Tilbage til Tåsinge
I september 1933 rejste husassistent Inger Rasmussen fra Vindeby på Tåsinge til København for at blive gift med søfyrbøder Svend Aage Christensen, der stammede fra Skælskør.
Inger og Svend Aage blev viet den 23. september 1933 på Københavns Rådhus. De boede på Hovedgade 9 B, 3 i Kongens Lyngby, da deres første datter, Mona, blev født 20 januar 1934.
Inger var født i 1909 og voksede op på Vindeby Kro med sine 5 ældre søskende. Vindeby var en færgeby,
hvor der var hyppige færgeafgange til og fra Svendborg. Det betød også, at mange benyttede muligheden for at tage et hvil på kroen.
Både hendes fars forældre og bedsteforældre havde drevet kroen, som hendes far, Rasmus Rasmussen, købte af lensbaron Iuel-Brockdorff på Valdemars Slot i februar 1911.
Mellemstation i Middelfart
Men Rasmus solgte allerede kroen året efter og flyttede til Middelfart, hvor han i en periode drev Toldbod Vinhus, som har adresse på Gl. Vestergade 43 og også har en del, der ligger ned mod havnen, hvor der var store lokaler.
Adressen fremgår af kirkebogen, da Ingers yngste søster, Ketty blev døbt den 22. august 1912.
Skolegang i Svendborg
Næste gang familien ses i kilderne er i folketællingen for 1916, hvor de boede på Færgevej 2, Baghuset, St. Nicolaj Sogn i Svendborg.
Husstanden bestod udover Inger af forældrene, den 5 år ældre søster Nelly og lillesøsteren Ketty, der døde i 1917.
Derfor må Inger have gået på Pigeborgerskolen eller Byskolen, hvor hendes oldebarn startede omtrent 100 år senere.
Fabriksarbejderske
Da deres mor, Marie Kirstine Madsen, døde i 1928, flyttede Inger og Nelly tilbage til Vindeby, hvor de boede hos deres ældste storesøster, Anna Loft.
Inger arbejdede på det tidspunkt som husassistent og fabriksarbejderske – blandt andet på æggefabrik. Hun arbejdede også senere på fabrik og lejlighedsvis som servitrice.
Det var ikke ualmindeligt, at ugifte kvinder arbejdede.
Men kvindernes andel af arbejdsstyrken udgjorde både i 1950 og i 1960 omkring 29%, og det var først fra 1970’erne, at kvinders uddannelses- og erhvervsfrekvens var på lige fod med unge mænds.
I Marken
Efter nogle år i Lyngby flyttede Inger og Svend Aage
til Vindeby. Her blev sønnen Mogens født i 1937.
De næste to børn, Nelly og Peter, blev også født i Marken, som var et gammelt stråtækt bindingsværkshus på Troensevej helt ude ved Svendborgsund.
Vejen derned gik gennem en frugtlund. I dag er frugttræerne fældet og huset moderniseret.
Skilt i 1959
Inger og Svend Aage blev skilt i 1959 efter at have været separeret flere gange fra og med 1956. Da Svend Aage sejlede havde myndighederne svært ved at få fat i ham og inddrive børnebidrag og andre skyldige beløb.
Hun vedblev at arbejdede nogle år. Fra Folkepensionen blev indført i 1956 til en reform i 1970 var pensionsalderen for enlige kvinder 62. For mænd var den på daværende tidspunkt 67.
Hun led af tiltagende leddegigt, som var meget
smertefuld i perioder.
På et tidspunkt fik hun en guldkur i form af indsprøjtninger med guldsalte, som var en af de første behandlinger mod leddegigt, der havde en vis virkning.
Behandlingen blev brugt helt frem til 1980’erne. Det anslås, at det hos 60-70 procent af patienterne havde en vis effekt på hævelse og smerter, men ikke på knoglenedbrydning. Samtidig havde de en del bivirkninger.
Inger blev boende i Marken indtil Mona i 1969 vendte tilbage efter nogle år på Grønland. Herefter flyttede de to sammen i et stort lyserødt hus i Eskær uden for Troense.
Personer nævnt i indlægget (Åbner som pdf)
- Inger Rasmussen
- Svend Aage Christensen
- Mona Christensen
- Mogens Christensen
- (Nelly Inger Christensen)
Kilder
Samlingspunkt i Vindeby
Dette er mine erindringer om Inger, der var min mormor, og hendes og datteren Monas hjem på Færgegårdsvej i Vindeby. Hjemmet var et samlingspunkt for familien og mange husker hende som en person med et godt humør.
Efter Mona kom tilbage fra Grønland, flyttede Inger og hun sammen i et stort lyserødt hus i Eskær, hvor de lejede underetagen. og havde adgang til en stor have Hendes søn, Peter og hans kone boede på førstesalen.
Herefter boede de fra omkring 1973 boede i et rækkehus i Andelsboligforeningen Bregninge/Vindeby, nærmere betegnet på Fægegårdsvej 13 i Vindeby.
Foreningen er opført i 1950, og består af 10 dobbelthuse, og nogle dem er bygget på jorder, som tidligere til dels havde været del af Troensevej 6, hvor Ingers mor voksede op og hendes familie havde boet siden midten af 1700-tallet.
Færgegårdsvej 13
Og rækkehuset i på Færgegårdsvej Vindeby husker jeg. Og den velpassede have med mange blomster. Roser, der omhyggeligt blev klippet ned hvert år. Stauder, der blev passet og en græsplæne der blev holdt i ave.
Der blev plantet små træer – en lille pil og et paradisæbletræ. Og rundt omkring var der små pladser, hvor man kunne sidde i solen, og nyde sin kaffe.
Havemøblerne var liggestole, som det var svært for børnenebørne rigtigt at få slået ud, klapstole med stribet stof (nok i dag mest bruges som campingstole) og stole med snoretræk som bund og ryg.
Inde i huset var der en speciel lugt. Blanding af røg og rengøring. Inger gjorde tit rent, og til dagligt var hun altid iklædt kittel.
Det var der vist mange der var, den gang, når man gik hjemme. Og hun var pensionist – i hvert fald fra 1971, hvor hun som 62-årig kunne få folkepension. Indtil 1983 var pensionsalderen for enlige kvinder lavere end for andre.
Og hun røg Grøn Cecil. Mange af dem. Og Mona røg Prince.
Indretning af hjemmet
Køkkenet nok det originale fra 1940’erne, med upraktiske skabe og lav bordhøjde. Skabene var hvide med låger af mørkt træ og klinklås. Til gengæld var der også meget høje skabe, hvor det krævede, at Inger, der var 155 centimeter høj, stillede sig op på køkkenbordet for at nå. Var det ikke så højt oppe, blev en af de to blå ”krostole” taget i brug.
Stolene havde deres faste plads i køkkenet, på trods af, at det ikke var særlig stort, og her tilbragte Inger nok i virkeligheden det meste af sin tid.
Hun drak kaffe – selvfølgelig filterkaffe lavet på madam blå, og hvert hold kaffebønner kunne godt bruges to gange, og kaffen kunne også godt varmes op igen. Og i kaffen brugte hun fløde.
Hun sad på en blå stol og hørte radio fra den gamle transistor. Dog fik hun og Mona en elektrisk kaffemaskine på et tidspunkt.
Der var flaskegas, der også havde en speciel lugt. Ved siden af komfuret stod et klapbord
til afsætning. Her stod også saltkar med fint salt, peber og tændstikker. Der blev nok ikke brugt mange andre krydderier.
På køkkenbordet var der plads til mange ting. Blandt andet en minikommode, der var malet almueblå ligesom stolene. Ovenpå kommoden, der blev brugt til elastikker og den slags ting, var der glas med bolsjer. Der var altid Kongen af Danmark og pebermyntebolsjer.
To stuer
Der var to stuer. En spisestue med adgang fra køkkenet. Spisestuen var forbundet med en stor åbning, hvor der voksede en kæmpe kongevin.
Spisebordet var et stort og tungt bord af mørkt træ og omkring det stod der nogle tidstypiske 60’er stole med blødt stof. De ville nok være moderne i dag. På væggen over bordet hang en amagerhylde med ting fra hendes barndomshjem og fra hendes mors hjem (Carlas Hus). Flere af tingene var meget gamle og har nok været ret fine.
I det ene hjørne stod en kurvestol og i det andet en reol, der var malet i en mørkegrøn farve. Der stod en lidt højere reol inden i stuen. Dem havde datteren Mona lavet på et aftenkursus, og hun havde også selv malet dem. De var fuldstændigt perfekt og meget detaljeret udført.
Rejseminder fra børnene
På væggen hang forskellige minder fra de fire børns rejser ude i verden: Mona havde som nævnt boet i Grønland, Mogens var kaptajn, Nelly var gift med en kaptajn og Peter boede i Tanzania, Malaysia og flere andre lande.
Der hang også rejseminder inde i stuen, hvor der var plads til en sofa, to stole, som var skålformede og kunne dreje på deres fødder.
Ved siden af sofaen stod på den ene side telefonen og på den anden et lille afsætningsbord. Bag lænestolene var endnu en stol og et lille bord.
Der stod også ting fra børnenes rejser i reolerne. Figurer fra Grønland, udskårne hoveder fra Afrika, kamferkister og så videre.
Sofabordet var et kakkelbord. På den ene side af sofaen stod et bambusbord med glasplade. Her lå Hendes Verden og Familiejournalen og en sjælden gang Billed-Bladet.
På den anden var et lille bord, hvor telefonen stod og ved siden af lå lommebogen med familiens telefonnumre og adresser. På et tidspunkt er den grå drejeskivetelefon blevet skiftet ud med den moderne trykknaptelefon. Den var lejet af Fyens Telefon.
Der var et mørkt filtgulvtæppe i hele underetagen med mindre tæpper under spisebord og sofabordet.
I begge stuer var vinduerne fyldt med potteplanter og der hang planter på væggene.
I stueetagen var der også et lille toilet med en ”høj cisterne”. Inger og Mona havde hvert sit toiletskab med, hvad man nu havde brug for. Hun duftede altid af sine salver og cremer og havde en særlig blålig salve, som hun kom i håret, så det jerngrå hår fik et flot blåt skær.
Værelser på 1. sal
Oven på havde Inger og Mona hvert sit lille værelse. Begge var udstyret med enkeltsenge, en kommode og et natbord. På Ingers værelse var der gamle fotografier i rammer og også her gamle ting fra hendes og forældrenes barndomshjem.
Man kom ind på mosters værelse gennem et lidt større værelse, hvor der stod en udtrækssofa, et bord og et par lænestole samt en kurveflettet kiste. Det var i dette rum, børn og børnebørnene boede, når de var på ferie.
Der var også et par skabe, hvor de gemte deres sommer eller vintertøj samt det pæne tøj. Det var et stort, gammelt og udskåret skab.
Kælderen
Kælderen var også en vigtig etage. Lige når man kom ned ad trappen, var der et rum, hvor der var bygget en bruseniche op.
Ved siden af lå viktualierummet, som havde en helt speciel lugt af mad, gemt frugt og nok også af kælder.
I viktualierummet stod desuden det porcelæn, glas og så videre, der ikke blev brugt til daglig. Noget af det stammede fra Ingers barndomshjem, Vindeby Kro – blandt andet det musselmalede porcelæn, der stammede fra Dresden, og kroglassene, som i dag er mange penge værd. En del af dem fik efterhånden glaspest.
Ved siden af viktualierummet var fyrrummet, der
desuden blev brugt til opbevaring af ting. Her var blandt andet papkasserne med den julepynt, der blev hængt op i december, og der var et meget stort gammelt skab, hvor det tøj, der ikke var i ”sæson”, blev opbevaret.
Herudover var der to rum til. Det ene blev også brugt til opbevaring og til blomster, der skulle i rekreation, så de kunne blive gode igen, fx pelargonier, osv. Og her var et stort arsenal af gamle lerpotter og urtepotteskjulere.
I det andet stod en vaskemaskine. Har var stadig de originale gruekedler og indbyggede store vaske, der oprindeligt blev brugt til tøjvasken.
Tæt forbindelse med familien
Inger var fra en generation, hvor man ikke rejste meget. Da datteren Nelly og sønnen Peter begge boede i København, tog hun derover, og passede fx børnene, når det var nødvendigt. Peter var jo i marinen og hans kone var sygeplejerske.
Og hun har muligvis været i Sverige, men hendes første store udlandsrejse – og første gang hun var ude at flyve – var da hun tog til Tanzania, hvor hun og Mona besøgte Peter, der arbejdede for Danida og boede der med sin kone og to døtre. Nogle år senere var Peter flyttet til Malaysia, og mor og datter tog på besøg derude.
Eftersom Inger var pensionist og Mona lægesekretær, blev der spinket og sparet for at få råd til rejserne. Inger har nok altid skullet få pengene til at slå til. Hun kom hurtigt til at stå på egen ben efter sine forældres død, hendes mand var sømand og ægteskabet gennem mange år ustabilt, og Svend Aage fik ikke altid betalt de bidrag til børnene, han skulle. Så Inger arbejdede hovedsageligt på fabrik – fx æggefabrikken i Svendborg og supplerede indtægten som servitrice i weekender og så videre.
Familie i Vindeby
Storesøster Anna boede på det der dengang var enden af Færgegårdsvej, hvor hun havde et gartneri med sin mand, Silisús Loft. Broren Niels boede i en bungalow fra 1940’erne, af den slags med hjørnevinduer og fladt tag. Niecen Ina boede i Ingers mors barndomshjem (Carlas Hus) lige rundt om hjørnet, og på et tidspunkt flyttede Inas datter ind i et af de andre rækkehuse på vejen. En anden niece, Lis, boede også i Vindeby.
Og de kom ofte på besøg i dagligdagen. Desuden var der var mange gæster, når der var fødselsdag. Der blev altid serveret blødt brød og lagkage. Der blev snakket om gamle dage og slægten. ”Moster Carla” blev ofte omtalt. Hun var død i 1964.
Besøg fra Assens
Når Nelly og hendes familie kom forbi fra Assens – og det skete også ret tit – var der boller og æblekage med rasp og flødeskum. Og børnebørnene fik lov til at dele en appelsinvand. Og fik lov til at drikke af kro-glassene. Det var en stor oplevelse at få lov til at drikke af et glas med høj stilk, selvom det var solide glas.
På et tidspunkt sad Inger også i andelsboligforenings bestyrelse og indtil hun begyndte at få skavanker – og de gamle naboer begyndte at falde fra – var hun engageret i nabolaget.
Samlivet
Inger og Mona var ikke altid enige. Der kunne være perioder, hvor de ikke talte sammen. Det er nok et almindeligt drama, når to voksne kvinder flytter sammen, særligt når de er mor og datter.
Nelly og Inger havde også deres uoverensstemmelser, men de blev altid gode venner igen, og de ugentlige telefonsamtaler varede ofte længe. Gerne efter kl. 20.00, for så var det billigere at ringe udenbys.
Med Peter blev der udvekslet breve og da Mogens var kaptajn, var han ikke så tit hjemme, og ofte ikke med til familiebegivenhederne.
De sidste år havde Inger Alzheimers og boede på plejehjemmet Charlotte Amalie i Svendborg og til sidst på Plejecentret Vindeby Pilevej. Hun døde i 1994.
Kilder
- Martin Iversen Christensens erindringer
- https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folkepension-1956/
Vindeby var omdrejningspunktet
Vindeby var omdrejningspunktet for en stor del af Ingers barndom og det meste af hendes voksenliv, bortset fra et par år i Lyngby og Eskær.
Begge Ingers forældre kom også fra Vindeby og havde boet der i generationer, selvom de også havde forfædre på resten af Tåsinge.
Byen havde en speciel status på øen.
Troense havde udviklet sig til en skipperby og de øvrige byer på øen, som Strammelse, Lundby og så videre var deciderede bondebyer.
Fra bondeby til færgeby
Vindeby havde også oprindeligt været en bondeby og den gamle del af byen der, hvor Troensevej og vejene til Eskær og Vindebyøre mødes. Ved færgelejet ved Svendborgfærgen lå kroen, færgegården og nogle enkelte huse – blandt andet ”Carlas Hus”, hvor Ingers mors familie kom fra.
De to dele voksede efterhånden sammen. Der var tæt forbindelse med Svendborg, hvor mange arbejde eller handlede. Færgerne gik med 20 minutters mellemrum. Overfarten fik en af Danmarks første dampfærger, Fritz Juel, som var i drift i mange år.
Forbindelser til Svendborg
Der var rutebiler fra Vindeby til Vemmenæs, hvor færgen til Rudkøbing gik, og da Svendborgsundsbroen åbnede, gik der rutebiler til Svendborg mange gange om dagen, og Inger tog tit over og handlede, mens Mona pendlede dagligt til sit arbejde på Svendborg Sygehus.
Som så mange andre, blev afgangene færre og færre, og i dag (2020) er der en kombination af bybusser med lav hyppighed og telebusser.
I dag beskrives Vindeby-Troense som et sammenhængende byområde og som en forstad til Svendborg.
Slægtsforskning på øen
Tåsinge er specielt på den måde, at det var en ø, som var ejet af en adelsfamilie, der ikke ejede godser andre steder.
Det betyder, at det var en ret sammentømret enhed med en distinkt kultur. Samtidig har historikere som Høgsbro og Lolk gennemresearchet slægterne og renskrevet mange historiske kilder, hvilket gør slægtsforskningen på øen meget tilgængelig.
Slægterne giftede sig i høj grad med hinanden, men med tilførsel fra de øvrige øer i Det Sydfynske Øhav samt enkelt fra Sydfyn.
Vindeby Kro
Vindebyfærgerne
Færgeoverfarten var afgørende for livet i Vindeby indtil Svendborgsundbroen blev bygget i 1966.
Børnene fra Marken
På 9 år fik Inger og Svend Aage fire børn: Mona, Mogens, Nelly og Peter, som voksede op i Marken, et gammelt bindingsværkshus for enden af en æblelund ud til Svendborgsund i udkanten af Vindeby.
Mona Christensen
Den ældste af de fire børn var Mona, som blev født i 1934 i Lyngby.
Hun blev uddannet som lægesekretær på Frederiksberg, hvor hun også arbejdede inden hun midt i 1960’erne var fem år i Grønland.
Den første tid var hun ansat på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og de sidste år på den amerikanske Thulebase.
Da hun kom tilbage til Danmark, blev hun ansat
som lægesekretær hos en privatpraktiserende læge og arbejdede efterfølgende på Ortopædisk Afdeling på Svendborg Sygehus. Her nåede hun at holde 25-års jubilæum, inden hun gik på efterløn som 60-årig.
Hun var ugift og flyttede sammen med sin mor, efter hun kom hjem fra Grønland.
De boede først i Eskær ved Troense og på Færgegårdsvej i Svendborg.
Hun døde i 2003.
Mogens Christensen
Den næste i rækken var Mogens, som blev født 1937 i Bregninge på Tåsinge.
Han var uddannet på Navigationsskolen i Svendborg. Som skibsfører sejlede han i hele verden og de senere år af sin karriere indenrigsfart. Han var gift med Kirsten Jørgensen Beck (1936-1983), som han fik fire børn med. Parret var skilt inden hendes død.
Han døde i 2009.
Peter Christensen
Den 4 og yngste søn, Peter Svend, var i marinen og blev maskinmester. Hans kone, Mona, var også fra Tåsinge.
De var senere udsendt i Tanzania, Singapore og Portugal, hvor han arbejdede som maskinmester og var med til at opbygge forskellige kraftværker.
Hans sidste job var at bygge og drive et
kraftværk i Filippinerne, hvor han blev gift anden gang.
Han var far til to døtre, og døde i 2016.
Datteren Nelly Inger
Nummer tre i rækken af Inger og Svend Aages fire børn var Nelly Inger Christensen. Hun blev født 1940 og rejste verden rundt sammen med sin mand, der var kaptajn. Hun fik to sønner og boede det meste af sit liv på Fyn.
Hun gik i skole hver anden dag på Fritz Juels Skole ved Eskær, som i dag befinder sig i
Den Fynske Landsby. Hun gik ud af skolen efter 7. klasse, og som ung arbejdede blandt andet i butik og på fabrik
Efter at hun blev i 1961 gift med sin brors studiekammerat, Hans Kristian Christensen, flyttede hun først til Frederiksberg, hvor de boede på et værelse, mens han var i Marinen.
De næste mange år var hun med ud at sejle som kok, matros eller som medfølgende hustru i de 7 år, der gik inden den første af to sønner blev født.
Hun gik rigtig meget op i havearbejde og havde flere store haver.
De senere år var hun dagplejemor og arbejdede på plejehjemmet i Assens.
Efter hun og Hans Kristian blev skilt i 1993, flyttede hun tilbage til Svendborg, hvor hun blandt andet arbejdede på sygehuset. Hun døde i 1999.
De syv døtre og sønnen fra kroen
Rasmus Rasmussen og Marie Christine Madsen på Vindeby Kro fik syv døtre og en søn. En døde kort efter fødslen, en som 5-årig og en som 15-årig. Hun døde ligesom to af de andre døtre af tuberkulose. De boede alle i Vindeby det meste af deres liv.
Rasmus Rasmussen havde fundet sin kone lidt længere nede ad Tronesevej i Vindeby. En måned før deres første barn blev født 1. oktober 1900, blev han gift med Marie Christine Madsen fra nr. 6. Og i løbet af de næste 12 år fik de yderligere 6 døtre og 1 søn.
Anna Loft
Anna Rasmussen (1900-1971) blev gift med gartner Silius Loft fra Jylland og mor til to børn.
De drev sammen et stort gartneri i Vindeby, som lå på Færgegårdsvej og var udskilt fra en del af de jorder, der havde hørt til hendes mors, Marie Kirstines slægts hus – eller husmandssted – som havde et stort jordtilliggende.
Sønnen Amdi Loft (1925 – 2013) udvandrede til Canada, hvor han fik to børn.
Datteren Kis Loft Nielsen (1937 – 2014) boede en del år i København, inden hun flyttede tilbage til
Tåsinge og overtog sit barndomshjem. Hun fik tre børn.
Severine Nielsen
Den næste i rækken var Severine Rasmussen (1902-1935), der i familien var kendt som Moster Søren.
Hun blev gift med sømand Harry Nielsen fra Troense og fik børnene Ina Bekker Jensen, Carl Nielsen og Marie Eghoff, som alle fik flere børn.
Familien boede sammen med Sørens moster, Carla Madsen, på Troensevej 6 i Vindeby i det hus, som havde været i familiens besiddelse siden midten af 1700-tallet. Datteren Ina overtog senere huset.
Ligesom søsteren Nelly døde Severine af tuberkulose.
Nelly Blaagaard
Nelly Rasmussen (1904-1936) var gift med styrmand
Svend Nielsen Blaagaard (1905-1979), der oprindelig stammede fra Horne ved Fåborg.
Han sejlede ved forskellige rederier, inden han de sidste mange år af sit arbejdsliv var kaptajn på Storebæltsoverfarten.
Som sin ældre søster, døde hun af tuberkulose, og parret fik ingen børn.
Svend giftede sig igen med Marie Hansen fra Ollerup og fik 2 sønner med hende. Marie Blaagaard, som hun kom til at hedde, døde i 2011 i en alder af 104.
Niels Borgbjerg Rasmussen
Den eneste søn var Niels Borgbjerg Rasmussen (1905-1992).
Da forældrene og de yngre søskende flyttede til Middelfart, flyttede han ind hos onklerne og tanten på Troensevej i Vindeby. Her boede han også i 1921.
Han blev udlært som murer og senere gift med Viola Mellita Beck fra Svendborg. Familien byggede et hus i Vindeby, som datteren senere overtog.
De fik ét barn, nemlig datteren Lis Bech Hellesen, som boede det meste af sit liv i Vindeby indtil sin død. Hun fik to børn.
Carla og Karla Rasmussen
De næste to døtre døde som børn: Carla, der døde kort efter fødslen i 1907 og Karla (1908-1923), der døde af tuberkulose, som to af de ældre søstre.
Tuberku
lose er en infektionssygdom, som forårsages af tuberkelbakterien. Sygdommen har fulgt mennesket fra de ældste tider; tuberkuløse knogleforandringer er fx påvist i egyptiske mumier.
I Danmark var tuberkulose indtil begyndelsen af 1900-tallet en udbredt folkesygdom, som ofte førte til døden, og i andre tilfælde til livsvarig invaliditet som følge af ødelagte lunger, knogler og led.
På grund af det vægttab, sygdommen medfører, blev den tidligere ofte benævnt tæring.
Inger Christensen
Herefter fulgte Inger Rasmussen, som var gift med sømand Svend Aage Christensen fra Skælskør.
Hun var mor til Mona Christensen, Mogens Christensen, Nelly Inger Christensen og Svend Peter Christensen.
Kitty Rasmussen
Endelig var der Kitty, som blev født i Middelfart i 1912 og døde i Svendborg i 1917.
Matrikelkort over Vindeby
Slægtninge nævnt i indlægget (Åbner som pdf)
To fra Troensevej
Ægteparret Rasmus Rasmussen (1876-1934) og Marie Christine Madsen (1873-1928) kom begge fra Troensevej i Vindeby. Hun fra nummer 6, hvor hendes familie havde boet i siden før 1750, og i løbet af de næste 12 år fik de yderligere seks døtre og en søn. Parret var også tredje generation på Vindeby Kro.
Rasmus voksede op på Vindeby Kro, som hans far, farforældre og oldeforældre drev.
Marie Kirstines forældre overtog hendes mors barndomshjem, hvor hendes far var snedker og samtidig passede jorderne, der hørte til huset.
Rasmus og Maries voksende familie boede på kroen hos forældrene. Ved folketællingen i 1901 var han bryggeriarbejder på Svendborg Bryghus, og må altså have pendlet med vindebyfærgerne, der dengang havde mange daglige afgange.
Købte Vindeby Kro
Hans mor havde overtaget ansvaret for kroen efter hans fars død i 1904 og hun drev den sammen med hans bror, Carl. Men i 1907 gjorde hun ham til bestyrer og han overtog fæstet, da hun døde året efter. I februar 1911 købte han Vindeby Kro af Stamhuset Tåsinge, som var ejet af Frederik Carl baron Juel-Brockdorff.
Efter meget kort tid gav han sin tidligere arbejdsgiver, Bryghuset i Svendborg, pant i kroen, og der blev indføjet en servitut om, at al øl skulle leveres herfra.
I november samme år solgte han kroen videre til en af kreditorerne, og drev den videre som forpagter. Den gamle stråtækte kro blev revet ned i 1912 og erstattet af en hvidkalket bygning med kvist. Senere blev der bygget en glasvaranda til i vestsiden og en sal i østsiden.
Restauratør i Middelfart
De seks af døtrene og sønnen var alle døbt i Bregninge Sogn, men Inger omtalte en yngre søster, Ketty, der var død som lille.
Hun var ikke at finde i Bregninge, men i Folketællingen for 1916 stod at hun var født 1912 i Middelfart.
Det passer også med at Inger
også havde fortalt, at hendes far i en periode havde været gæstgiver her.
Dåben findes i Kontraministerialbogen for Middelfart Sogn (den 22 august 1912), selvom kirkebogsføreren glemte at indføre navnet (Det må kunne ses i hovedbogen, som ikke er lagt på nettet).
Men her fremgik til gengæld den adresse, som familien boede på: Gl. Vestergade 43.
Her ligger Toldbod Vinhus, som dengang både havde indgang fra Gl. Vestergade og Havnegade, hvor restaurationen stadig ligger.
Agent og repræsentant i Svendborg
Ved folketællingen i 1916 ses familien som nævnt tilbage i Svendborg. Rasmus og Marie bor med de tre døtre, Nelly, Inger og Ketty på Færgevej 2, Baghuset, og Rasmus’ erhverv er angivet til agent.
Han blev også nævnt som agent ved Kettys begravelse i 1917 og i folketællingen i 1921 er han agent hos Maskinhandler Hansen i Svendborg, og ifølge hans datter Inger, solgte han landbrugsmaskiner – som en af de første i Danmark.
Folketællingen for 1925 angiver hans erhverv som repræsentant, og det er han også anført som i “Svendborg Skattebog og Vejviser” for 1926, 1927 og 1928.
Handelsmand og ejendomsmægler
Det med skattebog skulle tages bogstaveligt. Det fremgik, hvad byens borgere ydede i skat. I 1926 betalte Rasmus i 1926 37 kroner i formue- og lejlighedsskat samt 2,03 kroner i menighedsudgifter og 0,41 kroner i kirkeskat. Året efter beløb hans formue- og lejlighedsskat sig til 38 kroner og i 1928 betalte han 42 kroner.
Nelly står i 1927 anført som husassistent, og hun betalte 2 kroner i skat. Inger, der var ekspeditrice betalte ikke skat. Ingen af dem står i vejviseren for 1928.
Herefter er der et hul i de udgaver af “Svendborg Skattebog og Vejviser”, som Det Kongelige Bibliotek har bevaret frem til 1931. Her boede han på Vestergade 32 a, i Svendborg. Han havde titel af handelsmand og betalte 47 kroner i skat. Andre beboere var restauratør Anna Rasmussen, drager A. Rasmussen samt husassistent Laura Rasmussen.
Tre år senere døde han af hjertekrampe i en alder af 56 år. Ved begravelsen blev hans erhverv anført som ejendomsmægler og hans bopæl var Vestergade 34.
Døtre flyttede til Vindeby
Marie Christine var allerede død i 1928, 54 år gammel.
Nelly og Inger flyttede herefter tilbage til Vindeby, hvor de boede hos deres storesøster Anna. De øvrige to børn, Severine og Niels, var blevet boende i Vindeby, hvor de var flyttet ind hos deres ugifte morbrødre og moster i huset på Troensevej 6.
Slægtninge nævnt i indlægget (Åbner som Pdf)
- Ane Eriksen Haar
- Rasmus Rasmussen (Mose Kromann)
- Anna Loft
- Severine Madsen
- (Nelly Blaagaard)
- Niels Borgbjerg Rasmussen
- Inger Rasmussen
Kilder
- Kirkebøger
Gæstgiverparret i Vindeby
Niels Rasmussen Mose, overtog 1875, og da han døde i 1904, overtog hans enke, Ane Eriksen Haar. Tre år efter, gjorde hun sin ældste søn, Rasmus Rasmussen, til bestyrer. Han købte kroen i 1911 og solgte den igen året efter.
Stine Larsen og Rasmus Jacobsen Frandsens eneste fælles barn, Niels Rasmussen Frandsen, blev gift med Ane Eriksen Haar (1845-1908), som var datter af tjenestekarl og enkemand Erik Rasmussen Lund og gårdmandsdatteren Kristen Rasmusdatter Haar fra Knudsbølle, der i løbet af 17 år fik fire uægte børn med tre forskellige mænd.
Ane Haar og Niels Frandsen fik fire børn. To af dem døde som helt små, mens de to sønner, Rasmus Rasmussen og Carl Pelle Rasmussen, blev voksne.
De overtog kroen efter Stines død i 1875 og drev den i fællesskab indtil Niels’ død i 1904. Herefter drev Ane kroen videre sammen med sin yngste søn Carl Pelle, indtil hun i 1907 gjorde sin ældste søn, Rasmus, til bestyrer af kroen. Hun døde i juni året efter.
Fuldmagt til yngste søn
KARL PELLE
Den yngre søn var egentlig uddannet murer, men fik adkomstbrev til kroen, og i folketællingen i 1906 betegnes både mor og søns stilling som “Diverse Krohold”.
Han boede senere forskellige steder i Svendborg. Ved folketællingerne i 1925, 1930 og 1935 boede han Wiggersvej 4, stuen tv. i forhuset. Og han var arbejder “Ved Havnen”
I 1929 flyttede Sofie Hansine Christensen fra Stenstrup ind hos ham som husassistent.
Ingen af dem er pt. fundet efter 1934.
Hans ældre bror, Rasmus, boede ved sin død rundt om hjørnet (muligvis i samme bygning) på Vestergade 34. I dag er der renseri i bygningen.
SLÆGTNINGE NÆVNT I INDLÆGGET (ÅBNER SOM PDF)
- Niels Andersen Mose
- Lars Nielsen (1743 – 1826)
- Niels Rasmussen Frandsen
- Anna Rasmusdatter (1768 – 1837)
- Lars Nielsen, kaldet Rasmussen Mose (1824 – 1897)
- Ane Eriksen Haar
- Erik Rasmussen Lund
- Kirsten Rasmusdatter Haar
- Rasmus Rasmussen (Mose Kromann)
- Anna Loft
- Severine Madsen
- (Nelly Blaagaard)
- Niels Borgbjerg Rasmussen
- Inger Rasmussen
Enken på Vindeby Kro
Den første fra Ingers slægt, der drev Vindeby kro, var hendes oldemor, Stine Larsen, som i 1838 overtog ansvaret efter sin første mands død og siden gifte sig med Ingers oldefar, Rasmus Jacobsen Frandsen.
I 1838 sad den 39-årige enke, Stine Larsen, tilbage på Vindeby Kro med to sønner på 13 og 7 år. Hun var enke efter gæstgiver Niels Andersen Mose, som døde 45 år gammel.
Han var søn af Anders Hansen Drost og Anne Hansdatter og må have fået sit nye tilnavn, fordi hans far var husmand i Kaldets Mose ved Ny Nyby. Han havde først været gift med Maren Mortensdatter (ca. 1788-1822).
Stine Larsen hed faktisk Kirstine Larsdatter og var datter af gårdmand Lars Nielsen (1743-1826) og Anna Rasmusdatter fra Vemmenæs.
Hun drev kroen alene i knap et år, indtil hun i 1839 blev gift med den 27-årige Rasmus Jacobsen Frandsen, der var søn af boelsmand Jacob Larsen Frandsen og Anne Jørgensdatter fra Strammelse.
Tre år efter de blev gift, fik Stine og Rasmus sønnen Niels Rasmussen Frandsen (1841-1904). Hun var da 42 år gammel.
Efter at Rasmus døde 1863 og Stine i 1875, blev det deres fælles søn, Niels, der overtog kroen.
Stines ældste sønner
Stines ældste søn, Lars Nielsen Mose, var først sømand, og siden blev han gift med Ane Sofie Madsen Smed og overtog fæstet på en gård i Kaldets mose.
Hun var datter af Christen Madsen Pedersen og Marie Hansdatter Lund
Deres ældste datter, Marie Kirstine Nielsen var også kendt som Marie Rasmussen Mose, og blev født i 1857. Hun var gift med Husmand Anders Jyde, Husmand i Horse Skov
De havde i hvert fald en søn, Rasmus Laurits Rasmussen (Laurits Jyde) (f 1895), som var fisker i Horse Skov ved Bjernemark. Han blev gift med Ane Marie Pedersen fra Ærø. Det vides ikke om de havde børn.
Den næste datter, Christine Nielsine Nielsen, blev kaldt Stine Mose, og blev født 1860 og gift med træskomager P. Jørgensen i Svendborg.
Datteren Rasmine Nielsen (f.1862) var gift med Hans Hansen Lund, som hed det samme som sin far og farfar og stammede fra Lund-slægten i Knudsbølle. Hans farmor var Karen Rasmusdatter Haar, som var moster til Ane Eriksen Haar.
Den yngste søn, Christen Madsen Nielsen – kendt som Kristen Mose (18661928) – var ugift. husmand i Kaldetsmose
Endelig fik parret en dødfødt datter i 1870.
Stines anden søn, Anders Nielsen Mose, var blandt andet kornhandler, og blev 1861 gift med den meget ældre enke og husfæsterske Gjertrud Nielsdatter. De fik ingen børn.
Slægtninge nævnt i indlægget (Åbner som pdf)
- Niels Andersen Mose
- Lars Nielsen (1743 – 1826)
- Niels Rasmussen Frandsen
- Anna Rasmusdatter (1768 – 1837)
- Lars Nielsen, kaldet Rasmussen Mose (1824 – 1897)
- Ane Eriksen Haar
- Erik Rasmussen Lund
- Kirsten Rasmusdatter Haar
- Rasmus Rasmussen (Mose Kromann)
- Anna Loft
- Severine Madsen
- (Nelly Blaagaard)
- Niels Borgbjerg Rasmussen
- Inger Rasmussen
Viste vejen til Vemmenæs
Stine Larsens farforældre flyttede fra Bjerreby til Vemmenæs, hvor hun voksede op. Hendes mors familie stammede fra landsbyen Gesinge i samme sogn.
Stine Larsen var datter af Lars Nielsen (1743-1826) og Anna Rasmusdatter (1768-1837), der var fæstere på Matrikel 9 i Vemmenæs fra 1786.
Ved hans dåb i Bjerreby Kirke blev Lars Nielsen båret af Ana Kirstina Schytte. Fadderne var Henrich Schytte, Axel Schytte, Per Lauesen Schytte og Rasmus Smed.
Med sin første kone, Boel Pedersdatter (ca. 1754-1794), fik Lars et dødfødt barn i 1787 og året efter datteren Marie Rasmusdatter, som fik 4 børn med Anders Hansen (1798-1872), der var husmand i Vårø.
Da han gift med Lars’ mor, Anna Rasmusdatter (ca. 1768-1837), var der som noget usædvanligt en kvinde blandt vidnerne; Kirsten Andersdatter foruden Rasmus Nielsen og Rasmus Ungemand.
Den ældste datter, Boel (1796-1881), havde ingen børn med sin mand, Rasmus Nielsen Drost (ca. 1789-1874), der var husmand på Matrikel 7 b i Vemmenæs.
Herefter fulgte Kirstine – eller Stine som hun blev kaldt, og efter hende, Karen (1801-1873) havde heller ingen børn med sin mand Jacob Jensen Pelle (17811866), der var gårdmand på Matrikel 2 i Helløv.
Broren, Niels Larsen (1804-1885) overtog slægtens gård i Vemmenæs (Matrikel 9), og var gift med Karen Nielsdatter Bønløkke (1817-90), og de fik omkring 10 børn mellem 1838 og 1857
De to yngste døtre var Birthe (f. 1807) og Maren (f. 1809).
Fra Bjerreby til Vemmenæs
Lars var søn af Niels Larsen (1714-1788) og Bold Larsdatter (1721-1803), der kom fra Bjerreby.
Slægtsforskeren C. G. Høgstrøm oplyser, at han var skibstømrer og byggede gården, der lå på matrikel 9 i Vemmenæs, og han var dermed en af de første beboere i den nyanlagte landsby.
Han overdrog fæstet til sønnen Lars i 1786, to år før hans død.
Kirkebogsindføring over hans dåb i 1717.
12. p Trinit døbte jeg Lars Markussens Drenge barn i Bjerrebÿe kaldet Niels F(adder) Jens Peter ibid Simon Anders u i Skouballe Anne Christens i Söbye. Dom 18. Trinit blev Qvinde introduceret.
Gårdmænd i Gesinge
Bold Larsdatters forældre var også fra Bjerreby sogn. Hendes far, Lars Jensen Jyde, var var gårdmand i Gesinge.
Hans første kone, Karen Madsdatter, blev begravet 9. juli 1710, den 28 juli blev han trolovet med Maren Hansdatter af Gesinge og 23. trinitatis blev de copuleret i Bjerreby Kirke – det vil sige den 23. november.
Lars og Karens første barn var dødfødt og herefter fik de yderligere 4 børn, hvoraf 2 døtre døde som børn.
Bold var forældrenes yngste barn. Herudover fik de sønnen Anders og to døtre: Maren (1714-1741), som var gift med Erland Erlandsen Møller, Anne (1719-1760), var gift med Rasmus Hansen Færgekarl af Vemmenæs.
Tilnavn fra moren
Lars Jyde havde overtaget sit tilnavn fra moren Margrethe Laursdatter Jyde (1645-1684). Hun var altså datter af Lars Jyde, men ham er der ikke yderligere informationer om.
Hans far var Jens Andersen Øboe, der også var gårdmand i Gesinge. Forældrene blev gift i 1661 og året efter fik de datteren Bodild fulgt af Anders Jensen Jyde (16641725), der var gift med Maren Clausdatter, Karen Jensdatter (f. 1667) og efter Lars (Lauritz) fulgte tvillingerne Hans og Niels i 1673, der døde straks efter fødslen.
Jens Øboe blev gift anden gang i 1685 med Anna, salig Hans Christensens, som kom fra Lavind. Hun giftede sig efter hans død med Jens Ibsen. Det er nemlig mest sandsynligt at det er en fejl, når Jep Øbroe og ikke Jens står anført som broren ved hans dåb i 1686.
Stammede fra Stenstrup
Maren Hansdatter (1689-1777) var det 8. og yngste barn af Maren Rasmusdatter (1644 -1710), som var fra Stenstrup på Fyn, og Hans Rasmussen Rask (1648 -1717), der ligeledes var gårdmand i Gesinge.
De fik datteren Bodild i 1672, året efter de blev gift. Herefter fulgte Rasmus (1674-1715), Maren (1675-1777), Peder (1677-1760), Maren (1679-1786), Anders (f. 1683) og endnu en Bodild (f. 1686)
Efter Marens død blev Hans Rask gift med Karen Christophersdatter i Vårø, hvis anden mand var Jens Rasmussen Angen.
Med hende fik han endnu en datter ved navn Maren (1712-1713) og herefter fulgte Anders Rask Rytter (1714-1738), der døde som rytter ved Oberst Neubergs Regiement, men døde hjemme i Gesinge samt Christopher Hansen (1716-1783), der var gift med Boel Hansdatter.
Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf)
- Kirstine Larsdatter, kaldet Stine Larsen (1798 – 1875)
- Lars Nielsen (1743 – 1826)
- Anna Rasmusdatter (1768 – 1837)
- Niels Larsen
- Bold Larsdatter
- Lars Jensen Jyde
- Lars Jensen Jydes efterkommere
- Margrethe Laursdatter Jyde
- Margrethe Larsdatter (Jyde)s efterkommere
- Jens Andersen Øboe
- Anders Øboe
- Maren Hansdatter (1689 – 1777)
- Hans Rasmussen Rask
- Maren Rasmusdatter (1644 – 1710)
Kilder
- Lolks arbejder med Tåsingens Historie, Landsarkivet for Fyn i Odense
- Kirkebøger
Var fra Vindeby
Niels Larsens forældre og forfædre var fra Bregninge sogn, først og fremmest fra Vindeby, men også Bregninge by og Nyby.
Niels Larsen var søn af Lars Markussen og Maren Rasmusdatter, der var datter af
Rasmus Svendsen i Nyby, som der Ikke er flere detaljer om.
Af kirkebogen fremgår følgende:
1713 trolovede jeg Lars Marchusen af Vindeby og Maren, salig Niels Hansøns af Bierreby.
Og af skiftet efter Marens første mand fra den 26. juli 1713 fremgår det, at hun hed Maren Rasmusdatter og var enke efter Niels Hansen Kop i Bjerreby, som hun havde 4-årige Gertrud og 2-årige Rasmus med. Hun var da forlovet med Lars, der allerede havde fæstet gården.
Lars og Maren fik to børn fælles børn: Lars og Margrethe Larsdatter (f. 1716).
Skifter som kilde
Lars ses i skiftet efter hans moster Kirsten Nielsdatter fra den 2. august 1698, som var gift med Peder Jørgensen (Smed) og som boede og døde i Vindeby. Hun blev 66 år.
Lars’ mor, Maren Rasmusdatter, nævnes som Kirstens halvsøster og hendes børn oplistes, da de var arvinger. Ud over Lauritz Marchusen, nævnes hans ældre brødre: Hans, Peder, Rasmus og søstrene Helvig og Bodil.
Herudover nævnes Kirstens søstersøn Niels Pedersen i Vindeby og endnu en halvsøsters sønner i Troense: Morten Jørgensen Piilegaard og Rasmus Jørgensen
Endnu et skifte viser, at Lars Marcussens far kom fra Vindeby. Det var hans fætter, Hans Hansen, der var druknet ved Svendborg i april 1706. Af andre kilder fremgår det, at hans mor, Maren Hansen var søster til Lars’ far, Marcus Hansen. Hans blev døbt i Hesselager og skiftet efter ham fylder 23 sider i skifteprotokollen.
Blandt arvingerne nævnes en afdød moster (Kirsten Hansdatter), hvis børn var arvinger: Peder Jørgensen i Gudme, Sidsel Jørgensdatter gift med Christen Snedker i Kirstineminde, Johanne Jørgensdatter gift med Niels Lauridsen i Hellelager samt Maren Jørgensdatter, som det man ikke vidste, hvor boede.
Lars, som boede i Bregninge og hans søskende: Hans Marcusen i Vindeby, Anders Marcusen i Nyby, Peder Marcusen i Nyby, Rasmus Marcusen i Jylland, Bodil Marcusdatter på Langeland, desuden nævnes en afdød søsters børn: Marcus Hansen på 10, Karen Hansdatter på 7 og Christen Hansen på 3.
En tredje søster, Anne Hansdatter, nævnes ikke i skiftet
Mor gift to gange
Lars Markussens far var Marcus, hvis forældre ikke kendes, men hans søskende findes i de skifter, der er beskrevet oven for.
Hans mor var Maren Rasmusdatter (1640 -1695). Efter Marcus’ død var hun gift med Niels Hansen Kop (d. 1713).
Parret stod den 26. august 1666 offentligt skrifte i Bregninge Kirke for ukyskhed og blev gift den 26. november samme år, og to år efter fik de den ældste datter, Helvig eller Helle.
Om den næste søn, Hans, vides at han boede i Vindeby. Herefter fulgte, Peder Marchusen (f. 1673), boede i Nyby. Han blev skilt fra Johanne Jensdatter i 1708 efter 6 års ægteskab med begrundelsen “constitone”. Herefter blev han gift med Kirsten Pedersdatter.
Den næste søn, Jens, døde 9 år gammel i 1684. Parret fik tvillinger i 1671 Rasmus, der boede i Jylland, og Anders, som var gift med Helvig Jacobsdatter (1653-1719), og boede i Vindeby og senere Nyby. Han døde i 1725.
Lars var den næstyngste, og den yngste datter, Bodil Marchusdatter (f. 1682), boede på Langeland.
Mulige forbindelser
Det er også fra skifter, at Maren Rasmusdatters mor muligvis kendes. Hvis det er de rigtige, så hed hun også Maren, men hendes patronym blev ikke nævnt.
Det første skifte blev holdt den 26. april 1643 efter Niels Jørgensen i Vindeby. Hun blev kaldt Maren (Nielses) og var allerede gift med Jep Pedersen.
Hendes børn nævnes: Rasmus Nielsen, Hans Nielsen, Christen Nielsen, Kirsten Nielsdatter og Anna Nielsdatter.
Den nævnte Kirsten er muligvis identisk med Kirsten Nielsdatter hende der i det ovennævnte skifte fra 1698 var gift med Peder Jørgensen Smed, hvor halvsøsteren Maren Rasmusdatters børn med Marcus Hansen nævnes. Er det, det rigtige skifte, så har Maren været gift en tredje gang med en mand ved navn Rasmus.
Aner nævnt i indlægget (åbner som pdf)
- Lars Markussen
- Maren Rasmusdatter x Lars Markussen ( – )
- Rasmus Svendsen — far til Maren Rasmusdatter ( – )
- Marcus Hansen
- Maren Rasmusdatter (1640 – 1695)
- Hans — far til Marcus Hansen ( – 1706 eller før)
- Rasmus — far til Maren Rasmusdatter (1640 – 1695)
- Maren — x Rasmus (-) forældre til Maren Rasmusd
Kilder
- Lolks arbejder med Tåsinges Historie
- http://fynhistorie.dk/node/3716
- Kirkebøger
Fik sin kones tilnavn
Anna Rasmusdatter stammede fra en slægt af bønder fra byer i Bregninge og Landet sogne.
Lars Nielsen i Vemmenæs kone, Anna Rasmusdatter (1768-1837) var datter af Rasmus Jørgensen Møller i Melby i Landet Sogn og Birte Pedersdatter (1744-1817).
Birte var datter af Peder Ottesen (1698 1767), som var gårdmand i Lundby, og hans tredje kone Anna Michelsdatter (1724-1770) og de fik 6 fælles børn. Hans forældre igen var Otte Erichsen og Bold Andersdatter.
Han var først gift med Kirsten Ipsdatter, der var enke efter Osben Nielsen Foged. Hun døde 1732, og skiftet er registreret 19. februar 1733. De fik Kirsten (f. 1735), som blev konfirmeret i 1750.
Hans anden kone var Birgitte Jørgensdatter (1704-1743), som der var skifte efter den 14 juni 1743. De fik tvillinger i 1740, hvor datteren døde samt sønnen, Lars Pedersen Ottesen (1740-1796), der var gårdmand i Strammelse. Den næste datter døde som 2-årig i 1744 og året før var Birgitte død i barselsseng.
Efter Peder Ottesens død var Anna gift med Niels Jørgensen, som hun ikke fik børn med.
Enke efter et år
Anna Michelsdatters forældre var gårdfolkene i Bjernemark, Michel Christensen Drost (1693-1750) og Maren Christensdatter
Morens første mand, Hans Andersen (16661716), var død efter et års ægteskab og deres fælles søn, Hans, døde samme år.
Michel og Maren fik 5 børn i årene mellem 1717 og 1732.
Tilnavn til manden
Hans forældre var Christen Michelsen Drost (
1665-1724) , som var opvokset på Bukkehave Mølle, og Margrethe Rasmusdatter, der var født 1661 i Bjernemark. De fik tre børn sammen.
Han havde fået sit tilnavn via hendes forældre – hun var datter af Rasmus Andersen Drost (1618-1694) og Anne Andersdatter (1623-1690), der var blevet gift maj 1646.
Det vides ikke, hvem Rasmus’ forældre var, men en slægtning kendes, for da Maren Andersdatter blev begravet i 1690, noterede præsten, at hun var Rasmus Drosts søster. Hendes alder blev angivet til 72, og hun var derfor født omkring 1618, ligesom broren.
Store gæstebud
Rasmus Drost var gårdmand i Bjernemark. Der findes en beskrivelse af det bryllup han i 1693 holdt for en datter. Det foregik i flere “gæstebudhuse” for at få plads til de op til 500 gæster. På landet var der også fester i forbindelse med trolovelser – såkaldte fæsteøl – og barsler.
Den ældste overlevende af Rasmus Drosts overlevende døtre, Karen Rasmusdatter (f. 1651), var gift med Matz Thursens i Vindeby og Jørgen Rasmussen af Skarø.
Sønnen, Anders Rasmussen Lund (f. 1653), var gift med Kirsten Rasmusdatter, der var enke efter Anders Lund i Nyby, og fik sit tilnavn ad den vej.
Datteren, Anna Rasmusdatter (1656-1674), fik i 1672 datteren Bold med udlagt barnefar Claus Nielsen “af Synderborg”.
Herefter fulgte 5 døtre, inklusiv Margrethe. Bold (f. 1657), Maren (f. 1659), Kirsten (født og død 1664) samt Johanne (f. 1667). Det vides ikke, hvad der skete med de tre af døtrene.
Aner nævnt i indlægget (åbner som pdf)
- Anna Rasmusdatter (1768 – 1837)
- Peder Ottesen
- Anna Michelsdatter (1724 – 1770)
- Michel Christensen Drost
- Maren Christensdatter x Michel Christensen Drost (1693 – 1750)
- Margrethe Rasmusdatter
- Rasmus Andersen Drost
- Anne Andersdatter (1623 – 1690)
- Anders Drost
Kilder
- Albert Mohr Lolks familiebøger og transkriberede kirkebøger fra Tåsinge
- Peter Henningsen: Niels Juel og almuen på Tåsinge 171466 : elitekultur og folkekultur i Danmark i det 18. århundrede
- C. G. Høgstrøm: Taasinge paa Niels Iuels Tid, 1916: http://www.histfyn.dk/PDF/1916/Taasinge%20paa%20Niels%20Iuels%20Tid.pdf
Mølleren på Bukkehave Mølle
Bukkehave Mølle var en vandmølle, der lå ved kysten i Knudsbølle. Vejen dertil var besværlig, indtil der blev enighed om at lave en vej dertil gennem markerne. Og da møllen blev synet i 1660 var den i en elendig stand.
“Speciel Kort over Thorseng med omliggende Øer og Kyster & saaledes som Landet fra 1780 til indeværende Aar 1822, af Hs Excellence Hr Generallieut. F. v. Iuel, oeconomisk er udskiftet og inddeelt”, udarbejdet af C.A. Mansa Theill (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling)
Christens Michelsen Drosts forældre var Michel Christensen Mølle, som var møller ved Bukkehave Mølle i Knudsbølle, og Bold Nielsdatter (. 1653).
Michel Møller var indirekte indblandet i en strid mellem indbyggerne i Bjernemark og Strammelse. For at undgå den besværlige omvej forbi Stougaard, når de skulle til Bukkehave Mølle, havde mændene i Bjernemark nemlig lavet sig en vej tværs over Bukkehave Mark.
Desværre kom de derved ind på Strammelse Bymark, hvilket beboerne her anså dem ”til stor Skade og Afbræk”, og derfor fik de i sommeren 1668 fik dømt mændene i Bjernemark til at bøde en “staldfærdig okse til husbonden, en rigsdaler til nærmeste hospital og en tønde godt øl de Strammelse Bymænd”.
Der gennemføres mageskifte
Juleaftensdag i Året 1668 indkaldte Svend Pedersen alle mænd i Knudsbølle og Bjernemark mænd til tinge angående et ”venligt mageskifte” mellem ham og nogle af bymændene i Bjernemark, og det bestemmes, at Michel Møller i Bukkehave ”fremdeles skal have sin Kirkevej, Torvevej og Skovvej igennem deres Agre.”
Vejen gik sandsynligvis fra møllen over engene i retning af Bjernemark By – der eksisterede spor heraf langt op i det 20. århundrede. Navnene på nogle af markerne blev nævnt som Engels Kær i Højmark, Ivermose Have, Brunsbjerg, Langbjerg, Lamberts Mark, Jesland og Pierland.
En forfalden mølle
Efter jordebogen var Bukkehave mølle på det tidspunkt en vandmølle med en kværn; den blev drevet med overfaldsvand fra Strammelse Mose, som slap op i strenge vintre og tørre somre, så maleriet måtte indstilles. ”Det lidet han kan male, har han søgning nok til af sognefolket og landets lndvaanere”.
For øvrigt var møllen langtfra fejlfri – det var den tilstand hele Tåsinge stadig var i efter svenskernes hærgen og den manglende evne hos Valdemars Slots ejer, Frøken Hedwig, grevinde af Slesvig-Holsten, til at rette op på forholdene.
Der manglede en eg til en ny aksel i vandhjulet, faktisk trængte hele vandhjulet såvel som knaghjulet til fornyelse, skærværket var i stykker, renden var revnet og så videre, vandløbet til møllen var tilgroet, og dæmningen helt forfalden. Lidt bedre var det med beboelsen og ladehuset: gavlen var lidt skrøbelig på stuehuset, men ellers var dette nogenlunde.
Til Møllen hørte en lille frugthave og lidt humlehave. Beboerne i de nærmeste byer havde brugt at køre deres hør ned til Bukkehave og sætte den i mølledammen for at ”rødes ”; men dette blev aflyst eller forbudt 1668, så nu måtte man se sig om efter andre rødesteder – det vil sige at få hørstilkens yderste lag til at skørne.
Mølle på Frilandsmuseet
Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf)
Kilder
- Albert Mohr Lolks familiebøger og transkriberede kirkebøger fra Tåsinge
- Peter Henningsen: Niels Juel og almuen på Tåsinge 171466 : elitekultur og folkekultur i Danmark i det 18. århundrede
- C. G. Høgstrøm: Taasinge paa Niels Iuels Tid, 1916: http://www.histfyn.dk/PDF/1916/Taasinge%20paa%20Niels%20Iuels%20Tid.pdf
Gårdmandsdatter med fire uægte børn
Kirsten Rasmusdatter Haar fra Knudsbølle på Tåsinge fik i årene 1840 til 1857 fire børn med 3 forskellige mænd uden at gifte sig med nogen af dem
Der er forsket meget lidt i ugifte mødres vilkår. Men ifølge bogen ”Barnemordersken på Aastrup. Ugifte mødre og uægte børn i Vendsysselsk landsogn i sidste halvdel af 1800-tallet” af Agnete Birger Madsen, var ikke usædvanligt at få et enkelt uægte barn for herefter enten at blive gift med den udlagte barnefader eller en anden mand.
Men det var ualmindeligt for en gårdmandsdatter at få fire uægte børn. Kilderne kan ikke fortælle noget om baggrunden, for det ser ikke ud til, at Kirsten Rasmusdatter Haar har været i kontakt med myndighederne. Men hendes liv kan følges i folketællingerne og kirkebøgerne for Bregninge Sogn på Tåsinge og Sankt Jørgens Sogn ved Svendborg.
Hendes mor var gårdfæster
Da Kirstens Ramusdatter Haars far, Rasmus Pedersen Haar, døde i 1831 var hun 11. Hendes mor, Karen Rasmusdatter (1786-1863), stod tilbage med 3 døtre, 1 søn og et barn på vej. Sønnen blev døbt Rasmus ligesom sin storebror (De kaldes i kilderne ”den Ældre” og ”den Yngre”).
Karen Rasmusdatter drev at dømme efter folketællingerne gården videre i cirka 24 år, og hun er indtegnet på de gamle matrikelkort som Rasmus Petersen Haars enke – ”enke ”er tilføjet på Matrikel 3a og Høye Mark i Knudsbølle.
To døtre med samme mand
Kirsten Rasmusdatter Haar fik sine to første døtre, Karen Eriksen Haar (1820-79) og Ane Eriksen Haar (1845-1908), med sin mors tjenestekarl, Erik Rasmussen Lund, der var enkemand fra Lundby og som ifølge folketællingen må være flyttet til Knudsbølle omkring 1840, mens hans mor tog sig af børnene fra første ægteskab derhjemme.
Samme år blev han udlagt som barnefar til Karen, og 5 år senere fik han og Kirsten datteren Ane.
Det følgende år – 1846 – ses Kirsten i afgangslisten for Bregninge Sogn. Hun tog til Landet Sogn for at tjene på en gård der. Og i folketællingerne for 1850 og 1855 var Erik tjenestekarl i henholdsvis Vindeby og på Valdemar Slot. Han giftede sig i 1855 med Maren Clausdatter.
Søn død af tyfus
I 1850 var Kirsten tilbage på den mødrene gård sammen med de to døtre.
Tre år senere fik hun sønnen Peder Pedersen med Peder Mortensen. To af fadderne var Niels og Henrik Mortensen, og der findes tre brødre med samme navne, som i 1834 boede med deres mor, Anna Pedersdatter, i Strammelse i Landet Sogn. Hun var enke og almisselem og boede i en husstand med to andre enker og flere børn. Blandt andet datteren Birthe. Denne Peder var født i 1824.
Peder Pedersen blev konfirmeret i 1867 og i 1869 blev han optaget i lægdsrullen. Han døde af en tyfusepidemi i Nyborg i 1876, hvor han gjorde tjeneste i 7. bataljon (I lægdsrullen er hans tjenestested anført som EK3 – kavalerister og artilleriets trænkonstable).
Tredje datter
Ved folketællingen i 1855 havde Kirstens søster, Anne Margrethe Rasmusdatter Haar, overtaget fæstet på gården sammen med sin mand Lars Hansen Bødker. Derfor boede Kirsten sammen med sin mor og 3 børn i aftægtsafdelingen på gården.
Hun var 37, da hun i 1857 fik datteren Maren Rasmussen med Christian Frederiksen, som var avlskarl på slottet, og ifølge kirkebogen var rejst til Rudkøbing 4. november samme år.
Da Maren blev konfirmeret med gode karakterer i 1872 benævnes hun i kirkebogen som datter af ”Ugift fruentimmer Kirsten Rasmussen Hår”.
Da Maren 1882 blev gift med murersvend Søren Rasmussen fra Skovsbo i Egense Sogn (1848-1911), var hendes svoger, Niels Rasmussen Frandsen, forlover sammen med hans yngre bror Hans.
Da Maren fik sønnen Rasmus Peter (1885-1893), var der kun faddere fra hendes mands familie. Hendes mand døde 1911, og herefter er hun ikke længere at finde i Sct. Jørgens kirkebog, og hendes død er ikke fundet.
Søster og datters uægte børn
Kirsten var i øvrigt ikke den eneste i familien, der fik børn uden for ægteskab.
Hendes ældste søster, Karen Rasmusdatter Haar (1813-1846), havde i 1835 fået sit første barn, inden hun blev gift med den udlagte barnefar, Hans Hansen Lund, og fik adskillige børn til.
Også hendes ældste datter, Karen Eriksen Haar (1840-1879), fik 1860 en søn med skytten Hans Hansen, inden hun blev gift. Også hun fik mange børn, og døde i barselsseng.
Flyttede til Høje Bøge i Svendborg
Ved folketællingen i 1860 boede Kirsten sammen med sin mor, ældste bror og de to yngste børn i et hus i Knudsbølle, men hun må være flyttet til Gammel Nyby på et tidspunkt efter morens død i 1863.
20 år efter blev hun kaldt Kirsten Rasmussen i folketællingen og var daglejerske i Gl. Nyby, hvor hun boede hun til leje i et hus, hvor Rasmus Eriksen og Bodil Simonsen også boede med deres 4 børn. Rasmus Eriksen var halvbror til hendes 2 ældste døtre – han var nemlig søn af Erik Rasmusen Lund.
I 1890 boede Kirsten hos den yngste datter Maren og svigersønnen på Skolevej 11,
(Matrikel 1bl) ved Høje Bøge, der ligger i Sankt Jørgens Sogn i udkanten af Svendborg. I forbindelse med bygningen af Svendborgsundbroen og den firsporede motortrafikvej, Sundbrovej, blev der lavet om på vejene og deres navne, og i dag er adressen identisk med Brydevej 11.
Her boede hun endnu, da hun døde 7 år senere i en alder af 76 år gammel. Hun blev begravet fra Skt. Jørgens Kirke.
Kirsten Haars familie
Mormors farmors mor
- Læs mere her Kirsten Rasmusdatter Haar
- om søsteren Karen Rasmusdatter Haar
- og de fire børn:
- Karen Eriksen Haar
- Ane Eriksen Haar
- Peder Pedersen (1853-1876)
- Maren Rasmussen (f 1857)
“Rasmus Haars Enke”
Karen Rasmusdatter ses på matrikelkortene over Knudsbølle som “Rasmus Haars Enke”. Hun drev gården i omkring 20 år, indtil hendes datter og svigersøn overtog gården.
Rasmus Pedersen Haar (1768-1831) blev nævnt som “af Søby”, da han 1798 blev gift med Karen Rasmusdatter (1756-1812), og overtog gården i Knudsbølle sammen med hende.
Hun var enke efter Peder Jensen (1754-1798), som hun havde følgende børn med: Maren Pedersdatter (f. 1791), dødfødt søn i 1795, Rasmus Pedersen (f. 1796) samt Jacob Pedersen og Jens Pedersen (f. 1797). Rasmus og hans første kone fik ingen fælles børn.
Det var helt almindeligt, at gifte sig med en ældre enke og overtage fæstet på hendes gård. Det havde hans far, Peder Rasmussen Haar, også gjort tilbage i 1730, da han giftes sig med Marlene Højte og overtog hus i Søby, som hendes afdøde mand, Hans Stenør i sin tid havde fæstet.
Rasmus’ mor, Margrethe Mikkelsdatter, havde ligeledes giftet sig igen efter farens selvmord i 1768, og han voksede op med hendes nye mand, lægdsmand Rasmus Mortensen Haar, storesøsteren og tre yngre halvsøskende. (Link til historien om hans forældre kommer).
Gårdmand i Knudsbølle
Peder Haars anden kone hed også Karen Rasmusdatter (1786-1863). Ifølge kirkebogen var hun fra Knudsbølle, men hendes baggrund er endnu ikke fundet.
Forloverne Hans Rasmussen og Poul Rasmussen kom også fra Knudsbølle. Poul er sandsynligvis den samme som ham, der i 1805 overtog fæstet på Morten Jensens hus i Knudsbølle.
Rasmus Haar og Karen Rasmusdatter fik fem børn – den sidste søn efter hans død.
Gårdkone
Karen Ramusdatter drev gården videre efter sin mands død. Hun er påført det matrikelkort, der galt 1811-1815, som “Rasmus P Haars enke”.
I folketællingen for 1834 boede hun på gården samme med alle børnene og to tjenestefolk.
1855 var hun aftægtskone hos datteren Ane Margrethe og svigersønnen Lars Hansen, som havde overtaget gården, deres sønner samt tre andre børnebørn, der var datteren Kirstens børn uden for ægteskab: Karen Erichsen på 15, Ane Erichsen 10 og Peder Pedersen på 2. Herudover boede der flere tjenestefolk på gården.
Og 1860 boede hun i et hus i Knudsbølle med børnene Kirsten og Rasmus den ældre, der i en alder af 35 fortsat var ugift og nævnes som daglejer. I huset boede også Kirstens to yngste børn; Peder Pedersen og Maren Rasmussen.
Karen Rasmusdatter døde i 1863, 77 år gammel.
Karen Haar gift Lund
Den ældste af Rasmus og Karens børn var Karen Rasmusdatter Haar (1813-46). Hun fik i 1834 en dødfødt søn med
sin slægtning Hans Hansen Lund (1810-1899) fra en af nabogårdene i Knudsbølle. De blev gift 13. september året efter og fik senere samme år deres andet barn, som kom til at hedde Hans Hansen Lund som sin far og farfar osv. De fik datteren Anna Lund i 1838, som blev gift Skarøe og i 1841 Rasmus Lund, der blev gift med Trine og udvandrede til USA. I årene fra 1843 til 1846 fik de yderligere tre døtre og 1 søn, der alle døde som spæde. Karen døde i barselsseng.
Anne Margrethe Haar gift Hansen.
Den næste datter, Anne Margrethe Rasmusdatter Haar (1816-1866), overtog fæstet på gården sammen med sin mand Lars Hansen.
Parret fik mellem 1844 og 1855 sønnerne Hans, Rasmus, Niels og Lars Larsen.
To døtre hed Kirsten Haar
I 1819 fik Karen og Rasmus datteren Kirsten – der døde som spæd – og året efter endnu en datter ved navn Kirsten Rasmussen Haar, hvis historie kan læses i ” Gårdmandsdatter i Knudsbølle med fire uægte børn”.
Rasmus den Ældre
Den første søn, Rasmus, blev født i 1825. Han var arbejdsmand og boede hele sit liv på gården som ungkarl.
Det vil sandsynligvis sige, at han har arbejdet sammen først med sin mor og senere med sin søster og hendes mand.
Han blev kaldt Rasmus Rasmussen den Ældre eller Rasmus Haar, og døde af krampetilfælde i 53 år gammel i 1877.
Rasmus den Yngre
Søn nummer to hed også Rasmus – sandsynligvis fordi han blev født i 1832 – efter sin fars død. Han blev derfor kaldt Rasmus den yngre Rasmussen Haar (1832-1907).
Rasmus Rasmussen Haar var avlskarl på Valdemar Slot, da han blev gift.
Senere blev han nævnt som indsidder i Bregninge Skov i 1865 og 1868 og herefter i Troense og til sidst var han indsidder i Gammel Nyby hos skibstømmersvend Niels Eriksen, hvor hans søster, Kirsten, også boede i perioder.
Erik Lund var søn af Erik Rasmussen Lund, som var far til to af Kirstens døtre.
Rasmus fik seks børn med Ane Dorothea Carlsen Buch af Pederskov Huse, som er en bebyggelse på Jydevej tæt ved Valdemars Slot.
Aner nævnt i indlægget:
Halvsøster halshugget
Rasmus Pedersen Haars forfædre stammede fra Ærø og hans far og farfar var gårdmænd i Søby, mens han giftede sig til gården i Knudsbølle.
Rasmus Pedersen Haars farfar var Rasmus Ærboe, som selv – eller hvis familie – stammede fra Ærø. Da hans mor blev begravet 26. november 1665 skrev præsten om hende ”Rasmus Errebois Moder i Søbye som var 86 år gammel”. Det vil sige, at hun var født cirka 1579.
Rasmus Ærboes første kone, døde 1674 af vattersot (væskeansamling i kroppen). Hendes alder blev ikke nævnt.
Hans tredje ægteskab indgik han i 1675 med Karen Nielsdatter, som efter hans død blev gift med Rasmus Christensen og døde i 1700 i en alder af 52 år. Hun fik tilsyneladende heller ikke børn med sin anden mand.
Barn med tjenestepigen
Rasmus Errebos søn, Rasmus Rasmussen Erreboe (1668-1711), var gårdmand på Matrikel 12 i Søby.
Hans første kone døde i 1700 i en alder af 72 år.
Tre år før havde han fået et barn med tjenestepigen. I Kirkebogen står der:
Karen Rasmusdatter. Som moder var anført Rasmus Hansens datter ved kielden i Bierreby ved navn Maren Rasmusdatter, og var barnet avlet ved hendes husbond, hvor hun, da tjente, nemlig Rasmus Rasmussen Erreboe i Bierreby, som havde sin ægte hustru, den hun lod udlægge ved dåben.
Han blev offentligt absolveret i 1698.
Rasmus Erreboe blev 1701 gift med Maren Pedersdatter (1676-1746), og af deres 4 børn overlevede kun 2 sønner. Med sin anden mand – Jens Sørensen Stær, præstens avlskarl, som døde 1720, 49 år gammel – fik hun 6 børn.
Halvsøster halshugget
En af Maren Pedersdatter og Jens Stærs døtre var Kirsten Jensdatter (1717-53), om hvem der den 24. januar 1753
står i kirkebogen: ” Kirsten, afgangne Rasmus Skomager i Bierreby halshugget med et sværd ude paa Waarøe Maane..”
Hun havde født i dølgsmål ganske få dage efter at hendes mand var blevet begravet.
Tredje ægteskab og forældre
Maren Pedersdatter blev gift tredje gang i 1720 med Anders Rasmussen.
Hun var datter af Per Knudsen (1623-1691), der stammede fra Svendborg, og Karen Christensdatter, Per var i 1673 blevet gift med Helle, salig Hans Smids i Giesing, men da hun døde året efter, blev han samme år gift med Marens mor.
Maren blev født to år efter. Herefter fulgte Johanna Pedersdatter (1680-1690) og i 1683 tvillingerne Helle og Margareta.
Gårdmand i Søby
Per stammede ifølge kirkebogen fra Svendborg, og hans baggrund er ikke kendt.
Karen var ifølge kirkebogen var datter af gårdmand i Søby i Bjerreby Sogn, Christen Clausen (1624 – 1698) og hans anden kone, som levede (1628-1689).
Ud over Karen havde de datteren Kirsten Christensdatter (1664-1712), som var gift med Hans Christensen Møller. Hun fik i 1699 en dreng, som døde 1 uge gammel uden at være døbt.
Datteren Anne Christensdatter (1668-1737) var gift Christensen Pedersen.
De to yngste var Margrethe Christensdatter (1671-1686) og et dødfødt i 1675.
Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf)
Fra Kuld til Vogn og tilbage til Kuld
Mikkel Jensen Kuld var kendt under tilnavnet Mikkel Vogn under sit første ægteskab. Efter konens død var han skiftet tilbage til sit oprindelige tilnavn, Kuld.
Mikkel var søn af Jens Mikkelsen Kuld (1647-1718), gårdmand i Bjerreby, og Maren Rasmusdatter Haar (1656-1721). De fik omkring 10 børn, hvoraf i hvert fald fire blev voksne.
Mickel Jensøn (1679-1737) var den ældste, og han er et eksempel på navneskift gennem ægteskab.
Han blev først gift 28. februar 1717 med Margrethe Nielsdatter, salig Anders Vogns i Strammelse. Hun var datter af Niels Ibson og Anne Ibsdatter i Strammelse, som er mine aner gennem deres søn Jep Nielsen.
Mens han var gift med Margrethe blev han kaldt Mikkel Vogn i Kirkebogen og andre kilder, men blev igen kaldt Kuld, ved vielsen til hans anden kone, Karen Hansdatter, som betegnes som ”Niels Jydes stiefdatter”.
Tilnavnet Kuld
Kold synes at være et af de ældste tilnavne på Tåsinge, og blev gennem årene stavet på forskellige måder.
I et tingsvidne fra 1454 nævnes en Jeppe Kol i Skildballe.
I 1600-tallet havde navnet en betydelig udbredelse i både Landet og Bregninge Sogne – i byerne Strammelse, Lundby, Knudsbølle, Bjernemark og Bregninge.
Og stavemåden ændrede sig gennem årene fra Kuld og Kihl til Koll og Kold.
Kendt fra skifter
Karen Hansdatter (1706 – 1742) var den ældste af Hans Hansen (1670-1712) og Kirsten Hansdatter (1685-1751)´s tre døtre.
Kirsten fik yderligere seks børn med sin anden mand, Niels Jensen Jyde (1685-1745), ”som tjente Rasmus Drostis i Søby”.
Hans Hansen var søn af Hans Christensen (1637-1704) fra Landet og hans anden kone, Maren Hansdatter fra Bjerreby, som blev gift i 1665. Hans Christensens første kone, Karen Rasmusdatter, døde efter kun to års ægteskab. Begge koners baggrunde er ukendte.
Kirsten Hansdatter var datter af Hans Erichsen (1649 – 1712) fra Hellev i Landet Sogn. Adskillige af hans søskende kendes fra forskellige skifter, men om hans far vides kun, at han må have heddet Erich.
Hans Erichsen var gift med Maren Mortensdatter (1649 – 1734), der var datter af Morten Hansen Husmand (1629 – 1699) – også kaldet Morten Skomager – fra Lundby i Landet Sogn.
Hendes mor var Anne Michelsdatter.
”…den ulyksagelige Peder Haar”
I skiftet efter Mikkel Kuld fremgår, at han og Karen Hansdatter havde to børn, Hans Mikkelsen, som jeg ikke ved mere om i øjeblikket, og Margrethe Mikkelsdatter (1733-1806).
Margrethe, der også blev kaldt Grethe Michelsdatter, blev første gang gift i 1763 med Peder Rasmussen Haar i Søby, Landet Sogn. Han begik selvmord, og ved hans begravelse den 12. april 1768 skrev sognepræst Simon Pedersen Riise:
Peter Haar var i 1730 blevet gift med enken Marlene (eller Margrethe) Rasmusdatter Højtes fra Troense, som fik Hans Stenørs hus i Søby. Hun døde 1763 i en alder af 69. Hendes søn af første ægteskab ”Peder Haars stifsøn”, Rasmus, døde 9 år gammel i 1735. De fik ingen fælles børn.
Margrethe Mikelsdatter blev gift anden gang i 1763 med Rasmus Mortensen Haar, der var lægdsmand – det vil sige, at han førte lægdsrullen, altså fortegnelsen over de mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste . Det var oftest sognefogeden, men altså ikke i dette tilfælde. Rasmus Haar døde 1799.
Hun fik tre børn med hver mand. De fem blev voksne.
Om den ældste datter, Maren Pedersdatter Haar (1764-68), skrev præsten ved hendes begravelse: “Peder Haar i Søby, Margrethe Michelsdatters vanvittige pb. død 4 Aar”.
Den yngste søn var Rasmus Pedersen Haar (1768 – 1831), der var gårdmand i Knudsbølle.
Han var gift med to kvinder, der begge hed Karen Rasmusdatter.
Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf)
- Jens Mikkelsen Kuld
- Maren Rasmusdatter Haar
- Mikkel Jensen Kuld Vogn
- Karen Hansdatter (1706 – 1742)
- Hans HansenKirsten Hansdatter (1685 – 1751)
- Hans Christensen (1637 – 1704)
- Hans Erichsen
- Maren Mortensdatter (1649 – 1734)
- Morten Hansen Husmand
- Anne Michelsdatter x Morten Hansen Husmand (1629 – 1699)
- Margrethe Mikkelsdatter, kaldet Grethe Michelsdatter (1733 – 1806)
Kilder
Albert Mohr Lolk’s arbejder med Tåsinges historie
Kirkebøger
www.fynhistorie.dk/node/6203
Frandsen som slægtsnavn
Tåsinge havde en meget stærk tradition for tilnavne. Også mere specielle ”Sen-efternavne” kunne komme til at følge den samme familie – og gård – i generationer. Det galt eksempelvis for navnet Frandsen
Den første, der kendes fra slægten, er Hans Frantzen i Strammelse, som er forfar til både min mormors far og begge hendes mors forældre.
Det eneste, der vides om ham, er dog, at han var far til Niels Hansen Frandsen (1627-1690), som også var kendt som Niels Frantssøn, og var gårdmand i Strammelse.
Niels Frandsen blev 1663 gift med Maren Pedersdatter (1652-1723), hvis baggrund er ukendt. Efter hans død, blev hun gift med Jacob Hansen (1656-1726), som fik tilnavnet Frandsen. Han kaldes i kirkebogen “Morten Matzens Stifsøn i Strammelse”.
Min mormor, Inger Rasmussen, nedstammede fra to af deres børn: Anne Nielsdatter (1665-1721) og Jørgen Nielsen Frandsen (1677-1745).
Offentligt skrifte
Anne Nielsdatter fik sønnen Peder i 1687, inden hun blev gift med hans far, Jacob Pedersen Lollik (1661-1725) i november 1687. ‘
Drengen døde som spæd, og de stod begge offentlig skrifte for utugt i Landet Kirke. De fik yderligere syv børn og mange efterkommere. Blandt børnene var Johanne (1692-1757), hvis fem børn med ægtefællen Niels Nielsen alle døde som spæde.
Jacob Lollik fik ikke nogen børn med sin anden kone,
Maren Rasmusdatter, der døde i juni 1725, fem måneder efter hans egen død.
Hans far, Peder Jacobsen Lollik (1640-1719), var først gårdmand i Stjovl i Bjerreby Sogn og senere i Bjernemark i Bregninge Sogn. Navnet på Peder Lolliks kone kendes ikke, men hun levede (1640-1726).
Den første af slægten Lollik forlod antagelig Lolland først 1600-tallet og slog sig ned på Tåsinge. Hans efterkommere kom til at spille en stor rolle på Tåsinge. Navnet blev senere forkortet til Lolk.
Tredobbelt ane
Anne Nielsdatter og Jacob Lollik var aner til begge forældre til min oldemor, Marie Christine Madsens.
Hendes far Christian Madsen, var søn af Marie Hansdatter Lund fra Knudsbølle, der var deres tipoldebarn
Hendes mor, Christina Maren Sofie Andersen, var datter af Poul Andersen, der sandsynligvis var deres tiptipoldebarn.
Min mormors fars aner var Jørgen Nielsen Frandsen (1677-1745) og Kirsten Clausdatter (1685-1745) fra Søby i Bjerreby Sogn, hvor hun var datter af gårdmand i Søby Claus Erichsen (1644-1689) og Johanne Nafnesdatter (1640-1690) af Søby. Johanne blev 1689 gift med Christen Persen af Strammelse
Jørgen Frandsen var gårdmand i Strammelse i Landet Sogn og havde fire børn, hvoraf de tre døde i en ung alder, og det var tilsyneladende kun Claus Jørgensen Frandsen (1720-72), der havde efterkommere.
Gift to gange
Claus Frandsen var først gift med Hans Jørgensen Vefvers enke (Maren Rasmusdatter) og fæstede hans hus i Strammelse 30. september 1728. De fik ingen børn.
Anden gang giftede han sig i 1733 eller 1738 med Maren Andersdatter (1712-1794), og de fik otte børn. Efter hans død, blev hun gift med den 20 år yngre Jens Rasmussen, der som traditionen bød det, overtog tilnavnet Frandsen.
Maren Andersdatter var eneste barn af gårdmand i Strammelse, Anders Simonsen Ungemand (1682-1712) og Bold Rasmusdatter (1664-1738). Hendes første mand, Anders Hansen Skindballe døde 1709 og hun blev gift tredje gang med Anders Ottesen (død 1751). De ses også neden for.
Skift af tilnavn
Anders Simonsen var søn af Simon Lauritsen Dommer, som muligvis var i familie med Laurits Olsen Dommer (d. 1653), hvis søn var Simon Lauritzen Lund i Knudsbølle. Anders var først gift med Maren Christophersdatter og efter hendes død i 1699 med Maren Lauritzdatter Tranes
Tilnavnet Ungemand stammede fra Bolds far, Rasmus Hansen Ungemand (1631-1701), der var gårdmand i Strammelse. Han blev 1660 gift med Birthe Olsdatter (d. 1701), hvis baggrund ikke kendes.
”For menniskelig øje død-fød…”
Niels Jørgensen Frandsen og Maren Andersdatter fik i alt syv børn.
Ved det fjerde barn, datteren Kirstens, dåb i 1745, beskrev pastor Christen Henriksen Morsing på dramatisk vis, hvordan det så ud som om, at hun var dødfødt og straks blev døbt af jordemoderen. Kirsten blev senere gift med Peder Christensen.
En anden datter, Karen (f. 1751), boede ved folketællingen for 1787 hos sin mor og stedfar. Hun betegnes som ugift og havde børnene Anders Hansen (f. ca. 1776) og Maren Hansdatter (f. ca. 1785). Hun blev senere gift med Niels Andersen.
Jørgen Frantzen var boelsmand i Strammelse, indtil han flyttede til Nyby i 1786, hvor han fæstede et nyt hus.
Stadig Strammelse
En af deres sønner, Lars Nielsen Frandsen (1749 – 1812), var gift med Anna Jacobsdatter. Det første af deres ni børn døde efter fødslen, to døde som spæde og et var dødfødt.
Et af de tre overlevende børn var Jacob Larsen Frandsen (1780-1866), som var gift med sin slægtning Anne Jørgensdatter (1786 – 1852) fra Vornæs i Landet Sogn.
Han var boelsmand i Strammelse, Landet Sogn på matriklerne 8 og 9.
Jacob og Anne var begge tipoldebørn af Rasmus Hansen Ungemand (1631-1701) og Birthe Olsdatter (d. 1701) . Se mere i Killemand og Ungemand.
Frandsen forsvinder
Det ældste af Jacob Frandsen og Anne Jørgensdatters fem børn, Rasmus Jacobsen Frandsen (1812-1863), giftede sig med Kirstine Larsdatter – også kaldet Stine Larsen – og drev Vindeby Kro sammen med hende.
Tilnavnet Frandsen overlevede hos deres eneste fælles barn, Niels Rasmussen Frandsen (1841-1904), men gik ud af brug hos begge hans sønner.
Den ældste, Rasmus Rasmussen, blev kendt med tilnavnet Mose, der stammede fra Stine Larsens første mand. Men han blev også kaldt Kromand.
De yngste, Carl Pelle Rasmussen, fik tilnavnet Pelle fra en barnløs slægtning, der ejede Pellegården i Vindeby.
Flerdobbelt 8 og 7 gange tipoldefar
Hans Frantzen var min mormors farfars farfars farfars far, mormors morfars mormors farmors farfar og mormors mormors farmors mormors morfars farfar.
Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf):
- Hans Frantzen
- Niels Hansen Frandsen
- Maren Pedersdatter ( – 1723)
- Anne Nielsdatter (1665 – 1721)
- Jørgen Nielsen Frandsen
- Kirsten Clausdatter
- Claus Erichsen
- Johanne Nafnesdatter
- Jacob Pedersen Lollik
- Peder Jacobsen Lollik (1640 1719
- Marie Hansdatter Lund
- Christina Maren Sofie Andersen
- Poul AndersenMaren Andersdatter (1712 – 1794)
- Anders Simonsen Ungemand
- Simon Lauritsen Dommer
- Laurits Olsen Dommer
- Maren Christophersdatter
- Rasmus Hansen Ungemand
- Maren Olsdatter
- Lars Nielsen Frandsen
- Anne Jørgensdatter
- Jørgen Jørgensen Killemand
- Bodil Svendsdatter
- Svend Pedersen
- Rasmus Rasmussen Ungemand
- Anne Mortensdatter (1689 – )
- Kirsten Lauritzdatter
- Kirsten Lauritzdatter
- Niels Jørgensen Frandsen
- Morten Rasmussen Haar
- Maren Christensdatter (1667 – 1692)
- Rasmus Hansen Haar
- Dorthe Mortensdatter
- Christen Jensen (1630 – 1703)
- Karen Rasmusdatter Kop
- Rasmus Kop
Kilder
- Kirkebøger, skifteprotokoller, matrikelkort’
- A. Mohr Lolks arbejder med Tåsinges Historie
- Valdemar Jensen; Søren Lolk – den mærkelige tåsingebonde, Tåsinge
- Museumslaugs Forlag, 1985.
- http://fynhistorie.dk/node/3716
Fælles aner hos gæstgiverparret
Gæstgiverne på Vindeby Kro, Stine Larsen og hendes anden mand, Rasmus Jacobsen Fransen, nedstammede begge fra Jep Christensen Hemming og Karen.
Maren Ibsdatter blev i 1725 gift med Jørgen Rasmussen Møller. Hun var samme år blevet enke efter Jep Clausen Møller (1671 – 1725) (Skifte 5. april 1725), som muligvis havde overtaget tilnavnet fra sin første kone, Kirsten Andersdatter.
Marens forældre var Jep Nielsen (1671 – 1720) og Kirsten Jepsdatter (1672 – 1751), hvis forældre var Jep Christensen Hemming og Karen. Min mormors far nedstammer fra 3 af deres 7 døtre.
Jep Hemming var eneste kendte barn af Christen Hemming Skriver (Før 1613 – 1662) og Karen Hemming (1606 – 1690) fra Lundby i Landet Sogn.
Muligvis godsskriver
Tilnavnet Skriver kan henvise til flere ting. Christen Skriver kan have været tingskriver eller måske var han skriver på Godset Kærstrup, som 1623-1629 var ejet af Ellen Marsvin og herefter af hendes datter, Kirsten Munk, inden hendes og Christian 4´s søn, Valdemar Christian overtog godset, som i 1636 blev nedbrudt og erstattet af Valdemars Slot. Efter hans død i 1656 ejede Kirsten Munk igen godset sin egen død 2 år senere. Herefter arvede datteren, frøken Hedevig, Grevinde af Slesvig-Holsten slottet.
Hun havde forladt sin mand, Ebbe Ulfeldt, som havde svirret sine egne og hendes egen formue op. Derfor måtte hun afstå eller pantsætte stykke for stykke til sine og sin mands kreditorer og levede 1661-64 i den yderste fattigdom på Valdemars Slot. I april 1664 rejste hun til Skåne, hvor hun opholdt sig den meste tid på mandens gård Råbelev, måske af og til på Ovesholm.
Gårdmand i Melby ved navn Møller
Den ældste af Jørgen Møllers og Maren Ibsdatters sønner, Rasmus Jørgensen Møller (1747 – 1796), fæstede den 29. juni 1762 gård i Melby efter sin far. Han var gift med Birte Pedersdatter (1744 – 1817) fra Lundby. Deres yngste datter, Karen, overtog gården sammen med sin mand.
Den mellemste datter, Anne Rasmusdatter (1768-1837), var gift med Lars Nielsen (1743 – 1826), der var gårdmand på Matrikel 9 i Vemmenæs, Bjerreby Sogn.
Dette pars datter, Stine Larsen, blev gæstgiver på Vindeby Kro og blev gift sin slægtning Rasmus Jacobsen Fransen, der var sønnesøn af Jørgen Skovfoged.
Fra gårdmand til skovfoged
Jørgen Jørgensen Skovfoged (1734 – 1800) var anden søn af Jørgen Møller og Maren Ibsdatter.
Han var gårdmand i Vornæs indtil han 1768 fik fæstebrev på et hus i Vårnæs Skov, hvor han blev skovfoged.
Jørgen Skovfoged var gift med Margrethe Pedersdatter (1737-1810). Hendes forældre var Peder Hansen (1709-1760) og hans anden kone Kirsten Mickelsdatter (1699-1774), som mellem 1735 og 1744 fik fire børn. Hans far var Hans Rasmussen ved Kilden, som der ikke findes flere informationer om.
Sønnen Jørgen Jørgensen Killemand (1760 – 1814) var den ældste af i alt fem levende børn samt fire der døde som spæde, 1 dødfødt barn samt en abort, der er indført i kirkebogen som ”Jørgen Jørgensens Abort i Wornissse, barnet blev dødfødt”.
Jørgen Killemand blev 1782 gift med Bodil Svendsdatter og overtog fæstet på hendes første mands gård (Vornæsgaard) ved Vornæs Skov den 15. april 1784 sammen med hans tilnavn. I 1792 fæstede han et hus i Lundby efter Rasmus Christensen, der overtog gården i Vårnæs.
Bolsmand i Strammelse
Jørgen og Bodil fik to børn sammen: datteren Anne Jørgensdatter (1786-1852) og sønnen Rasmus Jørgensen Killemand (f. 1789), som det ikke pt. vides, hvad der skete med efterfølgende.
Anne blev gift med Jacob Larsen Frandsen (1780-1866), der var bolsmand på matriklerne 8 og 9 i Strammelse i Landet Sogn.
Vindeby kro
Som nævnt, blev deres eneste overlevende søn, Rasmus Jacobsen Frandsen (1812 – 1863), gift med Stine Larsen og overtog forpagtningen af Vindeby Kro sammen med hende.
I nogle kilder kaldes han herefter Rasmus Mose, da han efter traditionen på øen havde overtaget sin kones første mands tilnavn.
Aner nævnt i indlægget
Kirstine Larsdatter, kaldet Stine Larsen (1798 – 1875)
Rasmus Jacobsen Frandsen Mose
Kilder
- Kirkebøger
- A. Lolks Arbejder med Tåsinges Historie, Rigsarkivets afdeling i Odense.
- Høgstrøms slægtstavler, Tåsinge Lokalarkiv.
Syv Søstre
I Lundby var der syv søstre. Min mormor nedstammer fra 3 af dem, nemlig: Kirsten Ibsdatter (1672 -1751), Ellen Ibsdatter (1677-1748) og Margrethe Ibsdatter (1682 -1750), mens Karen Ibsdatters slægtninge var gift ind i familien.
De tre ældste
Den ældste af Jep Christensen Hemming (1633-1710) og Karen (1641-1725)’s 7 døtre, Bold Ipsdatter (1664-1716), var gift med Niels Nansen Nørregaard og fik 1685 sønnen Hans Nielsen.
Den næste, Anne Ipsdatter (f. 1666) var ugift. Tingbog for Tåsinge Herredsting har en omtale af hendes tjenestepladser den 31. januar 1687.
Den tredje, Maren Ipsdatter (f. 1669), var gift med Christian Andersen Øbo og havde datteren Mette Christensdatter.
Nummer fire: Mange døde børn
C.A. Mansa Theill, Det Kongelige Biblioteks Billedservice)
Den fjerde i rækken var Kirsten Ipsdatter (1672-1751), der som nævnt er en ane. Hendes mand, Jep Nielsen, overtog fæstet på hendes fars gård i Lundby, året efter de blev gift i 1700.
Han var søn af Niels Ibsen og Anne Ibsdatter, der blev gift med den 5. april 1663.
Deres ældste datter, Margrethe Nielsdatter (1668-1729), var gift med Anders Hansen Vogn og Mikkel Jensen Kuld og den yngre Anne Nielsdatter (d. 1715). med Jørgen Jensen, der var søn af Jens Jørgensen Slagter (1631-1713)
Kirsten Ipsdatter og Jeps Nielsens første søn, Niels døde 2 år gammel i 1702, den næste, Rasmus døde i 1727, 25 år gammel. Endnu en søn, Christen, døde i 1709 1 år gammel og desuden fik parret en dødfødt søn i 1711 og 1712. Derfor
Derfor var det kun datteren Maren Ipsdatter (1705-88), der blev gift og fik børn. Hun var gift med Jørgen Rasmussen Møller (1696-1767), og deres efterkommere kan man læse om her.
Efter Jep Nielsens død giftede Kirsten sig først med Anders Rasmussen og siden med Anders Michelsen.
Femte søster: Børn uden for ægteskab
Den femte søster var Karen Ipsdatter (f. 1675). Hun fik først “barn med en ung karl ved navn Hans udi Købelev Sogn i Laaland”. Senere blev hun gift med Rasmus Jensen Foget.
Hendes anden mand var Peder Jensen Hemming.
Hans mor, Kirsten Lauritzdatter (1647 – 1709), er et eksempel på de indviklede slægtslinjer, der var resultatet af et lille samfund og flere ægteskaber.
Kirsten var nemlig datter af Laurits Olsen Dommer (d. 1653), hvis anden mand, Rasmus Rasmussen Ungemand (1671-1748), er blandt mine aner via sin anden kone. Kirstens bror, Simon Lauritzen Lund, var gift med Sophie Pedersdatter og gårdmand i Knudsbølle.
SjettE i rækken: “Du skal ære…”
Også den næstyngste datter, Ellen Ipsdatter (1677-1748), fik barn uden for ægteskab, inden hun blev gift. Hun stod 1701 skrifte for ukyskhed med Claus Hansen, som hun fik datteren, Maren Clausdatter Væver, med.
Ellen blev seks år gift senere med Matz Jensen Lollik, der i 1704 havde stået skrifte “formedelst ukyskhed” med Anne Handsdatter, som tjente på Svenderup. I 1727 og 1730 stod Gertrud Rasmusdatter også skrifte for ukyskhed med ham. Da blev han kaldt Mads Jensen Landsoldat.
Ellen og Matz’ datter, Maren Madsdatter Lollik (f. 1718), blev den 28. februar 1740 absolveret for forseelse med hensyn til 4. og 5. bud (Du skal ære din fader og moder og Du må ikke slå ihjel). Præsten noterede i kirkebogen, at hun “Slog sin egen MadModer baade blaae og blodig”.
Maren fik året efter sin første søn, Rasmus Sørensen, med Søren Michelsen fra Jylland, som tjente hos Lars Hemming. Otte år senere fik hun sønnen Rasmus Hansen “med en karl ved navn Hans som en nat logerede hos Niels Væver udi Lundby, hvor denne qvinde tjente”.
Syvende søster: Tilflyttere fra Fyn
Jep Hemming og Karens yngste datter, Margrethe Ipsdatter (1682-1750), var Claus Knudsen Kimers tredje kone.
Hans første kone Anne Mikkelsdatter, døde i 1705 i barselsseng efter et års ægteskab. Også hans anden kone, Bodil Lauritzdatter, døde efter at have født sønnen Claus, som døde kort efter.
Claus Kimer og Margrethe Ipsdatters første datter, Anne, døde kort efter fødslen i 1708, den næste, Bodild, døde 1 år gammel i 1710. Året efter blev Karen Clausdatter født og tre år efter søsteren Anne. De to yngste døtre overlevede begge.
Han blev antagelig gift med Anne Nielsdatter, mens han boede Vejstrup.
Hun døde 1716, og han er sandsynligvis død i den kirkebogsløse tid – det vil sige efter 1733.
Tre ægteskaber
Karen Clausdatter (1711-1788) var første gang gift med Morten Andersen Drost (d. 1740) fra Strammelse, som var enkemand efter Maren Simonsen Lund, der var datter af Simon Lauritsen Dommer .
1740 blev Karen gift anden gang med ungkarl Per Lauritsen Schytte Degn (1709-1752), som var søn af mine aner Laurits Pedersen Schytte Degn og Marie Fich. Tilnavnet går videre til næste mænd og børn. Blandt deres fem børn var et sæt tvillinger, hvoraf den ene nåde at blive voksen og den anden levede to år.
Karen blev gift tredje gang i 1752 med ungkarl Jacob Rasmussen i 1752, og de fik datteren Anna Jacobsdatter (1754 -1826) der blev gift med Lars Nielsen Frandsen (1749 – 1812).
Hendes fjerde mand var svigersønnen Lars’ halvfætter, Rasmus Nielsen Degn (1730-85), der var søn af Niels Pedersen Frandsen og sønnesøn af Peder Nielsen Frandsen (1676-1734). De fik ingen børn.
Ét ud af ni børn blev gift
Anna Jacobsdatter og Lars Nielsen Frandsen fik i alt 9 børn. Heraf døde to som helt små, én blev 28 og 2 døde i 1808 i en alder af henholdsvis 14 og 20 år.
De øvrige tre levede længere, men tilsyneladende var det kun Jacob Larsen Frandsen, der blev gift. Han stammede fra Strammelse og flyttede 1786 til Nyby, hvor han fæstede et hus. I Folketællingen året efter er han “husmand med jord”.
Hans kone var Anne Jørgensdatter, som var datter af Jørgen Jørgensen Killemand, og hans familie er beskrevet i et tidligere blogindlæg.
Annes mor var Bodil Svendsdatter, der var datter af Svend Pedersen og Kirsten Rasmusdatter i Strammelse.
Bodils fars baggrund er ukendt, men Svend Pedersen var i 1720 blevet gift med Maren Hansdatter (1696-1735), der var datter af Hans Christensen Møller af Søby, som han fik fire børn med. Efter hendes død giftede han sig med Kirsten Rasmusdatter, og de fik fem børn. Efter hans død blev hun i 1761 blev gift med Hans Christensen Killemand (1712-1792) i Strammelse. De fik ingen børn.
Kirsten Rasmusdatters forældre var Rasmus Rasmussen Ungemand (1671 – 1748) og Anne Mortensdatter (f. 1689). Hendes aner kommer der mere om i et senere indlæg.
Efterkommere i slægten Hemming
Aner nævnt i dette indlæg (Åbner som pdf)
- Jep Christensen Hemming
- Karen — (1641 – 1725)
- Kirsten Jepsdatter
- Maren Ibsdatter
- Jørgen Rasmussen Møller
- Ellen Ibsdatter, kaldet Ellen Lollik (1677 – 1748)
- Mads Jensen Lollik
- Peder Madsen Lollik
- Ellen Pedersdatter (1709 – 1773)
- Peder Hansen Fynbo
- Kirsten Nielsdatter Skov
- Niels Jepsen Skov Skytte
- Karen Ericksdatter
- Jep Nielsen Skof
- Bold Nielsdatter ( – 1653)
- Erich Andersen
- Margrethe Ibsdatter
- Claus Knudsen Kimer
- Knud Clausen Kimer
- Karen Bentsdatter
- Karen Clausdatter
- Anna Jacobsdatter (1754 – 1826)
- Lars Nielsen Frandsen
Kilder
- Albert Mohr Lolk’s arbejder med Tåsinges historie rummer godt 28.000 maskinskrevne sider med transskriptioner af kirkebøger, tingbøger m.v. fra den ældste tid og frem t.o.m. år 1891. Rigsarkivets Afdeling i Odense.
- G. Høgstrøm’s 4 protokoller med håndskrevne efterslægtstavler over 150 forskellige slægter på Tåsinge, samt andre skriftlige arbejder frem til 1933. Tåsinge Lokalarkiv
- Svend Højte’s maskinskrevne udgaver af C. G. Høgstrøms efterslægtstavler med tilføjelse af yderligere 35 nye slægter. Tåsinge Lokalarkiv
Slægt i Strammelse
Anne Jørgensdatter stammede fra to store slægter fra Tåsinge: Killemand og Ungemand.
Anne Jørgensdatters forældre var Jørgen Jørgensen Killemand og Bodil Svendsdatter, der var datter af Svend Pedersen og Kirsten Rasmusdatter.
Kirsten Rasmusdatters forældre var Rasmus Rasmussen Ungemand (1664-1738) og Anne Mortensdatter (f. 1689) i Strammelse.
Rasmus var 1698 blevet gift med Laurits Olsen Dommers datter, Kirsten Lauritzdatter (1647-1709), der var enke Jens Pedersen (ca. 1641-1698). Ved hans begravelse noterede præsten, at han havde gået på krykker (Krycker) i de sidste fem år. En af deres sønner, Peter Jensen var gift med en af de syv søstre fra Strammelse, Karen Ipsdatter.
Rasmus Ungemand (1671-1748) fungerede ved flere lejligheder som stokkemand (en af 8 lægdommere) ved Tåsinge Birketing. Han var søn af Rasmus Hansen Ungemand (1631-1701) og Birthe Olsdatter (d. 1701), der var blevet gift i 1660.
Deres datter, Bold Rasmusdatter (1671-1748), var gift tre gange med mænd, der alle hed Anders: Anders Hansen Skindballe, Anders Simonsen og Anders Ottesen.
Hendes datter Maren Andersdatter var gift med Niels Jørgensen Frandsen.
Kun et enkelt barn overlevede
Anne Mortensdatter var datter af Morten Rasmussen Haar og Maren Christensdatter (d. 1692).
Med sin anden kone, Johanne Mortensdatter, fik Morten Haar fem børn; en dødfødt dreng, en søn døde som spæd, en datter og en søn, der begge var ugifte samt endnu en søn, hvis videre liv jeg ikke kender.
Han var søn af Rasmus Hansen Haar (1627-1682), der blev kaldt Rasmus Haar i Svendstrup, da han den 3. december 1654 blev gift med Dorte Mortensdatter. De fik deres første søn, Morten Rasmussen, den 17. og han døde den 28. samme måned.
Deres ældste datter, Maren Rasmusdatter (1656-1721), var gift med Jens Mickelsen Kuld.
Fra Knudsbølle
Maren Christensdatters forældre var Christen Jensen (1630 – 1703) fra Knudsbølle og Karen Rasmusdatter Kop (1643-1714), hvis anden mand var Morten Andersen Drost. Hun omtales som datter af Rasmus Kop, som der ikke er fundet informationer om.
Af Christen Jensen og Karen Kops fem børn overlevede to døtre.
Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf)
- Maren Andersdatter (1712 – 1794)
- Anders Simonsen Ungemand
- Simon Lauritsen Dommer
- Laurits Olsen Dommer
- Maren Christophersdatter
- Rasmus Hansen Ungemand
- Maren Olsdatter
- Lars Nielsen Frandsen
- Anne Jørgensdatter
- Jørgen Jørgensen Killemand
- Bodil Svendsdatter
- Svend Pedersen
- Rasmus Rasmussen Ungemand
- Anne Mortensdatter (1689 – )
- Kirsten Lauritzdatter
- Kirsten Lauritzdatter
- Niels Jørgensen Frandsen
- Morten Rasmussen Haar
- Maren Christensdatter (1667 – 1692)
- Rasmus Hansen Haar
- Dorthe Mortensdatter
- Christen Jensen (1630 – 1703)
- Karen Rasmusdatter Kop
- Rasmus Kop
Skindballegård først nævnt 1454
Maren Sidsel Hansdatter stammede fra Skindballegård i Landet Sogn på Tåsinge. Gården nævnes første gang i kilderne 1454, og samme slægt kan føres tilbage til omkring 1600 på gården.
Maren Sidsel Hansdatter Skindballe (1700-efter 1757) var datter af Hans Rasmussen
Skindballe, hvis farfar, Rasmus Hansen Skindballe (f. før 1629), var den første af slægten, der kendes som gårdmand på Skindballegård, der ligger ved Vornæs Skovvej og Bækkehavevej i Landet Sogn på Tåsinge.
Gården nævnes første gang i 1454 under navnet Schinbaligh og personer med navnet Hans og Rasmus Skindballe optræder i skifteprotokollerne for Tåsinge langt tilbage i 1600-tallet.
Første kones tredje mand
Hans Skindballe var først gift med Kirsten Jespersdatter (ca. 1603-1647). Fra Skifteprotokollen for Tåsinge Gods vides det, at hun først havde været gift med en mand, der hed Iver og derefter med Peder Andersen (d. 1642). Hun havde børnene Jesper Iversen, gift med Maren Christensdatter og Maren Iversdatter, gift med Rasmus Espensen i Strammelse samt Iver Pedersen (d. 1649). Hans og Kirsten fik ingen fælles børn.
Han blev gift anden gang den 31. oktober 1647 med Agnete Andersdatter (1626-1684), som var datter af Anders Jensen Viig (d. 1653), der er nævnt som fæster af en gård i Viig ved Noret i Vornæs i listen over Madskat i 1630. Hendes mor var Maren (d. 1660).
I jordebogen over Sunds Herred for 1570 nævnes Anders i Wiig og i Jordebogen for 1537 nævnes Jens i Viig og Anders i Wigh. Navnesammenfaldene sandsynliggør, at der er tale om Anders Jensen Viigs forfædre.
Byttede jorder med naboer via mageskifte
“Speciel Kort over Thorseng med omliggende Øer og Kyster” fra 1822. (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling)
Hans Skindballe og Agnethe Andersdatter havde 2 døtre: Margrethe og Anne samt sønnen Rasmus Hansen Skindballe (1649 – 1712), som også blev kaldt Rasmus ved Kilden. Han var gift to gange og var far til 17 børn.
Han overtog fæstet på gården da han blev gift første gang i 1673 med Maren Nielsdatter (1653 -1678), som døde ved fødslen af sit tredje barn, der var dødfødt.
Samtidig udtrådte Skindballegård af fællesskabet med de andre gårde i sognet. Gården blev sat i stand den var så gammel at dens lægter og løsholter trængte til fornyelse.
Rasmus Hansen magelagde det år de jorder, han havde liggende rundt om Bukkehave Mark, Strammelse Mark og Sekedrup med de jorder som 9 af Strammelses mænd havde liggende op til Ramus Hansens toft, og i mageskiftet af 3. juli 1673 står:
Disse forskrevne Mageskifter er sket med Øvrighedens og alle Strammelses bymænds minde saa denne jord herefter skal ligge til Skindballegaard og være indgærdet.
Han blev herefter kaldt Rasmus Hansen i Skindballe, Rasmus Hansen Skindballe eller Rasmus Skindballe.
14 børn: 3 sæt tvillinger og 3 børn på 1 år
Rasmus og hans anden kone, Birthe Nielsdatter (1658-1718), fik i alt 14 børn, hvoraf de 8 var dødfødte eller døde lige efter fødslen. Det gjalt blandt andet 3 sæt tvillinger. I 1693 fik hun endda 3 børn, sønnen Anders i begyndelsen og tvillingedøtrene Karen og Maren mod slutningen af året.
Et af de børn, der overlevede, var Jørgen Rasmussen Møller (1696-1767), hvis to sønner, Jørgen Jørgensen Skovfoged (1734-1800) og Rasmus Jørgensen Møller (1747-1796), er forfædre til begge min mormors forældre.
Maren Nielsdatter var datter af Niels Pedersen Krog (1629-1680).
Hans baggrund kendes ikke, men han blev 1651 gift med Jens Jepsen Krogs enke, den 9 år ældre Kirsten Christensdatter (1618-1689), og overtog fæstet på forgængerens gård i Lundby i Landet Sogn sammen med hans tilnavn.
Epidemi på Tåsinge i 1660
Kirsten havde en søn med sin første mand og omkring 5 med Niels Krog. En af dem, Peder Nielsen Krog, er antagelig død som spæd 1660 under det, der blev kaldt epidemien. Det vides ikke, hvilken sygdom, der var tale om.
Epidemien har også taget hårdt på præsten for Landet-Bregninge sogn, Jens Mogensen Haasum, som ikke navnene på 119 døde.
Senere er det kommenteret, at “I dette aar begravet 119 lig, som for vidtløftighed ikke er indførid”.
Kirstens far, gårdmand i Stjovl, Christen Rasmussen (d. før 1651), kendes fra skifteprotokollen.
To sæt tvillinger i en ny generation
Karen fik i 1696 sit første sæt tvillinger – men den ene var dødfødt.
Hans Skindballe og Maren Nielsdatters ældste søn var Hans Rasmussen Skindballe (1673-1729), som 1699 blev gift med Rasmus Navfnesøns enke, Karen Christensdatter, der var født 1660 som datter af Christen Simonsen (1621-1697). Hun døde 1736.
I 1700 blev Maren Sidse og hendes tvillingebror Rasmus Hansen Pelle (1700-70) født. Han overtog sit tilnavn efter sin anden kones første mand. Det er i øvrigt usædvanligt, at begge tvillinger overlevede fødslen eller bare de første leveår.
Hans Skindballe overtog fæstet på Marens første mands gård i Bjerreby Sogn og By.
Se videre i To Slægtslinjer
Andre aner nævnt i dette indlæg (Åbner som pdf)
- Maren Sidsel Hansdatter Skindballe
- Hans Rasmussen Skindballe (1629 eller før – 1666)
- Hans Rasmussen Skindballe (1673 – 1729)
- Rasmus Hansen Skindballe, kaldet Rasmus ved Kilden (1649 – 1712)
- Agnethe Andersdatter
- Anders Jensen Viig
- Maren — ( – 1660) x Anders Viig
- Jens i Vigh
- Anders i Wig
- Maren Nielsdatter (1653 – 1678)
- Birthe Nielsdatter
- Jørgen Rasmussen Møller
- Jørgen Jørgensen Skovfoged
- Niels Pedersen Krog
- Kirsten Christensdatter (1618 – 1689)
Tilnavnet Lund knyttet til gård i Knudsbølle i mere end 500 år
Tilnavnet Lund kendes på Matrikel 5 i Knudsbølle på Tåsinge fra 1537 til 1957. Navnet er dog ikke gået direkte i arv fra far til søn gennem de mere end 500 år. Traditionen for, at tilnavne fulgte med gården, var meget stærk på Tåsinge, og derfor kunne en enke, der giftede sig igen, føre sin afdøde ægtemands tilnavn videre til den næste mand og nye børn. Og så fremdeles.
Christina Maren Sofie Andersen – kendt som Ina Madsen fra huset på Troensevej i Vindeby giftede sig med Carl Christian Madsen, hvis far, Christen Madsen Pedersen, var fra Langeland. Hans mor, Marie Hansdatter Lund (1805-1871), stammede fra en gammel slægt af gårdmænd i Knudsbølle med tilnavnet Lund.
Bertel Lundt er den første, der er nævnt i kilderne. I 1537 optræder han i hovedgården Kærstrup Jordebog. Den næste, der kendes på gården, er Bo Mortensen Lund, som er nævnt i Matriklen over Tåsinge for 3 pund byg, 20 skæppe havre, 1 rdl, 1 fonød. Og skriveren har noteret, at Bo Lund: “beretter at kan s 4 tønder blandkorn og havre, 16 les hør, 2 skb bouget” (Boghvede).
Hans enke, Kirsten, giftede sig i 1664 med Rasmus Nielsen Kimer (1634-1683), hvis baggrund ikke kendes. Han overtog både gården og tilnavnet Lund. Han nævnes som “Tjener til Ellensborrig” (Hovedgården, som området hørte under). Hun døde 8 år senere 72 år gammel.
Rasmus Kimer Lunds anden kone, Gertrud, døde 1676, og samme år blev han gift med Sophie Pedersdatter (1650 – 1729), der var datter af Peder Hansen Drost.
Første aner
C.A. Mansa Theill, Det Kongelige Biblioteks Billedservice)
Rasmus Kimer Lund og Sophie Pedersdatter Drost er de første på gården, som jeg nedstammer direkte fra.
Sophies far, Peder Hansen Drost (1602-1653), var gårdmand i Strammelse i Landet Sogn på Tåsinge.
Hans anden kone var Karen Lauritzdatter (1622-1697), som ifølge Skifteprotokollen for Valdemars Slot, var datter Lauritz Hansen (d. 1657) fra Bjernemark i Bregninge Sogn og Maren Nielsdatter, som den 25. december 1657 blev gift med Marcus Nielsen. Marens mor er nævnt i skifteprotokollen som Karen uden efternavn ved skiftet i 1653. Marens anden mand var Anders Olesen.
Ny mand får tilnavnet
Rasmus Lund og Sophie fik en søn og en datter, der døde som børn, samt datteren Gertrud Rasmusdatter, som blev gift med Christen Nielsen Bylov.
Som enke giftede Sophie sig med Simon Lauritzen Lund (1652-1725), der var søn af Lauritz Olen Dommer (d. 1653), hvis baggrund ikke kendes.
Ligesom hendes første mand i sin tid, overtog han altså også tilnavnet, der hørte til gården. Tre af deres fem børn blev voksne.
Sophie Pedersdatter er både min 7x og 6x tipoldemor. Gennem sin første mand, Rasmus Nielsen Kimer Lund, er hun formor til min mormors far. Og via sin anden mand – Simon Lauritzen Lund – formor til min mormors mor.
Yngste søn overtog gården
Det blev Sophies yngste søn, Hans Simonsen Lund (1694- 1738), der overtog gården.
Han var gift med Maren eller Sidsel Hansdatter Skindballe (1700-efter 1757). Tvivlen om hendes navn skyldes, at hun ifølge kirkebogen blev døbt Sidsel, men i senere kilder kaldes Maren.
Hun fik ingen børn med sin anden mand, Anders Jakobsen Lund, og efter hans død i 1751 kom gården tilbage til hendes eneste overlevende barn, sønnen Simon Hansen Lund (1728 – 1787), som fik fæstebrev i 1757.
Simon Lund var gift med Anne Marie Henrichsdatter Schytte, og deres eneste barn, Hans Simonsen Lund (1766 – 1854), overtog gården efter faren. Han var desuden sognefoged i Bregninge Sogn.
Gift med kongelig dispensation
Det krævede kongelig dispensation, da Hans Lund blev gift med Ane Nielsdatter (1773-1848), blev gift i 1794. I godkendelsen, hvor de betalte en afgift til hospitalet, betegnes de som næstsøskendebørn.
Annes mor, Kirsten Pedersdatter, var gift med Hans’ morfar, Henrik Larsen Schytte fra 1759.
Det var begges andet ægteskab, og de fik sønnen Peder Henrichsen, som altså både var Hans’ onkel og Anes halvbror.
Sidste generationer på gården
Næste fæster af gården var Hans Lunds og Anne Marie Henrichsdatters yngste søn, Anders Hansen Lund (1817 – 1871), som blev efterfulgt af Jens Andersen Lund (1843-1922), Anders Jensen Lund (f. 1871) samt den sidste ejer fra slægten, Jens Lund (1903-1957), der ikke giftede sig.
Det er endnu ikke undersøgt til bunds, men på et tidspunkt sidst i 1800-tallet blev “Lund-gårdens” matrikel 5 delt i to, og den del, hvor familien Lunds gård havde ligget, blev overtaget af familien Nørregaard, som opførte gården Nørregårdsminde på matriel 5b.
Ægtefælle fra Langeland
Anders Lunds ældre søster var Marie Hansdatter Lund (1805-1871), der som nævnt tidligere, var gift med Christen Madsen Pedersen fra Humble på Langeland, der var gårdmand, træskomager og smed i Gammel Nyby. De var min mormors farforældre.
Broren Hans Hansen Lund var husmand i Hallingskov og først gift med Karen Rasmusdatter Haar fra Knudsbølle, hvis søster Kirsten Haar fik fire uægte med tre forskellige mænd – blandt andet min mormors farmor.
Efter Karen Haars død, giftede Hans Lund sig med Ane Nielsen Hovmand, som var enke efter hans storebror, Henrik Hansen Lund. Samtidig overtog han hendes families gård, Matrikel 12 i Gesinge, som hans bror tidligere havde overtaget efter sin svigerfar.
Kilder
- Kirkebøger
- Lolks arbejder med Tåsinges Historie
- Det blev i familien. En registrering af kongelige bevillinger til ægteskab i forbundne led i Fyns Stift 1569-1814. (https://dis-danmark.dk/bibliotek/909772.pdf)
Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf)
- Sophie Pedersdatter er både min 7x og 6x tipoldemor Sophie Pedersdatter
- Christina Maren Sofie Andersen A3
- Carl Christian Madsen A3
- Christen Madsen Pedersen
- Marie Hansdatter Lund
- Rasmus Nielsen Kimer Lund
- Peder Hansen Drost
- Kirsten Lauritzdatter
- Lauritz Hansen
- Gertrud Rasmusdatter
- Christen Nielsen Bylov
- Hans Simonsen Lund (1694 – 1738)
- Anne Marie Henrichsdatter
- Ane Nielsdatter
- Anders Hansen Lund
- Jens Andersen Lund
- Jens Lund
- Maren Sidsel Hansdatter Skindballe
Samme hus fra før 1755
Frands Rasmussen og Carn Christensdatter var fra før 1755 de første, der kendes som fæstere af det hus, der i dag kaldes Carlas Hus i Vindeby. De første generationer var beboerne skippere, senere blev der drevet købmandsforretning fra huset. Og huset var beboet af medlemmer af samme familie indtil 1976.
Den 11. november 1763 overtog Rasmus Frantzen fæstet på matrikel 10a i Vindeby efter sin far.
Det er det hus, som i dag er kendt som “Carlas Hus” på Troensevej 6B.
Frands var gift med Carn Christensdatter, som fra 1755/1756 og frem til 1759 står som “Frandzis Enche” med en anmærkning om, at hendes sønner Thomas og Jacob Frandsen “seiler fra Svenborg”.
Frands står selv i godsets lægsdrulle fra omkring 1749 som far til de tre sønner.
Carn Christensdatters død er ikke fundet, men det nye fæstebrev er sandsynligvis udfærdiget efter, at hun døde.
Men kilderne viser, at det er givet, at familien har boet i huset i Vindeby fra før 1755.
To ægteskaber
Den 18. juni 1786 fik Rasmus Frandsen borgerskab i Svendborg som købmand og skipper. Det blev opsagt 2. januar 1816.
Han var først gift med Karen Andersdatter, som døde i barselsseng 40 år gammel i 1780 og anden gang i 1784 med Maren Hansdatter, der at dømme efter hendes slægtninge i skiftet efter hendes død, kan have stammet fra egnen omkring Øksenbjerg.
Den 21. maj 1817 var Marie Kirstine Elisabeth blevet gift med den 8 år yngre Adrian Severin Bekker, der var comptoirbetjent på Valdemars Slot.
Rasmus og Karen havde omkring 9 børn. Det blev den yngste datter, Ane Sofie Rasmusdatter Frantzen (1780-1859), der overtog huset sammen med sin mand. Læs mere om dem her.
Comptoirbetjent på Valdemars Slot
De overtog huset, og overdrog det i 1846 til deres eneste barn, Marie Kirstine Elisabeth Bekker, der var skibstømrer Poul Andersen, som stammede fra en gårdmandsfamilie i Vindeby, som i løbet af 10 år fik 4 børn.
Deres tid i huset kan man læse om her.
Datteren og snedkeren
Det blev datteren, Christina Maren Sofie Andersen (1847 – 1914), kaldet Ina, der overtog huset.
Hun var gift med Carl Christian Madsen (1841-1918), som var snedker i Gl. Nyby til de overtog huset i Vindeby.
Carl Christian var søn af Christian Madsen Pedersen (1803-1869) fra Langeland. Flere af hans brødre, der også flyttede til Tåsinge, havde tilnavnet Smed. Carl Christians mor var Marie Hansdatter Lund fra Knudsbølle.
Ina og Carl Christian havde syv børn. Fire af dem boede i ugifte i huset på Troensevej, som de overtog i fællesskab.
To andre af børnene blev gift. Den ene var Marie Christine (1873-1928), med Rasmus Rasmussen fra Vindeby Kro et par numre længere henne ad vejen.
Den anden var Niels Madsen, som flyttede til Svendborg, hvor han var tømrermester.
En kvinde klædes på i video fra Den Gamle By
Sidste generation
Flere af Carlas søsterbørn boede i forskellige perioder i huset. Blandt andet boede Severine der med mand og tre børn.
Senere flyttede Severines ældste datter, Ina Bekker Jensen (1924-2000), tilbage til huset sammen med sin mand og to børn, og på et tidspunkt overtog de huset fra Carla, der blev boende i huset til sin død.
Ina var gift med skibsfører Svend Ove Jensen og fik to børn med ham. I 1976 solgte hun huset, men den store grund var forinden blevet delt op i to, og hun havde bygget et nyt hus i baghaven, så hun blev boende på grunden til midt i 1990’erne, hvor huset blev for stort til hende.
Ina blev altså den sidste af slægten som beboede det samme hus på Troensevej i over 220 år – og den samme grund i mere end 240 år.
Fæstere og ejere af huset i Vindeby fra samme slægt
- Frants Rasmussen frem til 1755
- Rasmus Frantzen
- Carn Christensdatter
- Ane Sofie Rasmusdatter Frantzen og Arian Bekker
- Marie Kirstine Elisabeth Bekker og Poul Andersen
- Christina Maren Sofie Andersen og Carl Christian Madsen
- Poul Madsen, Adrian Severin Madsen og Carla Madsen
- Carla Maden
- Ina Bekker Jensen og Svend Ove Jensen til 1976
Kilder
(Blandt andet:)
https://www.familysearch.org/search/image/index?owc=M52L-VZH%3A333467801%2C334643001%3Fcc%3D2015318
Slægtninge nævnt i indlægget (åbner som pdf)
- Rasmus Frantzen
- Kirstine Andersdatter
- Carn Christensdatter
- Ane Sofie Rasmusdatter Frantzen
- Adrian Severin Bekker
- Marie Kirstine Elisabeth Bekker
- Poul Andersen
- Maren Sofie Andersen A3
- Carl Christian Madsen A3
- Marie Kirstine Elisabeth Bekker
- Karla Elisabeth Madsen, kaldet Carla Madsen (1889 – 1964)
- Niels Madsen (1881 – 1942)
- Oskar Bekkersted
- Astrid Wolff
- Esther Mikkelsen, født Madsen (1912 – 1993)
- Ina Bekker Jensen
Skipperslægten Frantzen
Fem af Rasmus Frantzen og Karen Andersdatters børn nåede voksenalderen. Alle 3 brødre blev skippere som deres far og boede i Vindeby og Troense. Den ældste datter var gift med en landmand og den yngste overtog huset i Vindeby sammen med sin mand, der var fuldmægtig på Valdemars Slot.
Det var Rasmus Frantzen (1737 -1817)’s yngste datter, Ane Sofie Rasmusdatter Frantzen, der overtog fæstet på huset sammen med sin mand Adrian Severin Bekker. Men mange af de hendes søskende blev boende i huset – eller flyttede tilbage.
SKIPPER OG SKÆRSLIPPER
Ane Sofies ældste bror, Frands Rasmussen Frantzen (1772-1844), var først gift med Birthe Cathrine Trochmann i 1798.
Han var medejer af familiens rederivirksomhed, og ejede “De fem søskende”. Desuden solgte han 1818 en fempart i kuf kaldet Wilhelm Keiser sammen med sine brødre og svogere: Frans Rasmussen Frantzen, Adrian Bekker, Anders Hansen Schou og Anders Rasmussen Frantzen.
I Folketællingen for 1834 boede Frantz Rasmussen Frantzen i huset sammen med Adrian Bekker og søsteren Ane Sophie. Han var 65 år, skærsliber og havde siden 1830 været gift med Inger Elisabeth Kirstine Hartvigsdatter Hansen (1806-78) fra Svendborg. I 1845 var hun enke, daglejer og almisselem.
Med den første kone havde Frands sønnen Pouel Christian Frantzen (f. 1798) og med den anden 2 sønner: Rasmus Frantzen (f. 1831) og Hartvig Frantzen (1833-97) samt datteren Anne Katrine Margrethe Frantsen (f. 1737)
GÅRDKONE I KNUDSBØLLE
Ane Sofies søster, Johanne Rasmusdatter Frantzen (f. 1774) var gift med Anders Hansen Skov, der var gårdmand i Knudsbølle.
Det fremgår af folketællingerne fra 1834 og 1840, at hun var enke og stod for driften af gården. 1845 var hun på aftægt hos sin ældste søn, Hans Andersen (f, 1794), der var gift med Bodil Rasmusdatter og havde 4 børn.
Den næste børneflokken var Kiersten Andersdatter (f. 1796). De to yngste, Ane Margrethe Andersdatter (f. 1799) og Rasmus Andersen var begge ugifte og boede med moren på gården.
BOSAT I TROENSE
Den næste, Anders Rasmussen Frantzen (1775-død før 1834), Han var skipper og flyttede fra Vindeby til Troense omkring 1811 og fik desuden borgerskab i Svendborg 28.3.1831.
Alle hans sønner og svigersønner og flere børnebørn var sømænd.
Han fik i 1800 en datter, Anna
Kirstine, med Maren Andersdatter fra Troense. Pigen døde med det samme.
I 1808 blev han gift med Ingeborg Kirstine Nielsdatter.
Deres to første sønner døde som små.
De næste tre; Hans Andersen Frantzen (f. 1811) og Rasmus Andersen Frantsen (f.1813), Niels Andersen Frantzen (f. 1814) var sømænd.
Den sidste var gift med Anna Kirstine Gammelgaard og far til Hansine Andrea Frantzen (f. 1842), Hans Christian Frantzen (f. 1843) og Ingeborg Catarina Frantzen (f. 1844) .
Anders Rasmussen Frantzens to yngste døtre boede sammen i Troense som voksne. Den ældste af dem, Martha Kirstine Frantsen (f. 1817), levede af skrædersyning i 1845 og fem år senere var hun Modehandlerinde i hjembyen.
Den yngste, Inger Sofie Amalie Frantsen (f. 1818) var gift med skipper Johannes Daniel Nielsen og havde sønnen Jørgen Daniel Nielsen (f. 1845).
KØBMAND OG SKIPPER
Herefter fulgte Hans Rasmussen Franzen (1776-1843), der boede i Vindeby.
I 1803 fik han borgerskab i Svendborg som købmand og skipper. Han opsagde borgerskabet i 1818 – nok på grund af de udgifter, der fulgte med.
Men han fik muligvis igen borgerskab som skipper i Svendborg 11. marts 1829 og som skipper i Vindeby den 24. marts 1831.
ENKEN LEVEDE AF JORDLOD
Hans Rasmussen Franzen var gift med Grethe Marie Andersdatter, der var datter af Anders Christiansen og Anne Maria Philipine Lentz. De fik børnene: Maren Kirstine (f. 1817), Anne Marie Jakobine Frantzen (f. 1819), styrmand Christian Frantzen (f. 1822), styrmand Niels Frantzen (f. 1826) samt matros Hans Christian Frantzen (f. 1828).
Efter Hans’ død fremgår det af folketællingerne, at hun levede af sin jordlod indtil 1870, hvor hun var 70 og boede på aftægt hos datteren, enken Ane Jacobine Frandsen og dennes 12-årige søn Hans Christian Carl Theodor Jensen, hvis far, sømand Hans Jensen Jacobsen fra Vordingborg døde kort tid efter hans fødsel. Blandt fadderne ved hans dåb i 1857 var “skriver Bekker” og tømmermand Poul Andersen. I 1880 ses H.C.C.T. Jensen i folketællingen som fisker.
SAG OM INJURIER
21. maj 1821 var Tønnes Peter Bekker (1772-1848) sagfører for skipper Hans Frandsen, i en sag ved Tåsinge Birketing, hvor færgemanden Christoffer Hansen i Vindeby havde fremført forskellige undsigelser og fornærmelser mod Frandsen.
Men inden der faldt dom, blev Hans Rasmussen Frandsen og Rasmus Frandsen enige med indstævnede om og han erklærede at fornærmelserne var døde og ikke sket.
Tønnes Bekker var Hans’ søster Ane Sofies nevø idet, hendes mand, Adrian Severin Bekker var var halvbror til hans afdøde far, Søren Borring Bekker (1756-1811).
FLERE HUSSTANDE
Ud over slægtningene fra Frantzen og Bekker-familierne viser folketællingerne viser, at der boede flere andre inderstefamilier på samme matrikel. En inderste var en person, der boede til leje.
Ved folketællingerne mellem 1834 og 1855 boede to til tre daglejer- eller håndværkerfamilier til leje. I
1850 var Povel Andersen og Marie Kristine Elisabeth Bekker blevet overhoveder for husstanden og havde fået Christiane og Adrian Severin. Adrian Bekker og Ane Sofie var altså på aftægt. I 1860 boede ingen tilsyneladende til leje på matriklen.
KILDER
http://www.virgofyn.dk/index.php/borgerskab/548svendborg18001830borgerskab
Tingbøger fra Tåsinge
Under Englandskrigene blev den frie sejlads begrænset, og skipperne skulle aflægge ed på, at de ville følge lovgivningen og ikke misbruge deres skibe. Derfor kan man følge mange af Rasmus Frantzens og hans sønners ture i Tingbøgerne for Tåsinge Birketing. Desuden førte han flere gange vidner for at han ikke kunne sejle med en last eller lade sit skib udkommandere i krigstjeneste under Englandskrigene. Eller hvorfor hans mandskab var ude af stand til at sejle skibet.
1811 aflagde Rasmus Frantzen derfor for første gang den nye lovbefalede ed for Tåsinge Birketing. Det ses han gøre flere gange, og det samme gør hans sønner Hans og Anders Rasmussen Frantzen, der er styrmænd på hans skib ”De fem søskende”.
IS FORHINDREDE SEJLADS
16. februar 1809. Rasmus Frandsen af Vindeby mødte for retten og begærede et tingsvidne ført til oplysning om, at det fra marts måned f.å. ikke har været muligt at få en ladning brænde overført til København, som fra denne benævnte tid har været indladet i hans fartøj jagten, “De 5 Søskende” kaldet, der er drægtig 27½ kommercelast. Til at give oplysning herom fremstillede ……. “isen ligger endnu til hinder for sejlads”.
Blandt de vidner, der bekræftede historien, var skipper Michel Larsen Thurøe fra Troense, som blandt andet fortalte, at Frandsen først i december gjorde forsøg på at fortsætte rejsen til København, men bæltet havde været fuld af is siden december.
Lasten var brænde fra Grev Ahlefeldts gods på Langeland. Et andet problem, som Rasmus Frantzen fremhævede var, at bådens besætning var blevet udkommanderet til kanonbådene.
SØN RAMT AF SLAG
7. juni 1809 mødte Rasmus Frantzen for retten og begærede et tingsvidne ført til bevis for, at hans søn, Anders (Rasmussen) Frantzen, undertiden bliver anfaldet af slag, og at han ellers er svagelig. Flere tjenestekarle fortalte for retten, at de havde set et langvarigt slag, der havde varet hele 8 dage.
ED FØR LOVLIG SEJLADS
Lørdagen den 20 april 1811 blev efter begæring af skibsejer Rasmus Frandsen af Vindeby på Tåsinge en extraret sat udi overværelse af vitterlighedsvidner: skomager Peder Egskov og hattemager Hans Pedersen af Svendborg.
For retten mødte Rasmus Frandsen og begærede at måtte aflægge den ved forordning af 9. april f.å. skibsejere pålagte ed, for så vidt angår en ham tilhørende jagt “de fem søskende kaldet”. Da retten intet kunne have herimod at erindre, så aflagde Rasmus Frandsen vidneeden på lovbefalet måde, og bekræftede, at den i Vindeby hjemmehørende jagt, “de fem søskende” kaldet, 27½ kommercelaster drægtig er ham ene og alene tilhørende, ligesom og at denne er bestemt af afgå fra Vindeby til Fredericia for der at indtage kornladning til Norge.
Sætteskipper efter Admiralitetets tilladelse, Anders (Rasmussen) Frandsen af Vindby fremstod derpå som benævnte fartøjs fører og under aflagte ed på lovbefalet måde forsikrede, ikke at ville med sin vilje eller vidende misbruge det benævnte fartøj meddelende certifikat eller søpas til ovenbemeldte rejse.
N.J. Pasbjerg, konst. fuldm
SKIB I FOR DÅRLIG STAND
1813 mødte Rasmus Frandsen for tinget og tilkendegav at han i går af herr kaptajnløjtnant Holst af søetaten var blevet sat i rekvisition til med sin jagt “de fem søskende” kaldet, at gå i transport til Norge.
Man da der ej har været tid til at få mænd fra retten udmeldt til at tage syn over samme sejlers uduelighed, og han af kaptajn Holst i går blev pålagt til i morgen at bevise sit foredragendes rigtighed med edeligt tingsvidne, så ham må anmodes om at tage samme skib og sejl i øjesyn, hvem han bed edeligt måtte forklare sig om sammes tilstand.
To vidner stod frem og bekræftede, at skibet skulle udstykkes, før det ville kunne forlade de danske farvande og vove sig ud på de langt fraliggende steder på store farvande. Sejlene var over 6 år gamle og tillige meget udstykket (betyder nok lappet).
Desuden var skibet drevet på grund under en stærk storm et par dage tidligere, hvilket havde beskadiget skibspælen.
SOLGTE EN FEMPART
1818 fremgår det af tingbogen, at Hans R. Frantzen, Frans R. Frantzen, Bekker, Anders H. Schou og Anders R. Frantzen sælger en femtepart i en kuf kaldet Wilhelm Keiser, “drægtig 44 kommercelaster” til købmand Clemme Clemmesen i Svendborg for købesum 1200 nbdl.N.V.
Der er tale om de tre brødre, Hans, Frans og Anders Frandsen samt deres svogre Adrian Bekker og Anders Hansen Schou (eller Skov), der var gårdmand i Knudsbølle, der solgte deres andel af skibet.
FORHINDRINGER FOR REKVIRERING
16. februar 1819 mødte Rasmus Frantzen for tinget for at forklare, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre for ham at opfylde den rekvirering af skibet, hvor søløjtnant Falsen havde beordret ham til at gå i Kongelig transport fra Nyborg.
Rasmus fremviste i den forbindelse en toldseddel på en ladning brænde fra grev Ahlefeldt-Laurvig på Langeland.
I øvrigt pointerede Rasmus Frantzen, at mandskabet var udkommanderet til kanonbådene. Han fik dog senere det fornødne mandskab til “De fem søskende”.
ANER NÆVNT I INDLÆGGET (ÅBNER SOM PDF)
KILDE
Tingbøger fra Tåsinge fra Lolks Arbejder med Tåsinges Historie
” … Moderens Gang Klæder til lige deeling … “
Efter Kirstine Andersdatters død blev der holdt skifte i hjemmet i Vindeby på Tåsinge. Hendes formue og ejendele blev fordelt mellem de 5 overlevende børn. Drengene fik kontanter, og pigerne arvede hendes tøj.
Rasmus Frantzens første Kone, Kirstine Andersdatter døde i 1781 ved fødslen af sit 9 barn, der var
dødfødt. Hun var 41 år.
Hendes baggrund kendes ikke, da kirkebøgerne mangler i Bregninge Sogn for perioden 1733 til 1777, men det skifte, der blev holdt nogle uger efter nævner hendes bror: Christian Mogensen i Troense. Han må være hendes mors søn i et andet ægteskab.
I skiftet opregnes de 5 overlevende og umyndige børn på mellem 12 og omkring 1 år. De 3 sønner fik hver 33 rigsdaler, 2 mark samt 6 bistader.
De 2 døtre arvede ingen penge, men i stedet delte de moderens tøj og forskelligt inventar.
Skifteforretningen
Anno 1781 den 16. septembr. Indfandt sig i Windebye hos huusmand Rasmus Frantzen, Fuldmægtigen fra Thorsinge Slot, Jørgen Hansen, for paa sit Høye Hærskabs Veigne i medtagne 2de Mænds overværelse navnl. Michel Rasmusen og Hans Hansen begge heraf Windebye at forretage Registering og Wurdering efter bemeldte Rasmus Frantzens ved døden afgangne Hustrue Kierstine Andersdatter, til nærmeere paafølgende lovlig Skift og deeling imellem Enkemanden paa den eene Siide og de med Hans afdøde Sl. Kones i ægdeskab sammen auglede 5 Børn
Neml.: 1 Søn, Frantz 12 aar, 1 dito Anders 6 aar, 1 dito Hans Rasmussen 5 aar, 1 datter Johanne og 1 dito anne Sofie, hvilke alle er smaa og umyndige.
Paa disse umyndiges Veigne var nærværende deres Moder Broder Christian Mogense(n) i Troense og foruden Faderen Rasmus Frantzen selv, og blev da forretaget saaleedes som følger:
Boens hele formue blev af de tilstædeværende tilligemed vurderingsmændene tilstaaet og udreignet i Penge og beløb og da samme saameget at naaer udgiften med hushold og videre blev afdraget blevet? overskud af ind-tægt til arv og deeling imellen Enkemanden og Børnene paa 200 Rixdaller, [efterfølgende overstreget]hvorpa Enkemanden fremstod og var begierende at Børnene foruden den halve deel heraf 100 Rd maate derforuden med ydermeere blive til […] herpaa, hvad som dennem foruden havde tiltænkt at vilde hvilket og blev tilstaaet og er saaleedes af Indhold, at Sønnen Frantz foruden sin andel 33 Rixdaller 2 mk (mark) skulde tilligemed de andre 2 Brødre nyde tillige deeling 3 Bistader eller halvparten af 6 siden de alle staar til hallings.
Sønnen Anders i alle maader lige som den første neml: Penge 33 Rixdl 2 mk og lige part af 6 Bistader, som staar til hallings
Sønnen Hans Rasmusen i allemaader ligesom de 2 første.
Hvad Pigebørnene angaaer, da som de intet af disse 100 Rixdaller skulde have, skulde de derimod nyde saaleedes:
Først Moderens Gang Klæder til lige deeling dernæst navnlig 1 Johanne 2 Dyner blaastribet linnede stk til 6 Rixdlr, –12 Rd
1 Rød og grønstribet ulden overdyne —-6 (rd)
1 Hoved dyne blaastribet samt 2 Hoved Puder — 6(rd)
3 stk hørgarns nye lagener, 5 stk nye blaargarns lagener
Ligeledes nyder den mindste Dat(t)er 3 stk Dyner eller og i Werdie for hver 6 Rixdaller 1 Hoved Dyne og 2 Hoved Puder eller i Werdie 6 Rixdl. samt 3 stk nye Hørgarns og 5 stk nye blaargarns Lagen, De ommelte, den Sl. Kones gang gang Klæder nyder de til lige deeling som meldt og er derudi bestaaende:
4 nye blaagarns Særke
5 halv slidte dito
4 […] Blaargarns duge tøj
2 Kramlæres Hylle Klæder (kram = købestof)
Hvidt skulderklæde i broderet blondekant. Forklæde i blomstertrykt indigo.
Forlæg: National Museet (Foto bragt med tilladelse af skaberen Esther Grølsted)
2 hørgarns dito
2 smaa Børne Skjorter
4 børne znor
3 blaagarns […]
2 nye Røde Bajs Klokker
1 pr [par] nye kramlærrits Pudevor med knipliger for
1 pr. Hørgarnspudevaar
1 Kramlærrits Opling?
1 hørgarns dito
4 hørg. tørklæder
1 S[…] grøn nye Starses Skiørt
1 Rødt Starses ditto (Sars = groft uldstof)
1 sort ulden Damaskes dito
1 Rød prikket Dansiger? dito
1 Blaat hvergarns ditto
1 lyst Rødt og grønt dito
1 Blaat Rød hvergarns dito
1 Blaat og Rødt Vadmels Skiørt
2 Sarses nye trøyer
1 mørk Sarses Bul med nye røde ærmer
1 lyst Sarses dito med grønne dito
1 Rød Sarses Bul
1 […] grøn Sarses Bul (bul = brystklæde)
1 nye grøn trøye med bundne ærmer
1 nye blaae noppe? trøyer
1 sort dito af klæder
1 grøn nat Trøye
1 blaa noppe? Bays Bul
1 Sort flornels trøje
1 […] gammel grøn trøje
2 blaae forklæder
1 blaastribet hverg. dito
1 par skind handsker, 1 pr dito 2 lærs?
1 gylden stk? hue
1 sort silke damaskes dito
1 brun silke dito 1 nye] catuns dito
1 hørgs tørkl:
8 Kramlærrits […]
4 hørgarns […]
5 kniplingers dito
2 par kramlærredes halværmer
1 Rødt silke tørklæde, 1 brundt blomme dito
1 Catuns Tørklæde, 4 servietter
2 kramlerrets Hoved klæder
1 Skiørt?, Tørklæde
1 Kramlærrets Tørklæde med knipling om,
2 blaatærnede forklæder
[…].pling til 2 Pudevar
2 hvide hvergarns Forklæde
1 Sarses Bul med grønne ærmer
[…] til 1 Bul og grønne ærmer
1 […] hviid traad, 2 haand […]
1 Sort gl Valmons Ski[…]
der foruden hver af Pigerne 1 malm Gryde som befindes her i Boen, samt hver sinkiste eller i mangel deraf …. til 5 Rixdaler […] øvrigt anlovede Enkemanden at afclarere alt gæld som paa Stervboen maate hæfte, og i alle maader at holde skifte Retten anger og skadesløs for alt tiltale som dette skifte slutning kunde foraarsage, altsaa blev hermed sluttet og tilendebragt.
Hvergarn, (af mnty. werkgarn, af werk ‘blår’), oprindelig hjemmegjort stof med kæde af hør og uldent skud. Senere fabriksfremstillet, groft, slidstærkt stof med bomuldskæde og skud af uld eller evt. shoddy (opkradset tekstilaffald). Anvendtes ensfarvet og mønstret til forklæder, mandskjoler og -veste samt kvindekjoler
Skifteboet Datum ut supra Hansen
Enkemanden
Rasmus R.F.S. Frandsen
Paa Børnenes Veigne
Christian C.M.S. Mogensen
Som overværende ved denne Forretning
Mikkel M.R.S. Rasmussen HHS
Se mere
Kilder
Skifte efter en skipper
I skiftet i 1817 efter skipper Rasmus Frantzen i Vindeby fremgår, at han drev handel med Holland og havde gæld til forskellig side. Hans arvinger indgår forlig med kreditorerne og med deres stedmors arvinger.
Rasmus Frantzen overtog fæstet på sin fars hus i Vindeby i 1763. Han nævnes i flere folketællinger som skipper, men det fremgår ikke hvilken type skipper han var. Det ses først af skiftet efter hans død, hvor han blev kaldt skibsejer.
Skiftet blev holdt i flere etaper, og det fremgår, at han ejede et fragtskib, som blandt andet drev handel med Holland.
Første etape af skiftet viste, at der var en del værdier i boet, men også at Rasmus Frantzen havde stiftet gæld til flere sider. Han var sandsynligvis blevet ramt af den økonomiske krise, der fulgte af Englandskrigene 1807-1814 og 1813, der ramte søfarten hård, selvom det gik mindre hårdt ud over Svendborgs handelsflåde – blandt andet fordi der var særdeles leveringsdygtige skibsbyggere i området, som vedblev at levere skibe under krigen.
Skifte i to etaper
Første etape af skiftet blev afsluttet den 18. juni 1817 men i september 1818 blev skifteforretningen genoptaget fordi, der havde meldt sig adskillige kreditorer på banen, som han skyldte store pengeløb i Rigsdaler Slesvig Holstens Courant, som var den gængse møntfod efter staten var gået fallit.
Arvingerne lovede at betale enhver sit, men først når lasten fra fragtskibet, der var på vej hjem fra Holland, blev solgt. Det enedes man om, og der var også enighed om at betale sidste afdrag den 11. juni 1819. Den 1. januar 1819 blev der holdt skifte efter “Rasmus Frantzens forhen afdøde kone, Maren Hansdatter. Hun var død i juli 1815.
Start i juni 1817
Anno 1817 den 18. juni blev afholdt skifte efter Skibsejer Rasmus Frandzen i Windeby.
Hans søn skipper Anders Frandsen var i Holland med skibsfragt.
De fem børn nævnes:
1) Franz Frandsen, 49, hjemme i huset, 2) Skipper Anders Frandsen Boende i Troense, 41, 3) skipper Hans Frandsen, 39, boende i Windeby, 4) Johanne Rasmusdatter gift med Anders Hansen Skou i Knudsbølle, 5) Ane Sofie Rasmusdatter gift med Adrian Bekker.
Første del af skiftet juni 1817
I Stervboet befandtes 1 Skattebog, 1 gl Tegnebog uden Penge, en Regning fra Sven (Hansen) i Svenborg, hvorefter denne skal have til gode 339 rbd. 5 mk. 3 sk.
1. Regnskab fra Sømand Anders Frandsen af 10. Decbr 1816 med 10 bilage
2. Regnskab fra do. fra 1815 med 4 Bilage,
3. en Optegnelse fra […] Rasmus Frandsen over hvad den […] Søn Tid efter anden havde erholdt af Penge eller Penges Sted,
4. Et Regnskab for 1815 fra Andres Frandsen med vedfølgende 4 Bilag,
5. 41 Regninger formentlig henhørende til forrige Regnskab,
[…]
9. Trende Breve fra Husejer Anders Frandsen,
10. et Regnskab fra 1815 fra do.
11. 6 stk Breve fra do.
12. 13. Breve angaaende […]
13. et Regnskab for 1816 fra Anders Frandsen med 3 Regnskab bilag,
14. 1 Regning fra 1815 fra do. med 8 Bilage,
15. 1 do, fra do. med 6 Bilage,
16. et Bevis for Ane Kirstine Schytte i Kiøbenhavn af 28 Decbr 1815, hvorefter hun har modtaget 70 rbd. i Afdrag paa sin Arv, efter hendes Moster Sal. Rasmus Frandsens sidst afdøde Kone,
17. en Fortegnelse pa hvad Sidsel Frandsen og Povel […] har havt imellem sig underskreven 1803.
18. et Testamente af 12 Marts 1805 aller?? Confiskeret 5 April samme Aar 1803 imellem Salig Rasmus Frandsen i Vindeby og førstafdøde Kone Maren Hansdatter.
19. […] paa […]. in Copia Wilhelma Kajser.
20. 1 bundt gl. Skibsregninger og Qvitteringer i alt 54 stk.
21. et Regnskab fra Husejer Anders Frandsen fra 2den Rejse 1817 med 5 Bilagr.
22. et Beviis fra den Sal. Mand til Anders Frandsen af 17 Juli 1816, hvorefter sidstmeldte har til gode 833 rd. 5 mk. 13 sk.
23. et Regnskab fra sidstmeldte Anders Frandsen for første Rejse 1817 med 11 Bilage.
24. en Regning fra Anders Frandsen for en Rejse 1816 med 5 Bilag.
25. 3 stk. Sagsjournaler.
26. en Regning fra Clemmense? Paa Kuffens Reparation til Beløb 980 rd. 2 mk. 12 sk. for Rasmus Frandsens 1/5 Part i bemeldte Kuf.
Flere Documenter forefandtes ikke.
Efter saaledes at være befunden blev samtlige Arvinger der alle ere myndige og alle tilstedeværende, tilspurgte om de ville at Skifteforvalteren skulle befatte sig endnu? Mere med denne Stervbo, hvortil Arvingerne svarede at de ville selv […].[…] imellem sig og den største Deel af denne Stervboe der bestaaende i en […]. Post og 1/5 Deel af en Kuffert
Anden del af skiftet i 1818
Anno 1818 den 11 Septbr., blev Skiftet efter Sl. Rasmus Frantzen af Windebye, foretaget i Stærvboe Huuset, af den Høye Skifteforvalter Fuldmægtig E. C. Leth, hvorved alle forhen antegnede Arvinger vare tilstæde; Sognefogeden Hans Simonsen Lund af Knudsbølle, mødte og Fordrede 50rd (rigsdaler) Slesvig Holstens Courant, som han havde Laant den Sl. afdøde den 28de Septbr. 1816, imod simpel Beviis, hvorefter disse Penge skulde været betalt 11te Juni 1817, men da Manden er død og Pengene endnu er in(de)staaende i Stærvboen, saa haabede han at samme hannem blev Udbetalt skadesløes snarest muelig, da han er trængende til sinne Penge.
Gaardmand Anders Rasmusen af Bierreby mødte og Fordrede som han haver Laant den Sl. afdøde og som Arvingerne har tilstaaet i Et ham meddeelt Skriftlig Beviis af 7de Januari d. A. og har/han? fremdeeles Tilstaar, Nemlig. –
1816 den 10de August bekommet 26 Danske Ducater
1816 den 28de Septbr. bekom den Sl. afdøde 32rd 3 mk (mark) Slesvig Holstens Courant.
1816 Atter udbetalt til den Sl. afdøde 200 rbd N. W. (=Navne Værdi)
Hvilke 3de Fordringer af Anders Rasmusen : / som af Arvingerne blev tilstaaet ham : / [= i parentes] paastod snarest muelig udbetalt, da han til disse hans Penge er trængende.
Endvidere indfandt sig Gaardmand Hans Rasmusen Jyde i Bierreby, og Fordrede 40 rd Slesvig Holstens Courant, som han haver Laant den
Sl. afdøde den 21de April 1814; Imod hvilken Fordring Arvingerne intet havde at Indvænde, men fuldkommen tilstod sammes Rigtighed; Denne Creditor Paastod disse hans tilgodehavende Penge, skadesløes udbetalt det snareste mulig. Arvingerne svarede hertil at de ingenlunde med vished kunde Love disse 3 Creditorers Fordringer udbetalt føren til 11te Juni 1819, men til den Tiid skulde de sikkert erholde deres Penge, skadesløes udbetalt, da de agtede i tilstundende Vinter at sælge Stærvboens Jagdtskib, saafremt at de kunde faae den nogenlunde betalt, da Jagten imidlertiid skulde være Caution og Pandt for Pengene, og at, om der imidlertiid skulde tilbyde sig nogen Fordeelagtig Fragdt, og Arvingerne kunde blive Eenig om at antage samme, da vilde de føren Jagtens afreise, stille saa antagelig Caution, at disse Creditorer kand være fuldkommen forvisset om deres Penges udbetaling til fornævnte 11te Juni 1819. Foruden forhen af Hans Rasmusen Jyde anførdte, Fordrer han for 1/2 Otting Smør Levert ved den tiid den Sl. Mand døde, 8 Rigsbankd. N. V. [Rigsbankdaler Navneværdi]
Som Arvingerne tilstod at være Rigtig. Efter nogen videre Samtale imellem Arvingerne og Creditorerne tilbød ovenmelte Creditorer, at naar Arvingerne ville Een for alle og alle for Een, med deres Gods og Eyendom Cavere og holde den sikkre for deres tilgodehavende og at samme til belovede Tiid bliver dem udbetalt, saa forlangte de ikke at Lægge nogen Baand paa Jagten der kunde giøre dem Hinder i deres
Fortieneste med samme, men at de ubehindret kunde Reise hvor de vilde med den.
Og da samtlige Arvinger lovede og hermed tilforpligtede dem at opfylde dette Forlangende, og iligemaade Lovede at sikkre Skifteforvalteren samt alle øvrige Creditorer, saa vi(d)stes ikke videre i dag at Erindre, hvorfore dette Passerede til Bekræftelse af alle vedkommende er underskreven.
Datum ut supra
Leth.-
Skifte efter stedmoderen
I januar 1819 blev der holdt skifte efter Rasmus Frantzens “forhen afdøde” kone, Maren Hansdatter i huset i Vindeby. Hun var allerede død i 1815.
Der blev henvist til et fælles testamente af 1803, hvor en række af hendes slægtninge fra Øxenbjerg og Frørup ved Nyborg blev betænkt med 300 rigsdaler til deling.
Der var diskussion med Rasmus Frantzens børn, der henviste til flere gældsposter, hvorfor der ikke var flere penge i boet. De cirka 300 rigsdaler blev herefter fordelt mellem Maren Hansdatters arvinger.
Kilder
- Tåsinge Gods Skifteprotokol, VII, 317, 561, 570 og XI 13 f.
- Skifte efter hans anden kone, Maren Hansdatter 14/1 1819, VII 574. Hun var død 1815.
- http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/provinsens_soefart/tekst.aspx?distriktID=42
http://wiberg-net.dk
Comptoirbetjent og ølbryggerske
Adrian Severin Bekker var fuldmægtig og comptoirbetjent på Valdemars Slot og gift med skipperdatteren Ane Sofie Rasmusdatter Frantzen og de overtog hendes families hus i Vindeby. Deres datter, Marie Kirstine Elisabeth Bekker, var ølbryggerske i huset til sin død.
Adrian Severin Bekker var 23 da hans far, Søren Borring Bekker døde i 1811. Det er
tænkeligt, at han kom i mesterlære som jurist hos sin farbror Tønnes Peter Bekker (1772 – 1848), der var prokurator i Svendborg.
Første gang Adrian Bekker ses at underskrive indførelser i fæsteprotokollen for Stamhuset Tåsinge er omkring juni 1813 og i skifteprotokollen fra 1816.
Da han blev gift i 1817 og hans datter blev døbt året senere 1818, står han opført i kirkebogen som fuldmægtig og husmand. I folketællingerne er hans stillingsbetegnelse comptoirbetjent.
Kontakter til Juel-slægten
Det er nærliggende at formode, at Adrian Severin fik jobbet gennem Bekker-families bånd til Juel-slægten på Valdemars Slot, som gik flere generationer tilbage.
Senest havde Tønnes Bekker ofte været i kontakt med kammerherre Frederik Juel på Valdemars Slot, blandt andet gennem forskellige retssager, hvor han var forsvarer for anklagede ved Tåsinge Birketing eller som sagfører for dem, der lagde sag an. Det fremgår af Tingbogen.
Der var også en forbindelse via Hverringe Hovedgård ved Kerteminde, hvor Adrians far, Søren Borring Bekker, var blevet forpagter i 1787, og hvor Adrian var født.
Frederik Juel var nemlig vokset op på Hverringe hos sin morfar, Peter Juel, efter at først hans mor, Anne Margrethe Juel døde i 1761 og hans far, Carl Juel i 1767. Forældrene var slægtninge. Hans far havde giftet sig anden gang med Amalie Christiane von Raben (1736-1803), som altså var Frederiks stedmor.
Da Frederiks far døde, blev hun gift anden gang med broderen til hans mor, Gregers Christian Juel (1708-1776). Amalie Christiane var en driftig kvinde og stod for driften af Juelsberg, hvor hun boede og Hverringe. Da hun var gift med Frederiks far, Carl Juel boede hun på Valdemars Slot, og har her sandsynligvis mødt Søren Borring Bekkers far, Adrian Bekker, der arbejdede for hendes svigerfar i en periode fra 1757 og fra 1763 var herredsfoged over Sunds og Gudme Herreder, som Tåsinge var del af.
Gift i Vindeby
Hvordan omstændighederne ved hans ægteskab var, kan man kun gisne om. Han var 29 og hans tilkomne, Ane Sofie Rasmusdatter Frantzen var 37.
De fik den 2. april 1817 tilladelse til at blive viet i hendes hjem. Den 20. april dør hendes far, skipper Rasmus Frantzen, han bliver begravet den 25. april, og den 21. maj vier Adrians onkel, Christen Jensen Krarup, der var gift med hans faster, Lykke Riborg Bekker, dem i huset på Troensevej.
Deres eneste barn, Marie Kirstine Elisabeth Bekker (1818-1864), bliver født 11 måneder senere, den 16. juni 1818.
Beboerne på matriklen
Der blev ikke foretaget folketællinger mellem 1801 og 1834, så det er svært at vide om Ane Sofies slægtninge boede på matriklen i hele perioden, men hendes bror, Frantz Rasmussen Frantzen, boede der som indsidder da hans sønner Rasmus og Hartwig blev født i 1830 og 1833.
Men Ane Sofies far havde efterladt sig gæld. Og i 1818 sælger Adrian sammen med svogrene Hans Rasmussen Frantzen, Frants Rasmussen Frantzen og Anders Rasmussen Frantzen deres fempart i kuf kaldet Wilhelmus Keiser, drægtig 44 kommercelaster til Købmand Clement Clemmensen i Svendborg for 1.200 Rigsdaler NV (ny værdi). Skødet er dateret Vindeby 6. maj 1818.
Skibet var tysk og var blevet opbragt og solgt af de danske myndigheder omkring 10 år tidligere, da der var blokade af de danske farvande under Englandskrigene.
Ny arbejdsgiver
Da Frederik Juel døde i 1827 fik Adrian ny arbejdsgiver, nemlig Frederiks søn, Carl baron Juel-Brockdorff .
Han havde i 1811 giftet sig med Sophie Frederikke lensbaronesse Stieglitz-Brockdorff, som var arving til baroniet Scheelenborg efter sin mor, Charlotte Amalie lensbaronesse Brockdorff. Ligesom sin svigerfar, blev Carl udnævnt til baron som følge af sit ægteskab, og ændrede sit navn og våben for at afspejle det.
På aftægt
Fæstet på huset i Vindeby blev officielt overdraget til Adrian den 3. august 1822 mod en årlig afgift på 20 rigsdaler, der skulle betales på Mikkelsdag.
Huset og den tilhørende grund havde dengang matrikelnummer 16 og blev senere til 10a. Ane Sofie og han overdrog tilsyneladende fæstet til datteren og svigersønnen i 1846.
Adrian ses tilsyneladende ikke hverken i skifte- eller fæsteprotokollen efter 1834, men øvrige arkivalier fra Valdemars Slot er ikke tilgængelige online.
Ved folketællingen i 1845 var han stadig husfaderen og comptoirbetjent mens han 5 år senere var på aftægt. Han døde af alderssvaghed i 1862 i en alder af 74.
Ølbryggersken
Adrian og Ane Sofies datter, Marie Kirstine Elisabeth Bekker, var gravid da hun den 25. oktober 1846 blev med skibstømrer Poul Andersen, hvis familie havde boet i Vindeby i mange generationer.
Den første datter, Christiana Maren Sofie, blev døbt syv måneder senere den 13. april 1847. Hun blev båret af Martha Frantzen, skipper Frantzens datter i Troense. Faddere var indsiddere Niels Rasmussen, ungkarl Niels Andersen. Hun blev vaccineret den 7. august 1847 og da hun blev konfirmeret 7. april 1861 noterede præsten at både kundskab og orden var god.
Det blev hende, der overtog huset sammen med sin mand, efter morens død.
Den næste søn, Anders Severin Andersen, var brygger, da han døde af brystsyge i juni 1867.
Datteren Rasmine Petrine var gift med sin halvfætter, styrmand Kristen Rasmussen, og fik 3 sønner og en datter mellem 1880 og 1887. Efter hendes død var han gift med Ane Margrethe Jensen.
Den yngste var Niels Christian, som blev døbt den 22. februar 1856. Han blev konfirmeret i Bregninge kirke i 1870.
Poul Andersen var oprindelig skibstømmermand, men ved hans død i 1858 var han brygger. Han døde af betændelse i underlivet.
Ved folketællingen i 1860 var Marie Kirstine Elisabeth Bekker ølbryggerske og havde en bryggerkarl ansat. Det vil sige, at hun kørte forretningen videre. Men kun 4 år senere døde hun af brystsyge.
Søren Bekkers børn og efterkommere (åbner som pdf)
Kilder
- A. Röhlings bog om Adrian Bekker
- Folketællinger
- Kirkebøgerne for Bregninge Sogn
- Skifteprotokol og Fæsteprotokol for Stamhuset Tåsinge på Arkivalier Online.
- http://www.kultunaut.dk/perl/slaegtstavle?fam=Bjerre&nr=02474
- http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam054xx/fam05461.htm
- http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam066xx/fam06695.htm
- http://www.myheritage.dk/research/collection-1/myheritage-family-slaegtstraeer?itemId=114947331-2-234&action=showRecord
- http://www.geni.com/people/Diderik-Arthur-Saul/6000000021674998873?through=6000000021674998903
- http://www.virgo-fyn.dk
- http://www.myheritage.dk/person-4000064_168158761_168158761/elisabeth-kuster-born-gummesdatter-bekker
- http://fynhistorie.dk/files/historie-info.dk/1885_1891_F%C3%B8dte_Drenge_Gudbjerg.pdf
- http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,5838.0.html
- http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam066xx/fam06691.htm
- http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=jsg9076&id=I37707
- http://www.poul-herdis.dk/poulhenriksen/4263.htm
- http://www.poul-herdis.dk/poulhenriksen/4269.htm
- http://galgemark.dk/getperson.php?personID=I2319&tree=familien
- “Bagerfirmaet Clorius Kalundborg 1841-1941”, S. Otto Brenner, København 1941.
- http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam066xx/fam06694.htm
- http://oldinge.blogspot.be/2014/04/aksel-rhling-slagelse-1908-2014.html
- http://sn.dk/Slagelse/105-aarig-tager-i-sommerhus/artikel/338944
- http://www.poul-herdis.dk/poulhenriksen/4262.htm
Fire ugifte søskende i Vindeby
Fra omkring 1918 til 1964 var huset i Vindeby ejet af fire ugifte søskende, som drev købmandsbutik og husmandsbrug. De tre af dem, døde tidligt.
De næste ejere var de fire ugifte søskende. Poul (1872-1931), Christen (1876-1922), Adrian Severin (1884-1931) og Carla (1889-1964). De boede sammen med deres forældre Carl Christian (1841-1918) og Christiana Maren Sofie (1847-1914), til disse døde.
Ina, som hun blev kaldt, døde af kronisk bronkitis. Carl Christian af alderdom.
To blev gift
Herudover var der tre andre søskende. Severine, som døde af en brystsygdom i 1892 i en alder af 13 og de to der flyttede “hjemmefra” og blev gift.
Marie Christine (1873-1928), som blev gift med Rasmus Rasmussen fra Vindeby Kro, der
lå omkring fem huse nede ad vejen. De fik i alt otte børn. Hun døde 47 år gammel af en hjerneblødning den 2. juni 1928.
Den anden var Niels Madsen (1881-1942), som blev tømmermester i Svendborg. Ligesom sin søster, så han sig ikke langt omkring for at finde sin ægtefælle. Faktisk kun til naboen, hvor Anna Nielsen Raun fra Fåborg var pige i huset. De fik tre børn sammen.
Han døde i en alder af 60 den 21. februar 1942 Amtssygehuset i Svendborg.
Købmandsbutik fra huset
To af brødrene, Poul og Adrian Severin, nævnes i folketællingerne som købmand og kommis i huset. De var begge i handelslære hos Hans Henrik og Dorthea Elenora Petersen i Skattergade 17 i Svendborg.
Poul Madsen døde i en alder af 59 en 31. februar 1931 af hjertekrampe og brud på kranspulsåren (blodprop i hjertet)
Den næste i rækken var Christen, hvis navn nogen steder
staves som Kristen. Han begegnes som husejer og husmand. Det var muligvis ham, der stod for driften af det store
jordtilliggende, der hørte til huset. De sidste 6 år af sit liv led han af kræft i kæben, som han til sidst døde af den 10. august 1922. Han blev 46 år gammel.
Om Adrian Severin blev det fortalt, at han som ung havde været en tid i England som kommis, og det kaldes han også i folketællingerne. Han døde den 18. oktober 1931.
Husbestyrerinde og detaillist
Den yngste, Carla Elisabeth Madsen førte hus for brødrene. Efter Pauls død fik Carla den 10. april 1931 næringsbrev som detaillist – det vil sige, at hun kunne drive købmandsforretningen videre.
Mange ældre mennesker i Vindeby huskede hende stadig omkring 2020, og huset de 4 søskende boede i, kendes blandt mange som “Carlas Hus”.
Hun drev forretningen indtil 1953, men blev boende i huset til sin død.
Både Paul, Christen, Adrian Severin og Carla var ofte faddere hos deres søskendes børn og senere hos enkelte i næste generation.
Nevø og niece boede i huset
Ved folketællingen i 1916 boede to af Marie Christines børn i huset. De har altså ikke flyttet med forældrene og de øvrige børn til Middelfart. Severine betegnes som expeditrice og Niels arbejdede “ved landbruget” – muligvis på husets jordtilliggende. I 1921 er det kun Niels der bor der. Det gør han også i 1925, men her er Severine flyttet tilbage sammen med sin mand Harry Laurits Nielsen.
I 1940 ses Carla som den eneste beboerC i huset. På et tidspunkt er hendes grandniece. Ina Bekker Jensen flyttet ind sammen med sin mand og børn, og de købte senere huset.
I begyndelsen af 1964 blev Carla ramt af et slagtilfælde, apopleksi, akut opståede lammelser og blødninger, som det beskrives i hendes dødsattest, hvor det også bemærkes, at hun desuden led af åreforkalkning. Hun døde nogle dage senere den 12. februar på Centralsygehuset i Svenborg, som det hed på daværende tidspunkt.
Slægtninge nævnt i indlægget
- Carl Christian Madsen A3
- Christina Maren Sofie Andersen A3
- Karla Elisabeth Madsen, kaldet Carla Madsen (1889 – 1964)
Kilder
- Kirkebøger
- Dødsattester
- Folketællinger
- Karin Bekker Jensens erindringer
Snedkeren i Svendborg
Niels Madsen var i flere år snedker i Svendborg og fik senere et snedkerværksted i Sørup og fik tre børn.
Kun to af Christina Maren Sofie Andersen og Carl Christian Madsens seks børn blev gift og fik børn, nemlig Marie Christine og Niels.
Niels blev gift i Svaneke Kirke den 9. februar 1907 med gift med Anna Hansine Christine Nielsen (Anna Hansen Raun) fra Fåborg.
De mødtes da hun var i huset i Vindeby Færgegård hos
færgemand Rasmus Vilhelm Møller, hans kone Ane Marie og deres fem børn. Færgegården var nabo til Niels’ barndomshjem.
Niels Madsen var snedker og til sidst havde han et snedkerværksted og de sidste mange år af sit liv, havde han et snedkerværksted i Sørup.
Ældste datter
Da den første datter, Astrid blev født i juli samme år boede familien i Vestergade 21 i Svendborg.
Hun blev gift i 1939 ved et dobbeltbryllup på rådhuset – hun blev nemlig gift samme dag som lillesøsteren Esther.
Astrid Wulff (1907-1986)’s mand, Anders Marius Wolff, stammede fra Bregninge på Tåsinge. Deres eneste barn, Willy Wolff (1940 -1993), var ugift og fik ingen børn.
Sønnen
Familien boede også i Vestergade 21, da sønnen Oscar (1909-1980) blev født.
Han tog senere efternavnet Bekkersted. Han fik en datter med sin kone, Ruth Ella Bøgh (1908-1966), og flere børnebørn.
Han var uddannet lærer på Skårup seminarium, og blev i 1936 ansat som Andenlærer i
Refsvindinge ved Nyborg. Fra 1948 til 1957 var han førstelærer i Bjerne skole i Horne ved Fåborg, indtil han kom tilbage til Refsvindinge, hvor han også var Kirkesanger.
ni år senere var han tilbage i Bjerne skole og i 1967 var han lærer på Horne centralskole.
Han spillede til Folkedans og ledede blandt andet sangkor og instruerede Dilettant. Desuden var han bibliotekar. Han flyttede tilbage til Svendborg, da han blev pensioneret.
Yngste datter
Den yngste datter, Esther (1912-1993), var gift med arkitekt Niels Peter Mikkelsen (1904-2001) fra Frederiksberg.
Parret boede i Tved og fik 3 sønner: Mogens (1940-1992), Henry (1942-2006) samt den yngste, der stadig er i live. De var alle gift og fik henholdsvis 3, 2 og 3 børn.
Slægtninge nævnt i indlægget (Åbner som pdf)
Kilder
- Folketællinger
- Kirkebøger
- Informationer fra Klaus Mikkelsen
- http://www.refsvindinge-1950.dk/faelles/skole.htm
Garderhøj gårdmand
Vindeby er den eneste oprindelige by på Tåsinge, som ligger ved kysten, da den langt tilbage var færgeby og forbindelsesled til Svendborg, hvor øens bønder solgte deres varer. Men der var også flere gårde i byen.
Marie Bekkers mand, Poul Andersen, var søn af gårdmand Anders Nielsen (1781-1858) og
Hans fars familie stammede fra Vindeby, som i 1767 bestod af fem lige store gårde, som hver havde et hartkorn på 6 tønder, 4 skæpper, 0 fjedringkar og 0 album samt 15 huse. Byens oprindelige bykerne lå ved Vindebyørevej og Eskærvej, der hvor Anders Nielsens families gård lå.
Byen blev blokudskiftedet i 1787, og siden flyttede tre gårde ud. Inden 1844 steg antallet af gårde igen til syv. Hus- og befolkningsvæksten i 1800-tallet var meget kraftig.
Gårde i Vindeby
Anders Nielsen blev kaldt soldat, da han overtog fæstet på gården på Matrikel 6 i Vindeby efter sin far.
Matriklen ligger i svinget ved Troensevej og Vindebyørevej. Den nuværende adresse er Troensevej 31, og den moderne gård ligger overfor Pellegården, hvor en nyere bygning også har erstattet den gamle stråtækte gård.
Anders Nielsen drev gården fra 1805 og overtog officielt fæstet den 30. marts 1811.
Det fremgår af Lægsrullen, at han var Garder til Fods og 69½ tommer høj, hvilket svarer til 181,7 centimeter.
Det fremgår også af rullen, at Anders’ to brødre, der begge var ugifte, var lidt lavere.
Hans søster, Anne Nielsdatter (f. 1820), var gift Skindballe.
Sjette søn
Anders Nielsen var yngste søn af Niels Nielsen (1740-1812) og hans anden kone, Anne Christensdatter, som ifølge skifteprotokollerne døde i 1783.
Det er sandsynligvis dem, der blev gift i Landet den 4. november 1770, men hendes baggrund kendes ikke, da præsten ikke noterede nogen detaljer om brudeparrenes familier.
Matrikel 5 og 6
Niels Nielsen var oprindeligt fæster af matrikel 5 og 6, i Vindeby – i jordebøgerne kaldet Gård nummer 3. Hans overtagelse af fæstet er sandsynligvis fundet sted før arkiverne er bevaret.
I jordebogen 1778 fremgår det, at han:
- Til gård nummer 2 afgav et hartkorn på 2 tønder, 3 skæpper, 1 fjerdingkar og 1/2 album.
- Af den gamle gård nummer 3 beholdt et hartkorn på 4 tønder og 1 5/4 album.
- Og at han fra gamle matrikel nummer 4 fik et hartkorn på 2 tønder 3 skæpper 3 fjerdingkarog 1 4/5 album.
- Hans nye gård havde et hartkorn på 6 tønder, 4 skæpper, 0 og 3/5 album samt skov- og mølleskyld på 1 skæpper, 2 fjerdingkar og 1 album.
Hans tredje kone var Bodil Christensdatter (1736-1813), og ifølge folketællingen fra 1787 var det også hendes tredje ægteskab.
Lægdsrulle og jordebog som kilder
Kirkebøgerne for Bregninge Sogn er gået tabt i perioden 1733-1773, men lægdsrullen for Valdemarslot er bevaret tilbage fra 1733.
Her fremgår det, at Niels Nielsen var søn af Niels Hansen (f. 1711). Hans forgænger på gården i Vindeby var Hans Eriksen, der sandsynligvis var hans far.
Der er ingen kilder, der kan vise, hvem de var gift med.
Ander nævnt i teksten (Åbner som pdf)
Hollænderi og gårdbrug
Flere generationer af hollændere – det vil sige mælkeproducenter i Strammelse, en enkelt skovfoged samt bønder i Troense, inden den blev til skipperby. Det var Maren Poulsdatters kendte forfædre.
Gårdmand i Vindeby, Anders Nielsen (1781-1858)’s kone, Maren Poulsdatter, var mellemste datter af Povel Larsen Hollænder (1752-1828). Indtil fornyelig har jeg ikke kunnet finde hans baggrund. Det følger der mere om snarest.
Ved folketællingen 1787 var Povel Larsen ugift og tjenestekarl hos Rasmus Svendsen Hollænder i Strammelse, hvis steddatter, Anne Axelsdatter (1754-1825), han senere blev gift med.
Kvæg og mælk
Anne var datter af Karen Hansdatter (ca. 1718-1802) og hendes anden mand, Axel Henrichsen Hollender (1716 – 1769). Karen havde først været gift med Niels Jensen Hollænder (1677-1745), hvis gård – og tilnavn – Axel overtog.
Tilnavnet Hollænder kom fra begrebet hollænderi – som i forhold til den øvrige drift var en selvstændig enhed, normalt i form af bortforpagtning af gårdens mælkeproduktion til en “hollænder”, der for egen regning og risiko producerede og solgte smør og ost. Hollænderiet havde ofte en selvstændig bygning på gården, ligesom det havde sin egen arbejdskraft.
Hollænder
Anne Axelsdatter var 1787 opført i folketællingen som malkepige på Valdemars Slot, og hun og Povel Larsen fik 3 døtre.
Den ældste var Charlotte Povelsdatter (f. 1790), og den yngste, Karen Povelsdatter (f. 1793) var gift med Lars Pedersen, som overtog fæstet på gården i 1826.
Søn af skovfoged
C.A. Mansa Theill, Det Kongelige Biblioteks Billedservice)
Axel Hollænder var fra Svenderup i Landet Sogn og søn af Hendrik Pedersen Skovfoget, som blev 1711 gift med Dorthe Hansdatter (1682-1717).
Det vides hverken, hvornår Hendrik Skovfoget var født eller døde, eller om han var gift igen. Heller ikke hans far, Peder Stefansen Hollænder, findes der flere informationer om.
Dorthe Hansdatter var datter af gårdmand Hans Persen (1640-1725) og Maren Mortensdatter i Troense (1642-1717).
Hans Persen blev gift anden gang med Malene Lauridsdatter, Lauritz Skibbockers i Troense, der var enke efter Hans Jørgensen Smed. Den første mands tilnavn hang ved – hun blev kaldet Malene Smed, da hun døde i 1729, 62 år gammel.
Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf)
- Maren Poulsdatter (1792 – 1875)
- Anders Nielsen
- Povel Larsen Hollænder
- Anne Axelsdatter
- Karen Hansdatter (ca. 1718 – 1802)
- Axel Henrichsen Hollender
- Hendrik Pedersen Skovfoget
- Dorthe Hansdatter
- Peder Stefansen Hollænder
- Hans Pedersen
- Maren Mortensdatter (1642 – 1717)
Kilder
Stammede fra Stougård
Indtil for nylig har det ikke kunnet fastslås, hvem der var forældre til Povel Larsen Hollænder (1752-1828), da han ikke kunne findes i nogle af kirkebøgerne på Tåsinge. Der var to sandsynlige løsninger. Enten var han flyttet til Tåsinge eller også var han født i Bregninge Sogn i den periode, hvor kirkebogen mangler fra 1733 til 1760. Det viser sig, at det sidste var tilfældet. Herudover var jordebog og skifteprotokol kilder til slægtsforbindelserne.
Povel Larsen Hollænder er nemlig blevet fundet i Valdemars Slots lægdsrulle fra 1733 til 1858 med den maleriske titel: “Reserveliste over Det unge Mandskab samt husmænd og Indester fra 14 til 36 Aar som Er paa Waldemar Slotz Underliggende Bøndergodtz”.
Af denne lægsdrulle fremgår det, at han var søn af Lars Stougaard (1720-1806), som overtog fæstet på Stougaard den 20. maj. 1750 efter Paul Svendsen Stougaards død, og giftede sig med hans enke, Maren Eriksdatter – der altså var Povels og hans brødres mor. På grund af den manglende kirkebog vides det ikke, om parret også havde døtre.
Det fremgår også af lægsrullen, at Povel havde en bror ved navn Anders. Og det var ham, der ifølge jordebøgerne overtog fæstet af Stougård i Knudsbølle efter faren.
Slægt på Stougård
I 1778 blev der foretaget en ændring af gårdene, så Lars Jacobsen fik en ny gård med dele af de gamle gårde med matrikelnumrne 4 og 5. Gården fik et samlet hartkorn på 6 tønder, 1 skæppe, 2 fjerdingkar og album samt 1/7 i skov- og mølleskyld.
Lars overdrog 1785 fæstet til sønnen Anders Larsen Stougaard, og var herefter på aftægt indtil sin død i 1806. Ved folketælling i 1787 var han enkemand.
Gårdfæstere i Knudsbølle
Lars Stougaard var søn af Jacob Andersen (1683-1740) og Valborg Andersdatter (1690-1781), der også var gårdfæstere i Knudsbølle.
Efter Jacobs død, giftede Valborg sig med Rasmus Hansen, der overtog fæstet på gården. Rasmus døde i 1780, og året efter overtog Jacob Larsen fæstet. Han var sandsynligvis søn af Lars Jacobsen.
Endnu en generation
Valborg Andersen var datter af Anders Eriksen (1655-1685) og Anne Anderdatter (d. ca. 1665) i Knudsbølle. Anne var igen datter af Anders Heirichsen (1614-1699), der også var gårdmand i byen. (note 1).
Anders Eriksen overtog sandsynligvis sin fars fæste i Knudsbølle.
Hans far, Erick Andersen (1609-1688), havde i sin tid overtaget fæstet på gården i februar 1649 og samtidig giftet med Kirsten Rasmusdatter (1620-1685), der var enke efter den forrige fæster på gården, Niels Rasmussen Ungemand, som blev begravet 28. november 1648.
Fælles aner
Maren Eriksdatter var datter af Erich Ottesen og Gertrud Jacobsdatter. Erich var søn af Otte Erichsen og Bold Andersdatter og Ottes far hed også Erich Ottesen. Se mere i Fælles aner hos gæstgiverparret
GårdFolk i Strammelse
Gertruds far var Jacob Hansen (1656-1726). Han fik tilnavnet Frandsen da han giftede sig med Maren Pedersdatter, hvis første mand var Niels Hansen Frandsen.
Jacob kaldets ”Morten Matzens stiefsøn i Strammelse” ved deres bryllup. Hans far, Hans Nielsen var nemlig død i 1660, og hans mor, Gertrud Nielsdatter, havde giftet sig igen den 1. april 1660.
Det fremgår af skiftet, at Hans Nielsen og Gertrud Nielsdatter ud over Jacob også havde børnene Niels Hansen og Bodil Hansdatter,
Gertrud blev begravet den 4. marts 1695, 68 år gammel , og Mortens begravelse fandt sted den 2. februar 1708 og han blev 86. Via et skifte i Tåsinge Godsprotokol vides det, at Gertrud Nielsdatters mor, Kirsten, døde i 1653, og her nævnes hendes fem børn af første ægteskab. Ud over Gertrud var det sønnen Niels Nielsen og døtrene Maren Nielsdatter – som var gift med Lauritz Hansen i Bjernemark – Karen Nielsdatter og Bodil Nielsdatter. Det giver sig altså selv, at hendes første mand har heddet Niels.
Af skiftet fremgår også, at hun giftede sig anden gang med Anders Olsen Møller (1605-1674), som hun ikke fik børn med. Efter hendes død, giftede han sig med Anne Nielsdatter.
Hans Nielsens første kone Bodil var blevet begravet den 23. december 1651, og der var skifte i 8. januar året efter, hvor hendes børn med den første mand, som hed Jesper, blev oplistet. Flere detaljer om kendes ikke i øjeblikket.
Skibsbygger i Troense
Jacob Andersens forældre var Anders Lauritzen Skibsbøcker (1655-1719), som var født i Vindeby og boede i Troense, og Anne Mortensdatter (1651-1688).
Hendes forældre var Morten Fejler (1605-1650) og Kirsten Pedersdatter (1620-95) i Troense.
Troense tilhørte oprindelig Kærstrup hovedgård, der først i 1600-tallet blev flyttet og bygget om til Valdemars Slot. Der blev i første omgang – inden 1668 – taget 40 tønder land af Troense jord til slottet. Inden udskiftningen blev der foretaget flere udvidelser af godset, som betød, at byens hartkorn faldt fra 27 tønder i 1684 til 15 tønder i 1844.
I løbet af 1700-tallet blev den lille landsby omdannet til en stor ladepladsby, der i 1806 blev beskrevet som en stor herlighed for øen. Byen havde da 100 huse, hvor der boede søfolk, skibsbyggere, skippere og fiskere.
Færgegården i Vindeby
Anders mor, Karen Pedersdatter (1615-1689), var først gift med Anders Mortensen Skytte (Skiøtte), som hun fik datteren Karen Andersdatter med.
Ved skiftet efter Anders den 24. september nævnes hendes bror Søren Pedersen og hendes fæstemand, Lauritz Hansen (Ca. 1621-1656), som var hendes laugsværge og havde fæstet gården.
Parret blev gift den 23. november 1651 og de fik sønnen Anders, som altså var opkaldt efter hendes første mand. Der gik mere et år efter Lauritz’ død den 29. januar 1656, til hun den 8. februar 1657 giftede sig med Knud Jørgensen Skytte, som også var kendt med tilnavnet Færgemand.
Gården lå nemlig ved færgestedet. Det var en stor gård, hvor der fx i 1680 blev betalt 1 rigsdaler i Kopskat for Karen og Knud og en række andre beløb for de 5 tjenestefolk, 8 bester og 2 foler, 6 køer og 12 ungnød, 20 får og lam, 20 svin samt 8 bistader.
Efter Knud Jørgensens død i 1684 blev Hans Svendsen Færgemand gift med hans og Karens datter, Anne og overtog fæstet på den gård, der efterhånden blev kendt som Færgegården.
Kilder
Note 1: Lolks Familiebog Bregninge-Landet familiebog s. 139n og Bregninge sogns gårdbog 1661-1813 s. 59.
Note 2: Lolks Bregninge Sogns Gårdbog 1660-1813, s. 74.
Skifter fra Valdemarsslot.
.
Kongelig dispensation til ægteskab
Hans Simonsen Lund og Ane Nielsdatter fik kongelig dispensation fra forbuddet mod at gifte sig med nære slægtninge. De fik 9 børn og mange efterkommere.
Lautits Pedersen Schytte Degns datter Anne Marie Henrichsdatter Schytte og hendes
mand, Simon Hansen Lund (1728-1787), fik ét barn, Hans Simonsen Lund (1766-1854), der overtog gården i Knudsbølle efter sin far.
Hans Lund blev gift med Ane Nielsdatter (1773-1848). De fik kongelig dispensation til at blive gift – den anførte grund er, at de var næstsøskendebørn, men i virkeligheden havde hendes mor, Kirsten Pedersdatter (1740-1799), været gift med Hans’ morfar, Henrik Larsen Schytte fra 1759, inden han blev gift med Anes far, Niels Jensen.
Og det krævede dispensation, da reglerne i Kirkeordinansen fra 1539 og Frederik den 2.‘s ægteskabsordinans fra 1582, forbød slægtskab og svogerskab nærmere end tredje grad efter kanonisk beregningsmåde. Desuden blev det 1646 forbudt at gifte sig med sin stedfars enke eller sin stedmors efterladte mand.
I praksis skrev man ansøgning, eller man fik præsten eller degnen til at skrive den, og man vedlagde en skrivelse til dokumentation af slægtskabsforholdet, enten i form af et tingsvidne eller en udredning gjort af præsten på grundlag af personligt kendskab til parrets slægt eller fra kirkebogens oplysninger. Bevillingen blev normalt skrevet på stemplet papir til 4 rigsdaler, som skulle betales, og det blev med tiden en ikke ubetydelig indtægt for staten.
Hans og Ane blev viet den 21. september 1794 og de fik 9 børn.
Tre drenge og tre piger
De første 3 var drenge: Simon Hansen, blev født i 1795 og blev 6 år gammel, Niels (f. 1797), der døde ugift og Henrik (1799-1847), fik 4 børn med Ane Nielsdatter Hovmand (1810-89), der efter hans død giftes sig med hans bror Hans.
Herefter fulgte 3 piger; Maren, som døde som 20-årig i 1822, Sofie der døde som spæd i 1804 samt Marie Hansdatter Lund (1805-1871), der var gift med Christen Madsen Pedersen fra Humble på Langeland. Han ses også under navnene Kristen Madsen og Christen Smed. De fleste af hans børn var kendt under tilnavnet Smed. Og han ejede Stougård i Gammel Nyby fra 1832 og var senere træskomager og smed.
Den næste i rækken
Den næste i rækken af Hans og Anes børn var husmand og daglejer i Knudsbølle, Simon Hansen Lund (1808-1874), der først var gift med Maren Rasmusdatter Høj (181335) og anden gang med Maren Rasmusdatter.
Hans ældste søn Rasmus Simonsen Lund (f. 1838) og datteren Ane Simonsdatter Lund døde som 2-årig i 1846.
Endnu en søn og hans børn
Næste søn, Hans Hansen Lund (1810-1899), fik en dødfødt søn med Karen Rasmusdatter Haar, inden de blev gift i 1835 og efter hendes død i 1846 blev han gift med sin svigerinden Ane Nielsdatter Hovmand (1810-89), der var enke efter hans storebror Henrik
Hans og Karens søn, som også hed Hans (1835-1922), tog 1905 tog navneforandring fra Hansen Lund til Lund. Han boede i Troense og var gift med Anne Marie Rasmussen Mose. De fik flere børn. Den næste af Hans og Karens børn var Anna, som blev gift Skarø og herefter fulgte Rasmus (f. 1841), som var gift med Petrine Jensen Dyr var købmand og først var brugsuddeler i Gundslevmagle på Falster og senere købmand og hotelejer i Søllested på Lolland. Familien – inklusiv all 11 børn udvandrede til Utah i USA i 1898. Den næste i børneflokken var Maren Hansen Lund (f. 1849), som havde flere børn med husmand Mikkel Nielsen Vogn i Ny Gesinge.
Yngste søn
Den yngste af Hans Simonsen Lund og Ane Nielsdatters yngste søn, Anders Hansen Lund (18171871), overtog slægtsgården – Matrikel 5 i Knudsbølle og fik 4 børn med Maren Jensdatter Kromand
Niels Jensens andet ægteskab
Efter Kirsten Pedersdatter død fik Niels Jensen (1736-1777) 8 børn til med sin anden kone, Kirsten Pedersdatter.
Niels var gårdmand i Strammelse og søn af Jens Hansen Smed (1703-79) og Maren Jacobsdatter (1703-39).
Maren var datter af Jacob Pedersen Lollik (1661-1725) og Anne Nielsdatter (1665-1721).
Aner nævnt i indlægget
- Anne Marie Henrichsdatter
- Laurits Pedersen Schytte Degn
- Kirsten Pedersdatter (1740 – 1799)
- ‘Henrich Lauritsen Schytte
- Niels Jensen
- Jens Hansen Smed
- Maren Jacobsdatter
- Hans Andersen Smed
- Marie Hansdatter Lund
- Christen Madsen Pedersen
Kilder
- Kirkebøger
- Skifteprotokol
- A. Mohr Lolks Arbejder med Tåsinges historie
- C.G Høgstrøm og Svend Højtes tave nr. 69 over slægten Lund, Tåsinge Lokalarkiv
- Høgsbros Slægstavler over slægter på Tåsinge
- Steffen Hove: Det blev i familien – En registrering af kongelige bevillinger til ægteskab i forbudne led i Fyns stift 1569-1814, Slægtshistorisk Forening, Odense 2000. https://dis-danmark.dk/bibliotek/909772.pdf
- http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/3717
- http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/3716
Smed og slagter i Strammelse
Landsbyens håndværkere havde en vigtig rolle og forsynede gårdmænd og husmænd med det, man ikke selv kunne producere. I Strammelse boede en beslægtet smed og slagter.
Jens Hansen Smed (1703-1779) var klejnsmed i Bjernemark og gift anden og tredje gang med Dorthe Lauritzdatter og Stine Christoffersdatter.
Han var den yngste af de 8 børn som hans far, Hans Andersen Smed (1645-1708), fik med sin tredje kone Karen Jensdatter (1663-1736).
Hans Smed var bysmed i Strammelse og havde været gift to gange før.
Første gang i 1671 med Bold Nielsdatter (1634-1682), der var enke efter Mads Vogn i Strammelse, der døde 1662. Parret fik tre sønner, som alle døde som små, samt datteren Kirsten Hansdatter (1673-1708), der var gift med Hans Hansen Bødker.
Hans Smeds anden kone, Anne Nielsdatter, Niels Bundis datter, døde i barselsseng i 1683 efter et års ægteskab efter at have født et dødfødt barn.
Hans og Karens 8 børn
Af Hans og Karen Jensdatters øvrige syv børn var Mette Hansdatter (1688-1718) gift med Hans Pedersen Skrædder og døde i barselsseng. Bold Hansdatter var gift med Lauritz Pedersen.
Ellen Hansdatter (1689-1757) fik en uægte søn med landsoldat Christopher Pedersen, før hun blev gift med Søren Rasmussen Jyde. Men tilnavnet Smed var så stærkt, at hun blev kaldt Ellen Smed ved sin død.
Det vides ikke hvad der skete med tre af de fire næste børn i rækken Rasmus (f. 1691), Margrethe (f. 1696) og Anne (f. 1699), mens sønnen Jørgen døde kort efter fødslen i 1695. Og Jens var altså den yngste.
Slagsmål under dåbsgilde
Det var altså Jørgen, som Hans Smed og Karen Jensdatter , holdt barselsgilde for i Strammelse den 28. april 1695. Et gilde, der blev talt om længe efter.
Som bysmed var han en vigtig person i byen, og de fleste tog del i ”barnsøllet” uanset, om de var indbudte eller ej.
Og der blev drukket igennem. Både under festen og når man kom hjem. To af gæsterne kom alvorligt op at toppes. Det hele er beskrevet i tingbogen under den efterfølgende retssag.
Det startede da Anders Drost blev misundelig over, at Anders Wigh kunne fortælle, at han havde fire svin i Lunde. Drost begyndte at skælder ud, og Wigh svarede tilbage ved at kalde ham ”en enøjet pottestjert” og andre lignende skældsord.
Det ene ord tog det andet, og før man ret vidste af det, gik fyrfad, ølkande og bordets øvrige indhold på gulvet, og de to stridshaner gik snart samme Vej. Et af vidnerne fortalte, at Anders Wigh lå tværs over dørtærsklen, og modparten stod og trådte på ham med sine fødder, mens han ikke glemte samtidig at bruge Næverne.
Nu trådte flere af gæsterne til og skilte kamphanerne ad. Den ene førte de hen til døren og den anden ud i fremmerset – det forreste rum i bondegården, der som regel blev brugt til stegers eller bryggers.
Her fandt fortæller Anders Baagøes kone, at hun havde været hjemme og genne sine gæslinger i hus, fandt hun Anders Wigh stående her.
Han støttede sig til kværnen, og da hun spurgte ham, hvorfor han stod der, ”var han så ude af sig selv, at han intet kunne svare. ”
For at sikre sig mod, at slagsmålet skulde gå videre end til ”Haargreb”, ”Jordskub” og ”Kofteflænsning” tog man knivene fra Drost og Wigh, og lagde dem i sengen hos – barselkvinden, det eneste Sted i huset, hvor de forstyrrede mennesker ikke vovede sig hen. Og omsider fik man dem hjem at sove rusen ud.
Karen gift igen
Efter Hans’ død i 1709 blev Karen som 46-årig gift med Rasmus Madsen Smed, som må have overtaget smedjen.
De fik ingen fælles børn, og skiftet efter hendes død blev holdt den 5. juni 1736.
Slagter i Strammelse
Hans Smeds forældre kendes ikke, men Karen var datter af Jens Jørgensen Slagter (Slacter) (1628 – 1696) og Ellen Ospensdatter (1630 – 1693) i Strammelse, hvis far, Ospen Jepsen (1587-1655), kendes fra flere skifter
Hieronymus Cock)
Ellen var enke efter Hans Hansen Slagter, hvis første kone var Maren Ibsdatter (1567-1647) og fik fire børn med ham, hvoraf de to yngste døde som spæde.
Jens og Ellen fik fem børn sammen, hvoraf den yngste, Hans døde som spæd i 1674.
Jens Slagter var i 1660 indstævnet for Tåsinge Birketing, fordi han skyldte 16 års barnepenge “som er Maren Erichesdatters arvegods som har stået uden renter i 16 år”: Han var desuden indklaget i en række mindre sager.
Aner nævnt i indlægget
- Hans Andersen Smed
- Jens Jørgensen Slagter (Slacter)
- Ellen Ospensdatter
- Ospen Jepsen
- Jacob Pedersen Lollik
- Marie Hansdatter Lund
- Christen Madsen Pedersen
Kilder
Kirkebøger
Skifteprotokol
A. Mohr Lolks Arbejder med Tåsinges historie
C.G Høgstrøm og Svend Højtes tave nr. 69 over slægten Lund, Tåsinge Lokalarkiv
Høgsbros Slægstavler over slægter på Tåsinge
http://www.historiskatlas.dk
http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/3717
http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/3716
Skibsbyggeri på Sydfyn
Marie Lund og Christen Madsen Pedersens syvende og yngste barn var Carl Christian Madsen (1841-1918), der var gift med Christina Maren Sofie Andersen (1847-1914) – også kaldet Ina.
Ina var datter af skibstømrer Poul Andersen (1817-1858) og Marie Kirstine Elisabeth Bekker.
Der blev bygget mange skibe i Vindeby og Troense, som var del af Svendborg tolddistrikt. Fra 1700 til 1832 gik distriktet fra at være et betydeligt maritimt center til at være provinsens største. Det er der flere årsager til. Da væksten for alvor satte ind i slutningen af 1700-tallet, var der tætte bånd mellem søfarten og de lokale skibsbyggere, som var meget produktive.
Det sydfynske område havde lang tradition for at bygge skibe. Allerede i midte af 1700-tallet, blev der bygget 100 læster for hvert tiår – og antallet var stærkt stigende. I slutningen af århundredet blev der byggede godt 100 læster årligt. Og i 1840’erne var en sjettedel af provinsens samlede handelsflåde hjemmehørende i Svendborg.
Aner nævnt i indlægget
Kilder
Kirkebøger
Skifteprotokol
A. Mohr Lolks Arbejder med Tåsinges historie
C.G Høgstrøm og Svend Højtes tave nr. 69 over slægten Lund, Tåsinge Lokalarkiv
Høgsbros Slægstavler over slægter på Tåsinge
http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/provinsens_soefart/tekst.aspx?distriktID=42
http://www.historiskatlas.dk
http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/3717
http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/3716
Den utro degn i Landet
Efter at have været sin kone utro, måtte Lautits Pedersen Schytte Degn (1669 -1728) stå skrifte i kirken og søge kongens tilladelse til at fortsætte som degn i Landet og Bregninge Sogne. Hans sønner og deres koner førte tilnavnet Degn videre på Tåsinge.
I 1704 døde Karen Pedersdatter i barselsseng, 33 år gammel. Ifølge Landet kirkebog var hun født i Søndersø Præstegård, og andre kilder angiver, at hun var datter af Peder Nielsen Esterbølle (ca. 1626-88), der var præst i sognet. Han var gift med Karen Nielsdatter (d. 1676), som var datter af pastor Niels Jacobsen Hindsholm i Viby ved Kerteminde.
Året før havde Birte Jensdatter af Perskovs Mølle, udlagt Karens mand, Laurits Pedersen Schytte Degn, som barnefader til sin søn.
Drengen blev døbt Peder, men han døde allerede som spæd.
Kongeligt oprejsningsbrev
Det var en alvorlig sag. Laurids Schytte var nemlig degn i Landet og Bregninge Sogne.
Der må have været en proces, som førte til, at han i 1706 stod skrifte i kirken for ukyskhed. Pastor Peder Jensen Locoppidan noterede i den forbindelse, at Lauritz Degn:
“erlangede kongelig oprejsningsbrev dateret 14. april at han maatte blive ved sit embede”.
I Kapitel 2, paragraf 5 i Christian V’s Danske Lov af 1683 stod nemlig:
”Ingen Student, som sig med Lejermaal forseer, maa efter første Forseelse før end to Aar ere forløbne, bevilgis enten Skole, Dægne eller Præste-Kald, at betiene; Siden skal hand pligtig være at føre med sig til Biskoppen rigtig Vidnisbyrd om sit Livs og Levnets Forhold og Forbedring, og derhos Kongens Bevilning, at hannem er till at Kald at maa betiene, saa fremt hand ellers til noget skal stædis og forfremmis, hvilket dog ikke bør at skee i det Sogn, som Forseelsen er begangen; Men hvis saadan Forseelse anden gang begaais, da bør hand aldrig nogen Prædikestoel at betiene.”
Laurits Schyttes baggrund
Ifølge bogen ”Degne og skoleholdere samt kateketer, klokkere og organister i Fyns Stift indtil 1814” af K. Bang Mikkelsen, var han søn af Peder Skøtte. Det er ikke korrekt. Han var søn af Peder Jensen Riber, der var præst i Ølgod (d. 1683) og Anne Jensdatter Schytte (Ca. 1640-1681), som var datter af provst Jens Knudsen Schytte i Lønborg-Egvad Sogn.
I oversigten over studerende på Københavns Universitet fremgår, at han i 1691 var indksrevet som privatstuderende. I oversigten er hans navn latiniseret til Laurientius Petri Schytte.
Desuden var en Ana Kiestina Schytte gudmor både for hans børn og børnebørn og Henrich, Axel og Per Schytte var faddere i slægten.
Gift anden gang i Svendborg
Efter at havde fået kongelig tilgivelse blev han gift anden gang i Svendborg med Marie Fich (1677-1746).
Hendes far var visitør (tolder) og købmand Hendrich Johan Pedersen Fich, (1654 -1713) i Svendborg, hvor han havde løst borgerskab i 1683.
Hendes mor var Margrethe Ditlevsdatter, hvis baggrund er ukendt.
Degnens opgaver
Lauritz Schytte var degn i Landet og Bregninge sogne fra 1701 til 1728. Degneboligen lå i Lundby, som var den landsby, der lå nærmest Landet kirke. Den nuværende Landet Landsby er kun omkring 100 år gammel.
Det var de færreste degne, der havde været indskrevet på universitetet, og muligvis ville han have havde fået et præsteembede et eller andet sted, hvis det ikke havde været for utroskaben.
I Landet-Bregninge blev Peder Jensen Lucoppidan (1651-1672-1717) blev efterfulgt af sin søn, Niels Pedersen Lucoppidan og i nabosognet, Bjerreby havde Poul Andersen Schytte været præst siden 1698 som efterfølger for Hans Hansen Fich.
Laurids og Poul var i øvrigt ikke i familie. Sidstnævnte stammede fra den store præsteslægt, der er omtalt i Præsteslægt med rødder i Viborg, om min farfars forfædre. Laurids aner er omtalt ovenfor.
Oversigt over indtægterne
Der findes en oversigt fra 1690 om ”Anlangende degnens indkomst til Bregninge og Landet sogne”.
Heraf fremgår, at der ikke hørte jord til degneboligen i Bregninge. I Landet havde degnen to stykker vest (for) Landet kirke:
“som af alders tid har ligget til den som ringer klokken morgen og aften, hvor udi kan sås fireskæpper havre.”
Degenens rente årligen er:
- 2 skæpper byg af hver gård
- Af hvert hus 2 skæpper havre
- Til påske af hver gård 10 æg
- Et lidet offer til de 3 højtider
- Af kvægtidende den 6. part
Begge sogne betjenes nu ved en substitut, som bor udi et gadehus i Lundby, og nyder intet mere af kornet end 3. tønder byg af hvert sogn, resten af kornet oppebæres af Svendborg Skole (Latinskolen).
Lundby 1690 den 14. april
Aner nævnt i dette indlæg (Åbner som pdf)
- Laurits Pedersen Schytte Degn
- Marie Fich
- Hendrich Johan Pedersen Fich
- Margrethe Ditlevsdatter)
- Henrich Lauritsen Schytte
- Anne Marie Henrichsdatter
- Kirsten Pedersdatter (1740 – 1799)
- Niels Jensen
- Peder Jacobsen Lollik (1640 1719
- Karen Hansdatter (1708 – 1759)
- Ane Nielsdatter
- Hans Simonsen Lund (1766 – 1854)
- Anna Nielsdatter (1706 – 1770)
- Niels Andersen Møller
- Kirsten Mortensdatter
- Morten Matzen Vefver
- Gertrud Nielsdatter
- Johanne Mortensdatter
- Morten Rasmussen Haar
- Anders Olesen Møller
- Anne Nielsdatter, kaldet Anne Oles (1630 – 1694
Kilder
- Stamtavler over Danske Slægter Fich
- Degne og skoleholdere samt kateketer, klokkere og organister i Fyns Stift indtil 1814. (Historiske studier fra Fyn 2, dupl. 1977). K. Bang Mikkelsen.
- A. Lolks Arbejder med Tåsinges Historie
- Kirkebøger
- ”Anlangende degnens indkomst til Bregninge og Landet sogne”, 1690.
- http://svendborg.sights.dk/dansk/taasinge-kirke-landet.asp
- http://www.svendborghistorie.dk/historier/kirker-og-menigheder/145-landet-kirke
- http://www.histfyn.dk/groen_serie/DEGNE%20OG%20SKOLEHOLDERE.pdf
- http://www.histfyn.dk/PDF/1914/Tåsinge%20Degnehistorie%20og%20Skolevæsen.pdf
- www.lutherdansk.dk/Web-danskelov/Kongensf.htm
- www.thorshoj.dk/SKOLEMESTEREN.HTM
- https://wiberg-net.dk/710-Landet-B.htm
Tåsingedegn med jyske rødder
Det har hidtil været lidt af et mysterium, hvem der var forfædre til Laurids Pedersen Skytte Degn, der var degn i Landet og Bregninge på Tåsinge fra 1701 til sin død i 1728. Men nu viser det sig, at han var af den såkaldte Thy-Schytte-slægt.
Ifølge bogen ”Degne og skoleholdere samt kateketer, klokkere og organister i Fyns Stift indtil 1814” af K. Bang Mikkelsen, var Laurids Pedersen Skytte søn af Peder Skøtte, og at der ikke vides mere om farens baggrund, eller hvor familien kom fra.
Da Laurids’ første kone var præstedatter og hans anden kone var af en fremtrædende købmandsslægt, var der stor sandsynlighed for, at han var af en nogenlunde betydende slægt.
Der findes flere slægter med navnet Schytte, men det er også et tilnavn, han kunne have fået, fordi hans far var skytte. Men jeg har fundet forbindelser, der viser, at han var medlem af Thy-Schytte-slægten via sin mor. Thy-Schytte for at adskille denne familie fra Schytte fra Mors.
Slægtninge i skifte
I skiftet efter Laurids Pedersen Schytte (1669-1728) i “Gudme herred Gejstlig skifteprotokol 1689-1772” finder man flere henvisninger til hans slægt.
Der var to formyndere for hans efterladte børn. Deres farbror og deres fætter.
Den omtalte farbror, Knud Pedersen Schytte, var skovfoged og birkedommer på Avernakø, men det var Laurids’ søstersøn, der var indgangen til Laurids’ baggrund.
Det var nemlig præsten Peder Marcussen Monrad, som var præst på Avernakø. Han var søn af Marcus Jørgensen Monrad og Magdalene Pedersdatter Schytte, hvis forældre var Anne Jensdatter Schytte (ca. 1640-80) og Peder Jensen Riber (d. 1683).
Riber fra Ribe
Peder Riber var præst i Ølgod og Strellev sogne i nærheden af Varde i Ribe Amt.
Han kendes også som Peder Jensen Ølgod. Og i Københavns Universitets matrikel er hans navn latiniseret Petrus Ioannis Ripensis (fra Ripens) og Petrus Jani.
Han blev student i Ribe i 1635 og var rektor i Varde omkring 1641. Han var præst i Ølgod og Strellev sogne og provst i Østerherred fra 11. juli 1670.
Provst Ude Sørensen Haar, der var præst i Ølgod 1742-89, skrev i embedsbogen – Liber Daticus – ”I hans betjeningstid blev Ølgods kirke sat i god stand”. Provst Haar nævner desuden, at hans søn blev kapellan nogle år før hans død.
Peder Riber nåede at være gift to gange til i sine sidste leveår. Med Magdalene Olufsdatter Toft, der døde 1681 og herefter med Lucie Sørensdatter (d. 1711).
Laurids nævnt i skifte efter far
Af den gejstlige provsteprotokol for Øster Horne herred 1683-1768 fremgår Laurids blandt hans 6 børn: Jens Pedersen, præst i Ølgod og Strellev, Kirsten Pedersdatter, Magdalene Pedersdatter, Laurids Pedersen, Knud Pedersen samt Ida Sofie Pedersdatter.
I 1695 døde Laurids bror, Jens Pedersen Ølgod, der havde efterfulgt faren som præst i Ølgod. I skiftet efter ham nævnes hans søn Iver Jensen og herudover er der noteret en arv til søskende, som Jens administrerede. Laurids er ikke nævnt, og er muligt at han har fået sin del af arven udbetalt, da han blev optaget på Københavns Universitet som privatstuderende i 1691.
Kirkebogen i Ølgod og Strellev sogne er først bevaret fra 1701, så der kan ikke findes yderlige informationer om de 6 børns dåb.
Ribers baggrund ukendt
Peder Jensen Ribers baggrund kendes ikke. Han er nogen steder nævnt som søn af Hans Sørensen Ølgod og Kirsten Poulsdatter Barfod.
Men han donerede i 1656 et sygesæt til kirken, hvor han blev kaldt Peder Iensen. Kalken er gået tabt, men den er beskrevet i et dokument, som er gengivet værket “Danmarks Kirker”.
Schytte, Riber og Ølgod
Hvorfor Laurits har brugt navnet Schytte og ikke Riber, vides ikke. Måske skyldes det, at han er vokset op hos sin mors familie efter han blev forældreløs. To andre søskende er også kendt med navnet Schytte, en med navnet Ølgod og en med navnet Riber. En enkelt søster er kun kendt som Pedersdatter.
Hans mor, Anne Jensdatter Schytte, var datter af provst i Lønborg-Egvad Sogne, Jens Knudsen Schytte (1598-1579) og Christine Lasdatter Borch, som kom fra Nørre Bork og var ud af en familie af herredsfogeder i Thy . Både Lønborg, Egvad og Nørre Bork ligger i nærheden af Skjern i det tidligere Ringkøbing Amt
Schytte-Riber børnene
Peder og Anne havde fem børn ud over Laurids. En søn var skovridder og birkedommer en anden var præst, to døtre gift med præster og endnu en med en auktionsdirektør.
Ophav. (1606-1674). (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling).
Den ældste var Jens Pedersen Ølgod (1659-1695), der først var kappelan og siden efterfulgte faren som præst i Ølgod-Strellev Sogne. Med sin første kone, Sofie Margrethe Iversdatter Skjerne (d. 1794), havde sønnen Iver Jensen. Han var gift anden gang med Ingeborg Christensdatter Friis (d. 1795)
Den næste i rækken er nævnt indirekte i skiftet efter Laurids. Magdalene Pedersdatter Schytte (Ca. 1664-1737) var nemlig mor til den søstersøn, der var værge for børnene. Hun gift med Marcus Jørgensen Monrad (1669-1716), der var sognepræst i Herringe nær Fåborg 1693-1711 og Dalum-Sanderum ved Odense 1711-1716. De havde 8 børn.
Herefter fulgte endnu en datter, Kirsten Pedersdatter (Død 1729), som var gift med tre på
hinanden følgende præster i Ådum Sogn: Laurits Nielsen Borch (ca. 1651-89), Laurits Lauritsen Brorson (d. 1693) og Jeppe Jepsen Tarm, hvis far var borgmester i Ringkøbing. Han døde 1732 efter at have ligget syg i 13 år. En af hendes døtre, Birgitte Jeppesdatter Tarm, var gift med Johan Jørgensen Helsted (d. 1737), præst i Lønborg-Egvad og Bertel Andreas Christensen Agerholm (d. 1745), der var præst i Ådum.
Den anden værge for Laurids børn var Knud Pedersen Schytte (1672-1746). Da Peder Monrad døde i 1736 var han skovrider og birkedommer i Avernakø Birk, og da han selv døde var han skovrider ved Store Appe, en gård under ryttergodset i Tommerup Sogn. Han var trolovet med en forpagterenke fra herregården Hjortskov på Langeland, Anna Margrethe Hansdatter, men de blev aldrig gift. Han testamenterede sin formue til sine afdøde søskendes børn og Anna Margrethes børn Henrik Christensen Warde (d. 1797) og jomfru Anna Birgitta Christensdatter Warde (1719-1812). I nogle genealogier er han anført som den Knud Pedersen Riber (d. 1709) , der var visitør i Thisted, men det passer ikke med de to skifter.
Den yngste af Peder Riber og Anne Schyttes børn var Ida Sophie Pedersdatter Riber (d. 1706). Hun var gift med Jacob Jacobsen Holm (1669-1704), som var auktionsdireketør og konstitueret amtmand i Frederikstad i Norge. Deres søn, Peder Holm, var ugift og en kendt teologiprofessor og deres datter, Anna Holm var gift med skræddermester Wilhelm Henr. Knust.
Kilder
- Kjøbenhavns Universitets Matrikel, udgivet af S. Birket Smith, første og andet bind.
(https://dis-danmark.dk/bibliotek/800179.pdf og https://dis-danmark.dk/bibliotek/909546.pdf) - Studenterne ved Københavns Universitet (3. bind opstillet på læsesalen på Rigsarkivet i København). H. Friis-Pedersen
- https://www.brejl.dk/ribegejst.html
- https://www.brejl.dk/svendborggejst.html#sunds1684
- https://www.brejl.dk/blochM.html
- https://wiberg-net.dk/762-Loenborg.htm
- http://zeunerpublish.dk/onewebmedia/i2472.htm
- https://moustgaard.eu/getperson.php?personID=I19413&tree=tree1
- https://www.slaegt.dyndns.dk/individual.php?pid=I16310&ged=Aner
- https://www.geni.com/people/Anne-Schytte-3-S-3-D/6000000015643154912
- http://www.brejl.dk/ribegejst.html#ohorne1683
- https://www.dis-danmark.dk/intro/danmarks_kirkeboeger.pdf
Provsten var af storbondeslægt
Anne Schyttes far Jens Knudsen Schytte (1598-1673) og var præst og provst, og var involveret både i sit sogn og i enevældens indførelse. Hans far Knud Skytte, var herredsskriver og fæster under Ørum Slot. Annes mor stammede fra en slægt af storbønder og herredsfogeder i Thy.
Anne Jensen Schytte, var datter af provst i Lønborg-Egvad Sogne, Jens Knudsen Schytte og Christine Lasdatter, der kendes med tilnavnet Borch, fordi familien kom fra Nørre Bork.
Både Lønborg, Egvad og Nørre Bork ligger i nærheden af Skjern i det tidligere Ringkøbing Amt, og Jens Schyttes forældre var Knud Pedersen Schytte (1565-1630) og Anne Nielsdatter.
Knuds første kones navn er ukendt. Men det vides, at de fik en datter, der var vanfør og senere blev blind, og som døde ugift 3. juli 1716 i Lønborg præstegård, 80 år gammel. Det vil sige, at hun blev forsørget af sognet og de tre følgende præster. Den første, Søren Jensen Bornemann (1644-1712), var gift med hendes søster, Kirsten Schytte (d. 1681) og blev 1712 efterfulgt af Laurits Ottesen Fog el. Grønbech.
Studier i Danmark og Tyskland
I et uddrag af Præsteindberetninger til biskop J. Bloch, Ribe Stift, hedder det, at: “han fulgte sin fars plov til han blev 16-17 år, hvor han kom i latinskole.” Jens Schytte blev student i Viborg i 1620, og efter videre studier baccelaurium i 1622. Han studerede desuden i Sorø 1622-1629 og læste teologi i Leipzig i 1630. Da han kom tilbage til Danmark, blev han magister i København den 28. maj 1633. Herefter blev han ansat som præst i Lønborg-Egvad Sogne, og fire år senere desuden udnævnt til provst.
Genopbyggede præstegården
Det hedder i en gammel beskrivelse, at præstegården blev opbygget på ny af Jens Skytte af godt egetømmer og stuelængen er af mur og bindingsværk.
Desuden nævnes det, at ekstraskatten i den forbindelse er så stor, at der er kommet adskillige flere fattige og omløbende betlere end tidligere og almuen på landet lider også meget deraf.
Over køkkendøren stod: “Ao. 1638 has ædes extruxit mag. Janus Canuti Skytte” og over døren til laden og loen: “Ao. 1643 har mag. Jens Skytte denne lade af ny oprettet”.
Var med til at indføre enevælde
Efter svenskekrigene var der stor fattigdom de fleste steder i Danmark. De fremmede hære havde hærget og plyndret, og staten havde stor gæld.
Derfor indkaldte Frederik 3. repræsentanter for adel, gejstlighed og borgere til et møde i København i 1660. Bønderne mente man ikke det var nødvendigt at få med.
I begyndelsen af september 1660 samledes de stænderdeputerede i København. Rigsrådet og omkring 100 adelige var mødt. Bisperne var frontfigurer for de gejstlige deputerede, blandt andet knap 20 provster og nogle repræsentanter for de fire domkapitler i henholdsvis Roskilde, Viborg, Århus og Ribe – sidstnævnte indbefattede Jens Schytte.
Den 16. oktober underskrev rigsråder og stænderdeputerede en erklæring, hvor den gamle håndfæstning blev erklæret ugyldig. Stændermødet fortsatte frem til december. Spørgsmålet om indkvarteringsbyrden, som især byerne følte som en plage, fik understændernes hidtil så faste front til at bryde sammen. Og forventningen om et svensk system, hvor en arvelig trone var kombineret med indflydelse fra stænderne, begyndte at krakelere på grund af en række udnævnelser, som Frederik 3. foretog. Kongen brugte herefter forvirringen til at tiltage sig hele magten som enevoldskonge.
TO BØRN OG DØD
Ud over Anne fik Jens og Christine to andre børn. Den ene var Kirsten Jensdatter Schytte (1642-1680), som var gift med Søren Jensen Bornemann og mor til en datter. Søren var præst i Lønborg. Den anden var Lars Jensen Schytte, der ifølge optegnelser blev “en kgl. betjener i Kerteminde” og fik en søn.
At Jens Schytte døde 5. december 1672 fremgår af et ligvers ved hans begravelse af Hans Iversen Schiern, der var sognepræst i Skjern. De ældre kirkebøger er nemlig gået tabt, da Lønborg præstegård brændte i flere omgange.
Gårdfæster og herredsskriver
Jens Schytte var søn af Knud Pedersen Schytte (1565-1630) og Anne Nielsdatter. Knud Schytte var fæstebonde på Smerupgård i Hvidbjerg Sogn i det senere Ringkøbing Amt.
‘Han var fæster under Ørum Slot og nævnes i lensregnskaber og skattemandtal i perioden fra 1600 til 1630. Desuden var han herredsskriver i Refs Herred, hvor gården lå.
Og det må være Knud Schytte, der menes, da Mads Christensen i Østergaard, herredsfoged i Refs Herred, og Knud Skriver lørdag 6. okt. 1610 udstedte tingsvidne , at der hverken var hus eller bygninger på en gård i Instrup By under Ørum Len.
1615 afstod Knud Schytte to tredjedele af gården med et hartkorn på 24 tønder til sønnen Peder, og den 15. december 1631 fæstede to af hans sønner, Peder Knudsen Schytte og Lars Knudsen Schytte, den tredje part af Smerupgård, “som deres fader var fradød”.
Anne Nielsdatter i Jordebogen
Efter Knuds død stod Anne som Peder Knudsens mor, i Ørum Lens jordebog 1629-1630 som fæster af en gård under Smerup Gods, Smerupgård, sammen med Mads Olufsen. De betalte en afgift på 1 læst byg.
Tre andre sønner
Ud over Jens menes Knud og Anne at have haft tre andre sønner. Den ældste, Lars Knudsen Schytte
(ca. 1597-1682), var som nævnt medfæster af 1/3 af Smerupgård og delefoged over Ørum Slot. Han havde omkring fire børn. Den næste, Peder Knudsen Schytte (ca. 1605-ca. 1657) var herredsfoged i Refs herred og efter hans død, overgik hans del af gården til sønnen, Knud Pedersen Schytte, der var også delefoged på Thyholm for Ørum Slot. I Wibergs præstehistorie formodes det, at Jens Knudsen Schytte også var bror til Niels Knudsen Schytte (ca. 1608-1676/1688), som var sognepræst i Vestervig fra 1641 til 1675. Han var gift med sin forgængers enke, Karen Thøgersdatter Holm, som havde syv børn med sin første mand, Christen Poulsen Resen, som hun var blevet gift med son 17-årig. Han var da 70 år gammel. Niels og Karen fik fem fælles børn.
- https://www.brejl.dk/ribegejst.html
- https://www.brejl.dk/svendborggejst.html#sunds1684
- https://www.brejl.dk/blochM.html#lonborg
- https://www.brejl.dk/blochM.html
- https://wiberg-net.dk/762-Loenborg.htm
- http://zeunerpublish.dk/onewebmedia/i2472.htm
- https://moustgaard.eu/getperson.php?personID=I19413&tree=tree1
- https://www.slaegt.dyndns.dk/individual.php?pid=I16310&ged=Aner
- https://www.geni.com/people/Anne-Schytte-3-S-3-D/6000000015643154912
- http://www.brejl.dk/ribegejst.html#ohorne1683
- https://www.dis-danmark.dk/intro/danmarks_kirkeboeger.pdf
- https://www.sdu.dk/-/media/files/forskning/phd/phd_hum/afhandlinger/2003/afhandlinger+8_hermansen+pdf.pdf
Herredsfogeden var hekseforfølger
Christine Lasdatter Borch stammede fra en slægt af herredsfogeder i Thy, der kan føres tilbage til 1400-tallet. Hendes far og farfar var begge herredsfogeder og sidstnævnte var deltog aktivt i retssager mod formodede hekse.
Jens Knudsen Schytte var gift med Christine Lasdatter (1624-1668), der også kendes som Borch på grund af at familien stammede fra Nørre Bork i nærheden af Skjern i Ringkøbing Amt.
Christine Borchs far var Las Lassen (1587-1650), der ejede Vestergård i Vester Bork og som i 1617 efterfulgte sin far som herredsfoged i Nørre Horne Herred i Thy.
Hendes mor var Lisbeth Jensdatter (ca. 1592-1656), hvis baggrund ikke kendes.
Selvejerbonde og herredsfoged
Las Lassen var søn af Las Nissen Bindesbøl (ca. 1545/55-1625/35) og en datter af selvejerbonden Visti Pedersen i Bindesbøl i Ådum Sogn. Hendes navn kendes ikke.
Las Bindesbøl fik sit tilnavn fra der, hvor han var selvejerbonde. Desuden var han – ligesom sin far -herredsfoged i Nørre Horne Herred og derudover fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs.
Han blev i 1595 udnævnt til kirkeværge for Ådum kirke. Han interesserede sig for kirken og dens udsmykning, og skænkede både en prædikestol og en altertavle.
Ivrig hekseforfølger
Las Bindesbøl optræder på tinget fra 1606 og frem.
Han stævnes selv et par gange – den ene gang for forsøg på voldtægt. Desuden spillede han en meget aktiv rolle i hekseprocesserne, hvor han dels fungerede som hjælper for præsten i Ådum, Christian Pedersen i anklagerne mod nogle af heksene, og dels som forsvarer for andre udlagte og anklagede.
En af disse sager var anklagen for hekseri mod Johan Hvidsdatter fra Gjedbjerg i Ål Sogn.
Hun blev blandt andet anklaget for at være flygtet fra fængslet to gange. Under retsssagen hedder det, at hun i Las Nielsen i Bindesbøls nærværelse bekendte ved “Helgens Ed og oprakte finger”, at første gang, hun ”bortrømte fra Ådum Kirke, “var Las Bindesbøl aarsag derudi, idet han befalede hende at drage ned til hans gaard, den dag Anne Staffensdatter blev brændt.”
Hun beskyldte ham for at have bortfjernet 12 tavler bly fra Ådum kirke, som han “lod kaste over Groben paa Degnens Have” Denne beskydnings rigtighed bekræftedes af Johan Hvidsdatters mand, Christian Grøn. Det benægtede han indigneret, og landsdommeren tog da heller intet hensyn dertil.
Johan Hvidsdatter blev dømt i henhold til den brændte Anne Staffensdatter bekendelser – på trods af Recessens bestemmelse om, at en misdæders ord ikke skulle stå til troende, Den anden baggrund for dommen var, at hun intet vidnesbyrd kunne fremlægge om, at hun havde forholdt sig ærligt og kristeligt ” medens et ondt Rygte for trolddom havde påhængt hende”.
Tre kvinder anklaget
Johan anklagede tre kvinder for trolddom. Herunder hendes egen mor, Maren Christens, hvis sag blev behandlet for Viborg landsting senere på året.
Las Bindesbøl var igen anklager ved denne sag.
Han indkaldte de kirkenævninge der havde, der havde oversvoret Maren Christens trolddom, for at få “ders Ed og Tog kendt ved Magt”.
Hun blev anklaget for mange ting, der lå årtier tilbage. Hun var så rømmet fra Sønder Bork til Ådum, og her var Las Bindesbøl hovedanklager mod hende. Han fremførte, at Maren Christens havde lovet ham ondt, og straks derpå blev et af hans øg sygt. I dombogen gengives i alt 12 vidnesbyrd imod hende.
Efter dommen anklager hun “en hel Hoben” kvinder og en enkelt mand i sognet, for at havde været med til hendes kunstner. Mange af disse blev indkaldt for landstinget, hvor sagen behandledes den 22 april 1620.
Her optræder Las Bindesbøl som de sigtedes “visse Bud” – det vil sige fuldmægtig og forsvarer. Landstingsdommeren gav ham medhold: Johan Hvidsdatter var en misdæder, som var “heden rette for Trolddoms Bedrift”, og det var ikke bevist, at de anklagede havde lovet noget ondt, som dem var vederfaret, og bekendelsen var ikke så nøjagtig, at den burde have nogen magt eller komme dem til nogen forhindring. Altså blev alle de udlagte fuldstændig frifundne.
Samlede rigdomme
Las Nielsen Bindesbøl blev med årene en rig og mægtig mand, der samlede en del gårde. To af hans sønner, Niels og Visti, bliver også herredfogeder. Det samme gælder nogle af sønnesønnerne.
Et tegn på rigdommen var det epitafium han fik opstillet over sig selv, hustruen og børnene i Ådum Kirke. Det findes dog ikke længere.
Han døde på slægtsgården Vestergård i Nørre Bork Sogn. Hans far var herredsfoged Niels Lassen (1515-1600).
Kilder
- http://www.hammer.dyndns.dk/morten/hammer22e/266.htm
- https://www.andersaner.dk/getperson.php?personID=I1288&tree=Tree1
- https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=129350.0
- http://www.ole-moustgaard.dk/Maren.pdf
- http://www.sm1.dk/s_tree_index.htm
- http://www.tarmpastorat.dk/index.php?id=33:
- http://www.aosplr.com/genealogy/getperson.php?personID=I382&tree=tree1
- Peder Hegelunds Almanakoptegnelser 1565-1613, bd. 1. Ved Bue Kaa, Historisk Samfund for Ribe Amt, 1976
.
Den henrettede herredsfoged
Traditionen med at man var herredfoged i slægten gik to eller tre generationer tilbage i tiden. Niels Lassen blev henrettet og hans far, Las Mikkelsen, støttede kong Christian 3. og adlen under Grevens Fejde. Han var desuden muligvis søn af herredsfogeden Mikkel Lassen.
Las Nissen Bindesbøls far var Niels Lassen (ca. 1515- 1600), der var gårdejer og herredsfoged i Nørre Horne Herred. Hans mor var Maren, hvis baggrund ikke kendes, men som kaldes Maren Nielskone (d. 1607).
Niels Lassen blev halshugget. Han var anklaget for manddrab, men detaljerne kendes ikke, da retsprotokollerne fra Viborg Landsting ikke er bevaret for dette tidspunkt.
Ribebispen Peder Hegelund skrev dog om sagen i sin dagbog:
Maj 1600
22. Nielss Lassøn bleff affsat
August 1600:
16. Landssting. Niels Lassønss sag skal handlis tillandssting.
19. Afferdiget ieg Her lenss Giemssing oc Peder Varder til Bordbierg til Niels Lassøn.
23. Sandmend bleff reisd paa Niels Lassøn.
September 1600
13. Sandmend offuersor Nielss Lassøn tillandssting.
Oktober 1600
16. Nielss Lassøn Foget bleff dømt paa Nørherritz ting til steile oc hiul.
18. Nielss Lassøn bleff halsshuggen ved Nørherritz ting, dog lagd i en kiste, iordet ved Ting Høy.
Familien lånte 100 rigsdaler, så de kunne betale lensmanden for tilladelse til lade Niels begrave i en kiste ved Tinghøj, frem for at han blev sat på stejle og hjul, som dommen havde lydt på.
Herredsfogedens enke
Las Lassens mor Maren anses i nogle genealogier for at være datter af Niels Clausen Bild Strangesen og Karine Pedersdatter, men der findes ingen af det navn i Danmarks Adels Årbog. Reelt kendes hendes baggrund ikke.
Maren næves i jordebog fra Lundenæs Lens regnskab 1607-08.
Her kan man se flere medlemmer af herredsfogedslægten rundt omkring i lenet på deres jordegne (selvejede) gårde.
Om hende står der:
En jordegen gård Maren Niels Lassens, byg 2 ørte, skovsvin 7, toftpenge 4 alb., hestegæsteri 4. Tre stk enge i Arnager forne Nr. 45. Maren Nielskone bruger, smør 18 mk., nok en eng forne Maren Nielskone bruger, smør 6 mk.
Hun boede altså stadig på familiens gård og havde desuden nogle enge til sin rådighed og svarede diverse afgifter til lenet.
Den kongetro herredsfoged
(Illustration: Det Kongelige Biblioteks Billedsamling).
Niels Lassen var søn af Las Mikkelsen (død cirka 1556),-
Det menes at hans mor var en datter af den første kendte herredsfoged i Nørre Horne Herred, Bertel Lassen fra Obling i Sdr. Bork. Hendes navn kendes ikke.
Las Mikkelsen overtog posten som herredsfoged og optrådte første gang som dommer i 1517, og i 1533 deltog han i en sag mellem adelsmændene Thomas Stygge til Frøstrup og Peder Christensen til Stubdrup.
Under Grevens Fejden 1534-1535 stod Las Mikkelsen på Christian 3.s og adelens parti. Blandt andet forsøgte han på Tinget den 30. juli 1534 at overtale de ophidsede bønder til at være hørige og lydige overfor lensmanden på Lundenæs.
Samlede gårde
Las Mikkelsen blev efterhånden en rig mand. Fx fik han den 3. august 1528 med kongelig bevilling skøde på en gård i Søndre Bork og endvidere frihed på en gård, som han tidligere havde ejet.
Efter fejden fik han som kongetro lov til at beholde sine ejendomme ubeskåret, hvilket blandt andet fremgår af et Dokument, der på tillempet sprog meddeler følgende:
1543, 8. marts fik Las Michelsen, Herredsfoged i Nørherred Brev på, at efterdi han har bevist, at han ikke var med Skipper Clement, Thomas Riber eller deres Tilhængere, men har vist sig tro og villig mod kgl. Maj. og dennes Krigsfolk, da må han og hans Arvinger nyde den Bondegård i Obling i Bork Sogn, som han nu selv iboer, så fri og for sådan Landgilde, som han havde før Fejden. Cum inhib. sol. Samme Datum,
Rel. Henrich Randtzaw og Claus Sestede.
Af arvestridighederne efter hans død fremgår, at han havde følgende Børn, som nåede voksenalder:
- Bertel Lassen i Obling, herredsfoged.
- Niels Lassen i Obling, herredsfoged.
- Anne Lasdatter, gift med selvejer Niels Sørensen i Søndre Bork.
- Lasdatter, gift med selvejer Torben Jensen i Obling.
- Jørgen Lassen, selvejer i Søndre Bork.
- Knud Lassen, selvejer i Tistrup Sogn
- Anne Lasdatter, der var gift med Jens Iversen i Bandsbøl.
Den første herredsfoged
Der er noget, der tyder på, at Las Mikkelsen kunne være søn af forgængeren som herredsfoged i Nørre Horne Herred, Michel Terkelsen, der nævnes omkring 1478-1480.
Men der er ikke yderligere kilder der ville kunne bekræfte, om det rent faktisk forholder sig sådan.
Kilder
- http://www.hammer.dyndns.dk/morten/hammer22e/266.htm
- https://www.andersaner.dk/getperson.php?personID=I1288&tree=Tree1
- https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=129350.0
- http://www.ole-moustgaard.dk/Maren.pdf
- http://www.sm1.dk/s_tree_index.htm
- http://www.tarmpastorat.dk/index.php?id=33:
- http://www.aosplr.com/genealogy/getperson.php?personID=I382&tree=tree1
- Peder Hegelunds Almanakoptegnelser 1565-1613, bd. 1. Ved Bue Kaa, Historisk Samfund for Ribe Amt, 1976
Den fremtrædende familie Fich
Marie Fichs familie stammede fra en fremtrædende købmandsfamilie i Svendborg. Hendes farfar var foged på Hvidkilde og var sandsynligvis indvandret fra Mecklenburg og Pommern.
Marie Fich (1677-1746) blev gift med degnen i Landet Sogn på Tåsinge, Henrich Lauritsen Schytte (1712 – 1764).
Hendes far var visitør og købmand Hendrich Johan Pedersen Fich (1654 – 1713). Rollen som visitør betyder, at han var tolder i byen. Og hans dobbeltnavn betyder, at Marie både ses som Henriksdatter og Hansdatter.
Hendes mor var Margrethe Ditlevsdatter, hvis baggrund er ukendt.
Syv børn i Svendborg
Marie Fich var den ældste af Hendrich Johan og Margrethes syv børn.
Nummer to i rækken, Maren Hendrichsdatter Fich (1683-1765), var gift med Rasmus Christensen Bagger og mor til fire børn.
Den tredje datter var Anne Sophie Fich (1687-1778). Hendes mand var Hans Pedersen og de sønnen Peder Tyge Hansen Fich (1711-1800) hvis børn alle havde efternavnet Fich, samt døtrene Karen Hansdatter (f. 1712) og Inger Margaretha Hansdatter (f. 1716).
Herefter fulgte datteren Øllegaard Fich i 1691, som fik sønnen Henrick Hansen med sin mand Hans Vægerflow Skipper i København.
Den femte i række, Karen Fich (1693-1741), var gift med Niels Jeppesen og fik tre børn.
Hans Henrichsen Fich (f. 1696) er der ikke flere informationer om, og den yngste, Hanna Henrichsdatter Fich, døde seks år gammel i 1706.
FOged på Hvidkilde
Den første kendte af slægten i Danmark var Hans Fich, som fra 1631 til ca. 1653 var ridefoged på Hvidkilde i Egense Sogn.
Hans arbejdsplads, Hvidkilde var var ejet af Karen Bille og Falk Gøye. Ingen af hans børn er opkaldt efter Falk Gøje, men flere af hans børnebørn er.
Derfor antages det i “Stamtavler over Danske Slægter Fich”, at han ikke havde tilknytning til slægten, før han blev ansat som ridefoged, men da Hvidkildes arkiv er brændt, findes der ikke noget skriftligt om det.
Borgere i Svendborg
Hans Fichs ældste søn, Peder Hansen Fich (1631-1704), var borger i Svendborg og gift med Marie Hansdatter, hvis baggrund er ukendt.
Han påtegnede på sin mors vegne en skifteprotokol efter hans bror, pastor Hans Hansen Fich, der var præst i Bjerreby på Tåsinge.
Peter Fich havde et barn uden for ægteskab. Med Marie havde en datter og en søn.
Datteren Karen Pedersdatter var gift på Lolland.
NordTysk baggrund
I ”Stamtavler over Danske slægter Fich”, København 1941, fremføres den teori, at en række slægter i Danmark med navnet Fich antageligt stammer fra Mecklenburg og Pommern, hvor de er indvandret fra i årene ca. 1640 til 1690.
I Nordtyskland sad stor del af slægten gennem mange generationer som selvejende bønder på store gårde mens andre var bestyrere på store godser, som hørte under adlen.
Desuden udvandrede medlemmer af slægten til Letland, Estland, Sverige, Rusland, Østrig og mange andre steder.
Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf)
- Hans Fich
- Peder Hansen Fich
- Hendrich Johan Pedersen Fich
- Margrethe Ditlevsdatter
- Marie Fich
- Henrich Lauritsen Schytte
Kilder
- ”Stamtavler over Danske slægter Fich”.
- www.myheritage.no/person-3084899_148489202_148489202/edvard-evert-%C2%ACeggert%C2%AC-friis
Sammenflettede slægtslinjer
Det forekom meget sjældent, at man giftede sig med meget tætte slægtninge, som fætre eller kusiner, men de forskellige gårdmandsslægter på Tåsinge var tæt forbundne, og begge min mormors forældre deler aner.
Laurits Schytte og Marie Fich havde omkring 9 børn. 2 eller 3 døde som spæde og 4 blev gift.
Den ældste søn, Peder eller Per Lauritsen Schytte Degn (1709-52), var Karen Clausdatters anden mand. De fik 8 børn. Karen er via sin tredje mand, Jacob Rasmussen (1723-60), min ane. Jacob overtog tilnavnet Degn, og det samme gjorde hendes fjerde mand, Rasmus Nielsen Frandsen (1730-85), der nedstammer fra min ane Hans Frantzøn.
Næste barn var gårdmand i Strammelse, Henrich Lauritsen Schytte (1712-1764), der var gift med Karen Hansdatter (1708-1759), hvis baggrund ikke kendes. Bandt deres 7 eller 8 børn var Anne Marie Henrichsdatter (1743-1824), som var gift med Simon Hansen Lund fra Knudsbølle.
Anden kones anden mand
Efter Karens død blev Henrik Schytte gift med Kirsten Pedersdatter (1740-1799), hvis anden mand var Niels Jensen (1736-1777).
De var forældre til Ane Nielsdatter (1773 – 1848), som blev gift med Ane Marie Henrichsdatter og Simon Lunds søn, Hans Simonsen Lund (1766-1854).
Kirsten Pedersdatter var
datter af Peder Jacobsen Lollik (1704-1773). Hendes mor, Anna Nielsdatter (1706-1770), var eneste barn af Niels Andersen Møller (f. 1666) og Kirsten Mortensdatter (1666 – 1745) i Strammelse.
Niels Andersen Møller var søn af Anders Olesen Møller (1605-1674) og Anne Nielsdatter (1630-1694) i Strammelse.
Anne døde muligvis i Troense og har i givet fald sandsynligvis boet på aftægt hos et af de 6 overlevende børn.
”… døde hastelig udi Svendborg…”
Niels Møller og Kirsten Mortensdatter var blevet gift i 1704.
Herefter overtog han fæstet på den gård, som hendes første mand, Mads Øboe, havde haft fæstet på indtil sin død i en alder af 43 år.
Om hans død står i kirkebogen:
“Matz Andersen Øeboe døde hastelig udi Svendborg hos Christian Ernst af et stykke kød der blev siddende i halsen, der han fik mad den 21. januar”.
Mads var sandsynligvis søn af den Anders Øbo, der levede (1626-1713).
Den yngste af Kirstens 3 sønner med den første mand, Mads Madsen, blev født efter hans død og blev omkring 1 år gammel.
Kirstens forældre
Kirsten var datter af Morten Matzen Vefver (1622 -1708) og Gertrud Nielsdatter (1637-1695), som var enke efter en mand ved navn Hans.
Morten Vefver var i 1649 blevet udlagt som barnefar til datteren Anna af Kirsten Tiggerpige (Bertelsdatter) og fik fra 1661 og frem 6 børn med Gertrud.
En af deres andre døtre, Johanne Mortensdatter (1668-1742), var gift med Morten Rasmussen Haar efter at hans første kone, Maren Christensdatter, var død i barselsseng i 1693. Dette par var mine 7-gange tipoldeforældre.
Aner nævnt i dette indlæg (Åbner som pdf)
Laurits Pedersen Schytte eller Lauritz Degn er min 6x tipoldefar:
- Laurits Pedersen Schytte Degn
- Marie Fich
- Hendrich Johan Pedersen Fich
- Margrethe Ditlevsdatter)
- Henrich Lauritsen Schytte
- Anne Marie Henrichsdatter
- Kirsten Pedersdatter (1740 – 1799)
- Niels Jensen
- Peder Jacobsen Lollik (1640 1719
- Karen Hansdatter (1708 – 1759)
- Ane Nielsdatter
- Hans Simonsen Lund (1766 – 1854)
- Anna Nielsdatter (1706 – 1770)
- Niels Andersen Møller
- Kirsten Mortensdatter
- Morten Matzen Vefver
- Gertrud Nielsdatter
- Johanne Mortensdatter
- Morten Rasmussen Haar
- Anders Olesen Møller
- Anne Nielsdatter, kaldet Anne Oles (1630 – 1694
Kilder
- K. Bang Mikkelsen: Degne og skoleholdere samt kateketer, klokkere og organister i Fyns Stift indtil 1814. (Historiske studier fra Fyn 2, dupl. 1977).
- A. Lolks Arbejder med Tåsinges Historie
- Kirkebøger
I dommers sted
Jep Hemming, var stokkemand – det vil sige vidne på tinget – mange gange i løbet af sit liv. Han var samtidig indstævnet for tinget rigtig mange gange. Han nåede også at fungere som dommer kort før sin død.
Jep Christensen Hemming (1633-1710) i Lundby blev 1662 gift med Anne Matzdatter, som døde året efter. Herefter blev han gift med Karen, hvis baggrund er ikke kendes.
Han nævnes første gang i Tingbøgerne i 1663, hvor han efter sin første kones død blev stævnet af godset Ellensborg for ”afkalding for arv og gæld til Anders Madsen i Lundby på 8 sldlr. og 1 får, blårgarn til en skjorte.”
Kendelsen går på, at Jep Hemming skal give svogeren de “4 sl.dlr til Michelsdag førstkommende, og de andre 4 sl.dlr. til Sct Michelsdag derefter, og det får skal forne Jep Chr. føde ham i 2 år lige ved hans egne får, som forsvarligt kan være, og stod de med hverandre til vedermåls til der næste tingsvidne gik beskrevet.”
Ellensborg ved Nyborg var frem til 1662 ejet af Leonora Christine og Corfitz Ulfeldt og herefter af kronen. I dag hedder slottet Holckenhavn.
GÅRDEN I LUNDBY BLIVER SYNET
Det var også 1663, at Jep Hemmings gård blev synet. Stuehuset var på 10 fag, og kendelsen var, at det var forfaldent på den norden side på stolper, loft og tag;
“Udi i stuen er vinduer, loft, ovn ved magt.
Det østre hus 11 fag, hvoraf de 8 fag duer til intet. I foedlade 4 fag ved magt. I herbergsrum 3 fag ved magt, findes noget lidet humle lagt.”
1671 var der i april ”syn af kgl. majestæts ryttergårde”. Her beskrives gården som 59 alen fodstykker, 8 spær, 8 stolper, 100 lægter. “Hjultømmer og ildebånd til alle og enhvers fornydende mangler dem alle”.
1678 overdrog kong Christian 5. gården og de øvrige gårde under Valdemars Slot til Niels Juel.
1679 synes gården for brøstfældighed: Det blev konstateret, at der var mangler på stuehuset: 18 alen fodstykker, 5 stolper a 3½ alen, 2 tylvt deler. På ladehuset behøver på ny to fag. Dertil 24 alen fodstykker, 4 stolper a 3½ alen, 3 dokker, 8 løsholter, 6 ranker a 3 alen, 12(alen) remme, 4 spær af 10 alen, l spærbjælke 9 alen, 2 spærbånd af 3 alen, l bjælke a 12 alen, 40 lægter, 10 traver langhalm.
PÅ TINGET FOR TÅSINGE BIRK
C.A. Mansa Theill, Det Kongelige Biblioteks Billedservice)
1663 var desuden første gang, Jep Hemming var stokkemand på Tåsinge Birketing, og det fortsatte ham med utallige gange
om året resten af sit liv. 1710 beskrives han desuden som ”i dommers sted”. Det var kort før han døde som 77-årig.
Han var også kaldsmand og tingsmand samt vurderingsmand på tinget, der dengang lå i Strammelse. Det blev senere flyttet til Tåsinge.
Samtidig var han utallige gange indstævnet for retten for ubetalt gæld eller kirketidende, strid om køb og salg af dyr og afgrøder samt ulovlig skovhugst.
Også Karen var optrådte en enkelt gang på Tinget. Det var 27. juni 1699, hvor ”Jep Hemmings hustru med hendes lavværge og mand Jep Hemming i Lundby” med flere var stævnet for at vidne om, ”hvad ord der faldt om Bodild Ipsd. Nørregaards tilstand og handel på Valdemarsslot, da hun var til hove den 20.juni, såvelsom hvad de vidste om hendes sygdom, som hun på bemeldte dag var tilkommet med videre.”. Der er flere detaljer i tingbogen.
Parret havde syv døtre. Min mormor nedstammer fra tre af dem.
ANER NÆVNT I DETTE INDLÆG (ÅBNER SOM PDF)
KILDER
- Albert Mohr Lolk’s arbejder med Tåsinges historie rummer godt 28.000 maskinskrevne sider med transskriptioner af kirkebøger, tingbøger m.v. fra den ældste tid og frem t.o.m. år 1891. Rigsarkivets Afdeling i Odense.
- G. Høgstrøm’s 4 protokoller med håndskrevne efterslægtstavler over 150 forskellige slægter på Tåsinge, samt andre skriftlige arbejder frem til 1933. Tåsinge Lokalarkiv
- Svend Højte’s maskinskrevne udgaver af C. G. Høgstrøms efterslægtstavler med tilføjelse af yderligere 35 nye slægter. Tåsinge Lokalarkiv
Posted in Mormors familie, TåsingeRediger
Overlevede fire ægtemænd
Karen Clausdatter (1711-88) blev enke 4 gange. Hver gang blev hun gift med en endnu yngre mand – den sidste var 20 år yngre – og det var helt almindeligt. At drive et landbrug var et familieforetagende, og der var brug for friske kræfter til at deltage i driften. For en ung mand var det også en mulighed at gifte sig med en ældre enke og dermed overtage en gård og så muligvis senere gifte sig med en yngre kvinde. Men Karen overlevede alle sine mænd.
Claus Knudsen Kimer og Margrethe Ipsdatters datter, Karen Clausdatter (1711-88) var gift 4 gange.
Første gang gift med Morten Andersen Drost (d. 1740), som var gårdmand i Strammelse, og enkemand efter Maren Simonsen Lund, der var datter af Simon Lauritsen Dommer.
De fik ingen børn sammen
Den anden ægtemand
1740 blev Karen gift med den 2 år ældre ungkarl Per Lauritsen Schytte Degn (1709-1752), som var søn af mine aner Laurits Pedersen Schytte Degn og Marie Fich. Tilnavnet går videre til næste mænd og børn.
Karen og Per fik 4 børn. Den ældste datter, Margrethe Persdatter (f. 1742) vides der pt. ikke mere om.
Den næste, Maria kom til 3 år senere. Sophia Schindballe bar hende over dåben og fadderne var farens brødre: Niels, Axel og Henrich Schytte samt Peder Lauesen fra Nyby og Anders Erichsens hustru). Hun blev gift med Niels Jørgensen.
I 1746 fulgte sønnen Laus Persen (f. 1746), der blev gift med Enken Karen Hansdatter, og sandsynligvis har overtaget fæstet på gården.
I hvert fald var det den æld
ste datter og hendes mand, der overtog fæstet på Karens gård, da hendes 4. mand døde i 1785. Datteren hed Anna Persdatter og var født i 1749. Hun blev båret over dåben af Hans Clausens hustru og fadderne var Henrich og Axel Schytte samt Anders Michelsen, Jens Slagter og Rasmus Ungemand. Ved hendes konfirmation er hun nævnt som “Rasmus Nielsen Degns stifdatter”. Hun blev gift med Hans Hansen Stær, som havde været “gevorben soldat” i mange år, og som altså overtog gården i Strammelse.
Tredje ægteskab
Efter den anden mands død i 1752 blev Karen, der nu var 41, gift med den 29-årige ungkarl Jacob Rasmussen i 1752. De fik samme år tvillingerne Kirsten og Peder.
Kirsten blev båret af Jens Slagters hustru og faddere var Henrich og Axel Schytte samt Peder Jacobsen, Claus Smeds hustru og Niels Lauesen (Schytte) på Vemmenes.
Sønnen døde i 1754 og samme år fik Karen og Jacob datteren Anna (1754 -1826), der blev gift med Lars Nielsen Frandsen (1749 – 1812).
Fjerde ægtemand
Da Jacob døde i 1760 blev hun 51 og blev gift med Rasmus Nielsen Degn (1730-85), der altså var 30. Han var svigersønnen Lars’ halvfætter, og søn af Niels Pedersen Frandsen og sønnesøn af Peder Nielsen Frandsen (1676-1734).
De fik ingen børn, og ham overlevede hun også med 2 år.
Datteren Anna fik 9 børn – ét blev gift
Datteren, Anna Jacobsdatter og hendes mand, Lars Nielsen Frandsen, fik i alt 9 børn. Heraf døde to som helt små, en blev 28 og 2 af dem døde i 1808 henholdsvis 14 og 20 år gamle.
De øvrige 3 levede længere, men tilsyneladende var det kun Jacob Larsen Frandsen, der blev gift.
Han flyttede 1786 fra Strammelse til Nyby, hvor han fæstede et hus. I Folketællingen året efter er han “husmand med jord”.
Han var gift med Anne Jørgensdatter, og de fik 5 børn sammen.
Den ældste, Rasmus Jacobsen Frandsen blev gift med Stine Larsen på Vindeby Kro, og herefter fulgte sønnen Lars, der døde 8 år gammel i 1822 samt 3 døtre, hvoraf Anne giftede sig med Lars Larsen efter 1850 og fik sønnen Niels Larsen. I 1855 boede Jacob Frandsen på aftægt hos dem. De øvrige to, Bodil Jacobsdatter (f. 1822) og Kirsten Jacobsdatter (f. 1825) vides der pt. ikke mere om.
Killemand og Ungemand
historiske Arkiv)
Anne Jørgensdatters forældre var Jørgen Jørgensen Killemand og Bodil Svendsdatter, der var datter af Svend Pedersen og Kirsten Rasmusdatter i Strammelse.
Svends baggrund er ukendt, men han var i 1720 blevet gift med Maren Hansdatter (1696-1735), der var datter af Hans Christensen Møller af Søby, som han fik fire børn med. Efter Marens død giftede han sig som nævnt med Kirsten Rasmusdatter og de fik fem børn.
Efter Svends død blev Kirsten i 1761 blev gift med Hans Christensen Killemand (1712-92) i Strammelse. De fik ingen børn.
Kirsten Rasmusdatters forældre var Rasmus Rasmussen Ungemand (1671 – 1748) og Anne Mortensdatter (f. 1689).
Livet på en fæstegård omkring 1800 på Frilandsmuseet
Aner nævnt i dette indlæg (Åbner som pdf)
- Margrethe Ibsdatter
- Claus Knudsen Kimer
- Knud Clausen Kimer
- Karen Bentsdatter
- Karen Clausdatter
- Anna Jacobsdatter (1754 – 1826)
- Lars Nielsen Frandsen
Kilder
- Albert Mohr Lolk’s arbejder med Tåsinges historie rummer godt 28.000 maskinskrevne sider med transskriptioner af kirkebøger, tingbøger m.v. fra den ældste tid og frem t.o.m. år 1891. Rigsarkivets Afdeling i Odense.
- G. Høgstrøm’s 4 protokoller med håndskrevne efterslægtstavler over 150 forskellige slægter på Tåsinge, samt andre skriftlige arbejder frem til 1933. Tåsinge Lokalarkiv
- Svend Højte’s maskinskrevne udgaver af C. G. Høgstrøms efterslægtstavler med tilføjelse af yderligere 35 nye slægter. Tåsinge Lokalarkiv
Unge ægtefolk
Ellen Ipsdatter og Mads Lolliks søn, Peder Madsen Lollik, blev kaldt “Peder Madsen Dreng” i kirkebogen, da han kun var 19½ da han blev gift.
Peder Madsen Lollik (1709-1762)’s kone, Ellen Pedersdatter (1709 – 1773) var jævnaldrende, da de blev gift den 19. december 1728 i Landet Kirke, og det var usædvanligt at blive gift så tidligt.
Men forklaringen er nok, at Ellen var gravid i 4 måned, og deres første datter, Karen, blev født i april året efter. Hun blev senere gift med Jens Møller i København.
Frem til 1750 fik parret yderligere 9 børn. Blandt andet i 1742 tvillingerne Niels, der døde ved fødslen og Erik, der blev gift med Dorthe Rasmusdatter. En af døtrene, Bodil, fik en i uægte datter, som blev døbt Ellen i 1775.
Peder Lollik fæstede gård nummer 5 i Vemmenæs by, og det fremgår af jordebogen fra 1762, at han betalte 27 rigsdaler i hus- og hoveripenge.
Han døde samme år, og i skiftet efter ham 1. april blev Ellen ved en fejl kaldt “Andersdatter”
Samme år blev hun gift med Hans Rasmussen af Vejstrup, der døde i 1821 87 år gammel som indsidder hos Jens David.
Var uægte
Ellen Pedersdatter var uægte datter af Peder Hansen Fynbo og Kirsten Nielsdatter Skov (f. 1683),
Hendes far er det ikke er lykkedes at opspore. Hendes mor blev i 1712 blev gift med Anders Pedersen Binder i Troense, som hun fik syv børn med.
Stod skrifte for ukysked flere gange
Kirsten Skov var datter af Niels Jepsen Skov Skytte (1630-1693) og hans anden kone, Karen Eriksdatter.
Han var gårdmand i Knudsbølle og havde 1647 stået skrifte for ukyskhed med Maren Christensdatter.
I Kirkebogen står: “Maren Christensdatter til huse hos Christen Ibsen i Biernemark begravede sit uægte dødfødte barn 27 okt 1646, udlagt barnefader var Niels Ibsen, Jep Skofs søn i Biernemark.”.
For det måtte Maren skrifte 10. januar 1647 og Niels søndagen efter – den 17. januar.
Niels Skov Skytte blev den 4. juli 1658 gift med Margrethe Eriksdatter, som døde 1676. Hun var enke efter Peder Rasmussen, som boede og døde i Knudsbølle.
Aner i Bregninge
Niels Skov Skyttes forældre var Jep Nielsen Skof (d. 1661) og dennes første kone, Bold Nielsdatter (d. 1653). Hans anden kone, Maren Hansdatter, blev 1663 gift med Hans Christensen i Bjernemark
Karen Eriksdatter var datter af gårdmand i Knudsbølle, Erich Andersen (1609-1688) og Kirsten, Salig Niels Rasmussen Ungemands – det vil sige, at hun var enke, da de blev gift i 1648. Hun hed faktisk Kirsten Rasmudatter og levede fra 1620 til 1686.
Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf)
- Ellen Ibsdatter, kaldet Ellen Lollik (1677 – 1748)
- Mads Jensen Lollik
- Peder Madsen Lollik
- Ellen Pedersdatter (1709 – 1773)
- Peder Hansen Fynbo
- Kirsten Nielsdatter Skov
- Niels Jepsen Skov Skytte
- Karen Ericksdatter
- Jep Nielsen Skof
- Bold Nielsdatter ( – 1653)
- Erich Andersen
Kilder
A. Lolks familiebøger
Lolks Bjerreby familiebog side 64, 165 og 432-435)
Kirkebøger
Stokkemanden i Søby
Tingbøgerne er en interessant kilde til dagliglivet på Tåsinge. Gårdmændene var både tingsvidner og vurderingsmænd samtidig med at de var anklagede eller selv havde lagt sag an ved Tåsinge Birketing.
Ligesom sin far før ham ses Joseph Clausen (1654-1729) meget ofte i Tingbøgerne for Tåsinge Birk.
Første gang var i 1675, hvor han var tingsstævner for sin far, der på samtlige bymænds vegne havde indkaldt 3 Søby-gårdmænd for skade forvoldt af deres hunde.
Stokkemand
Året efter var han første gang stokkemand – det vil sige en af de otte lægmænd, der sammen med foged og skriver, sad på stokkene som bisiddere – eller for at bevidne, hvad der foregik på tinget.
Det var en rolle han fortsatte med flere gange om året, indtil nogle år før sin død – samtidig med, at han regelmæssigt selv blev indstævnet for tinget.
1686 og 1687 var han indstævnet for sin formand på gårdens restance for 1684: 4 rigsdaler, 4 mark, 1 skilling og 1 gås, ½ lam, 1 gås, 5 æg. Foruden den part udi Mads Jensens ødegård bliver resterende som følger i hvert af de tre år: 4 rigsdaler, 4 mark og 7 skilling.
Vurderingsmand
1687 var han desuden udmeldt som uvildig ejendomsbonde til at syne og taksere en selvejergård – vurderingen blev fremlagt i retten 10. november.
Første gang Joseph Clausen nævnes som kaldsmand var i 1687, og senere samme år var han udmeldt til syn af Valdemars Slot med tilhørende kirker, skove og bøndergods – skriftligt syn afleveret den 18. juli.
1690 indstævnede svendborgenserne P. Tygesen og Jacob Samsing for ubetalt gæld til dem.
Året efter fik han endeligt skøde på faderens ejendomsgård efter opgørelse med søskende.
Sager ved birketinget
1694 oplyser et vidne i en voldssag:
“at han som i søndags næst afvigte var 8 dage om søndag aften forsamlet udi Josep Clausens hus i Gesinge og betale midsommers gilde, da som de sad ved bordet, nogle ord imellem Niels Christensen Ungemand og bemeldte Hans Rasmussen, hvilke han dog ikke hørte, hvad var, men at Niels Christensen tog fyrfadet, som lysestagen stod udi, hvorved lyset sluttes ud gik, han ikke ,hvad der bestiltes, men hørte vel, at lysestagen af Niels Christensen blev tilslagen. Videre var han ikke bevidst, hvorpå han bad sig Gud til hjælp.”
Joseph Clausen førte sag for Dorte Nielsdatter i 1708 med det formål, at det uægte barn, som hun har med Jørgen Navnesen, ægtes af ham.
1712 var han en af 4 ærlige dannemænd, som vidner om, hvad de har set og hørt på sognestævnet på Bjerreby Kirkegård søndagen den 17. april efter prædiken.
1715 blev der foretaget et skriftlig syn af “Taasinge Land.”
Han noteres for hartkorn 5 tønder, 2 fjerdingkar, 2 album, stuelænge på 9 fag ved magt, nørre længe 21 fag er gammel, behøver 60 alen fod, har 7 bester, 5 køer, 2 kalve, 8 får, 4 svin, at tærske endnu: 2½ trave rug, 4 tønder byg, 1 tønde havre og 2 læs ærter.
Sidste gang, han var stokkemand, var 1724.
Aner nævnt i dette indlæg (åbner som pdf)
- Karen Clausdatter
- Lars Nielsen Frandsen
- Rasmus Nielsen Degn
- Rasmus Christensen Smed
- Anna Josephsdatter
- Joseph Clausen
- Margrethe Eriksdatter
- Christen Mortensen Smed
- Johanne Rasmusdatter
- Rasmus LauritzenKirsten Vefver (Væver)
- Claus Josephsen
Kilder
- A. Lolks transkribering af Tåsinge Tingbøger, 1. Bog
- A. Lolks “Bjerreby sogns gårde 1610-1660”
- A. Lolks arbejder med Tåsinge Sognes Kirkebøger”
- Kirkebøger
Besovede gårdmandsdøtre og skrifte for ukyskhed
Hvis en gårdmand måtte stå skrifte for at have været utro, have sex uden for ægteskab eller for at have gjort en gårdmandsdatter gravid, kunne begge blive offentligt absolveret i kirken.
Karen Clausdatter (1711-88) var det første af Claus Knudsen Kimers børn med tre koner, der overlevede fødslen eller den spæde barndom. Hendes mor var Margrethe Ibsdatter.
Karen var første gang gift med Morten Andersen Drost (d. 1740) fra Strammelse. Hendes næste mand var Per Lauritsen Schytte Degn, som var søn af mine aner Laurits Pedersen Schytte Degn og Marie Fich. De fik 4 børn sammen og mange efterkommere.
Efter hans død, blev hun 1752 gift med ungkarl Jacob Rasmussen Degn, og de fik samme år et sæt tvillinger, hvor sønnen døde. To år efter fik de den yngste datter, Anna Jacobsdatter, der senere blev gift med Lars Nielsen Frandsen
Karens fjerde og sidste mand var Rasmus Nielsen Frandsen Degn (1730-85). Da han døde 1785, overtog hendes svigersøn, Hans Hansen Stær, fæstet på gården. Han var gift med den yngste datter af hendes andet ægteskab, der også hed Anna (f. 1749).
Jacob Degn var søn af Rasmus Christensen Smed (1686-1729) og Anna Josephsdatter (1692-1763) fra Strammelse i Landet Sogn.
Rasmus var søn af Christen Mortensen Smed (1631-1711), der først var gift med Helle Lauritsdatter (død 1656). Året efter stod han skrifte i kirken for ukyskhed.
Tredje kone var uægte
Christen Smed blev gift anden gang i 1658 med Maren Nielsdatter (1612-84), som han fik 2 sønner med: Morten i 1657 samt Niels, der døde som spæd i 1660.
Samme år som Maren døde, blev Christen Smed gift for tredje gang med Johanne Rasmusdatter, der var født i januar 1665 som uægte datter af Rasmus Lauritzen og Kirsten Vefver.
Hendes forældre stod begge offentligt skrifte i kirken for ukyskhed den 11. juli 1665. Har ikke fundet flere informationer om dem.
Offentligt absolveret
Rasmus Christensen Smed (1686-1729) var gift med Anna Josephsdatter (1692-1763).
Hendes far, Joseph Clausen, havde i 1676 fået en datter med Karen Pedersdatter Stær. I kirkebogen står: “…Claus Josephsens søn, hvor hun tjente, da hun blev besovet…”. Hun var datter af Peder Stær i Troense. Joseph blev absolveret på Ryttergård.
Datteren Maren Josephsdatter fik 1715 datteren Anne med Hans Hansen Landsoldat, og blev 1625 gift med Rasmus Kimer.
Joseph Clausen (1654-1729) var selvejergårdmand og lægdsmand i Gesinge, og blev 1685 gift med Margrethe Erichsdatter. De fik fem børn.
Ligesom sin far før ham optræder han meget ofte i Tingbøgerne for Tåsinge Birk.
Aner nævnt i dette indlæg (åbner som pdf)
- Karen Clausdatter
- Lars Nielsen Frandsen
- Rasmus Nielsen Degn
- Rasmus Christensen Smed
- Anna Josephsdatter
- Joseph Clausen
- Margrethe Eriksdatter
- Christen Mortensen Smed
- Johanne Rasmusdatter
- Rasmus LauritzenKirsten Vefver (Væver)
- Claus Josephsen
Kilder
- A. Lolks transkribering af Tåsinge Tingbøger, 1. Bog
- A. Lolks “Bjerreby sogns gårde 1610-1660”
- A. Lolks arbejder med Tåsinge Sognes Kirkebøger”
- Kirkebøger
Familiens Historier 