Slægten Bacher i Store Magleby

Tønnes Becker stammede fra en af de 2 mænd ved navn Jan Bacher, der optræder i listen over de hollændere, der indvandrede til Amager i 1521.

Gården i Møllegade, som den ser ud i dag
Gården i Møllegade, som den ser ud i dag

Tønnes Petersen Beckers oldefar, Jan Jansen Bacher (1575– efter 1611), må have været efterkommer af en af de to indvandrere i Amagerregistret ved navn Jan Bacher. Han havde to sønner.

Den ældste var Jan Jansen Bacher (1605-1644), som var gift med Leisbeth Adrians, hvis forældre er ukendte. Hendes anden mand var Peter Petersen, hvis baggrund tilsyneladende også er ukendt.

Deres datter, Neel Jans (1636 -1699), blev gift med sin fætter Adrian Bacher – Adrien Tönniesson – den 3. marts 1661.

Den faderløse fætter

Adrian var søn af den ældre Jan Bachers anden søn, Tønnes Jansen Bacher, kaldet Thönnis Bacher (1611-1645), der var gårdejer i St. Magleby. Hans kones navn er ukendt. Adrian Tønnesen Bacher, var fem år, da faderen døde – det vides ikke, hvor han voksede op. Måske hos farbroderen.

Adrian Bacher overtog 1773 Frieds Gård på Møllegade 11 i Store Magleby, der havde været ejet af hans farbror, som også var hans svigerfar, og efterfølgende af svigermoderen og hendes anden mand. Den havde henligget som ødegård, siden byen blev brændt af under svenskernes belejring.

Da Neel Bacher giftede sig med Peter Gertsen den 25. marts 1683, blev hun kaldt Nielle Ariens i Kirkebogen. Hendes vidne var Arien Tönnesen Backer og hendes tilkomne mands vidne var Jan Janssen Raagaard.


Mandtal over Store Magleby

1645 nr. 17 Leisbeth Arians er enke efter Jan J. Backer x 26.4.1646 Peter Petersen, tjfk.Peter Petersen 27 år, Johanne Nielsen 18 år
1645 nr. 18 Enke Ave Clauses med to børn, hun x Dirch Peters x Jan ?. Børn Claus Dirchs 22
22år x Martiken Peter Jeppes bG68, Dirch Jansen 16 år, tjfk. Mette Simons 24 år
1657 Jan Jansen Bacher, 4 heste 8 køer 3 får 3 svin
1660 Ubeboet Jan Jansen Bacher registreret på gård nummer 35
1661 Tønnes Jansen underskrev vedtægt her


Oversigt over beboere på Frieds Gård i Møllegade 11 ud fra mandtal og andre kilder (Muligvis var der to selvstændige fårde på matriklen)

39. Adrian Tønes

1673 Adrian Tønnes 1 karl og 2 piger hele året
1677 Adrian Tønnesen, 1 skorsten, 1 kakkelovn, 1 bagerovn, 4 heste, 11 køer,
1678 Arian Tønnesen, 6 heste, 10 køer, 4 ungnød, 22 svin eller får
1682 – – tjfk.: Anders Nielsen, Nille Adrians 20 år, Sidse Niels
1683 – – 3b/tjfk. 5 heste, 1 fole, 14 køer, 4 nød, 16 får/svin
1690 Peder Gerdz, hustru, 1 barn, 1 dreng, 1 ildsted
1692 Adrian Tønnesen Bakker, 1 pige, 1 dreng; kan være hans egne. 2 ildsteder.
Peder Gerritsen, 1 pige, 1 dreng, 1 ildsted
1697 Adrian Tønnesen, tjfk.: Jacob Adrians, Gerte Adrians, Sidze Gudmans
Peter Gertsen, tjfk.: Cornelis Tønnesen, Birgite Thomes
1699 Adrian Tønnesen, enkemand, 1 pige, 1 dreng, ”Haver børns penge”,
Peder Gerdsen, 1 pige, ingen karl
1700 Gården brændt – Peter Gertsen flyttede til fæstegård i Utterslev
1705 Gert Petersen og hustru x 1702 svigersøn
Jacob Clausen og hustru x 1703
1711 Gert Petersen Brower
Jacob Clausen flyttede til gård 4 i Tømmerup, mellem 1711 og 1713


Fra Ny Hollænderbyen til Hollænderbyen

Om Peter Gertsen ved man, at han var født i Ny Hollænderbyen (Frederiksberg), der var blevet oprettet som en

Nye Amager - eller Ny Hollænderbyen uden for København.
Nye Amager – eller Ny Hollænderbyen uden for København.

udflytter af Hollænderbyen – St. Magleby – på Amager på grund af pladsmangel.

Arvereglerne gjorde at hver gård blev splittet op i lige store dele ved en gårdejers død, hvilket betød, at gårdene efterhånden var blevet meget små. Den nye landsby blev også kaldt Nye Amager.

Peter var nævnt flere gange som indehaver af Frieds Gård, Møllergade 11 i Store Magleby (Gammel matrikel 21 og ny matrikel 4), som hans svigerfar havde købt.

1682 Peter Gertsen nævnt som tjenestekarl på gården
1690 Peter Gerdz
1698 Peter Gertsen
1700 Peder Gerdsen

Gården brændte 1700, og i maj 1704 fæstede Peter Gertsen en gård i Utterslev, som den forrige fæster måtte fraflytte i armod. Her var han gårdmand til han døde af byldepest i 1711. Dette fremgår af Københavns Amts Fæsteprotokol 1693-1716, Anno 1704, s, 712, Uttersløf.

Pesten i København

Et kvarter i København i 1700-tallet
Et kvarter i København i 1700-tallet.

Byldepest kostede cirka en tredjedel af Københavns indbyggere livet.

Byens øvrighed havde i lang tid fulgt den Sorte Døds vandring gennem Europa. I 1708 kom den til Danzig, hvorefter den spredte sig langs Østersøkysten og ind i Tyskland, og i 1710 var smitten nået til Helsingør med et skib fra Lübeck. Samme år nåede pesten til Stockholm, hvor 20.000 mennesker døde.

De københavnske myndigheder tog dog ingen forholdsregler, og alle troede, at byen ville gå fri. Så da pesten nåede København, var man helt uforberedt.

Kun få læger tog sig af pestofrene – arbejdet blev ellers overladt til barbererne. De hygiejniske forhold var katastrofale, man kendte intet til pestens smitteveje eller dens behandling, og af frygt for borgernes reaktion turde øvrigheden ikke gennemtvinge den nødvendige isolation – og begravelse – af ofrene uden for voldene.

Inde i byen hobede de smittende pestlig sig op på de overfyldte sognekirkegårde, hvor de ventede på begravelse, og til sidst måtte man etablere flere assistenskirkegårde til aflastning. Kun to pestkirkegårde blev lagt uden for voldene.

København havde dengang ca. 60.000 indbyggere. Da pesten ebbede ud i slutningen af 1711, kunne politimester Ernst i sin officielle rapport fra “Sundheds Contoiret” meddele kongen, at de indkommende ugesedler viste 22.535 dødsfald.

Gårdfæster i Utterslev

Landsbyen Utterslev på kort fra 1835
Landsbyen Utterslev på kort fra 1835.

Peter Gertsen var blevet gift igen, og Neel Adrians Bacher måtte fraflytte gården i Utterslev i armod i 1712, og boede herefter hos sin søn.

I Garnisions Sogn, hvor familien bor på dette tidspunkt, omtales en Peter Hollenders kones begravelse i 1728. Måske er det hende.

Det er muligvis denne situation hjemme i St. Magleby, der fik Tønnes Becker til at flytte til  København omkring 1710.

Mormors mormors morfars farfars far

Tønnes Bekker var min 6x tipoldefar www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=41602

Kilder

“Hollænderbyen omkring år 1700″ af Crilles Petersen
Lis Thavlov, http://www.dragoer.dk/page1301.aspx
http://www.dragoer.dk
Aksel Röhling: “Adrian Bekker”
“Københavns Huse og Indvaanere efter brænden i 1728″ St. Annæ Kvarter, Østre Del, Nye Canall. Af G.L. Grove 190
Hollænderbyen omkring år 1700″ af Crilles Petersen
Kirkebøger

Advertisements

1 thought on “Slægten Bacher i Store Magleby”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s