Søren Borring Bekker voksede op i Norge efter sin mors død og kom i lære som jurist hos sin far, der var herredsfoged, men interesserede sig mere for landbrug og blev derfor forvalter på tre herregårde inden han købte sin egen proprietærgård i Gislev på Fyn. Han var gift med to søstre og fik ialt 11 børn, hvoraf 9 blev voksne.

Klingenberg i Odense med Sankt Knuds Kirke på maleri fra 1810. (Ukendt kunstner)

Adrian Bekker og Lykke Kristine Borrings søn, Søren Borring Bekker blev født i sin morfars hus i Vestergade i Odense og døbt 13. januar 1756 i Sankt Knuds kirke.

Han blev båret af Jomfru Nicoline Borring og ”hos hende stod” jomfru Anna Maria Borring. Faddere borgmester Jens Nielsen, rådmand Christian Nøragger og hospitalsforstander Henrich Holmer.

På det tidspunkt var Nicoline 15½ år og søsteren 11. Christian Nøragger var søn af Sørens mormor, Karen Friis’ søster, Cathrine Friis og hendes mand, købmand Niels Christensen Nørager.

Opvokset i Norge

Kirken i Drangedalen er først bygget 1795, men giver et indtryk af omgivelserne, da Søren var dreng. (Foto: Kulturminnesøk, Ukendt fotograf)

Efter morens død i 1761 blev de fire børn fordelt hos forskellige af hendes slægtninge.

Søren kom til sin grandonkel, Christen Friis (1702-1774), der var præst i forskellige sogne i Norge.

Han var residerende kapellan i Ullenaker fra 1738 til 1766 og derefter først sognepræst i Moss og Rygge fra 1766 til 1770 og herefter til sin død i Drangedalen.

Christen Friis var 1738 blevet gift med Magdalene Grubbe (1693-1768), der var hans tidligere arbejdsgiver, idet han havde været huslærer for hendes børn 1728 til 1734.

At han voksede op i et præstehjem, har nok betydet, at Søren fik en god uddannelse og et solidt fundament at bygge videre på. Desuden blev han betænkt i grandonklens testamente.

Lundegård på Fyn

1774 døde grandonklen, og Søren vendte tilbage til Danmark, hvor han blev genforenet med sine tre søstre på Lundegård uden for Svendborg.

Lundegård i Lunde hed tidligere skrivergården og husede flere herresfogeder for Sunds og Gudme Herreder. (Tegning efter fotografi)

Det drejede sig om de to storesøstre: Catharine, der 1774 blev gift med Erik Madsen West, og blev boende på Lundegård, som de senere overtog og Karen Friis Bekker, som 1775 blev gift med Johan Carl Gottfried von Techt. Samt den ugifte lillesøster Caroline.

Sørens far, Adrian Bekker, var blevet herredsfoged i Sunds og Gudme Herreder og bor forskellige steder på Sydfyn. Og i 1767 var han blevet gift med Riborg Sophie Erreboe (1733­–1775) fra Fåborg, hvor faren boede det meste af tiden.

Søren havde arbejdet på Herredsfogedkontoret, siden han kom til bage fra Norge. Og han havde været i København for at tage eksamen som exam jur, så han kunne nedsætte sig som prokurator.

Prokurator i Svendborg

Otto Christopher von Munthe
Den første, som Søren Bekker var ansat som forvalter hos, var Otto Christopher von Munthe af Morgenstierne (1735-1809). (Maler: Jens Juel)

1777 blev hans far gift på herregården Bjørnholm uden Svendborg. Hans tredje kone, Christine Flindt, var 28, et år ældre end den ældste søster, Cathrine.

Og må være gennem hans fars nye kone, at han fik kontakt med Otto Christoffer von Munthe af Morgenstjerne, der først var gift med hendes kusine Christine Bodilla Birgitte de Flindt og herefter med hendes søster Elisabeth Flindt. Han ejede godset Bækkeskov ved Præstø.

1781 købte hans far, Adrian Bekker, et hus til ham i Brogade 5 i Svendborg, som en form for udbetaling af hans arv efter moren.

Han var muligvis begyndt at arbejde som prokurator, men allerede året efter overtog Søren jobbet som forvalter på avlsgården Bredeshave, der hørte under godset Bækkeskov i nærheden af Præstø.

Først ægteskab med Elisabeth Gommesen Brandt

Dansk kjole dateret til perioden fra 1725 til 1785 (Foto: metmuseum.org, Public Domain)

Søren blev gift første gang den 7. januar 1784 hjemme hos hendes forældre med Elisabeth Gommesen Brandt (1758-17­96), som stammede fra en velhavende købmandsfamilie fra Svendborg med rødder på Ærø, og hvis aner kan føres tilbage til 1200-tallet i Nordtyskland.

Fire af deres børn blev voksne:

Lykke Kirstine Bekker (1786-1857), Gomme Gommesen Brandt Bekker (1787­-1834), Adrian Severin Bekker (1788­-1862), Oluf Bekker (f. 1791). Desuden fik de en dødfødt datter i 1792 og en dødfødt søn året efter.

Forpagter

Bredeshave Hovedgård.

Bredeshave ligger cirka 7 kilometer uden for Præstø for enden af en lang allé, og havde en smuk udsigt over Præstø Fjord.

På Bredeshave fik Søren mulighed for at afprøve moderne dyrkningsmetoder, dyrehold og mejeridrift. er var et stort hold af mælkekøer og i hollænderiet blev der produceret mælk, smør og ost efter de nyeste metoder. Køerne gav et stort afkast, og det gav stort overskud.

Moderne landbrug

Godset Hverringe (Illustration: F. Richardt, Prospecter af danske Herregaarde, udgivet 1844-1868)

Det er tænkeligt, at det var disse erfaringer, der skaffede ham hans næste job somforpagter ved Hverringe Hovedgård, som lå i Viby Sogn uden for Kerteminde, som han overtog i 1787.

Søren Bekker var forpagter for Amalie Christiane von Raben (1736-1803) var enke efter Gregers Christian Juel (1738-1776) (Maleri: Jens Juel).

Gården hørte under Juelsberg Slot, som Amalie Christiane von Raben administrerede for sin mindreårige søn. Sørens far, havde tidligere arbejdet for kammerherre Niels Juel på Valdemars Slot, som var bror til hendes første mand Carl Juel.

Her fortsatte han reformerne i landbruget, der i årene omkring landbrugsreformerne og udskiftningen var i en kraftig udvikling og fremgang.

Forpagter ved Hellerup Hovedgård

Herregården Hellerup i 1844 (Tegning: Ferdinand Richardt (1819-1895), samlinger.natmus.dk
Den tredje, som Søren Bekker var forpagter for, var Lucie Charlotte Scheel (1765-1839) på Maleri af Jens Juel.

Året efter Elisabeths død – og efter 10 år som forpagter på Hverringe – søgte Søren nye udfordringer, og var blevet antaget som forpagter ved Hellerup Hovedgård, der lå ved Ringe midt på Fyn.

Godset var drevet af Amalie Christiane von Rabens søsterdatter, Lucie Charlotte Scheel (1765-1839), der 1788 var blevet enke efter Christian Sehestedt Juul. Hendes søn, Ove Christian, var født i 1781. Hun var datter af Amalie Christianes søster, Eleonere Agnes von Raben og Christen Scheel.

Søren og Mette Christine boede først i Refsvindinge og flyttede herefter ind på forpagtergården i Søllinge.

Købte stedmors gård i Svendborg

Svendborg_Torv_1900
Torvet i Svendborg på postkort fra omkring 1900. Til venstre i billedet ses den bygning, der erstattede familien Bekkers gård.

Sørens far døde i 1806 og to år efter købte han den gård på Torvet i Svendborg, som hans far havde købt, da han kom til Svendborg, af sin fars enke, af hans enke Christine Flindt.

Efterhånden var de fleste af hende og Adrians børn var flyttet hjemmefra. Det kan være grunden til, at hun kun blev boende i gården i kort tid, inden hun flyttede til godset Lundbæk ved Limfjorden, hvor hendes datter, Ottilia Christine Bekker (1783-1843), var gift med Baron Juel-Rysensteen.

Andet ægteskab med Mette Christine Brandt

Kjole fra omkring 1795. (Foto: metmuseum.org, Gift of Miss Irene Lewisohn, 1937))

Søren var den 6. januar 1797 blevet gift med Elisabeths søster, Mette Christine Brandt (1765­-1825). Som første gang, foregik vielsen hjemme hos hendes forældre.

Søren og Mette Christine fik fem børn, som alle blev voksne: Elisabeth Bekker (f. 1797), Anne Margrethe Bekker (1799­-1859), Christopher Bekker (1799-­ca. 1859), Lucia Charlotte Bekker (f. 1800) og Isbrand Bekker (1805­-1871).

Købte proprietærgård

Holmelund-Gislev1953
Den store gård Holmelund i Gislev Sogn. (Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek)

På trods af Napoleonskrigene, blokader og økonomiske problemer var det lykkedes Søren at få et pænt overskud ud af driften af Hellerup, også efter, at forpagtningsafgiften var betalt.

Indretningen hos Bekker-familien kan have mindet om de samtidig møblering af Bakkehuset.

Han solgte desuden gården i Svendborg og købte i 1809 den store avlsgård, Holmelund i Gislev Sogn, som ikke lå mere end en kilometer fra Hellerup Hovedgård.

Det var en gård, hvor der tidligere havde boet medlemmer af adelsslægterne Scheel, Rosenkrantz og Vind.

Han gik i gang med at dræne markerne og rense vandløbene. Han udbyggede også husdyrproduktionen og satsede på mejeriproduktion, som han havde gjort tidligere som forpagter.

Kig gennem stuerne på Bakkehusmuseet på Frederiksberg.

Hans søster, Carolina, der var blevet boende sammen med Christine i gården på Torvet i Svendborg, flyttede ind hos dem for at være med for at hjælpe med i den store husholdning. Hun døde på Holmelund i 1819.

Søren var død den 10. marts 1811 kun 55 år gammel og blev begravet fra Gislev kirke den 18. marts.

Mette Christine gift igen

Udsigt fra vindue
Udsigt til gårdspladsen på herregården på Frilandsmuseet.

To år efter Sørens død giftede Mette Christine sig med den jævnaldrende ungkarl Niels Jensen fra Gudbjerg. Ved vielsen den 3. maj er hun opført som Enken Madam Bekker fra Holmelund.

Mette Christine døde 60 år gammel den 18. september 1825 som Madamme Mette Kristine Jensen født Brandt).

Herefter giftede Niels Jensen sig med møllerdatteren fra Gudbjerg, Anne Trolle (1792-1868), som efter hans død i 1829, blev gift med Christopher Bekker og de overtager altså Holmelund.

Søren Borring Bekkers efterkommere

Søren Borring Bekkers efterkommere

Søren Bekkers børn og efterkommere (åbner som pdf)

Kilder

3 meninger om “Godsforvalter og proprietær”

  1. Pingback: Sydfynske skipper- og købmandsslægter | familienshistorier
  2. Pingback: Adrian Bekker – Familiens Historier
  3. Pingback: Søren Borring Bekkers efterkommere – Familiens Historier

Skriv en kommentar