Indvandrere fra Nederlandene til Amager

Mellem 1515 og 1521 indvandrede mellem mellem 160 og 180 familier fra Friesland, Holland og Flandern – også kaldet De Lave Lande eller Nederlandene – til Amager, hvor Kong Christian 2. havde inviteret dem til at komme og opdyrke øen. Hollænderbønderne var et lukket samfund, der holdt på de privilegier, man haft siden ankomsten, og som man siden havde fået bekræftet ved hvert tronskifte.

privilegiebrev
I 1547 fik hollænderne af Christian III et privilegiebrev, der brev fornyet flere gange i løbet af århundrederne.

Førstehåndskilder som redegør for, hvor præcist i Nederlandene indvandre kom fra, er gået tabt.

Blandt andet, da hele Amager blev brændt ned under svenskernes invasion i 1658. Men da Christian den 2. i 1523 måtte drage i landflygtighed, medbragte han en betragtelig del af sit arkiv. Dele heraf kaldes “Münchensamlingen’. Af særlig betydning i denne sammenhæng finder vi heri to dokumenter:

Det ene dokument er et koncept til et privilegiebrev til 184 hollandske bønder – som er skrevet på hollandsk, udstedt af Christian  den 2.

Det andet er en navneliste kaldet ‘Amagerregistret’, som opregner 164 nederlandskklingende navne fordelt på de forskellige byer på Amager – undtagen Dragør.

Flere mænd ved navn Jan Jansen (Johan Janss) er nævnt i dette register.

Det formodes, at privillegiet fra 1521 markerer indvandringen. Og listen viser, at den oprindelige plan har været, at de hollandske bønder skulle have (næsten) hele øen.

I 1500-tallet havde forskellige hansestæder stadig rettigheder i Dragør. Da Frederik den 1. blev konge, ville han udvise de nederlandske indvandrere. Mange forlod også øen, men et mindre antal blev boende i det nuværende Store Magleby sogn. Det vides ikke, hvilke af de personer, der nævnes i amagerregistret, forlod øen efter 1524.

Mechelen i Belgien

stadhuis-mechelen-lakenhal-belfort
Elisabeth af Habsburg voksede op hos sin tante i Stadholdernes residens i Mechelen, der var kendt for sin dyrkning af grøntsager.

Nyere forskning tyder på, at indvandrerne kom fra flere steder i de daværende Nederlande, inklusiv det nuværende Belgien.

Christian 2.s kone, Elisabeth af Habsburg, var vokset i Mechelen mellem Bruxelles og Antwerpen hos sin tante, Margrethe af Habsburg, som var stadholder af Nederlandene.

I området fandtes en stærk tradition for forædling af grøntsager allerede i 1500-tallet.

Havnebyen Nieuwpoort i grevskabet Flandern nævnes også som et muligt oprindelsessted. Christian 2.s sekretær Scepperus kom herfra.

Waterland i Vestfriesland

netherlands16thc
Nederlandene i 1500-1600-tallet

Historikeren Arid Huitfeldt (1546-1609) skrev, at de hollandske indvandrere kom fra Waterland.

Navneforskeren Geerte de Vries mener på baggrund af navnene registret  over indvandrene, at flere af dem faktisk kom fra Waterland, som dengang udgjorde et landskab i den sydlige del af herskabet West-Friesland i grevskabet Holland.

Det må have været almindelige bønder, der er kommet her fra. For det var ikke muligt at dyrke grøntsager på særligt højt niveau.

Det fremgår at samtidige beretninger, at området var meget fugtigt og vandrigt – og en betydelig del lå (og ligger stadig) under havets overflade. Oversvømmelser var en konstant trussel. Det vides med sikkerhed, at der i 1287, 1375, 1421 og flere gange i begyndelsen af 1500-tallet var meget store oversvømmelser, men der har med stor sandsynlighed været flere.

I det næste par århundreder opstod flere byer i området på vigtige trafikknudepunkter. Østersøområdet blev ét af de store handelsområder for disse waterlandske købmænd.

Her hentede de blandt andet sild og ikke mindst det korn, som de ikke længere selv kunne dyrke i større udstrækning.

Af toldregnskaberne for Øresund fremgår, at i midten af 1500-tallet havde omkring halvdelen af alle hollandske skibe, der passerede sundet, en skipper fra Waterland.  Mange waterlændere kan altså have været bekendt med landområderne langs med Øresund – og måske også med Amager.

Byens styre

Det Hollandske samfund på Amager havde totalt selvstyre efter hollandsk forbillede. Dette omfattede både det lokale og interne samt de retslige og kirkelige forhold. Øverste myndighed i byen var schouten, som var valgt på livstid.

Sideordnet med ham var syv rådmænd og meddommere – scheppens – som valgtes for et år ad gangen blandt byens hartkornsejere. Man valgte også en skriver.

 

Mindst én gang om året mødtes de alle til byforsamling. Her blev der afholdt valg og aflagt regnskab.

Schoutstyret fortsatte til 1817, hvorefter jurisdiktionen overgik til Tårnby Birk og Hollænderbyens egne anliggender overgik til et sognefogedstyre. Men først i 1857 kom St. Magleby ind under landkommunalloven.

Store Magleby Kirke

Hollænderne fik som en del af de særlige privilegier også overdraget kirken, som derved hørte til byens fælles ejendom. Det blev den med til indtil 1937.

Store Magleby Sogn nævnes allerede i Roskildebispens jordebog i 1377, men der er er ikke noget tilbage af den oprindelige kirke, der blev fornyet i 1611 – flere steder i det nordlige Holland findes kirker, der tydeligt viser hvor inspirationen til den særlige stil stammede fra.

Kirken fik sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor Tønnes Bekker leverede tømmer.

 

Et særligt sprog

De hollandske indvandrere havde givet deres egen præst med ved bosættelsen. Senere blev der hentet præster til Hollænderbyen fra Holsten og Ditmarsken – ikke fra Holland for at undgå calvinistisk påvirkning. Derved opstod efterhånden et særligt sprog – en blanding af det oprindeligt hollandske og præsternes tilførsel af plattysk, men var vel også påvirket af det danske sprog, som hollænderne måtte lære sig for at kunne klare sig på torvet i København.

Længst overlevede blandingssproget som kirke- og skolesprog. Indtil 1735 prædikedes der udelukkende på dette sprog, derefter skiftevis på dansk og ‘hollandsk’ indtil januar 1811.

Hollænderbyen ejede og drev også skolen, ligesom den lønnede degn og skoleholder. Også her blev det hollandsk-plattyske sprog benyttet indtil 1811, hvorefter skolevæsenet blev omorganiseret.

Kilder

“Hollænderbyen omkring år 1700″ af Crilles Petersen
“Vlaamse tuinders en hollandse boeren in Denemarken in de zestiende eeuw : een kritische kijk op een bekend Deens immigratieverhaal”, af Lis Thavlov & Villy van Hoof, 2013
Lis Thavlov, http://www.dragoer.dk/page1301.aspx
www.dragoer.dk
Kirkebøger

Reklamer

1 thought on “Indvandrere fra Nederlandene til Amager”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s