Ægteparret Rasmus Rasmussen (1876-1934) og Marie Christine Madsen (1873-1928) kom begge fra Troensevej i Vindeby. Hun fra nummer 6, hvor hendes familie havde boet i siden før 1750, og i løbet af de næste 12 år fik de yderligere seks døtre og en søn. Parret var også tredje generation på Vindeby Kro.

Rasmus voksede op på Vindeby Kro, som hans far, farforældre og oldeforældre drev.

Marie Kirstines forældre overtog hendes mors barndomshjem, hvor hendes far var snedker og samtidig passede jorderne, der hørte til huset.

Inger Rasmussen - kroenfamilie - Kopi-Colorized
Rasmus står neden for trappen til Vindeby og Marie Christine øverst. Billedet er muligvis taget omkring 1911, og på trappen ses børnene: Anna (1900-1971), Severine (1902-1935), Nelly (1904-1936), Niels (1904-1992), Karla (1908-1923) og Inger (1909-1994). Datteren Carla var død ved fødslen i 1907 og Ketty endnu ikke født. (Ukendt fotograf, Taasinge Lokalhistoriske Arkiv, fotoet er farvelagt med Myheritage)

Rasmus og Maries voksende familie boede på kroen hos forældrene. Ved folketællingen i 1901 var han bryggeriarbejder på Svendborg Bryghus, og må altså have pendlet med vindebyfærgerne, der dengang havde mange daglige afgange.

Købte Vindeby Kro

IMG_3900
I Pantebog 10 for Tåsinge Birk, folie 14 og 93 kan man se nogle af servitutterne i forbindelse med Vindeby kro. Fx en om gennemgang via en sti og om levering af øl.

Hans mor havde overtaget ansvaret for kroen efter hans fars død i 1904 og hun drev den sammen med hans bror, Carl. Men i 1907 gjorde hun ham til bestyrer og han overtog fæstet, da hun døde året efter. I februar 1911 købte han Vindeby Kro af Stamhuset Tåsinge, som var ejet af Frederik Carl baron Juel-Brockdorff.

Efter meget kort tid gav han sin tidligere arbejdsgiver, Bryghuset i Svendborg, pant i kroen, og der blev indføjet en servitut om, at al øl skulle leveres herfra.

I november samme år solgte han kroen videre til en af kreditorerne, og drev den videre som forpagter.  Den gamle stråtækte kro blev revet ned i 1912 og erstattet af en hvidkalket bygning med kvist. Senere blev der bygget en glasvaranda til i vestsiden og en sal i østsiden.

Restauratør i Middelfart

Vinstuen
Den del af Toldbod Vinstue, der ligger nede på havnen (Ukendt fotograf: Middelfart Byarkiv)

De seks af døtrene og sønnen var alle døbt i Bregninge Sogn, men Inger omtalte en yngre søster, Ketty, der var død som lille.

Hun var ikke at finde i Bregninge, men i Folketællingen for 1916 stod at hun var født 1912 i Middelfart.

Det passer også med at Inger

Vinstuen2
Toldbod Vinstue ved havnen i Middelfart i 1918 ((Ukendt fotograf: Middelfart Byarkiv)

også havde fortalt, at hendes far i en periode havde været gæstgiver her.

Dåben findes i Kontraministerialbogen for Middelfart Sogn (den 22 august 1912), selvom kirkebogsføreren glemte at indføre navnet (Det må kunne ses i hovedbogen, som ikke er lagt på nettet).

Men her fremgik til gengæld den adresse, som familien boede på: Gl. Vestergade 43.

Her ligger Toldbod Vinhus, som dengang både havde indgang fra Gl. Vestergade og Havnegade, hvor restaurationen stadig ligger.

Agent og repræsentant i Svendborg

færgevej
Færgevej 2 i Svendborg

Ved folketællingen i 1916 ses familien som nævnt tilbage i Svendborg. Rasmus og Marie bor med de tre døtre, Nelly, Inger og Ketty på Færgevej 2, Baghuset, og Rasmus’ erhverv er angivet til agent.

Han blev også nævnt som agent ved Kettys begravelse i 1917 og i folketællingen i 1921 er han agent hos Maskinhandler Hansen i Svendborg, og ifølge hans datter Inger, solgte han landbrugsmaskiner – som en af de første i Danmark.

Folketællingen for 1925 angiver hans erhverv som repræsentant, og det er han også  anført som i “Svendborg Skattebog og Vejviser” for 1926, 1927 og 1928.

Handelsmand og ejendomsmægler

Marie Christine og Rasmus.

Det med skattebog skulle tages bogstaveligt. Det fremgik, hvad byens borgere ydede i skat. I 1926 betalte Rasmus i 1926 37 kroner i formue- og lejlighedsskat samt 2,03 kroner i menighedsudgifter og 0,41 kroner i kirkeskat. Året efter beløb hans formue- og lejlighedsskat sig til 38 kroner og i 1928 betalte han 42 kroner.

Nelly står i 1927 anført som husassistent, og hun betalte 2 kroner i skat. Inger, der var ekspeditrice betalte ikke skat. Ingen af dem står i vejviseren for 1928.

Herefter er der et hul i de udgaver af “Svendborg Skattebog og Vejviser”, som Det Kongelige Bibliotek har bevaret frem til 1931. Her boede han på Vestergade 32 a, i Svendborg. Han havde titel af handelsmand og betalte 47 kroner i skat. Andre beboere var restauratør Anna Rasmussen, drager A. Rasmussen samt husassistent Laura Rasmussen.

Tre år senere døde han af hjertekrampe i en alder af 56 år. Ved begravelsen blev hans erhverv anført som ejendomsmægler og hans bopæl var Vestergade 34.

Døtre flyttede til Vindeby

20140503_102326
Dødsannoncen efter Marie f. Madsen.

Marie Christine var allerede død i 1928, 54 år gammel.

Nelly og Inger flyttede herefter tilbage til Vindeby, hvor de boede hos deres storesøster Anna. De øvrige to børn, Severine og Niels, var blevet boende i Vindeby, hvor de var flyttet ind hos deres ugifte morbrødre og moster i huset på Troensevej 6.

 

Slægtninge nævnt i indlægget (Åbner som Pdf)

20140503_101559
Dødsannoncen efter Rasmus Rasmussen Kromand

Kilder

  • Kirkebøger
  • Folketællinger
  • Inger Christensens beretninger om sin barndom
  • https://arkiv.dk/pdfviewer/viewpdf?originalId=137c263d88e14b2b8e9a8d1693b0f03c
  • https://arkiv.dk/pdfviewer/viewpdf?originalId=8909b2d833af4e3fb3febbe36958ebb3
  • https://arkiv.dk/pdfviewer/viewpdf?originalId=916e3972d33041cb8ec65216913a7cc6
  • Skriv en kommentar