og organister i Fyns Stift indtil 1814”.
”Lærerstand på Langeland”
http://fynhistorie.dis-danmark.dk/files/historie-info.dk/Familier%20sat%20sammen%20i%20Magleby%20sogn%201682-1706.pdf