De første år af Adrian Bekkers karriere var omskiftelig. Efter at have læst ved Københavns Universitet og universiteterne i Rostock og Königsberg, tvang hans fars tidlige død, ham til at opgive præstegerningen og i stedet slog han ind på en militær løbebane.
Efter Thura, Hafnia Hodierna)
Adrian Bekker var vokset op under gode kår i København som søn af Tønnes Becher og Anne Christine Svane.
Han fik en god uddannelse. 1735 var han privatstudent “e privata” hos forfatteren og professor Ludvig Holberg, der var hans “præcept privata” – privatlærer.
Samme år blev han optaget på universitetet og 1737 tog han Examen Philosophicum med carachtere laudabili. Det vil sige, at han blev exam.phil og karakteren var “rosværdig”.
Han tog med det samme gradum Bacalareum, og indtil 1740 besøgte han universiteterne i Königsberg og Rostock uden at være indskrevet.
1740 studerede han teologi på Københavns Universitet for at blive præst.
Adrian havde fået kaldsbrev af en patronesse, oberstinde Kirstine Catarina Schumacher til Godset Benzons Eje ved Roskilde, hvor han var blevet lovet det første ledige præsteembede inden for det område, hvor hun havde overhøjheden over kirkerne og dermed retten til at ansætte præsterne.
Men han valgte dog at gå i militærtjeneste – muligvis fordi han ikke havde råd til at vente på et ledigt embede på grund af farens død og hans forretningers efterfølgende kollaps.
Militærtjeneste med skiftende embeder
Adrian Bekker blev derfor ansat som Auditør og Regiments Quartermester ved det “Siællandske geworbene Regimente i værende Englisk Sold” (Sjællandske geworbne Regiment). Som Auditør og Kvartermester var han en blanding af militær dommer og regnskabsfører.
I sommeren 1741 gik Kompagniet ombord på en række skibe, der skulle føre dem til Egernførde Havn i Slesvig. De skulle hjælpe den kong Georg II af Storbritannien i kampen mod franskmændene og preusserne, som ikke ville ikke anerkende Maria Theresia af Habsburg som dronning af Ungarn og ærkehertuginde af Østrig, da kong Frederik af Preussen selv gjorde krav på den samme trone.
Den engelske konge, der også var kurfyrste af Braunschweig, var allieret med Maria Theresia og Østrig striden om arveretten til den østrigske trone.
Fra havnen begav kompagniet sig til Slesvig By. Som regimentskvartermester havde han ansvaret for at sikre, at alle i kompagniet fik mad og ly for natten under troppernes bevægelse. Og 6.000 fremmede tropper var en belastning for den ikke særligt store by.
Kompagniet begav sig videre den 17. september 1741. Fra Slesvig marcherede de gennem Rendsborg – den store danske fæstningsby lige uden for Hamborg – via og Emshorn til Blankenese, hvor regimentet mønstrede den 26. september og aflagde troskabsed til kong Georg II.
Den 29. september forlod regimentet de danske hertugdømmer og sejlede over Elben og rykkede videre til lejren 115 km sydpå – i nærheden af Venden, som ligger mellem Bremen og Hannover.
Den 31. oktober 1741 rykkede regimenterne i vinterkvarter i nærheden af Hamburg. Der løb rygter om, at der var en aftale på vej mellem den engelske konge og franskmændene
Men man skulle frem til 23. januar 1742 før der kom marchordre til regimenterne, efter der var truffet overenskomst med franskmændene
6. marts marcherede regimentet fra vinterkvarteret og nåede Slesvig den 14. marts, hvor prinsen af Bevern nedlagde sin kommando.
Takkede nej til at blive officer
Han fik tilbudt en stilling som kaptajn men afslog, fordi han ikke havde den nødvendige formue – officererne fik ikke løn, hvilket krævede, at man havde penge med hjemmefra. Men han blev i Nordtyskland, indtil regimentet blev opløst.
Regimentschefen, Prins Georg Ludvig af Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern (1721-1747), sikrede ham en årlig pension på 200 rigsdaler. Det vides ikke hvorfor – ingen andre i regimentet modtog en livsvarig hædersgave. Det var mange penge, og svarede til, hvad det ville koste at købe 20 køer.
November 1745 udnævnte kong Christian 6. i stedet Adrian til Regiments Kvartermester og Auditør i fyenske nationale Infanteri Regiment i Odense.
Efterfølgende blev han gift med Lykke Kristine Borring og havde forskellige embeder i Odense.
Den østrigske arvefølgekrig
Aner og slægtninge i indlægget (Åbner som pdf)
Kilder
- “Hollænderbyen omkring år 1700” af Crilles Petersen
- Lis Thavlov, http://www.dragoer.dk/page1301.aspx
- Aksel Röhling: “Adrian Bekker”
- “Københavns Huse og Indvaanere efter branden i 1728” St. Annæ Kvarter, Østre Del, Nye Canall. Af G.L. Grove 1906
Familiens Historier 
2 meninger om “Militær løbebane”