Tilbage til Tåsinge

I september 1933 rejste husassistent Inger Rasmussen fra Vindeby på Tåsinge til København for at blive gift med søfyrbøder Svend Aage Christensen, der stammede fra Skælskør.

Inger og Svend Aage blev viet den 23. september 1933 på Københavns Rådhus. De boede på Hovedgade 9 B, 3 i Kongens Lyngby, da deres første datter, Mona, blev født 20 januar 1934.

Familien Rasmussen hjælper til med høsten hos Moster og Morbror i 1928 1. række fra venstre: Rasmus Rasmussen, Niels Borgbjerg Rasmussen, Marie Christine Madsen Rasmussen f. Madsen, Carla Madsen 2. Række fra venstre: Severine Nielsen f. Rasmussen med børn 3. Række Anna Loft f. Rasmussen med børn, Nelly Rasmussen senere gift Blaagaard og Inger Rasmussen senere gift Christensen.
Familien Rasmussen hjælper til med høsten hos Moster og Morbror i 1928
1. række fra venstre: Rasmus Rasmussen, Niels Borgbjerg Rasmussen, Marie Christine Madsen Rasmussen f. Madsen, Carla Madsen
2. Række fra venstre: Severine Nielsen f. Rasmussen med børn
3. Række Anna Loft f. Rasmussen med børn, Nelly Rasmussen senere gift Blaagaard og Inger Rasmussen senere gift Christensen.

Inger var født i 1909 og voksede op på Vindeby Kro med sine 5 ældre søskende. Både hendes fars forældre og bedsteforældre havde drevet kroen, som hendes far, Rasmus Rasmussen, købte af lensbaron Iuel-Brockdorff på Valdemarslot i 1911. Rasmus solgte den allerede året efter.

Ingers yngre søster, Ketty, blev født 1912 i Middelfart, hvor hendes far var restauratør på Gl. Vestergade 43.

Familien flyttede nogle år senere til Svendborg, hvor hendes far i 1916 nævnes om agent og bosiddende Færgevej 2, Baghuset, St. Nicolaj Sogn i Svendborg. Det betød at Inger gik i skole i Svendborg. Hendes 5 år ældre søster, Nelly, boede også hjemme.

Da deres mor, Marie Kirstine Madsen, døde i 1928, flyttede Inger og Nelly tilbage til Vindeby, hvor de boede hos deres ældste storesøster Anna Loft.

Inger arbejdede på det tidspunkt som husassistent og fabriksarbejderske – blandt andet på æggefabrik. Hun arbejdede også senere på fabrik og lejlighedsvis som servitrice.

Det var ikke ualmindeligt, at ugifte kvinder arbejdede men kvindernes andel af arbejdsstyrken udgjorde både i 1950 og i 1960 omkring 29%,  og det var først fra 1970’erne, at kvinders uddannelses- og erhvervsfrekvens var på lige fod med unge mænds.

I Marken

Marken, hvor Inger boede med de fire børn.
Marken, hvor Inger boede med de fire børn.

Efter nogle år i Lyngby, flyttede Inger og Svend Aage til Vindeby. Her blev deres andet barn, som fik navnet Mogens, født i 1937.

De næste to børn, Nelly og Peter, blev også født i Marken – et gammelt stråtækt bindingsværkshus på Troensevej helt ude ved Svendborgsund. Vejen derned gik gennem en frugthave. I dag er frugttræerne fældet og huset moderniseret.

De fire børn

Mona var lægesekretær og arbejdede først på Frederiksberg. Midt i 1960’erne var hun fem år i Grønland. Først på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og siden på den amerikanske Thulebase. Da hun kom tilbage til Danmark blev hun ansat som lægesekretær hos en privatpraktiserende læge og arbejdede efterfølgende på Ortopædisk Afdeling på Svendborg Sygehus, hvor hun nåede at hold 25 års jubilæum inden hun gik på efterløn som 60-årig. Hun var ugift og flyttede sammen med sin mor efter hun kom hjem fra Grønland. Hun døde i 2003.

Sønnen Mogens var skibsfører og sejlede i hele verden. Han fik fire børn, og døde i 2009.

Datteren, Nelly Inger, blev født 1940. Hun arbejdede blandt andet på fabrik, og efter at hun blev i 1960 gift med sin brors studiekammerat, Hans Kristian Christensen, var hun med ud at sejle som kok, matros eller som medfølgende hustru i de 7 år, der gik inden den første af to sønner blev født.

De senere år var hun dagplejemor og arbejdede på plejehjemmet i Assens. Efter hun og Hans Kristian blev skilt i 1993, flyttede hun tilbage til Svendborg, hvor hun blandt andet arbejdede på Svendborg Sygehus. Hun døde i 1999.

Den yngste søn, Peter Svend, var i marinen og blev maskinmester. Hans

Peter ved sin konfirmation sammen med de store søskende Nelly og Mogens og kusine Kis.
Peter ved sin konfirmation sammen med de store søskende Nelly og Mogens og kusine Kis.

kone, Mona, var også fra Tåsinge og de var senere udsendt i Tanzania, Singapore og Portugal, inden han var med til at opbygge og drive et kraftværk i Filippinerne, hvor han blev gift anden gang og stadig bor. Han er far til to døtre, og døde i 2016.

Skilsmissen

Inger og Svend Aage blev skilt i  1959.

Inger og  datteren Mona flyttede senere til Eskær uden for Troense, og de sidste mange år boede de i et rækkehus på Færgegårdsvej, der var bygget på jorder, der tidligere til dels havde været del af Troensevej 6, hvor hendes mor var opvokset og hendes familie kan føres tilbage til før 1755.

Inger døde i 1994.

Mors mor

Inger Rasmussen var min mormor www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=41318

Reklamer

Tre generationer på Vindeby Kro

Min mormor, Inger Rasmussen, og hendes søskende var født på Vindeby Kro, hvor deres far, farfar og oldefar var og havde været gæstgivere. Også deres oldemor og farmor drev kroen som enker.

Vindeby Kro i 1810 set fra Svendborg
Vindeby Kro i 1810 set fra Svendborg

I 1838 sad den 39-årige enke, Stine Larsen, tilbage på Vindeby Kro med to sønner på 13 og 7 år efter sin første mands død.

Hun var enke efter gæstgiver Niels Andersen Mose, som døde 45 år, som var søn af Anders Hansen Drost og Anne Hansdatter og må have fået sit nye tilnavn, fordi hans far var husmand i Kaldets Mose ved Ny Nyby. Han havde først været gift med Maren Mortensdatter (ca. 1788-1822).

Stine Larsen hed faktisk Kirstine Larsdatter og var datter af gårdmand Lars Nielsen (1743-1826) og Anna Rasmusdatter fra Vemmenæs.

Hun drev kroen alene i knap et år, til hun i 1839 blev gift med den 27-årige Rasmus Jacobsen Frandsen, der var søn af bolsmand Jacob Larsen Frandsen og Anne Jørgensdatter fra Strammelse. Tre år efter de blev gift, fik Stine og Rasmus sønnen Niels Rasmussen Frandsen (1841-1904).

Efter at Rasmus døde 1863 og Stine i 1875, blev det deres fælles søn, Niels, der overtog kroen.

Stines ældste søn, Lars Nielsen Mose, var først sømand, og siden blev han gift med Ane Sofie Madsen Smed og overtog fæstet på en gård i Kaldetsmose, hvor de fik flere børn.

Den mellemste søn, Anders Nielsen Mose, var blandt andet kornhandler og blev 1861 med den meget ældre enke og husfæsterske Gjertrud Nielsdatter. De fik ingen børn.

Næste generation

Beboerne på Vindeby Kro i 1906
Beboerne på Vindeby Kro i 1906

Niels Rasmussen Frandsen blev gift med Ane Eriksen Haar (1845-1908), som var uægte datter af tjenestekarl og enkemand Erik Rasmussen Lund og gårdmandsdatteren Kristen Rasmusdatter Haar fra Knudsbølle, der i løbet af 17 år fik fire uægte børn med tre forskellige mænd.

Ane Haar og Niels Frandsen fik fire børn. De to døde som helt små, mens de to sønner, Rasmus Rasmussen og Karl Pelle Rasmussen, blev voksne.

Ane drev kroen videre sammen med sin yngste søn, efter mandens død i 1904 indtil hun døde fire år senere.

Karl Pelle

Rasmus Rasmussen - kaldet Mose og Kromann og Marie Kirstine Madsen
Rasmus Rasmussen – kaldet Mose og Kromann og Marie Kirstine Madsen

var egentlig uddannet murer men fik adkomstbrev til kroen, og i folketællingen i 1906 betegnes både mor og søns stilling som “Diverse Krohold”. Karl er ikke fundet efter 1911.

På kroen boede også den ældste søn, Rasmus, med sin voksende familie. Han havde to tilnavne: Mose og Kromann.

Det første ses i kirkebogen ved hans begravelse, hvor præsten har anført Mose i parentes. Det andet i dødsannoncen i Svendborg Avis, som var indrykket af børnene. Min mormor fortalte også, at hendes familie blev kaldt Kromann.

Købte Vindeby kro og flyttede til Middelfart

Rasmus arbejdede som bryggeriarbejder på Bryghuset i Svendborg

Vindeby Kro med familinen Rasmussen
Vindeby Kro med familien Rasmussen

indtil han i 1911 købte kroen af Stamhuset Tåsinge, der var ejet af lensbaron Iuel-Brockdorff.

Efter kort tid gav han sin tidligere arbejdsgiver pant i kroen, og der blev indføjet en servitut om, at al øl skulle leveres fra Bryghuset. I november samme år solgte han kroen videre til en af kreditorerne, og fortsatte som forpagter.

I 1912 flyttede familien Middelfart, hvor han var gæstgiver. Her blev datteren Kitty blev født i 1912. Da hun døde i 1917 var familien tilbage i Svendborg, hvor de boede på Færgevej 2.

Den gamle stråtækte kro blev revet ned i 1912 og erstattet af en hvidkalket bygning med kvist. Senere blev der bygget en glasvaranda til i vestsiden og en sal i østsiden.Kroen brændte i 1977.

Rasmus Rasmussen og hans familie

Rasmus havde fundet sin kone lidt længere nede ad Tronesevej i Vindeby. En måned før deres første barn blev født 1. oktober 1900, blev han gift med Marie Christine Madsen fra nr. 6.

De fik syv døtre og en søn, der alle boede i Vindeby det meste af deres liv:

Anna Loft (1900-1971) var gift med gartner Silius Loft fra Jylland og mor til to børn: Amdi Loft (1925 – 2013), som immigrerede til Canada og Kis Loft Nielsen (1937 – 2014). Begge blev gift og fik børn.

Severine Nielsen (1902-1935), som i familien var kendt som “Moster Søren”, blev gift med sømand Harry Nielsen fra Troense og fik børnene Ina Bekker Jensen, Carl Nielsen og Marie Eghoff. Ligesom søsteren Nelly døde hun af tuberkulose.

Nelly Blaagaard (1904-1936)  var gift med styrmand Svend Blaagaard fra Tåsinge. Svends anden kone, Marie Blaagaard, bevarede i mange år kontakten med familien og døde i 2011 i en alder af 104.

Niels Borgbjerg Rasmussen
Niels Borgbjerg Rasmussen (1905-92)

Den eneste søn var Niels Borgbjerg Rasmussen (1905-1992). Han var murer og gift med Viola Mellita Beck fra Svendborg og far til Lis Bech Hellesen.

De næste to døtre døde som børn: Carla, der døde kort efter fødslen i 1907 og Karla (1908-23), der også døde af tuberkulose.

Herefter fulgte Inger Christensen (1909-1994), som var gift med sømand Svend Aage Christensen fra Skælskør og mor til Mona Christensen, Mogens Christensen, Nelly Inger Christensen og Svend Peter Christensen.

Endelig var der Kitty, som blev født i Middelfart i 1912 og døde i Svendborg i 1917.

Ved folketællingen i 1920 boede Rasmus og Marie Christine med døtrene Nelly og Inger på Færgevej 2 i Svendborg, hvor han var agent og repræsentant hos Maskinhandler Hansen, som blandt andet solgte landbrugsmaskiner. Da han i 1934 døde af hjertekrampe i en alder af 56 år, var han ejendomsmægler i Vestergade 34 i Svendborg.

Marie Christine var allerede død i 1928, 54 år gammel. Nelly og Inger flyttede herefter tilbage til Vindeby, hvor de boede hos deres storesøster Anna. De øvrige to børn var blevet boende i Vindeby, hvor de var flyttet ind hos deres ugifte morbrødre og moster i huset på Troensevej 6.

Oldeforældre

Rasmus Rasmussen, kaldet Mose og Kromann, og Marie Kirstine Madsen (Marie Rasmussen) var mine oldeforældre

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=41393

Gårdmandsdatter med fire uægte børn

Kirsten Rasmusdatter Haar fra Knudsbølle på Tåsinge fik i årene 1840 til 1857 fire børn med 3 forskellige mænd uden at gifte sig med nogen af dem

Der er forsket meget lidt i ugifte mødres vilkår. Men ifølge bogen ”Barnemordersken på Aastrup. Ugifte mødre og uægte børn i Vendsysselsk landsogn i sidste halvdel af 1800 tallet” af Agnete Birger Madsen, var ikke usædvanligt at få et enkelt uægte barn for herefter enten at blive gift med den udlagte barnefader eller en anden mand.

Ifølge Agnete Birger Madsen eksisterede der meget fattige miljøer, hvor uægte børn var normen, og hvor kvinderne generation efter generation fik et eller flere børn uden at være gift. De boede som regel på fattiggårdene eller som fattige inderster (Lejere).

Men det var ualmindeligt for en gårdmandsdatter at få fire uægte børn. Kilderne kan ikke fortælle noget om baggrunden, for det ser ikke ud til, at Kirsten Rasmusdatter Haar har været i kontakt med myndighederne, men hendes liv kan følges i folketællingerne og kirkebøgerne for Bregninge Sogn på Tåsinge og Sankt Jørgens Sogn ved Svendborg.

Hendes mor var gårdfæster

Da Kirstens Ramusdatter Haars far, Rasmus Pedersen Haar, døde i 1831 var hun 11. Hendes mor, Karen Rasmusdatter (1786-1863), stod tilbage med 3 døtre, 1 søn og et barn på vej.Sønnen blev døbt Rasmus ligesom sin storebror (De kaldes i kilderne ”den Ældre” og ”den Yngre”).

Karen Rasmusdatter drev at dømme efter folketællingerne gården videre i cirka 24 år, og hun er indtegnet på de gamle matrikelkort som Rasmus Petersen Haars enke – ”enke ”er tilføjet på Matrikel 3a og Høye Mark i Knudsbølle.

To døtre med samme mand

Kirsten Rasmusdatter Haar fik sine to første døtre, Karen Eriksen Haar (1820-79) og Ane Eriksen Haar (1845-1908), med sin mors tjenestekarl, Erik Rasmussen Lund, der var enkemand og ifølge folketællingen må være flyttet fra Lundby i 1840, mens hans mor tog sig af børnene fra første ægteskab derhjemme.

Samme år blev han udlagt som barnefar til Karen og 5 år senere fik han og Kirsten datteren Ane.

Året efter, i 1846, ses Kirsten i afgangslisten for Bregninge Sogn – hun tog til Landet Sogn for at tjene på en gård der. Og i folketællingerne for 1850 og 1855 er Erik tjenestekarl i henholdsvis Vindeby og Valdemar Slot. Han giftede sig i 1855 med Maren Clausdatter.

Det tredje barn

Knudsbølle Landsby. © Kort & Matrikelstyrelsen
Knudsbølle Landsby. © Kort & Matrikelstyrelsen

I 1850 var Kirsten tilbage på den mødrende gård sammen med de to døtre.

Tre år senere fik hun sønnen Peder Pedersen med Peder Mortensen. To af fadderene var Niels og Henrik Mortensen, og der findes tre brødre med samme navne, som i 1834 boede med deres mor, Anna Pedersdatter i Strammelse i Landet Sogn. Hun var enke og almisselem og boede i en husstand med to andre enker og flere børn. Blandt andet datteren Birthe. Denne Peder var født i 1824.

Peder Pedersen blev konfirmeret i 1867 og i 1869 blev han optaget i lægdsrullen. Han dødde af en tyfysepidemi i Nyborg i 1876, hvor han gjorde tjeneste i 7. bataljon (I lægdrullen er hans tjenestested anført som EK3 – kavallerister og artilleriets trænkonstable).

Barn nummer fire

Ved folketællingen i 1855 har Kirstens søster, Anne Margrethe Rasmusdatter Haar, overtog fæstet på gården sammen med sin mand Lars Hansen Bødker. Derfor bor Kirksten sammen med sin mor og 3 børn i aftægtsafdelingen på gården.

Hun var 37 da hun i 1857 fik datteren Maren Rasmussen med Christian Frederiksen, som var avlskarl på slottet, og ifølge kirkebogen var rejst til

Valdemars Slot ved slutningen af 1800-tallet
Valdemars Slot ved slutningen af 1800-tallet

Rudkøbing 4. november samme år. Da Maren blev konfirmeret med gode karakterer i 1872 benævnes hun i kirkebogen som datter af ”Ugift fruentimmer Kirsten Rasmussen Hår”.

Da Maren 1882 blev gift med murersvend Søren Rasmussen fra Skovsbo i Egense Sogn (1848-1911), var hendes søster Ane Eriksen Haars mand, Niels Rasmussen Frandsen, forlover sammen med hans yngre bror Hans. Da hun fik sønnen Rasmus Peter (1885-1893), var der kun faddere fra hendes mands familie. Hendes mand døde 1911, og herefter er hun ikke længere at finde i Sct. Jørgens kirkebog, og hendes død er ikke fundet.

Søster og datters uægte børn

Kirsten var i øvrigt ikke den eneste i familien, der fik børn uden for ægteskab. Hendes ældste søster, Karen Rasmusdatter Haar (1813-1846), havde i 1835 fået sit første barn, inden hun blev gift med den udlagte barnefar, Hans Hansen Lund.

Også hendes ældste datter, Karen Eriksen Haar (1840-1879), fik 1860 en søn med skytten Hans Hansen, inden hun blev gift.

Flyttede til Høje Bøge i Svendborg

Ved folketællingen i 1860 boede Kirsten sammen med sin mor, ældste bror og de to yngste børn i et hus i Knudsbølle, men hun må være flyttet til Gammel Nyby på et tidspunkt efter morens død i 1863.

20 år efter blev hun kaldt Kirsten Rasmussen i folketællingen og var daglejerske i Gl. Nyby, hvor hun boede hun til leje i et hus, hvor Rasmus Eriksen og Bodil Simonsen også boede med deres 4 børn. Rasmus Eriksen var halvbror til hendes 2 ældste døtre – han var nemlig søn af Erik Rasmusen Lund.

Skolevej_HøjeBøge

Ved folketællingen i 1890 boede hun hos den yngste datter Maren og svigersønnen på Skolevej 11, Matrikel 1bl i Høje Bøge, der ligger i Sankt Jørgens Sogn i udkanten af Svendborg. Vejen blev i 1960’erne lavet om til Sundbrovej, den firesporede motortrafikvej, der leder leder til Svendborgsundbroen.

Her boede hun endnu ved sin død 7 år senere. Hun blev 76 år gammel.

Mormors farmors mor

Kirsten Haar var min 2x tipoldemor

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=41403.&srch=Rasmusdatter%20Haar……..

“Rasmus Haars Enke”

 Karen Rasmusdatter ses på matrikelkortene over Knudsbølle som “Rasmus Haars Enke”. Hun drev gården i omkring 20 år, indtil hendes datter og svigersøn overtog den. Hendes mand, Rasmus Haar var søn af Rasmus Rasmussen Erreboe og Maren Pedersdatter, der var gift 3 gange.

Rasmus Pedersen Haars farfar var Rasmus Ærboe, som selv – eller hvis familie – stammede fra Ærø. Da hans mor blev begravet 26. november 1665 skrev præsten om hende ”Rasmus Errebois Moder i Søbye som var 86 år gammel”. Det vil sige, at hun var født cirka 1579.

Kort over Ærø
Kort over Ærø

Rasmus Ærboes første kone, døde 1674 af vattersot (væskeansamling i kroppen). Hendes alder blev ikke nævnt.

Hans tredje ægtskab indgik han i 1675 med Karen Nielsdatter, som efter hans død blev gift med Rasmus Christensen og døde i 1700 i en alder af 52 år. Hun fik tilsyneladende heller ikke børn med sin anden mand.

Barn med tjenestepigen

Rasmus Errebos søn, Rasmus Rasmussen Erreboe (1668-1711), var gårdmand på Matrikel 12 i Søby.

Hans første kone døde i 1700 i en alder af 72 år.

Tre år før havde han fået et barn med tjenestepigen. I Kirkebogen står der:

Karen Rasmusdatter. Som moder var anført Rasmus Hansens datter ved kielden i Bierreby ved navn Maren Rasmusdatter, og var barnet avlet ved hendes husbond, hvor hun, da tjente, nemlig Rasmus Rasmussen Erreboe i Bierreby, som havde sin ægte hustru, den hun lod udlægge ved dåben.

Han blev offentligt absolveret i 1698.

Rasmus Erreboe blev 1701 gift med Maren Pedersdatter (1676-1746), og af deres 4 børn overlevede kun 2 sønner. Med sin anden mand, Jens Sørensen Stær, præstens avlskarl, som døde 1720, 49 år gammel, fik hun 6 børn.

Halvsøster halshugget

En af Maren Pedersdatter og Jens Stærs døtre var Kirsten Jensdatter (1717-53), om hvem der den 24. januar 1753

Monnet - eller Vårø Måne, som det kaldes lokalt.
Monnet – eller Vårø Måne, som det kaldes lokalt.

står i kirkebogen: ” Kirsten, afgangne Rasmus Skomager i Bierreby halshugget med et sværd ude paa Waarøe Maane..”

Hun havde født i dølgsmål ganske få dage efter at hendes mand var blevet begravet.

Tredje ægteskab

Maren Pedersdatter blev gift tredje gang i 1720 med Anders Rasmussen.

Hun var datter af Per Knudsen (1623-1691), der stammede fra Svendborg, og Karen Christensdatter, som var datter af gårdmand i Søby i Bjerreby Sogn, Christen Clausen (1624 – 1698) og hans anden kone, som levede (1628-1689).

Gårdmand i Knudsbølle

3a_Matrikel
Kort over Ærø

Rasmus Pedersen Haar blev nævnt som “af Søby”, da han 1798 blev gift med Karen Rasmusdatter (1756-1812), der var enke efter Peder Jensen (1754-98), som hun havde følgende børn med: Maren Pedersdatter (f. 1791), Søn (f+d 1795), Rasmus Pedersen (f. 1696) samt Jacob Pedersen og Jens Pedersen (f. 1797). De fik ingen fælles børn.

Hans anden kone hed også Karen Rasmusdatter (1786-1863). Ifølge kirkebogen var hun fra Knudsbølle, men hendes baggrund er endnu ikke fundet. Forloverne Hans Rasmussen og Poul Rasmussen kom også fra Knudsbølle. Poul er sandsynligvis den samme som ham, der i 1805 overtog fæstet på Morten Jensens hus i Knudsbølle.

Fem børn

Luftbølle, hvor familien Haar marker idag er en enkelt mark på den nuværende gård.
Luftfoto af Knudsbølle, hvor familien Haar marker lå. Idag er en enkelt mark på den nuværende gård.

Rasmus Haar og Karen Rasmusdatter fik 5 børn.

Den ældste var Karen Rasmusdatter Haar (1813-46). Hun fik i 1834 en dødfødt søn med sin slægtning Hans Hansen Lund (1810-1899) fra en af nabogårdene i Knudbølle. De blev gift 13. september året efter  og fik senere samme år deres andet barn. De fik datteren Anna Lund i 1838, som blev gift Skarøe og i 1841 Rasmus Lund, der blev gift med Trine og udvandrede til USA. I årene fra 1843 til 1846 fik de yderligere tre døtre og 1 søn, der alle døde som spæde. Karen døde i barselsseng.

Den næste datter, Anne Margrethe Rasmusdatter Haar (1816-1866), overtog fæstet på gården sammen med sin mand Lars Hansen. De fik mellem 1844 og 1855 sønnerne Hans, Rasmus, Niels og Lars Larsen.

I 1819 fik Karen og Rasmus datteren Kirsten, der døde som spæd og året efter endnu en datter ved navn Kirsten, hvis historie kan læses i ” Gårdmandsdatter i Knudsbølle med fire uægte børn”.

Den første søn blev  født i 1825. Han blev døbt Rasmus, og var arbejdsmand og døde som ungkarl af et krampetilfælde i en alder af 53 i 1877. Han blev kaldt Rasmus Rasmussen den Ældre eller Rasmus Haar.

Søn nummer to hed også Rasmus – sandsynligvis fordi han blev født i 1832 efter sin fars død. Han blev derfor

Valdemarslot på Tåsinge
Valdemarslot på Tåsinge

kaldt Rasmus den yngre Rasmussen Haar (1832-1907).

Han var avlskarl på Valdemar Slot da han blev gift,  nævnt som indsidder i Bregninge Skov i 1865 og 1868 og herefter i Troense. Han var gift med Ane Dorothea Carlsen Buch af Pederskov, som han fik seks børn med.

Gårdkone

Matrikelkortet, hvor Karen Rasmusdatter er indført som "Rasmus P. Haars Enke"
Matrikelkortet, hvor Karen Rasmusdatter er indført som “Rasmus P. Haars Enke”

Karen Ramusdatter drev gården videre efter sin mands død. Hun er påført det matrikelkort, der galt 1811-1815 som “Rasmus P Haars enke”.

I folketællingen for 1834 boede hun på gården samme med alle børnene og to tjenestefolk.

1855 var hun aftægtskone hos datteren Ane Margrethe og svigersønnen Lars Hansen, som havde overtaget gården, deres sønner samt tre andre børnebørn, der var datteren Kirstens børn uden for ægteskab – Karen Erichsen på 15, Ane Erichsen 10 og Peder Pedersen på 2. Herudover boede der flere tjenestefolk på gården.

Og 1860 boede hun i hus i Knudsbølle med børnene Kirsten og Rasmus den ældre, der i en alder af 35 fortsat er ugift og nævnes som daglejer. I huset bor også Kirstens to yngste børn; Peder Pedersen og Maren Rasmussen.

Karen Rasmusdatter døde i 1863, 77 år gammel.

Fra Kuld til Vogn og tilbage til Kuld

Mikkel Jensen Kuld var kendt som Mikkel Vogn under sit første ægteskab. Efter konens død blev han igen kaldt ved tilnavnet Kuld. 

Mikkel var søn af Jens Mikkelsen Kuld (1647-1718), gårdmand i Bjerreby, og Maren Rasmusdatter Haar (1656-1721). De fik omkring 10 børn, hvoraf i hvert fald fire blev voksne.

Mickel Jensøn (1679-1737) var den ældste, og han er et eksempel på navneskift gennem ægteskab.

Han blev først gift 28. februar 1717 med Margrethe Nielsdatter, salig Anders Vogns i Strammelse. Hun var datter af Niels Ibson og Anne Ibsdatter i Strammelse, som er mine aner gennem deres søn Jep Nielsen.

Mens han er gift med Margrethe blev han kaldt Mikkel Vogn i Kirkebogen og andre kilder, men kaldes igen Kuld, da han gifter sig med sin anden kone, Karen Hansdatter, ”Niels Jydes stiefdatter”.

Tilnavnet Kuld

Kort over Tåsinge
Kort over Tåsinge

Kold synes at være et af de ældste tilnavne på Tåsinge, og blev gennem årene stavet på forskellige måder.

I et tingsvidne fra 1454 nævnes en Jeppe Kol i Skildballe.

I 1600-tallet havde navnet en betydelig udbredelse i både Landet og Bregninge Sogne – i byerne Strammelse, Lundby, Knudsbølle, Bjernemark og Bregninge.

Og stavemåden ændrede sig gennem årene fra Kuld og Kihl til Koll og Kold.

Kendt fra skifter

Valdemarslots ældste skifteprotokol begynder i 1642.
Valdemarslots ældste skifteprotokol begynder i 1642.

Karen Hansdatter (1706 – 1742) var den ældste af Hans Hansen (1670-1712) og Kirsten Hansdatter (1685-1751)´s tre døtre.  Kirsten fik yderligere 6  børn med sin anden mand, Niels Jensen Jyde (1685-1745), ”som tjente Rasmus Drostis i Søby”.

Hans Hansen var søn af Hans Christensen (1637-1704) fra Landet og hans anden kone, Maren Hansdatter fra Bjerreby, som han blev gift med i 1665 efter to års ægteskab med sin første kone, Karen Rasmusdatter. Deres baggrunde er ukendt.

Kirsten Hansdatter var datter af Hans Erichsen (1649-1712) fra Hellev i Landet Sogn. Adskillige af hans søskende kendes fra forskellige skifter, men om hans far vides kun, at han må have heddet Erich.

Hans Erichsen var gift med Maren Mortensdatter (1649-1734), der var datter af Morten Hansen Husmand, også kaldet Morten Skomager (1629 – 1699) fra Lundby i Landet Sogn. Hendes mor var Anne Michelsdatter.


Slægtninge fra skifte efter Hans Erichsens bror

Skifte den 13. august 1705 efter Christopher Erichsen – boede og døde i Søby
Børn: Johanne, Christophersdatter, 26 år
Kirsten Christophersdatter, 22 år
Karen Christophersdatter, 18 år
Anne Christophersdatter, 15 år
Maren Christophersdatter, 13 år
Helvig Christophersdatter, 11 år
Johanne Christophersdatter, 8 år
Dorette Christophersdatter, 5 år
Formyndere: farbroder Hans Erichsen i Helløv
farbroder Peder Erichsen i Søby


Slægtninge fra skifte efter Morten Hansen Husmand Skomager

Skifte den 25. oktober 1699 efter
Morten Hansen Husmand [Morten Hansen Skomager] – boede og døde i Lundby
Enke: Anne Michelsdatter
Laugværge: broder [blank] Michelsen
Børn: Hans Mortensen, bor på Lolland
Maren Mortensdatter – gift med Hans Erichsen i Helløv
Kirsten Mortensdatter – gift med Hans Smed i Lundby
Karen Mortensdatter, 28 år
Hans Nørregård mødte på Karen Mortensdatters vegne

Vurderingsmænd: Peder Smed i Lundby
Rasmus Krog i Lundby


”…den ulyksagelige Peder Haar”

I skiftet efter Mikkel Kuld fremgår, at han og Karen Hansdatter havde to børn, Hans Mikkelsen, som jeg ikke ved mere om i øjeblikket, og Margrethe Mikkelsdatter (1733-1806).

Margrethe, der også blev kaldt Grethe Michelsdatter, blev første gang gift i 1763 med Peder Rasmussen Haar i Søby, Landet Sogn. Han begik selvmord, og ved hans begravelse den 12. april 1768 skrev sognepræst Simon Pedersen Riise:

”I stilhed nedlagt Peder Haar i Søby. Ved Drukenskab bragtes han i Armod, som bragte ham omsider i Desparation, at han - hængte sig selv”.
”I stilhed nedlagt Peder Haar i Søby. Ved Drukenskab bragtes han i Armod, som bragte ham omsider i Desparation, at han – hængte sig selv”.

Peter Haar var i 1730 blevet gift med enken Marlene (eller Margrethe) Rasmusdatter Højtes fra Troense, som fik Hans Stenørs hus i Søby. Hun døde 1763 i en alder af 69. Hendes søn af første ægteskab ”Peder Haars stifsøn”, Rasmus, døde 9 år gammel i 1735. De fik ingen fælles børn.

Margrethe Mikelsdatter blev gift anden gang i 1763 med Rasmus Mortensen Haar, der var lægsdmand – det vil sige, at han førte lægsrullen, altså fortegnelsen over de mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste . Det var oftest sognefogeden, men altså ikke i dette tilfælde. Han døde 1799.

Hun fik tre børn med hver mand. De fem blev voksne.

Om den ældste datter, Maren Pedersdatter Haar (1764-68), skrev præsten ved hendes begravelse: “Peder Haar i Søby, Margrethe Michelsdatters vanvittige pb. død 4 aar”.

Den yngste søn var Rasmus Pedersen Haar (1768 – 1831), der var gårdmand i Knudsbølle og gift med to kvinder, der begge hed Karen Rasmusdatter.

”Rasmus Pedersen, søn af Margrethe Michelsdatter, den ulyksagelige Peder Haars efterleverske i Søby.”
”Rasmus Pedersen, søn af Margrethe Michelsdatter, den ulyksagelige Peder Haars efterleverske i Søby.”

Mormors farmors morfars morfars far

Jens Kuld og Maren Haar var mine 6 gange tipoldefar

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=66484

Kilder

Albert Mohr Lolk’s arbejder med Tåsinges historie
Kirkebøger
www.fynhistorie.dk/node/6203

Frandsen som slægtsnavn

Der var en meget stærk tradition for tilnavne på Tåsinge. Også mere specielle ”Sen-efternavne” kunne komme til at følge den samme familie – og gård – i generationer. Det galt eksempelvis for navnet Frandsen

Den første, der kendes fra slægten, er Hans Frantzen i Strammelse, som er forfar til både min mormors far og begge

hendes mors forældre.

Det eneste, der vides om ham, er dog, at han var far til Niels Hansen Frandsen (1627-1690), der også var kendt som Niels Frantssøn, og var gårdmand i Strammelse.

Niels Frandsen blev 1663 gift med Maren Pedersdatter (1652-1723), hvis baggrund er ukendt. Efter hans død, blev hun gift med Jacob Hansen (1656-1726), som fik tilnavnet Frandsen. Han kaldes i kirkebogen “Morten Matzens Stifsøn i Strammelse”.

Min mormor, Inger Rasmussen, nedstammede fra to af deres børn: Anne Nielsdatter (1665-1721) og Jørgen Nielsen Frandsen (1677-1745).

Offentligt skrifte

“Den lærde” Peder Jensen Lucoppidan (1651-1717) var  sognepræst til Landet og Bregninge på Tåsinge, Det var ham Anna Nielsdatter og Jacob Lollik stod skrifte hos for utugt i 1687

Anne Nielsdatter fik sønnen Peder i 1687, inden hun blev gift med hans far, Jacob Pedersen Lollik (1661-1725) i november 1687. Drengen døde som spæd, og de stod begge offentlig skrifte for utugt i Landet Kirke.  De fik yderligere syv børn og mange efterkommere. Blandt børnene var Johanne (1692-1757), hvis fem børn med ægtefællen Niels Nielsen alle døde som spæde.

Jacob Lollik fik ikke nogen børn med sin anden kone, Maren Rasmusdatter, der døde i juni 1725, fem måneder efter hans egen død.

Hans far, Peder Jacobsen Lollik (1640-1719), var først gårdmand i Stjovl i Bjerreby Sogn og senere i Bjerremark i Bregninge Sogn. Navnet på Peder Lolliks kone kendes ikke, men hun levede (1640-1726).

Den første af slægten Lollik forlod antagelig Lolland først 1600-tallet og slog sig ned på Tåsinge. Hans efterkommere kom til at spille en stor rolle på Tåsinge. Navnet blev senere forkortet til Lolk.

Tredobbelt ane

Anne Nielsdatter og Jacob Lollik var aner til begge min oldemor, Marie Christine Madsens, forældre.

Hendes far Christian Madsen, var søn af Marie Hansdatter Lund fra Knudsbølle, der var deres tipoldebarn.

Efterkommere efter Hans Frantzen (Klik for at forstørre)
Efterkommere efter Hans Frantzen (Klik for at forstørre)

Hendes mor, Christina Maren Sofie Andersen, var datter af Poul Andersen, der sandsynligvis var deres tiptipoldebarn.

Min mormors fars aner var Jørgen Nielsen Frandsen (1677-1745) og Kirsten Clausdatter (1685-1745) fra Søby i Bjerreby Sogn, hvor hun var datter af gårdmand i Søby Claus Erichsen (1644-1689) og Johanne Nafnesdatter (1640-1690) af Søby. Johanne blev 1689 gift med Christen Persen af Strammelse

Jørgen Frandsen var gårdmand i Strammelse i Landet Sogn og havde fire børn, hvoraf de tre døde i en ung alder, og det var tilsyneladende kun Claus Jørgensen Frandsen (1720-72), der havde efterkommere.

Gift to gange

Strammelse_Google_Earth_2014
“Den lærde” Peder Jensen Lucoppidan (1651-1717) var  sognepræst til Landet og Bregninge på Tåsinge, Det var ham Anna Nielsdatter og Jacob Lollik stod skrifte hos for utugt i 1687

Claus Frandsen var først gift med Hans Jørgensen Vefvers enke (Maren Rasmusdatter) og fæstede hans hus i Strammelse 30. september 1728. De fik ingen børn.

Anden gang giftede han sig i 1733 eller 1738 med Maren Andersdatter (1712-1794), og de fik otte børn. Efter hans død, blev hun gift med den 20 år yngre Jens Rasmussen, der som traditionen bød det, overtog tilnavnet Frandsen.

Maren Andersdatter var eneste barn af gårdmand i Strammelse, Anders Simonsen Ungemand (1682-1712) og Bold Rasmusdatter (1664-1738). Hendes første mand, Anders Hansen Skindballe døde 1709 og hun blev gift tredje gang med Anders Ottesen (død 1751). De ses også neden for.

Anders Simonsen var søn af Simon Lauritsen Dommer, som muligvis var i familie med Laurits Olsen Dommer (d. 1653), hvis søn var Simon Lauritzen Lund i Knudsbølle. Anders var først gift med Maren Christophersdatter og efter hendes død i 1699 med Maren Lauritzdatter Tranes

Tilnavnet Ungemand stammede fra Bolds far, Rasmus Hansen Ungemand (1631-1701), der var gårdmand i Strammelse. Han blev 1660 gift med Birthe Olsdatter (d. 1701), hvis baggrund ikke kendes.

”For menniskelig øje død-fød…”

niels_frandsens_kirsten

Niels Jørgensen Frandsen og Maren Andersdatter fik i alt syv børn.

Ved det fjerde barn, datteren Kirstens dåb i 1745, skrev pastor Christen Henriksen Morsing, i kirkebogen: “for menniskelig øje død=fød, i mens da alt noget blev handlet, begyndte det at gispe, hvorpå Jorde=Moderen strax døbte det i nærværelse af Karen Andersdatter, Anna Jørgensdatter, Faderen selv og Mads Gregersens hustru, alle af Strammelse.” Kirsten blev senere gift med Peder Christensen.

En anden datter, Karen (f. 1751), boede ved folketællingen for 1787 hos sin mor og stedfar. Hun betegnes som ugift og havde børnene Anders Hansen (f. ca. 1776) og Maren Hansdatter (f. ca. 1785). Hun blev senere gift med Niels Andersen.

Jørgen Frantzen var boelsmand i Strammelse, indtil han flyttede til Nyby i 1786, hvor han fæstede et nyt hus.

En af deres sønner, Lars Nielsen Frandsen (1749 – 1812), var gift med med Anna Jacobsdatter. Det første af deres ni børn døde efter fødslen, to døde som spæde og et var dødfødt. Et af de tre overlevende børn var Jacob Larsen Frandsen (1780-1866), som var gift med sin slægtning Anne Jørgensdatter (1786 – 1852) fra Vornæs i Landet Sogn.

Jacob Frandens jorder på Matrikelkortet fra 1811. Han var gårdmand på matrikel 8 og 9. Gården lå på matrikel 9.
Jacob Frandens jorder på Matrikelkortet fra 1811. Han var gårdmand på matrikel 8 og 9. Gården lå på matrikel 9.

Han var boelsmand i Strammelse, Landet Sogn på matriklerne 8 og 9.

Jacob og Anne var begge tipoldebørn af Rasmus Hansen Ungemand (1631-1701) og Birthe Olsdatter (d. 1701) . Se også neden for.

Slægtslinjer mødes

Anne Jørgendatters forældre var Jørgen Jørgensen Killemand og Bodil Svendsdatter, der var datter af Svend Pedersen og Kirsten Rasmusdatter.

Kirsten Rasmusdatters forældre var Rasmus Ramussen Ungemand (1664-1738) og Anne Mortensdatter (f. 1689) i Strammelse.

Rasmus var 1698 blevet gift med Laurits Olsen Dommers datter, Kirsten Lauritzdatter (1647-1709), der var enke Jens Pedersen (ca. 1641-1698). Ved hans begravelse noterede præsten, at han havde gået på krykker (Krycker) i de sidste fem år. En af deres sønner, Peter Jensen var gift med en af de syv søstre fra Strammelse, Karen Ipsdatter.

Rasmus Ungemand (1671-1748) fungerede ved flere lejligheder som stokkemand (en af 8 lægdommere) ved Tåsinge Birketing. Han var søn af Rasmus Hansen Ungemand (1631-1701) og Birthe Olsdatter (d. 1701), der var blevet gift i 1660.


Slægtsforbindelser i skifte efter Rasmus Hansen Ungemand

Skifte den 18. marts 1701 efter Rasmus Hansen Ungemand – boede og døde i Strammelse

Enke: Birte Olufsdatter
Laugværge: Christen Mortensen i Strammelse

Børn: Hans Rasmussen – boende i Vindeby
Rasmus Rasmussen – boende i Strammelse
Morten Rasmussen, 25 år
Bodil Rasmusdatter – gift med Anders Hansen, som nu er fæster af gården
Hans, Rasmus & Morten mødte på egne vegne
Anders Hansen mødte på Bodils vegne

Vurderingsmænd: Rasmus Hansen Skindballe i
Lundby
Peder Smed i Lundby
Rasmus Stougaard af Stjøvl
Hans Tydsk af Gesinge


Deres datter, Bold Rasmusdatter (1671-1748) var gift tre gange med mænd, der alle hed Anders: Anders Hansen Skindballe, Anders Simonsen og Anders Ottesen. Hendes datter Maren Andersdatter var gift med Niels Jørgensen Frandsen, som nævnt oven for.

 Ét overlevende barn

Strammelse på Tåsinge
Strammelse på Tåsinge

Anne Mortensdatter var datter af Morten Rasmussen Haar og Maren Christensdatter (d. 1692). Med sin anden kone, Johanne Mortensdatter, fik han fem børn; en dødfødt dreng, en søn døde som spæd, en datter og en søn, der begge var ugifte samt endnu en søn, hvis videre liv jeg ikke kender.

Morten Haar var søn af Rasmus Hansen Haar (1627-1682), der blev kaldt Rasmus Haar i Svendstrup, da han den 3. december 1654 blev gift med Dorte Mortensdatter. De fik deres første søn, Morten Rasmussen, den 17. og han døde den 28. samme måned.

Deres ældste datter, Maren Rasmusdatter (1656-1721), var gift med Jens Mickelsen Kuld, som også er en af mine aner.

Maren Christensdatters forældre var Christen Jensen (1630 – 1703) fra Knudsbølle og Karen Rasmusdatter Kop (1643-1714), hvis anden mand var Morten Andersen Drost. Hun omtales som datter af Rasmus Kop, som der ikke er fundet informationer om.

Af Christen Jensen og Karen Kops fem børn overlevede to døtre.

Frandsen forsvinder

Det ældste af Jacob Frandsen og Anne Jørgensdatters fem børn, Rasmus Jacobsen Frandsen (1812-1863),

Vindeby Kro
Vindeby Kro

giftede sig med Kirstine Larsdatter – også kaldet Stine Larsen – og drev Vindeby Kro sammen med hende.

Tilnavnet Frandsen overlevede hos deres eneste fælles barn, Niels Rasmussen Frandsen (1841-1904), men gik ud af brug hos begge hans sønner.

Den ældste, Rasmus Rasmussen, blev kendt med tilnavnet Mose, der stammede fra Stine Larsens første mand. Men han blev også kaldt Kromand.

De yngste, Carl Pelle Rasmussen, fik tilnavnet Pelle fra en barnløs slægtning, der ejede Pellegården i Vindeby.

Flerdobbelt 8 og 7 gange tipoldefar

Hans Frantzen var min mormors farfars farfars farfars far, mormors morfars mormors farmors farfar og mormors mormors farmors mormors morfars farfar.

www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=72939

Kilder

Kirkebøger, skifteprotokoller, matrikelkort
A. Mohr Lolks arbejder med Tåsinges Historie
Valdemar Jensen; Søren Lolk – den mærkelige tåsingebonde, Tåsinge Museumslaugs Forlag, 1985.
http://fynhistorie.dk/node/3716

To slægtslinjer mødes i Vindeby Kro

Gæstgiverne på Vindeby Kro, Stine Larsen og hendes anden mand, Rasmus Jacobsen Fransen, nedstammede begge fra Jep Christensen Hemming og Karen.

Deres datterdatter, Maren Ibsdatter blev i 1725 gift med Jørgen Rasmussen Møller. Hun var samme år blevet enke efter Jep Clausen Møller (1671-1725) (Skifte 5. april 1721), som muligvis havde overtaget tilnavnet fra sin første kone, Kirsten Andersdatter.

Marens forældre var Jep Nielsen (1671-1720) og Kirsten Jepsdatter (1672-1751), hvis forældre var Jep Christensen Hemming og Karen. Min mormors far nedstammer fra 3 af deres 7 døtre.

Jep Hemming var eneste kendte barn af Christen Hemming Skriver (Før 1613-1662) og Karen Hemming (1606 -1690) fra Lundby i Landet Sogn.

Christen Skriver var muligvis skriver på Godset Kærstrup, der blev afløst af Valdemarslot, og som var ejet af Valdemar Christian, Greve af Slesvig-Holsten, søn af Christian 4 og Kirsten Munk, der overtog godset efter hans død.

Kirsten Munks datter, frøken Hedwig, Grevinde af Slesvig-Holsten, arvede godset, men måtte i 1664 overlade det til sine kreditorer og forlade Tåsinge.

Gårdmand i Melby ved navn Møller

Den ældste af Jørgen Møllers og Maren Ibsdatters sønner, Rasmus Jørgensen Møller (1747-1796), fæstede den 29. juni 1762 en gård i Melby efter sin far. Han var gift med Birte Pedersdatter (1744-1817) fra Lundby. Deres yngste datter Karen overtog gården sammen med sin mand.moeller

Den midterste datter, Anne Rasmusdatter (1768-1837), var gift med Lars Nielsen (1743-1826), der var gårdmand på Matrikel 9 i Vemmenæs, Bjerreby Sogn. Deres datter, Stine Larsen, blev gæstgiver på Vindeby Kro og blev gift sin slægtning Rasmus Jacobsen Fransen, der var sønnesøn af Jørgen Skovfoged.

Fra gårdmand til skovfoged

Vornæs Skov
Vornæs Skov

Jørgen Jørgensen Skovfoged (1734-1800) var anden søn af Jørgen Møller og Maren Ibsdatter. Han var gårdmand i Vornæs indtil han 1768 fik fæstebrev på et hus i Vårnæs Skov, hvor han blev skovfoged.

Han var gift med Margrethe Pedersdatter (1737-1810), der var datter af Peder Hansen (1709-1760) og hans anden kone Kirsten Mickelsdatter (1699-1774), som mellem 1735 og 1744 fik 4 børn. Hans far var Hans Rasmussen ved Kilden, som der ikke findes flere informationer om.

Sønnen Jørgen Jørgensen Killemand (1760-1814) var den ældste af ialt 5 levende børn, 4 der døde som spæde, 1 dødfødt barn samt en abort, der er indført i kirkebogen som ”Jørgen Jørgensens Abort i Wornissse, barnet blev dødfødt”.

Jørgen Killemand blev 1782 gift med Bodil Svendsdatter og overtog fæstet på hendes første mands gård (Vornæsgaard) ved Vornæs Skov den 15. april 1784 sammen med hans tilnavn.  I 1792 fæstede han et hus i Lundby efter Rasmus Christensen, der overtog gården i Vårnæs.

Jacob Larsen Frandsens boel i Strammelse
Jacob Larsen Frandsens boel i Strammelse

Jørgen og Bodil fik 2 børn sammen: Anne Jørgensdatter (1786-1852) og Rasmus Jørgensen Killemand (f. 1789). Datteren blev gift med Jacob Larsen Frandsen (1780-1866), der var boelsmand på matriklerne 8 og 9 i Strammelse i Landet Sogn.

Som nævnt, blev deres eneste overlevende søn, Rasmus Jacobsen Frandsen (1812 – 1863), gift med Stine Larsen og overtog forpagtningen af Vindeby Kro sammen med hende. I nogle kilder kaldes han herefter Rasmus Mose, da han efter traditionen på øen havde overtaget sin kones første mands tilnavn.

Mormors farfars forældre

Stine Larsen og Jacob Jakobsen Frandsen Mose var mine 2 x tipoldeforældre www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=41393

Kilder

Kirkebøger
A. Lolks Arbejder med Tåsinges Historie, Rigsarkivets afdeling i Odense.
Høgstrøms slægtstavler, Tåsinge Lokalarkiv.