Vitus Bruun blev myrdet i omkring 1598, men mordet på ham blev tilsyneladende ikke opklaret, selvom kong Christian 4. greb ind i sagen.
Vitus Bruun nævnes i to domme af Viborg Landsting 4 november 1587 og 7. april 1588:
“erlig och welfomuftige mand Vittus Broen”.
Han var på det tidspunkt fuldmægtig for adelsmanden Christen Nielsen Munk til Gjessinggård i Tvede Sogn ved Randers Fjord og dommene omhandlede begivenheder i Gerlev og Nørhald Herreder i det, der senere blev Randers Amt.
Ingen af gangene blev det omtalt, hvor Vitus Bruen, som han underskrev sig selv, boede.
Men han nævnes som ærlig og “förnumstig” mand Vithus/Vittus Brouen, Broen eller Brun i Møllerup i syv dokumenter som blev udfærdiget i perioden fra 12. marts 1594 til 29. september 1597.
Sagerne kan findes i Viborg Bispearkivs kaldspakker for Sønderlyng Herred, og de fleste af gangene omtales han som fuldmægtig for Laurids Pedersen, sognepræst for Ørum-Vejrum-Viskum og provst i Sønderlyng Herred. En af sagerne var en strid om tiende, som Laurids Pedersen havde med nabopræsten Niels Christensen Lee i Bjerring-Mammen.
Christian 4. griber ind
Mordet på Vitus Bruun på Middelsom herredsting omkring 1598 er omtalt i Kancelliets Brevbøger.
Den 5. marts 1600 skrev den unge Christian 4. nemlig i et brev til Eske Brock, lensmand på Dronningborg ved Randers, følgende:
Hoslagt sendes ham en supplikats fra disse brevvisere, Poul Jensen og Marinne Lauridsdatter, hvori de klage over, at Vitus Brun i Mollerup for nogen tid siden er bleven myrdet på herredstinget: Kongen kan ikke noksom forundre sig over, at der ikke er sket nogen alvorlig eksekution på de mordere, der have bedrevet en sådan uhørlig bedrift og gerning på herredstinget, hvor lov og ret fredsommelig skulle handles, da jo nogle ere bievne svorne fredløse, og der er svoret åråd (voldsgeming) over andre. – Da kongen på ingen måde vil have, at en sådan morderisk gerning skal gå ustraffe hen, skal Eske Brockmed største flid og alvor lade undersøge, hvem og hvor mange der have gjort håndgerning på den døde og ynkelig myrdet ham, og hvis nogen findes i hans len, lade alvorlig eksekution ske over dem, så en sådan uhørlig gerning kan blive tilbørligt straffet. Han skal med flid undersøge, om der, som det fortælles, har været en præst blandt morderne, og om han har gjort håndgerning på den dræbte, og siden sende kongen fuldstændig beretning om sagen.
Den 9. december oplyses det, at der var vidnet falsk i sagen. Men den er ikke fundet senere, og det tyder på, at den aldrig blev opklaret.
Hvem var Vitus Bruun gift med?
Det er der ingen informationer om, hvem Vitus Bruun var gift med.
På nogle hjemmesider kan man se, at han var gift med Marinne Lauridsdatter, og det er klart en mulighed, at det er derfor hun nævnes i klagen over den manglende fremdrift i sagen mod Vitus’ mordere. Men hun kunne også have været hans mor eller søster.
På andre hjemmesider angives Vitus desuden med patronymet “Christensen”. Informationen skulle efter sigende stamme fra en slægtsbog fra forlaget Nordisk Slægtsforskning, men der nævnes ingen yderligere kilder.
Hvad lavede Vitus Bruun?
Det fremgår mange steder, at Vitus Bruun var herredsfoged i Sønderlyng Herred, men det kan ikke passe, for Esben Sørensen i Hvidding nævnes første gang i den rolle i 1571 og optræder mange gange i kilderne frem til 1595.
Men en helt almindelig bonde kan Vitus Bruun dog ikke have været.
Først og fremmest blev datteren gift ind i den rige Bering-slægt, og som fuldmægtig i retssager kunne han både læse og skrive.
Det viser fx hans det referat han selv skrev fra retssagen den 29. september 1597, som var led i “Laurids Pedersens tiendesag”.
Nedstammede Vitus fra den adelige Vitus Brun?
Der findes en ældre person ved navn Vitus Brun, der tilhørte den fattige lavadelsslægt, der tidligere blev kaldt Kongstedlund-Brun’erne, hvilket er påvist som en fejl. Slægtsforskeren Anton Blaaberg peger på, at der måske kunne være en forbindelse mellem ham og Vitus Bruun.
Denne Vitus Brun nævnes første gang 1536 i Christian 3’s store forfatningsreces ved slutningen af Grevens Fejde, og Reformationens indførelse. Her var han blandt de adelige i Ribe Stift.
Det eneste man ved om ham, var at han under Ditmarskerkrigen 1559 var skibshøvedsmand i flåden. 1563 var det også planlagt, at han skulle føre et orlogsskib, men hans navn ses senere slettet, så muligvis er han død i perioden omkring 1559/1563.
Vitus Brun (måske død 1559/1563), var søn af væbneren Oluf Vedtsen (før 1490-1529/1536), som boede i Håstrup i Smidstrup Sogn i det senere Vejle Amt. Han blev nævnt i flere dokumenter som adelsmand i perioden mellem 1511 og 1525, men i 1529 fremstår han nærmest som bonde som den første af de 8 mænd i et tingsvidne af Brusk herredsting.
Oluf Vedtsen var søn af væbneren Weyt Pedersen (senest 1440-måske omkring 1496/1501), der også boede i Håstrup. Han nævnes i kilderne i perioden 1465-1496 og var blandt andet en tid herredsfoged i Brusk Herred, som senere kom under Koldinghus Len og efter det Vejle Amt.
Men om der er en forbindelse til den yngre Vitus Brun, er altså usikkert.
Læs mere
- Om Vitus Bruns slægt i kapitlet “Bondeslægter og rådmandsfamilier“.
Ane nævnt i indlægget
Kilder
- ”Vitus Berings stamfar myrdet”, af Anton Blaabjerg i Slægten, Forum for Slægtshistorie, 1991 i https://dis-danmark.dk/bibliotek/907989.pdf
- https://navn.ku.dk/maanedens_navn/vitus/
- http://arosleo.dk/doc/Slaegten%20Rosenstand.pdf
- https://da.wikipedia.org/wiki/Vitus_Bering_%28digter%29
https://da.wikipedia.org/wiki/Vitus_Bering
Familiens Historier 
En mening om “Det uopklarede mord”