Fra omkring 1918 til 1964 var huset i Vindeby ejet af fire ugifte søskende, som drev købmandsbutik og husmandsbrug. De tre af dem, døde tidligt. 

Huset i Vindeby
Carl Christian og Ina med svigersønnen Rasmus Rasmussen og datteren Marie Christine og et barnebarn.

De næste ejere var de fire ugifte søskende. Poul (1872-1931), Christen (1876-1922), Adrian Severin (1884-1931) og Carla (1889-1964).  De boede sammen med deres forældre Carl Christian (1841-1918) og Christiana Maren Sofie (1847-1914), til disse døde.

Ina, som hun blev kaldt, døde af kronisk bronkitis. Carl Christian af alderdom.

To blev gift

Marie Christine
Marie Christine som ung pige.

Herudover var der tre andre søskende. Severine, som døde af en brystsygdom i 1892 i en alder af 13 og de to der flyttede “hjemmefra” og blev gift.

Marie Christine (1873-1928), som blev gift med Rasmus Rasmussen fra Vindeby Kro, der

lå omkring fem huse nede ad vejen. De fik i alt otte børn. Hun døde 47 år gammel af en hjerneblødning den 2. juni 1928.

Den anden var Niels Madsen  (1881-1942), som blev tømmermester i Svendborg. Ligesom sin søster, så han sig ikke langt omkring for at finde sin ægtefælle. Faktisk kun til naboen, hvor Anna Nielsen Raun fra Fåborg var pige i huset. De fik tre børn sammen.

Han døde i en alder af 60 den 21. februar 1942 Amtssygehuset i Svendborg.

Købmandsbutik fra huset

Christen Madsen
Christen Madsen

To af brødrene, Poul og Adrian Severin, nævnes i folketællingerne som købmand og kommis i huset. De var begge i handelslære hos Hans Henrik og Dorthea Elenora Petersen i Skattergade 17 i Svendborg.

Poul Madsen døde i en alder af 59 en 31. februar 1931 af hjertekrampe og brud på kranspulsåren (blodprop i hjertet)

­Den næste i rækken var Christen, hvis navn nogen steder

Adrian Severin
Adrian Severin Madsen.

staves som Kristen. Han begegnes som husejer og husmand. Det var muligvis ham, der stod for driften af det store

jordtilliggende, der hørte til huset. De sidste 6 år af sit liv led han af kræft i kæben, som han til sidst døde af den 10. august 1922. Han blev 46 år gammel.

Om Adrian Severin blev det fortalt, at han som ung havde været en tid i England som kommis, og det kaldes han også i folketællingerne. Han døde den 18. oktober 1931.

Husbestyrerinde og detaillist

Peter-Karla
Carla ved niecen Ingers søn Peters konfirmation.

Den yngste, Carla Elisabeth Madsen førte hus for brødrene. Efter Pauls død fik Carla den 10. april 1931 næringsbrev som detaillist – det vil sige, at hun kunne drive købmandsforretningen videre.

Mange ældre mennesker i Vindeby huskede hende stadig omkring 2020, og huset de 4 søskende boede i, kendes blandt mange som “Carlas Hus”.

Carla med en række slægtninge, blandt andet niecen Anna yderst til højre.

Hun drev forretningen indtil 1953, men blev boende i huset til sin død.

Både Paul, Christen, Adrian Severin og Carla var ofte faddere hos deres søskendes børn og senere hos enkelte i næste generation.

En landby-købmandsbutik, som den kan ses på Frilandsmuseet Hjerl Hede.

Nevø og niece boede i huset

Severine Madsen. I hfamilien blev hun kaldt “Moster Søren”.

Ved folketællingen i 1916 boede to af Marie Christines børn i huset. De har altså ikke flyttet med forældrene og de øvrige børn til Middelfart. Severine betegnes som expeditrice og Niels arbejdede “ved landbruget” – muligvis på husets jordtilliggende. I 1921 er det kun Niels der bor der. Det gør han også i 1925, men her er Severine flyttet tilbage sammen med sin mand Harry Laurits Nielsen.

I 1940 ses Carla som den eneste beboerC i huset. På et tidspunkt er hendes grandniece. Ina Bekker Jensen flyttet ind sammen med sin mand og børn, og de købte senere huset.

Ina_Carla
Carla og niecen Severine datter Ina på besøg hos en anden niece, Inger.

I begyndelsen af 1964 blev Carla ramt af et slagtilfælde, apopleksi, akut opståede lammelser og blødninger, som det beskrives i hendes dødsattest, hvor det også bemærkes, at hun desuden led af åreforkalkning. Hun døde nogle dage senere den 12. februar på Centralsygehuset i Svenborg, som det hed på daværende tidspunkt.

Slægtninge nævnt i indlægget

Kilder

  • Kirkebøger
  • Dødsattester
  • Folketællinger
  • Karin Bekker Jensens erindringer
Carla Madsens detaillist-bevis.

Skriv en kommentar