Herredsfogeden fra Hollænderbyen

Stormægtigste, Allernaadigste Arve Herre og Konge!

Ved adskillige Lejiligheder har ieg allerunderdanigst for=dristet mig at forestille deres Kongelige Mayestet, at ieg deels som anbefalet – inspecteur over een af de største Fabriquer her i Landet, deels som constitueret Told Controlleur i Odense, imod (…) Toldforpagteren har enthen, et miig deres kongelige Mayestets allernaadigste løfte om belønning og emploi ; som blev mig i den første henseende tilsagt ved deres Excellencer, de høye Deputerede Genereral landets oeconomie og Commerce Collegio og den sidste henseende ved hans Excellence hr: Geheime Raad Thott som da værende Præses udi det høylovlige Rente Kammer Callegio. I Anledning heraf behagede endog deres Excellencer at rescibere til hans Excellence herr Geheime Raad og Stiftbefalingsmand Iuell i Fyhn med anmodning at naar noget convenable blev vacant eller forefaldt i Provincien, hvorved ieg kunde Soulageres hans Excellence da ville bringe mig i forslag dertil; hvilket ieg og denne gang forventer mig af hans Excellences naadige og retsindige forsorg.

I dette haab, Allernaadigste Konge! har ieg frembragt nogle aar indtil da herredsfogeden i Sunds Gudme herred Cancellie=Assessor Leth ved Døden er afgaaet, og efter­lader een af de betieninger, som ieg meest har attraaet og appliceret mig til og da mine ringe omstændigheder og mange børn trenge til husly og brød, saa sueker vi alle efter bønhørelse; ja ieg fordrister mig at bede at om nogen naade er mig ved himlens forsyn beskicket af deres Mayestet. den da maatte mig allernaadigst forundes denne gang ved at nyde denne vacance vorudi ieg skal opføre mig som en troe undersaet og retsindig patriot der ald min tid med allerunderdanigst de votion henlever

Stormægtigste Allernaadigste Arve Herre og Konge
Deres Kongelige Mayestets Allerunderdanigste arve troe undersaat
og allerringeste tiener
Adrian Bekker
Svendborg den 5te Februarii 1763.

Köningsberg er i dag den russiske enklave Kaliningrad ved Østersøen.
Köningsberg er i dag den russiske enklave Kaliningrad ved Østersøen.

Adrian Tønnesen Bekker var vokset op under gode kår i København, som søn af Tønnes Bekker og Anne Christine Svane.

Han fik en god uddannelse. 1735 var han privatstudent “e privata”. Hans “præcept privata” – privatlærer – var Professor Ludvig Holberg. Samme år blev han optaget på universitetet og 1737 tog han Examen Philosophicum med carachtere laudabili  det vil sige, at han blev exam.phil og karakteren var “rosværdig”. Straks herefter tog han gradum Bacalareum og indtil 1740 besøgte han universiteterne i Königsberg og Rostock uden at være indskrevet.

1740 studerede han teologi på Københavns Universitet for at blive præst. Han havde fået kaldsbrev af en patronesse, oberstinde Kirstine Catarina Schumacher til Godset Benzons Eje ved Roskilde, hvor han var lovet de første ledige præsteembede inden for hendes område.

Men han valgte dog at gå i militærtjeneste – muligvis fordi han ikke havde råd til at vente på et ledigt embede på grund af faerens død og moderens fallit.

Militærtjeneste og skiftende embeder

Adrian Bekker blev ansat som Auditør og Regiments Quartermester ved det “Siællandske geworbene Regimente i værende

Det sjællandske geworbene regiment var i engelsk tjeneste under den Østrigske Arvefølgekrig, hvor England var allierede med kejserinde Maria-Theresias af Østrig-Ungarn.
Det sjællandske geworbene regiment var i engelsk tjeneste under den Østrigske Arvefølgekrig, hvor England var allierede med kejserinde Maria-Theresias af Østrig-Ungarn.

Englisk Sold” (Sjællandske geworbne Regiment), Som Auditør og Kvartermester var han en blanding af militær dommer og regnskabsfører.

I maj 1741 år var regimentet i Slesvig og videre derfra til Hannover, hvor de skulle kæmpe mod Franskmændene.

Han var i felten med regimentet indtil 6. marts 1743. Han fik tilbudt en stilling som kaptajn men afslog, fordi han ikke havde den nødvendige formue – officererne fik ikke løn. Men han blev i Nordtyskland indtil regimentet blev opløst. Regimentchefen, Prins Georg Ludvig af Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern (1721-1747), sikrede ham en årlig pension på 200 rigsdaler. Det vides ikke hvorfor – ingen andre i regimentet modtog en livsvarig hædersgave. 200 Rdl. var en stor sum, som svarede til købsprisen for 20 malkekøer)

November 1745 udnævnes han til Regiments Kvartermester og Auditør i fyenske nationale Infanteri Regiment i Odense af Kong Christian 6.

Civile job

I de følgende år havde han embeder som kancelliråd og fabriksinspektør .

1751 søger for første gang et embede som herredsfoged men får det ikke, selv om kancelliet i København finder ham meget egnet.

1756-60 var han fungerende toldkontrollør i Odense. 1759 måtte han opgive at få embedet fast, fordi embedets egentlige indehaver ønsker at det gives til hans svigersøn, der siden afskediges på grund af kassesvig.

Han var blevet gift 1747 med Lykke Kirstine Borring, som var datter af Søren Borring, der nedstammede fra velhavende selvejerbønder i Vester Bording og Karen Friis, hvis forfædre var velhavende købmænd og håndværker i Odense, hvor de samtidig var rådmænd og borgmestre. De fik i alt ni børn, hvoraf fire blev voksne.

Flytter til Svendborg

Svendborg i 1804
Svendborg i 1804

De første år boede parret og deres børn hos hendes forældre, men 1755 købte Adrian Bekker et stort ejendomskompleks i Odense i Gråbrødrestræde, som var opført 1594 af Karen Bryske.

22. april 1763 blev han endelig udnævnt til herredsfoged i Sunds og Gudme Herreder. Sagen havde allerede trukket længe ud, fordi han nægtede at gifte sig med forgængerens enke. Til sidst affinder kancelliet sig med, at han i stedet betalte enken pension.

Han blev en særdeles kompetent og vellidt foged, der også tog hensyn til de svage. 1774-1803 var han desuden Kongelig Postmester i Svendborg, og i 1777 fik han titel af justitsråd

3. januar 1764 havde Adrian købt gården på Torvet 6 i Svendborg for 700 rigsdaler. Hans søster førte hus for ham. Og to af børnene vendte hjem.

Købmandsdatter fra Fåborg

Han gifter sig anden gang 22. oktober 1767 i Fåborg med enken Riborg Sophie Erreboe. Hun døde 22. juli 1775 og efterlod sig blandt andet en meget stor samling modeklæder.

De fik to sønner, hvor den ene blev voksen. I begyendelsen boede familien i hendes gård i Fåborg i Holckensgade –  i dag kendt som  ”Den Gamle Gård”, der er museum.

1777 købte han den gamle herresfogedgård Lundegård og samme år blev han gift på godset Bjørnemose med den tidligere selskabsdame, Christine Flindt (1749-1814), som han fik yderligere syv døtre og to sønner med. Alle børnene nåede voksenalderen.

 Mormors mormors farfars far

Adrian Bekker var min var min 5x tipoldefar www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=41351

Kilder

Kilde: “Hollænderbyen omkring år 1700” af Crilles Petersen
Kilde Lis Thavlov, http://www.dragoer.dk/page1301.aspx
Aksel Röhling: “Adrian Bekker”
“Københavns Huse og Indvaanere efter brænden i 1728″ St. Annæ Kvarter, Østre Del, Nye Canall. Af G.L. Grove 1906Hollænderbyen omkring år 1700” af Crilles Petersen

Tre koner og 21 børn

Adrian Bekker fik ialt 21 børn. De 20 med tre koner og et uden for ægteskab. Det sidste søn blev født 43 år efter efter den første. Af de 15 børn, der blev voksne, var kun en enkelt datter ugift, og han havde derfor et meget stort antal efterkommere, som er spredt ud over store dele af verden. 

Herredsfoged i Sunds og Gudme Herreder, Adrian Bekker, var gift tre gange og fik 21 børn. 15 af dem blev voksne og fik mange efterkommere.

Adrian Bekkers 21 børn med 3 koner og 1 søn uden for ægteskab (Klik for fuld størrelse)
Adrian Bekkers 21 børn med 3 koner og 1 søn uden for ægteskab. To dødfødte børn er ikke med på oversigten. (Klik for fuld størrelse)

Den unge købmandsdatter

Hans første kone var købmandsdatteren fra Odense, Lykke Kristine Sørensdatter Borring (1730-1761). De blev viet hos hendes forældre i den gamle gård i Vestergade i Odense, januar 1748 med kongelig tilladelse:

Cancellie Raad Adrian Tönnesen Backers bevilling at vies hiemme i Huuset af uvedkommende Præst.

Lensgreve Johan Ludvig Holstein (1694-1763), var blandt andet Oversekretær for Danske Kanceeli og senere Gehejmestatsminister
Lensgreve Johan Ludvig Holstein (1694-1763), var blandt andet Oversekretær for Danske Kanceeli og senere Gehejmestatsminister

F 5tus

G.A.V.: At Vi, efter herom allerunderdanigst giorte Ansøgning og begiering, allernaadigst have bevilget og tilladt, saaog herved bevilge og tillade, at Os Elskelige Cancellie=Read og Regiments Qvartermester Adrian Tönnesen Becker og Lykke Kirstine Sørens datter Borring, maa hiemme i Huuset sammenvies af hvilken Praest de det begierer og dertil godvilligen kand formaae, naar den paabudte Accise efter Consumptions=Forordningen er bieven betalt, og ellers intet befindes, deres Egteskab lovligen at kunde hindre, desligeste at rette Sognepraest, som det ellers kunde tilkomme, samme Vielse at forrette, saaog at Kirken og dens betienter, samt Skolen, fattige og andre vedkommende derover intet i deres Rettighed afgaar; Dog skal denne Vielse ske af en ordentlig Menighed beskikket Praest, som for sin Forretnings Rigtighed kand vare ansvarlig; Givet etc.

Christianborg Slot den 1,de January 1748

J.L. Holstein

Da han giftede sig, søgte han om optagelse i den militære enkekasse for at sikre sin kone, hvis han skulle dø først.
Da han giftede sig, søgte han om optagelse i den militære enkekasse for at sikre sin kone, hvis han skulle dø først.

Familien blev boende hos hendes far, Søren Borring Bekker.

Adrian var i store økonomiske vanskelighede,og måtte afstå sit embede på grund af gæld omkring årsskiftet 1748-49

Efter fem år flyttede familien til Svendborg og lejede en gård i byen. Måske arbejdede han for Kammerherre Niels Juel på Tåsinge.

Kort efter ankomsten til Svendborg døde Lykke Borring i forbindelse med en barsel Hun havde født 9 børn: de tre døde som spæde, tp var dødfødte og fire blev voksne. I marts 1763 skiftede han med sine børn. Han var i virkeligheden insolvent, men hans svigerfar stillede ingen krav til boet.

Skifteforretningen viser et meget rigt indbo, med store mængder af kinesisk porcelæn, sølvtøj, tin og kobber, 80 bøger og meget andet.

Børnene blev spredt

Adrians økonomi var så presset, at tre af hans fire børn måtte sættes i pleje hos hans afdøde kones familie.

De to ældste døtre, Catharine Bekker på 9 og Karen Friis Bekker på 7, kom til at bo hos deres morforældre i Odense indtil Adrian giftede sig igen.

5-årige Søren Borring Bekker boede hos sin mormors bror, Christian Friis, Præst i Drangedalen, Telemarken i Sydnorge (d. 1774).

Og den et år yngre Caroline Bekker kom til at bo hos sin moster, Nicoline Borring, der var gift med Major

Herregården Bøttigersholm kom i 1785 til at hedde Hofmansgave.
Herregården Bøttigersholm kom i 1785 til at hedde Hofmansgave.

Johan Diderich Lange på godset Bøttingersholm (Hofmansgave) nord for Odense

Uægte søn

I 1764 blev Adrian Bekker udlagt som barnefar til Anna Cathrine Johansdatter Lybkes søn, Johan Lübkes på Langeland. Hun tjente på Korsebøllegaard

Velhavende enke

sophie_erreboe_hempel
Sophie Erreboe gift Hempel var Rigborgs søster

Adrian blev gift anden gang den 22. oktober 1767 med Riborg Sophie Erreboe (1733-1775) . Det var hendes 34 års fødselsdag.

Hun var et af Fåborgs rigeste købmand, Christen Christensen Erreboe og hans kone Sophie Pedersdatter Geberts 13 børn.

Hendes første mand, Sørren Læssøe, var godsforvalter – først på Stensgård og senere  på Hvedholm. Med ham havde hun Anna Sophia på ca. 10 år og Frederik på omkring 8.

Adrian og Riborg fik 2 sønner. Den ældste, Lykke Christen Severin Bekker døde som 2-årig i 1772. Kun Tønnes Peter Bekker, der var født  i 1772, blev voksen.

Familien boede i første omgang i hendes gård i Holckesgade i Fåborg indtil familien i 1774 flyttede tilbage til gården på torvet i Svendborg, der havde været lejet ud i mellemtiden. Året efter døde Riborg.

Familien Flindt

major Henrich August Flindt (1716-59)
Adrian Bekkers afdøde svigerfar, major Henrich August Flindt (1716-59).

I 1777 blev han gift med Christine Flindt (1749-1814), der var født i Nykøbing Falster som datter af major Henrich August Flindt (1716-59) og Wilhelmine Charlotte Merckel fra Kerteminde.  Hun var af en fin familie, men den sad i stramme økonomiske kår, og hun arbejdede som selskabsdame, da de blev gift.

Christines storebror, En anden bror Johan Thomas Flindt (1741-1805), var Herresfoged for Langeland og gift med sin forgængers enke, Birthe Cathrine Trane. Han blev senere Politichef og Viceborgmester i København.

En lillebror, kammerherre og oberst Henrik August Flindt (1756-1826)., var gift med Charlotte Amalie baronesse Knuth-Conradsborg og havde flere sønner.

Hendes søster,  Elisabeth Flindt (1743-1819), var gift med konferensråd, landsdommer Otto Christopher von Munthe af Morgenstierne (1735-1809).

Adrian og Christine fik 9 børn over de næste 14 år: Syv døtre efterfulgt af to sønner.

Birtha Sophie (1778-1818), Henriette Wilhelmine Anna Christina (1779-1825),  Lykke Riborg Christine (1780-1846), Ottilia Christine (1783-1843), Christiana Frederica (1784-1819), Elisabeth Catharine Wibeke (1786-1857), Thomasina Caspara Jacobbine (1788-1826), Hans Henrik Vilhelm (1790-1854)  og Frederik Christian (1792-1832).

Da Frederik Christian fødes, er Adrian 73 år gammel, og det er 43 år siden, han i 1749 fik sit første barn, sønnen Jørgen Friis Bekker, der døde kort efter fødselen.

Han trak sig tilbage fra embedet som Herredesfoged i 1800 men vedblev at fungere som postmester til sin død 3 år senere.

Døde hos datter

Christine Flindt blev boende i gården på torvet i Svendborg også efter at hun i 1808 solgte den til sin stedsøn, Søren Borring Bekker.

Hun boede sine sidste år hos datteren Ottilia Juel-Rysensteen (1783-1843) på herregården Ludbæk, hvor hun døde i 1814.

Lundbæk Gods, Bislev Sogn i Himmerland.
Lundbæk Gods, Bislev Sogn i Himmerland.

Mere om Adrian Bekker og hans børn:

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=41351

Intet var for stort og intet for småt

Engelsk kjole. Typisk for en velhavende borgerfrue i 1700-tallet
Engelsk kjole. Typisk for en velhavende borgerfrue i 1700-tallet

Adrian Bekkers første kone Lykke Borring, som var datter af en velhavende købmandsfamilie og efterlod sig et omfattende bo, som blev registreret ned i den sidste detalje – inklusiv alt hendes tøj

Lykke Kirstine Sørensdatter Borring blev gift med Adrian Tønnesen Bekker i 1747. Hun stammede gennem sin mor stammede fra det såkaldte fynske rådsaristokrati – købmand- og håndværkerslægter, der sad på rådmands- og borgmesterposterne, og som kan føres tilbage til 1500-tallet, og måske længere tilbage. Hendes far stammede fra en velhavende selvejerslægt i Vester Bording.

Hendes tilkomne mand havde fået lov til at blive gift i sit eget hus, hvilket kun var muligt for overklasse:

Cancellie Raad Adrian Tönnesen Backers bevilling at vies hiemme i Huuset af uvedkommende Præst.F 5tus
J.L.Holstein

I kirkebogen for Sct Knuds Kirkesogn kan man se følgende:

D = 31 Januarii bleve i Sr Borrings huus efter Hans Kongl: Majt allernaadinste brev og bevilling copulerede velædle og vel=biurdige hr Cancelie-raad og Regimentskvartermester Adrian Becker og wel-axle og Gud-elskende jomfrue Borring.

Da Adrian først fik fast embede efter hendes død, boede familien det meste af tiden i sin fars hus i Vestergade i Odense. Det kneb for hendes mand at forsørge hende standsmæssigt.

Af deres ni børn overlevede de fire den tidligste barndom: Catharine Bekker, gift West (1750 – 1828), Karen Friis Bekker gift von Techt (1752 – 1830), min 4x tipoldefar, Søren Borring Bekker (1756-1811) og Carolina Bekker (1757 – 1819), der var ugift og boede hos Karen og Søren.

Død og skifte

Hun døde 24. februar. 1761 i Svendborg, hvor hun og ægtefællen lige var flyttet til. Årsagen var sandsynligvis barselsfeber. Hun blev begravet i Sankt Nicolai i Svendborg.

Huset blev forseglet, og der blev foretaget et meget omfattende skifte:

Claus Bagger udi Stervboen after veldædig og veibyrdige Canceilie Raad Adrian Bechers ved døden afg: Frue Lyche Christine Borring, som boede her udi Svendborg og ved døden afgik dend 24 g. Febr. sidstl., for at Reciestare og Vurdere sammesteds, til paafölgende skifte og deling Imellem Enkemanden velbemelte Hr Cancellie Read Becher paa dend Eene og hens med dend sl: frue avlede og endnu levende Børn, Navnlig: Kirsten Catharine 11 Aar, gl., Karen Friis 10 Aar, Sören Borring 5 Aar og den defter Caroline 2 Aar, alle paa dend anden Side, Paa hvis Vegne var til stede efter Skifte Forvalterens Annordning Seigr. Hans Rasmussen her af byen til Syns Verge efterdi Ingen af dend sl: Frues Slegtninge befandtes at være til Stæde eller her i byen boende. Hvor da sterveboens Effecter og Formue after-set, og angivet søgt af Vurderingsmændene vurderede saaledes som følger:

I Dend Øverste Stue 
2 Spegle med forgyit Ramme, 2 blac malede Consoltborde, 6 forgylte Bagstole og, Dito Lehn Steele, 1 Cron Lehn Steel, 1 Cadriliebord, 1 Toe Stager Iern Kackelovn med behør, 1 Indlagt bretspill, 1 Ramme til Skielderier med gran malet Lærred bestrøchen, 5 Par Nye stribed Netteldugs Gardiner med Capper, 5 Par Cartuns Dito med kappe, 

I Dalig Stuen, 
1 mahled oval Slæbord, 6 Ryslæder Egstoele med åben Smack, 1 Dito Lehn Stool, 2 voxdugs thee borde, 1 Porselins Theebord beskadiget, 1 Dito af og mahlee, 1 iern Kackelovn med tromle og tud, 1 Ege Skriver Chaefe?, 1 Spegl med skuer under, 1 Sort flaske foer, 1 Spegl med Bruun Remme, 3 Par stribed Nttelduds gardiner med Kappa,

I Mellem Stuen
1 Danipe og 6 Stoele med Laged betrocken, 1 Glas Skab paa en foed, 1 Indlagt bord med 2de guridoner, 1 Indlagt dragkiste med trappe. 1 Speigl med Brun forgyldt Ramme, 6 Glas Lampetter, 2 par Nætteldugsgardiner med Kappe, 1 par grønne Gardiner med Kappe 

I Det Øverste Cammer 
1 Anstrøgen dragkiste. I Brun Indlagt ditg, 1 Dito indlagt bord, 1 Spegl med Brun Ramme, 1 Dito med Crone, 1 Rosladers Lenin Stoel, 2 par Cartuns Gardiner med kappe

I Kiøchenet
1 Ratter benk, 1 Hakke brat, 1 Tin Rack, 1 Byge Same, 1 Sebe belie, 1 Dito, 1 Vandfad, 3 Smaae truge, 1 Store Dito, 1 For bard, 1 bench, 1 vaskerbench, 1 Mindre tin Række, 2 altander, 1 Spand cg 1 Strippe, 1 Fierding og 2 halvottinger, 1 tin buck, 1 Standtønde, 2 Smaa Skamler.

I Folche Stuen
1 Eege Sengested med himmel, 1 Nat Skrin

Paa Salen 
1 Stoert Spedl med forgylt ramme, 1 Iernbeslagen Grøh melet Ege Kiste, 2 Taboretter, 1 Grøn maled Sengested med Carnis (corniche) med gardiner og Tappe of Rødtarerned Lined, 4 Taboretter med flamsk betracked, 2 Stand singe Nest ved salon, 1 lidet fyrbord, 1 iern kackelovn med tuud og tromle. 1 Flue skate, 3 halv ottinger, 1 Kroe Skippe, 1 Red Klædes foedsach med foer vevet, 20 20 Stk Papiers Skielderier, 1 Lagvendt thinbret, 14 stk tern Cardin Stanger, 4 Smaa Kurve, 1 melding og 1 traecasse, 1 par Hagler, 1 keel Es ?, 1 Slauhoxe, 2 iern Riste til Kakelovn, 1 parasol, 1 kidert, 1 Ugie og adskillige burster, 1 vox sakse iern, 1 varbirks kande med Sølvbesiag, 1 Liden dragkiste med løse skuffer, 1 Par Vægtskaaler med loder, 1 Ducat vægt, ten deel Iern Skramlerier, 2 sæke, Én del klædes snorer, 11 fade vaag 3 lispund 3 pund. 4 asietter 12 pund, 6 Dusin Tallerkener veyed ungefærd 4 lispund 5 pund, 2 teriner, 4 par lysestager, 3 tin Skeer, 1 tin Skaal med Log, 1 thee poste og 1 Meikekande, 1 mat Potte Kaaber, Bryger kiedel 2 lispund 11 pund, 1 aflang Borste kiedel 11 pund, 1 Rund Dito 4 3/4 pund. 1 Mindre Dito, 1 stoer thee kiedel Gryde med Log, 1 mindre dito, 1 dito, 1 tartepande med Log, 1 fortined Suppegryde med Log, 1 stoert Fyrfad paa foed, 2 dito, 2 dito, 1 æbleskivepande, Caceroller, 2 Nye Tarteformer, 7 smae
Dito, 7 smaa Dito (?), 1 Sagt/Tagt ? 

Messing og Malm
1 Bekken, Morterer, 2 Stryg iern og bolte. 1 Caffa Halle, 1 Dorslag, 1 Riveiern, 4 Mesing Lysestager, 1 Mesing kiedel 

Bliktøy
1 vend Dykkekande, 1 Lygte, 1 Thee Skrin, 2 pottemaal, 1 tragte, 1 Vindhaber, 1 fiskeskee, 1 Daksel, 2 ost¬former, 1 thee kiedel

Jernfang
4 ierngryder, 2 Stegepander, 1 brad Spid med Panda, 1 iernpande, 1 Rist, 1 Vaffeljern, 1 caffe brænder, 1 Bismer til 4 lispund, 1 brandbuck, 7 Lyse Saxe, 1 trefoed, 1 Øxe, 4 Ildklemmer og 4 skuffer, 2 spæknaale, 2 iern kroge, 2 Køckeknive, 1 Ildgryde, 1 lidet fyrdfad 

Senge Klader 
1 blaastribet linnet underdyne, 1 Dito, 2 Hovedduner Dito, 2 Dito hoved Puder olmerdugs, 1 Kram olmerdugs overdyne, 1 blaastribet underdyne, 4 Dito, 1 blaatar, ned Linned overdyne, 2, blaastribed linned hoved Puder, 1 Dito hoved Dyner, 2 Dito hoved Puder, 2 Smaa Dito hoved Puder, 2 blaastribed gl.hoveddyner, 1 g1, b1aast. hovedpude, 1 ulden blaastr. overdyne, 1 qraastr. hoveddyne 1 brun stribed overdyne, ulden, 1 Graaatr. linned underdyne, 1 Rødstr. linned hoveddyne, 1 blaastr. Linned Dito, 1 blaastr. Ulden overdyne, 1 Rødstribed Lined underdyne, 1 Dito, 1 brunstribed hoveddyne, 2 blaastr, hoveddyner lined, 2 Rødstr, uldne hoveddyner, 1 ulde Rødstr. overdyne, 2 blaastr. linned hoveddyner, 1 blaastr. lined hovedpude.

Linned
1 fin damaskas dug, 2 breder 5 al og 11 stk dito servetter, 4 fine dreyelsduge, 54 stk Dito servetter som til dels var utvettet, 4 Dito thee servetter, 6 stk grovere bygkorns dreyels duge, 8 Dito, 60 stk Dito vetter, 5 Folke Duge, 1 par Kramlarets laden og 1 par Dito Pudevor, 6 par hørlarets Lagen og 6 par pudes vor, 16 par blaarg.lagen, 3 par Gardiner og Kapper, stribed Natteldugs, 1 lispund 8 pund spunden og u-vunded hørgarn, 1 lispund 10 pund vunden og uvunden blaargarn, 2 lispund hør.

Skielderier 
80 stk Stoere og Smaa Skielderier af adskliiige Sorter, dels mahlede paa læret og deels maled paa træd og kaaber.

Glas.
1 Sukkerbøsse, 1 Sinufbøsse, 1 olie Caraff., 6 Lyse former, 1 Par lyse stager, 1 Ølkande, 2 vand caraffer, 7 Engelske Viin Glas, 3 andre Dito, 6 smaa ølglas, 3 saltkar og 2 Smelt-Skaale, Porselin I det forhen Regi¬strerede Skab. 4 par franske og Chinesische thee Kopper af adskillige Couleuder, 5 Røde gl.dagss thee Potter og 1 Dito Caffekande, 4 smaa forgylte Blomster Potter, 6 blaae og hvid Chocolade kopper, 24 Stk Ducker og begere, 5 smaa Bojaner, 5 Store Dito og begere, I Lidet Kruus med Sølv Lag, I Gran vox opsats til eet Skab med 12 vox Duker

Nock befandtes 
12 stk Thee Potter af Engelsk Steen Tøy, 12 Dito Melke Kander, 4 Spøel Comer, 2 Caffekander, 4 Sukker Skaaier, 10 par Chinesisch Caffekopper, 1 Dusin thee¬kopper, 5 Chinesische fade. 4 Dosin Dito talerkener, 3 Sauce Skaale, 1 Smørkande, 4 Smaa taierkener, 4 hol¬landske Steenfade, 1 Polleret kaaber Maschine. 1 Dito thee kiedel med lampe under, 1 Caffekande med fad, 1 Sukkerladekande med fad, 2 Thee Potter med fade, 2 Suker Dowser med Laag, 1 fyrfad alt af Dito Polleret Kaaber

Videre fandtes 
6 grynbotter med Låg, 1 Iernbeslagen Skrin, 1 Lyse Skrin, 1 flue Skab, 3 Stoere pagves kister, 2 Klæde Rakker, 1 Chaise i behørig Stand,

Bøger
Angav Hr Cancellie Read Becher at der befandtes i Stervboen 60 Volumina bestaaende af 24 overter og 36 octaves som Nermere kunde blive Specificerede om fornøden glares, og imidiertid kunde ikke anses hoyere i Taxation end 20 R., fremdelis tilkiendegav hand, at der befandtes følgende Guld og Sølv, som var behæftet med gield og overlevered som Haand Pendt far 300 Rigdaler til Cammer Herre Juell paa Teasinge. Hvorom Enkemanden foreviiste for denne sin de bemelte Herres Missive af Data Marti 1761 til devils om forestaaende angivelses Rigtighed og at samme Pantsatte Sager imod betaling kand vorde Extraherede. Hvilket bestaar i følgende:
1 Guld Uhr, 1 Guld Douse, 1 Guldhals Tour og Armbaand, 1 Guld Braselet, 8 stk Guld Ringe Samt 2 Sølv Lysestager, 4 Sølvskeer, 2 Burster, Een kitche, Eet Skilpadeskrin og Speidl til 1 Natbord, Item Een Stoer og 2 Mindre Sølt Skeder, Een Sukkerbøsse, 1 Peber Douse, 1 Snustobak og 2 Pulver Douser alt af Sølv; videre fand¬tes i Stervboen til Registering: 1 Sukker Klemme og 5 stk. Sølvtheeskeer, 5 sølv spiiseskeer, 1 Grøn Taftes omhæng og Tappe samt Capper til Een Seng.

Hvor nest Hr Crancellie Read Becher angav at have henlagt i Forvaring dend Sl Frues gangklæder og linnet for at conservers sine børn saa, velsom og Eet røt Demaskes cmhæng til Een Seng med betræk af samme tøy til Een Canope og 6 stoele. 

Klæderne bestaar i folgehde:
1 Heel Brocheret Kledning med hvid bund, 1 Dito Broderet Adriene, 1 Dito Brocheret med Guldbaand, 1 Grøn Mohrskibl, 1 Rød Mohrs Dito, 1 Sort gradetuurs klædning, en gul Damaskes Adriene, 1 gul Dito kiol, 1 Stribed aftes Dito, 1 Flamed taftes Adriene, 1 Silks Broderet Klochd, 1 Fløyely Peltz, 1 Dito Kaabe, l Dito Hat med hvid federe (fjer), 1 grøn Iagt Kladning, Samt 5 Sirtses og andre daglige kioler, Een deel Kniplings og Florstøy, Een deel hat(te) og andet Smaa tøy, 1 Dusin Serke, Nogle forkleder og andet Smaa lined, 2 fiiskebeens Skiorter og 2 Snøreliv. Som hand og fremdeles anmelte til Registering Nogle faae effecter som endnu befandtes i Odense i Forvaring hoes Chirurgus Mons. Tillike, bestaaende af efterskrevne. Som Hr Chancellie Bechers Mening var af følgende Verdie, Nemlig: 1 langt Skriver bord med Stoler. 6 Dito betrochen med Ryslader, 1 passitive med blyvegt, 10 skielderier pas lare og tree, 1 klederek, 1 sengeskab, 28 kaaberstycher, 2 bordfløye, 1 rosladers landestoel, 3 voxdugs theebord, 1 malkebytter, 2 spinderoche, 1 fiolinfoderal, norsk came med seletøy, 1 sak med adske(1 igt), 4 taboratter med silkesyed betæk, 1 garminde, 1 iernfyrfad pee feed, 1 sort aanstoel, 1 udhugget stenskive til bard, 1 grøn himmel cangested, 3 treskamler, 1 indlagt Skrive Chatol.

Videre vidste Hr Cancellie Read Becher iche for narværende tiid at angive boen til Indtagt undtaeen hans Gaard, beliggende i Odense paa Graabrødre Kirkegaard, som fandt ham for vanskelig at taxere pea denne tiid, men seminar er nylig vurderet i Brandt Cassen for 2800 Rdr, og de der hæftede paa gaarden 1390 Rdr, Saa formente hand at om dend skulde Selges for sin Rette Verdi, kunde Stervboed Vændte sig Eet ansslig Overskud deraf. Hvad udgield som hefter paa boen angaar, da var det ham icke Muelig, at kunde an-give same paa Narvarende tiid førend vedkommende Indfandt sig med deres fordringer i Stervboet, at hand der over kunde Erklere sig; mens Hr Byefoged Tench som var nerverende anmeldte, at hand hafde Raadet Hr Cancellie Raaden til at befride Een deel of hans udgifter ved hans Sl: Frues begravelsesbekostninger, som Hr Cancellie Raaden tilstoed dend Summa 74 R.

Og som da for denne sinde -ikke videre’ kunde ved Dette skift forrettes, Saa blev denne forretning til skiftets videre fremme, udsat indtil videre, og midlertidig bliver af Skifteforvalter procllama udstæd til saavel Debitorerne som Kreditorernes Indkaldelse. og Hvor udi tiiden til dette Skiftes forretagelse igien vorder fastsat og berammed, alt efter Hr cancellie Raadens begierind.

Actum ut Supra
H: A Tench Adr: Bekker P. Bech
(L.S.) (LS.) (L.S.)
paa de umyndiges vegne: Hans Rasmussen (L.S.)
C. Smekel C. Bagger

Kilde: Adrian Bekkers Levnesbeskrivelse, A. Röhling.

Særk og pocher
Særk og pocher

Mormors mormors farfars mor

Lykke Kirstine Borring var min 5x tipoldemor: www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=41430

Tre herredsfogedsdøtre

Adrian Bekkers ældste datter fik en søn uden for ægteskab, og nogle år efter blev hun gift og fik en datter, der døde som lille. Den næste datter rækken fik to børn og den tredje datter forblev ugift.

Lundegård i Lunde
Lundegård i Lunde

Adrian Bekker og Lykke Kirstine Borrings ældste datter, Kirstine Marie Anne Catharine, blev kaldt Cathrine Bekker  og levede (1750-1828).

Efter sin mors død, boede hun hos sine morforældre i Odense, indtil hun og hendes søskende flyttede sammen med deres far på Lundegård i Lunde uden for Svendborg.

Hun fik 1771 en søn uden for ægteskab. Kaptajn von Drechsel ved Det Fynske Dragoneregiment. Han blev udlagt som barnefar og anerkendte sønnen, Christopher Ernst von Drechsel, der blev oberstløjtnant og toldkasserer i Kalundborg og senere giftede sig med Ida Cathrine Georgia de Tuxen (1789-1848), som han fik to sønner med.

Catharina blev boende på Herredsfogedgården og var gudmor og fadder for mange af de lokale børn.

1774 blev hun gift med Erik Madsen West (1753-1826), som havde været fængslet for at kritisere en foresat for embedsmisbrug.

Han var søn af Anne Cathrine Lange og Mads West, som var forpagter af Lundegaard i Sallinge Herred.

Kaaberbøl - eller Kobberbøl, som gården hedder i går på kort fra 1820, hvor Erik West er streget over som ejer.
Kaaberbøl – eller Kobberbøl, som gården hedder i går på kort fra 1820, hvor Erik West er streget over som ejer.

Hans morfar var Mikkel Rasmussen Lange, foged på Egeskov og Skjoldmose samt forpagter af Søbygaard og ejer af Krumstrup, som hans mor senere arvede.
Hendes bror, ritmester Johan Diederik von Lange, blev skilt fra Chatrine Bekkers moster, Nicoline Borring

1777 overtog Cathrine og Erik West Lundegård fra hendes far. De solgte gården i 1786 og flyttede de til Jylland, hvor Erik West blev proprietær på Kåberbøl i Nørup Sogn nær Vejle. Deres eneste barn, Sophie Hedevig West, døde i 1778, 3 år gammel.

Techt, Moe, Fich og Holch

Den næste datter, Karen Friis Bekker (1752-1830), blev gift med Johan Carl Gottfried von Techt (1739-79), der på det tidspunkt var løjtnant ved 2. fynske nationale batallion. Han var født i Buxtehude som søn af Christopher Martin Techt. De fik 2 børn.

Sønnen, Kristoffer Martin von Techt (1775-før 1834), blev 1810 gift med Johanne Lind i København. Hun var skilt fra major Theodor August Gotthilf Bauditz (1775-1824).

Karen Friis Bekkers datter, Elisabeth Kristine Techt (1778-1815), var gift med skolelærer og kirkesanger Hans Christian Fich (1769-1854), som var lærer i Skjenkelsø i Jørlunde Sogn i 54 år.

Deres tre sønner blev lærere, de fem døtre giftede sig alle med lærere og blandt deres børnebørn var der flere operasangere og kunstnere.

Elisabeth Techt døde i december 1815 under et besøg i Hørlunde en måned efter hendes sidste barns var født.

Ved folketællingen i 1801 boede Karen Friis Bekker hos datteren og svigersønnen. Her boede hun også ved sin død i 1830.

Eneste ugifte datter

Gården Holmelund i Gislev ses nederst på kortet.
Gården Holmelund i Gislev ses nederst på kortet. (Klik for at forstørre).

Caroline Bekker var det eneste af de af Adrians 15 børn, der nåede voksenalderen, som ikke blev gift.

Hun boede en del år hos søsteren Karen og ved sin død i 1819, boede hun hos sin bror, Søren Borring Bekker, på gården Holmelund i Gislev Sogn.

Mere om de tre døtre

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=74999
www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=75002
www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=75086

Kilder

Folketællinger
http://www.tuxen.info/tuxen/ridefoged_lorenz_tuxens_efterslaegt.htm
http://www.posselt-ahnen.de/web/gottfried/pafg13.htm#186
http://www.vardehistorie.dk/Portrait_Filer/Portrait00.html
http://www.aarhuskommune.dk/politik/Byraadet/Byraadets-medlemmer/Borgmestre-gennem-tiderne/Ernst-Drechsel.aspx
http://www.woydt.be/genealogie/g18/g185/1854drch01.htm
http://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm#Øllgaard, Knud,
http://www.kunstonline.dk/diverse/biografier/?id=1291
http://fich.dk/M0000236.HTM
Stamtavle over danske slægter Fich, C. Hamburgers bogtrykkeri, 1941
http://www.myheritage.com/site-family-tree-38067822/moe
http://www.myheritage.dk/person-1000025_192815231_192815231/emma-dianora-augusta-moe-fodt-von-techt

Godsforvalter og gårdejer

Adrian Bekkers eneste overlevende søn med den første kone, Lykke Kirstine Borring, var Søren Borring Bekker, der havde en karriere som prokurator og byfoged, inden han blev godsforvalter og til sidst købe en stor gård i Gudme på Fyn. Fire af Sørens børn med Elisabeth Gommesen Brandt overlevede barndommen – blandt andet min ane, Adrian Severin Bekker. Med sin anden kone, Mette Christine Brandt, fik han fem børn.

Søren Bekker blev født i sin morfars hus i Vestergade i Odense og døbt 13. januar 1756 i Sankt Knuds kirke.

Han blev båret af Jomfru Nicoline Borring og ”hos hende stod” jomfru Anna Maria Borring. Faddere var borgmester Jens Nielsen, rådmand Christian Nøragger (som var hans mormor, Karen Friis (Madam Borring)’s fætter) samt hospitalsforstander Henrich Holmer.

Efter sin mor, Lykke Kirstine Borrings død, boede han hos sin mormors bror, Christian Friis, der var præst i Drangedalen, Telemarken i Sydnorge (d. 1774). Her fik han formodentlig god undervisning og blev betænkt i grandonklens testamente.

Da deres far giftede sig for anden gang, blev de fire børn samlet igen og en tid boede han sammen med sin søster og svoger på faderens gård Lundegård, der var en gammel herredsfogedgård i Lunde på Sydfyn.

1781 købte hans far, Adrian Bekker, et hus til ham i Brogade i Svendborg og året efter indledte han en karriere som godsforvalter.

Otto Christopher Munthe af Morgenstierne
Otto Christopher Munthe af Morgenstierne

Det var på Bredeshave under godset Bækkeskov, som var ejet af Otto Christopher von Munthe af Morgenstjerne. Han var gift med søstrene Birgitte Flint og Elisabeth Flindt, der var kusiner til Søren Borrings fars tredje kone, Christine Flindt. Her var han til 1786.

Senere var han forpagter Hverringe Hovedgård ved Kerteminde og Hellerup Hovedgård, som lå i sognet af samme år. I de år fik han børnene døbt i Refsvindinge og Søllinge Sogne, som ligger tæt ved Hellerup.

Gård på torvet i Svendborg

Efter sin fars død, købte han i 1808 købte han familiens gård på

Torvet i Svendborg. Familien Bekkers gård findes ikke længere.
Torvet i Svendborg. Familien Bekkers gård findes ikke længere.

Torvet i Svendborg af Christine Flindt, som blev ved med at bo til leje, indtil hun flyttede til en af døtrene.

Han solgte senere gården videre. Året efter købte han gården Holmelund i Gislev Sogn i Sunds Herred, som sønnen Kristoffer Bekker senere overtog.

Han var gift med to søstre, Elisabeth Gommesen Brandt (1758-96) og Mette Christine Brandt (1765-1825), der var af en stor svendborgensisk købsmandsslægt, som oprindeligt stammede fra Ærø og havde rødder i sønderjyske præsteslægter og købmænd i de nordtyske hansestæder, og som kan føres tilbage til 1100-1200-tallet.

Melchior i Fåborg

Søren og Elisabeths ældste datter, Lykke Kirstine Bekker (1786-1857), var gift med skipper Diderik Melchior (1774-1838), som oprindeligt hed Melchior Diderik Jørgensen. I nogle kilder blev han også kaldt Berg, og hun optræder flere steder som Lykke Melchior Berg. De fik to børn.

Elisabeth Melchior var Søren Bekkers datterdatter. Hun var skolelærer i Frørup efter sin mand, skolelærer og kirkesanger Heinrich Matthias Sauls død.
Elisabeth Melchior var Søren Bekkers datterdatter. Hun var skolelærer i Frørup efter sin mand, skolelærer og kirkesanger Heinrich Matthias Sauls død.

Datteren Elisabeth Melchior (1815-1892) fik seks børn med sin mand, lærer Matthias Saul. Hun overtog posten som lærer i Frørup efter han død.

Lykke Kirstine boede hos datteren til sin død. I 1880 boede Elisabeths to dattersønner også i husstanden. Deres mor, Henriette Dorothea Saul, var død i 1878.

Husejer i Holmelund

Holmelund2
Gården Holmelund i Gislev ses nederst på kortet.

Sørens ældste søn, Gomme Gommmesen Brandt Bekker (1787-1834), var student og husejer i Holmelund i Gislev. Han kaldes også Gumme Gummesen Bekker.

Han fik i 1813 datteren Amalia med Anne Nielsdatter, som han blev gift med i 1815. Amalia døde kort efter fødslen.

Den næste datter, Elisabeth Gummesdatter Bekker, flyttede til København i 1838 og fik i 1844 datteren Ane Gummine Küster med August Wilhelm Küster. De fik ialt fem børn.

Den tredje datter, Birgitte Kirstine Bekker (1818-efter 1880), fik syv børn med boelsmand Jørgen Rasmussen i Diernæs ved Svendborg.

Herefter gik Gomme og Anne to sønner, Søren og Niels, der døde som små.

Det næste barn var datteren Anne Bekker (f. 1827). Hun fik to børn uden for ægteskab med tjenestekarl Rasmus Nielsen og endnu en uægte datter inden hun blev gift med Hans Nielsen, som hun fik yderligere fire børn med.

Den yngste søn, Søren Kristian Bekker (f. 1831), blev kaldt Simon Bekker, og var tømmermand i Kværndrup. Han var gift med Frederikke Erichsdatter og far til fire børn.

Comptoirbetjent på Tåsinge

Valdemar slot på Tåsinge
Valdemar slot på Tåsinge

Søren og Elisabeths ældste søn var Adrian Severin Bekker (1788-1862), der blev kaldt Adrian Bekker.

Han var som sin far uddannet dansk jurist. Han var fuldmægtig – også betegnet som comptoirbetjent – på Valdemar slot.

Han var den 21. maj 1817 blevet gift med den 37-årige Ane Sofie Rasmusdatter Frantzen, hvis far Ramus Frantzen var død en måned før, og de overtog fæstet på familiens hus, og Adrian fortsatte med jobbet som skriver på slottet.

Adrian og Ane Sofie fik året efter de blev gift  deres eneste datter, Marie Kirstine Elisabeth Bekker (1818-1864), som blev gift med skibsbygger, skomager, gårdmand og ølbrygger Poul Andersen fra Vindeby. Efter hans død ernærede hun sig som ølbryggerske.

Jurist og færgemand

Færgelejet i Vemmenæs omkring 1900
Færgelejet i Vemmenæs omkring 1900

Ole Bekker (1791-1852), der også blev kaldt Ole Christian eller Oluf Christian, var jurist, skriver og konstitueret fuldmægtig på toldkontoret i Rudkøbing.

Efter han blev gift med Ane Marie Nielsen Bagencop (1788-1882), drev han færgefart mellem Rudkøbing på Langeland og Vemmenæs på Tåsinge sammen med sin svoger.

Hans tre ældste sønner, Johan Nielsen Bekker, Søren Borring Bekker og Frederik Theodor Bekker, var alle matroser på færgeoverfarten og døde tidligt.

Datteren Oline Elisabeth

Oline Bekker
Oline Bekker

Bekker (1825-1910) var i 1845 husjomfru hos færgemand Hans Leifhold Hansen i Sandby på Lolland og 1850 hos onklen Isebrandt Bekker på Stenstrup Kro.

Hun blev senere gift med murermester Mads Lange i Rudkøbing.  En af deres døtre, Johanne Frederikke Severine Lange (1857-1937), var gift med bagermester Laurits Brandt Röhling, der ligesom Johanne selv var efterkommer af Jens Gommesen fra Ærø. En af deres efterkommere, Aksel Røhling (1908-2014), skrev en levnedsbeskrivelse om Adrian Bekker.

To yngste var dødfødte

I 1792 fik Søren og Elisabeth en dødfødt datter og året efter en dødfødt søn.

Kilder

A. Röhlings bog om Adrian Bekker
Folketællinger
http://www.kultunaut.dk/perl/slaegtstavle?fam=Bjerre&nr=02474
http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam054xx/fam05461.htm
http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam066xx/fam06695.htm
http://www.myheritage.dk/research/collection-1/myheritage-family-slaegtstraeer?itemId=114947331-2-234&action=showRecord
http://www.geni.com/people/Diderik-Arthur-Saul/6000000021674998873?through=6000000021674998903
http://www.virgo-fyn.dk
http://www.myheritage.dk/person-4000064_168158761_168158761/elisabeth-kuster-born-gummesdatter-bekker
http://fynhistorie.dk/files/historie-info.dk/1885_1891_F%C3%B8dte_Drenge_Gudbjerg.pdf
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,5838.0.html
http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam066xx/fam06691.htm
http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=jsg9076&id=I37707
http://www.poul-herdis.dk/poulhenriksen/4263.htm
http://www.poul-herdis.dk/poulhenriksen/4269.htm
http://galgemark.dk/getperson.php?personID=I2319&tree=familien
“Bagerfirmaet Clorius Kalundborg 1841-1941”, S. Otto Brenner, København 1941.
http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam066xx/fam06694.htm
http://oldinge.blogspot.be/2014/04/aksel-rhling-slagelse-1908-2014.html
http://sn.dk/Slagelse/105-aarig-tager-i-sommerhus/artikel/338944
http://www.poul-herdis.dk/poulhenriksen/4262.htm

Mormors morfars far

Søren Borring Bekker var  min 4x tipoldefar.

Forvalterens fem yngste

Søren Borring Bekker fik fem børn med sin anden kone, Mette Christine Brandt. Alle fem børn blev boende på Fyn.

Søren Bekker og Mette Christine Brandts ældste fælles datter, Lise Elisabeth Bekker (1797-1849), var gift med Carl Henrich Sander, der var købmand i Fåborg. De fik to døtre og tre sønner, der alle var købmænd eller handlende.

Fåborg by
Fåborg by

Den ældste datter, Henriette Sander (f. 1826), var gift Hans Jørgen Glüsing fra Flensborg, som var skolelærer i Fåborg. De fik 1847 datteren Elisabeth Glüsing.

Sønnen, Christian Carl Severin Sander (1827-80), var købmand og isenkræmmer i Fåborg. Han var gift med sin kusine Martine Maria Kirstine Severine Nielsine Bekker (1883-efter 1880), der var datter af datter af Christopher Bekker og Anna Trolle. De havde tre børn.

Ved folketællingen boede tre af Lises børn sammen i Stenstrup: farver Simon Bernhard Sander (f. 1829), der endnu var ugift, Josephine Isbrandine Sander (1832-efter 1906) og købmand Theodor Sander (1833-1910), der ikke havde nogen børn.

Simon Bernhard blev senere gift med Karen Knudsen (f. 1857) i Odense. Blandt deres syvbørn, var et sæt tvillingedøtre, der blev født og døde i februar 1888 og en datter født i december 1888. Yderligere en søn og en datter overlevede barndommen.

Josephine ses i folketællingen for 1850 som husjomfru på sin morbror, Isebrandt Bekkers ,kro i Stenstrup. 1880 angives hun som husbestyrerinde for de to brødre i Stenstrup – hun var da skilt fra sin mand, Christian Frederik Paulsen, der var fra Stenstrup og proprietær og møller, blandt andet i Skanderup ved Ribe. I 1890 boede hun hos datteren, Elisa Vilhelmine Fransiscka Paulsen (f. 1856), dennes mand og fire børn i Strandhuse ved Svendborg. Ved pt. Ikke, hvad der skete med Josephines to sønner, Frederik Carl Christian Paulsen (f. 1854) og Thorvald Simon Teodor Paulsen (f. 1860).

 Sander i Fåborg

Næste af Søren og Mette Christines døtre var Anne Margrethe Bekker (1799-1859), som fik 11 børn med hvedebrødsbagermester Johan Jacob Sander i Odense, der oprindeligt var fra Fåborg.

Datteren Christine Sander (f, 1826) var modehandlerinde i Odense, inden hun blev gift med bogbinder Carl Johan Joachim Tiedje, som hun fik 6 børn med.

Søsteren, Birgitte Sander, fik syv børn med sin mand, Johan Frederik Lindeberg.

De næste to børn, Hedevig Lucie og bagersvend Isebrand Bekker Sander var ugifte. Han boede ved folketællingen i

Odense Fattigård
Odense Fattigård

1890 på Odense Fattiggård.

Næste datter, Gummine Sander, var gift med skomager Jacob Leonhard Jensen. De havde fem børn.

Sønnerne Johan Jacob og Christopher Waldemar Sander var tilsyneladende ugifte.

Sønnen Wilhelm Sander (1836-1915)  var grosserer i København og far til seks børn med Fanny Christensen – blandt andet den kendte arkitekt Valdemar Sander.

Datteren Anna Margrethe Sander døde 38 år gammel den 16. maj 1875. Hendes mand, bager Johan Henrich Koch Fahnøe, havde begået selvmord ved hængning i februar samme år. Anna Margrethe blev begravet 19. maj, og samme dag døde det yngste af fem børn, datteren Henriette i en alder af 3 år.

Anna Margrethe og Johan Henrichs ældste søn, Iver Peder Fahnøe (f 1863), var arbejdsmand og fik de to af sine fem børn inden han blev gift med deres mor. Hans kone fik en datter med en anden mand, og de boede hver for sig i perioder, inden de flyttede permanent fra hinanden omkring 1918. Den næste søn, Jens Brandt Fahnøe (1869-1939), var landsretssagfører og gift med Emma Augusta Wahl

De to yngste af Anne Margrethe Bekkers døtre døde som spæde.

Søn overtog barndsomshjem

Matrikelkort, hvor Christoffer Bekker er anført som ejer af Holmelund.
Matrikelkort, hvor Christoffer Bekker er anført som ejer af Holmelund.’

Søren Bekker og Marie Christine Brandts søn, Christoffer Bekker (1800-1844), ses også i kilderne som Christopher Bekker eller Kristoffer Bekker. Han blev 1829 gift med Anne Trolle (Enkemadammen Jensen) (f. 1792).

Hun var enke efter Niels Jensen (ca. 1770-ca. 1829), som var proprietær og ejer af Holmelund i Gislev, hvor Christoffer var født, mens hans far ejede gården. De fik to døtre, Christine Ameline Bekker (1830-1901), som var gift med Carl Wilhelm Emil Bülow, som fik fire børn, og Martine Marie Kirstine Severine Nielsine Bekker (f. 1833), som var gift med sin fætter Carl Severin Sander (f. 1825).

Husbestyrerinde i København

Grønnegade i Fåborg.
Grønnegade i Fåborg.

Lucia Charlotte Bekker (f. 1804), var gift med Anders Larsen, der var commissionair i Fåborg – det vil sige, at han i eget navn, men for andres regning handlede med varer eller værdipapirer. I folketællingerne er hendes navn gengivet som Sophie Bekker, Charlotte Becker eller Lucia Larsen. Datteren kaldes Severine Larsen.

Lucia og Anders’ eneste datter var Severine Kirstine Laura Ysbrandine Johandine Larsen, som var gift med købmand Jens Christopher Emil Nørregaard. Hun var 26, da hun i 1857 døde ved fødslen af sit eneste barn, Andrea Lucie Charlotte Nørregaard, der voksede op hos sine morforældre. Ved folketællingen i 1850 boede Lucias nevø, Søren Emil Bekker (f. 1839) fra Stenstrup hos dem for at gå i skole. I 1850 boede familien bor i Grønnegade 159 og 10 år senere i Vestergade 60 b, Forhuset.

Andrea Nørregaard var ugift og arbejdede som husbestyrerinde. I 1890 var hun ansat på Kastrup Værk i København, 1891 var hun husbestyrerinde i Frederiksholms Kanal 6 hos Georg David Sigismund Neve (1845-1926) (S. Neve), som ledede Mariboes Skole 1875-95. I 1893 var hun husbestyrerinde i Frederiksberggade 50 hos isenkræmmer August Hartwig Meyer (1853-1917).

Gæstgiveren fra Stenstrup

Stenstrup Kro
Stenstrup Kro

Isebrand Bekker (1805 – 1866) var styrmand, inden kan købte Stenstrup kro den 3. december 1836 for 3.000 rigsdaler. Efter hans død drev hans kone, Johanne Marie Margrethe Albjerg, kroen videre.

Isebrand og Johanne fik seks børn. Kun den yngste blev gift.

Den ældste, Anne Marie Martine Bekker, boede hjemme til hun i 1870 døde af brystsyge 33 år gammel.

De to næste sønner var begge sømænd. Søren Emil Bekker (1839-1909) var i 1890 og 1901 indlagt på Sindsygeanstalten i Middelfart. Hans bror, Sofus Ludvig Vilhelm Bekker (1842-64), omkom ved søslaget ved Helgoland under krigen om Slesvig-Holsten.

Slaget om Helgoland (Josef Carl Berthold Puettner)
Slaget om Helgoland (Josef Carl Berthold Puettner)

Samme år døde hans 19-årige lillesøster Dorothea Helene Bekker.

Næste datter, Lykke Elisabeth Charlotte Margrethe Bekker (f. 1848), er muligvis den Charlotte Bekker fra Stenstrup, der ved folketællingen i 1880 var husjomfru hos sognepræst Frederik Vilhelm Topsøe i Hejls ved Vejle.

Den yngste søn, Alfred Ferdinand Gomme Adrian Ole Christoffer Bekker (1853-1927) fik til gengæld 15 børn med sin kone, Clara Nicolette Jensen fra Svendborg. Han var handelsgartner i Assens. De boede blandt andet ved Sandledhuset.

Flere af deres sønner var gartnere i Assens og andre steder på Vestfyn.

Mere om Søren Borring Bekkers fem yngste børn

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=41339.&srch=S%F8ren%20Borring……..

Kilder

Folketællinger
Kirkebøger
www.virgo-fyn.dk
http://www.myheritage.dk/person-4000064_168158761_168158761/elisabeth-kuster-born-gummesdatter-bekker
http://fynhistorie.dk/files/historie-info.dk/1885_1891_F%C3%B8dte_Drenge_Gudbjerg.pdf
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,5838.0.html
http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam066xx/fam06691.htm
http://indenforvoldene.dk/frederiksholms%20kanal.html

Den uægte søn og prokuratoren

Adrian Bekker fik i 1764 sønnen Johan med Anna Cathrine Lybke. Hans skæbne kendes ikke. Tre år efter blev Adrian gift med Riborg Sophie Erreboe, som han fik to sønner med. Kun den ene overlevede barndommen og blev prokurator i Svendborg. 

Tre år efter sin første kones død blev Adrian Bekker i 1764 udlagt som barnefar til Anna Cathrine Johansdatter Lybkes søn, Johan Lübkes på Langeland. Hun tjente på Korsebøllegaard og fødte sønnen i Helletofte.

Korsebølllegård på foto fra omkring 1900.
Korsebølllegård på foto fra omkring 1900.

Hun var mest sandsynligt datter af Johan Lübke, som i 1774 er optaget i Fangeprotokollen i Odense Tugt- og Manufakturhus, hvor han var indsat for løsgængeri året før “i fire Aar eller saa længe de Høye Herrer Directeurer for got finder..”. Han angav selv, at han var fra Ringe, men hverken han eller Anna Cathrine eller andre slægtninge er fundet i kirkebogen der. Han døde 1775 i en alder af 64 år.

Hverken Anna Cathrine eller Johans videres skæbne kendes. Måske er han død som barn.

Prokurator i Svendborg

Kort hvor Tønnes Peter Bekkers hus på hjørnet at Møllergade og Lilletorv er markeret med grønt, og Adrian Bekkers gård på torvet er markeret med rød. (Kilde Aksel Røhlings bog om Adrian Bekker)
Kort hvor Tønnes Peter Bekkers hus på hjørnet at Møllergade og Lilletorv er markeret med grønt, og Adrian Bekkers gård på torvet er markeret med rød. (Kilde Aksel Røhlings bog om Adrian Bekker)

1767 blev Adrian Bekkers med Rigborg Sophie Erreboe. Deres ældste søn, Lykke Christen Severin Bekker, var kun to år gammel da han døde i 1772. Samme år blev hans bror Tønnes Peter Bekker født. Han var dansk jurist og prokurator og gift med Wolborg Graae (1771-1840). De boede fra 1803 i en ejendom på hjørnet af Møllergade og Torvet i Svendborg, hvorfra han drev sit prokuratorfirma til sin død i 1848.

Tønnes og Wolborg fik tre døtre og to sønner.

Boghandlerske

Den ældste datter, Rigborg Sophie Adriette Bekker (1799-1872), var gift med bogbinder Christopher Lange (1807-49), der døde på Odense Dåreanstalt.

Ved folketællingen i 1845 boede hun hos Tønnes på Torvet i Svendborg sammen med mand og sønnen, Julius samt to ugifte søstre. Fem år senere levede hun af boghandel og 1855 var hendes erhverv anført som “Bog og Papirhandel”.

Hun bor først alene med sønnen på torvet i Svendborg og fem år senere bor hun og søsteren, Birgitte Cathrine Lange, i Kattesundet 163.

Rigborgs søn, Julius Peder Hans Christopher Lange (f. 1836) var bogbinder og kan følges i folketællingerne frem til 1890. Han boede alle årene i Kattesundet og var bogbinder og fabriksarbejder. Han fik ingen børn.

De øvrige børn

Tønnes og Wolborgs anden søn, Andreas Graae Bekker, døde i 1818  kun 18 år gammel.

Næste søn, Christian Frederik Bekker (1801-1856), var skriver på Byskriverkontoret i Svendborg. Han fik fire børn med Christiane Michelsen inden de blev gift i 1830 og tre efterfølgende. De var alle håndværkere forskellige steder på Fyn.

De to ugifte døtre var Ottilie Christine Bekker (1802-53) og Birgitte Cathrine Bekker (1805-64), der de sidste år af sit liv boede sammen med nevøen Julius.

Læs mere om Tønnes Peter Bekker og efterkommere

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=74990

Kilder:

Aksel Røhling “Adrian Bekker”.
Folketællinger
Kirkebøger
Immanuel Barfod: Stamtavle over den Svendborgske Familie Graae : trykt for Familien, København 1882.
www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam055xx/fam05581.htm
www.kreutzer.dk/TNG/getperson.php?personID=I132376&tree=01
www.danishfamilysearch.dk/cid8210121
www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=121296#121296,17491392
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=121296#121296,17491392