Mellem 1515 og 1521 indvandrede omkring 160 til 180 familier fra Friesland, Holland og Flandern – også kaldet De Lave Lande eller Nederlandene – til Amager, hvor Kong Christian 2. havde inviteret dem til at komme og opdyrke øen. 

privilegiebrev
I 1547 fik hollænderne af Christian 2. et privilegiebrev, der brev fornyet flere gange i løbet af århundrederne. (München-Samlingen, Rigsarkivet)

Førstehåndskilder som redegør for, hvor præcist i Nederlandene indvandre kom fra, er gået tabt.

Det skete blandt andet, da hele Amager blev brændt ned under svenskernes invasion i 1658. Men da Christian den 2. i 1523 måtte drage i landflygtighed, medbragte han en betragtelig del af sit arkiv. Dele heraf kaldes “Münchensamlingen’. Af særlig betydning i denne sammenhæng finder vi heri to dokumenter:

Det ene dokument er et koncept til et privilegiebrev til 184 hollandske bønder – som er skrevet på hollandsk, udstedt af Christian  den 2.

Det andet er en navneliste kaldet ‘Amagerregistret’, som opregner 164 nederlandskklingende navne fordelt på de forskellige byer på Amager – undtagen Dragør.

Flere mænd ved navn Jan Jansen (Johan Janss) er nævnt i dette register.

Det formodes, at privilegiet fra 1521 markerer indvandringen. Og listen viser, at den oprindelige plan har været, at de hollandske bønder skulle have (næsten) hele øen.

I 1500-tallet havde forskellige hansestæder stadig rettigheder i Dragør. Da Frederik den 1. blev konge, ville han udvise de nederlandske indvandrere. Mange forlod også øen, men et mindre antal blev boende i det nuværende Store Magleby sogn. Det vides ikke, hvilke af de personer, der nævnes i amagerregistret, forlod øen efter 1524.

Mechelen i Belgien

Nyere forskning tyder på, at indvandrerne kom fra flere steder i de daværende Nederlande, inklusiv det nuværende Belgien.

Christian 2.s kone, Elisabeth af Habsburg, var vokset i Mechelen mellem Bruxelles og Antwerpen hos sin tante, Margrethe af Habsburg, som var statholder af Nederlandene.

Den senere danske dronning, Elisabeth af Habsburg, voksede op hos sin tante i Statholdernes residens i Mechelen, der var kendt for sin dyrkning af grøntsager. Byen ses på illustrationen “Le vray plant et portraict de la ville de mailines (I Cosmographie Universelle”, F. de Belleforest, 1575)

I området fandtes en stærk tradition for forædling af grøntsager allerede i 1500-tallet.

Havnebyen Nieuwpoort i grevskabet Flandern nævnes også som et muligt oprindelsessted. Christian 2.s sekretær Scepperus kom herfra.

Waterland i Vestfriesland

Nederlandene på kort fra 1567. (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling)

Historikeren Arid Huitfeldt (1546-1609) skrev, at de hollandske indvandrere kom fra Waterland.

Navneforskeren Geerte de Vries mener på baggrund af navnene registret  over indvandrene, at flere af dem faktisk kom fra Waterland, som dengang udgjorde et landskab i den sydlige del af herskabet West-Friesland i grevskabet Holland.

Det må have været almindelige bønder, der er kommet her fra. For det var ikke muligt at dyrke grøntsager på særligt højt niveau.

Det fremgår at samtidige beretninger, at området var meget fugtigt og vandrigt – og en betydelig del lå (og ligger stadig) under havets overflade. Oversvømmelser var en konstant trussel. Det vides med sikkerhed, at der i 1287, 1375, 1421 og flere gange i begyndelsen af 1500-tallet var meget store oversvømmelser, men der har med stor sandsynlighed været flere.

I det næste par århundreder opstod flere byer i området på vigtige trafikknudepunkter. Østersøområdet blev ét af de store handelsområder for disse waterlandske købmænd.

Her hentede de blandt andet sild og ikke mindst det korn, som de ikke længere selv kunne dyrke i større udstrækning.

Af toldregnskaberne for Øresund fremgår, at i midten af 1500-tallet havde omkring halvdelen af alle hollandske skibe, der passerede sundet, en skipper fra Waterland.  Mange waterlændere kan altså have været bekendt med landområderne langs med Øresund – og måske også med Amager.

Kilder

2 meninger om “Indvandrerne fra Nederlandene

Skriv en kommentar