Købmænd i Flensborg

Mange af de velhavende købmandsslægter i Flensborg, som også var rådmænd og købmænd, stammede fra frisiske godsejer og adelsfamilier.

Jørgen Matzen var gift med Magdalene Holst, hvis far, Joachim Holst, og farfar, Marquard Holst, begge var fra Flensborg, hvor de også var købmænd, rådmænd og borgmestre.

Hans oldefar og tipoldefar, der begge hed Hans Holste, var borgere i byen tilbage i 1300-tallet.

Marquard var gift med Talcke Wulff, der stammede fra den holstenske adelsslægt Wulff. Hendes far, Nicolaus Wulff, var købmand, rådmand og nævnt som borgmester i Kiel 1496, 1509, 1511 og 1517. Hans forfædre var riddere og bosat omkring Kiel.

Joachim Holst var gift med Agatha Paysen, hvis familie siden 1300-tallet havde været købmænd, rådmænd og borgmestre i Flensborg.

Agatha Paysens far var Boy Paysen (1472-1546), som var medlem af Vor Frue Købmandsgilde i Flensborg i 1497 og nævnes som rådmand i 1533. Han havde desuden adskillige jordbesiddelser og arvede svigerfarens hus i “den store gade” i St. Nicolai sogn.

Flensborg_Huse
Oversigt over huse og deres ejere i Flensborg (Klik for at forstørre)

I 1517 overdrog enken hans nevø Niels Payesen, Lucie, noget jordegods til ham i Trelstorp Sogn i Nørre Gøs Herred, som tidligere var ejet af hans farfar.

20140704_120331
Kirken i Flensborg

Boy Paysen nævnes desuden 1541 som alterforstander ved St. Ewaldus alteret i Vor Frue (St. Marie) kirke i Flensborg.

Frouwe Payens stiftede alteret

Altret havde hans oldemoder, Frouwe Payens, stiftet i 1436 til “evig messe”, for at give “sine forældres, sine efterkommeres, sin slægts og sin mands sjæl salighed”

Boy Paysens kone mor, Dorothea Froddens (1470-1532), er 1497 nævnt som medlem af Vor Frues Købmandsgilde i Flensborg sammen med sin mand.

Foged

Dorothea Froddens var datter af Anne Christine, som der ikke er flere

Middelalderlige diger omkring Emmelsbüll-Horsbüll i Friesland
Middelalderlige diger omkring Emmelsbüll-Horsbüll i Friesland

oplysninger om , og Frodde Brodersen (1460-1519), godsejer i  Toftum og “Hardesvogt” over Horsbüllharde (Horsbüll), som begge ligger i Friesland.

Han er tilsyneladende kun nævnt et enkelt sted i samtidige kilder, nemlig i en opgørelse over tab, han havde haft i den såkaldte Hamborgske fejde i 1512.

Den 30. september til 1. oktober 1520 blev der i Itzehoe fastsat erstatningsbeløb til de skadelidte, da hamborgerne over for hertug Frederik havde indvilliget i at betale erstatning for tab.

Her mødte sønnen Bernd Froddesen på egne og faderens vegne. Bernd vidste ikke nøjagtig besked om den skade, faderen havde lidt: men det bestemtes, at erstatningen for faderens vedkommende blev aftinget til halvdelen af det fordrede – hvilket i øvrigt også var tilfældet for Bernds og en del andres vedkommende.

Aner nævnt i indlægget (åbner som pdf)

Kilder

“Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge. Et bidrag til Sønderjyllands personalhistorie”.

Reklamer

Godsejere og adelige fra Friesland

De frisiske adelsslægter ejede godser og store jordbesiddelser i landsdelen og skænkede dele af deres rigdom til kirken.

Christian-I
Kong Christian I af Danmark, Norge og Sverige

Frodde Brodersen var søn af Broder Froddesen (1430-efter 1480), som også var foged for bebyggelsen Horsbüll herredsfoged i Horsbøl herred.

Han ejede desuden stamgodset Toftum sydvest for Emmesbøl (Emmelsbüll) med ialt 10 gårde og 6 mindre landbrug, der lå i henholdsvis Toftum, Horsbøl, Dagebøl og Glamsbøl.

Den 9. april 1480 blev Broder Froddersen adlet i Husum af Christian ved et adelsbrev. Årsagen var “særlig gunst og nåde” og som belønning for hans indsats under grev Gerhard’s sidste opstand, der udgik fra Husum i 1472.

Der står følgende:

Vi kong Christian, tildeler for de tro tjenesters skyld, Som vor kære tro undersåt i

Broder Froddesens våbenskold
Broder Froddesens våbenskold

Horsbøl herred i Lille Tønder fogderi, Broder Fruddensson, har vist Os, og som han og hans retmæssige arvinger vil vise Os, ham og hans ægtefødte efterkommere frihed sammen med andre riddere og væbnerei Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmklæde og med følgende våben: et skjold med et rødt felt, tværs derpå et blankt sværd, spidsen foroven er skæftet forneden, og på hjelmen brystbilledet af en jomfru, klædt i r|dt og hvidt med udslået hår i en krans af roser i de samme farver. Og jomfruen skal holde er blankt hvidt sværd vandret over hovedet med udstrakte arme, nøjagtigt som det står malet her. Det er herefter forbudt for alle råder, gudemænd, amtmænd, fogeder, tjenere og undersåtter og alle, der handler i Vor tjenester, ved Vort huldskab og ved vor nåde, at handle til skade og ulempe for Broder Fruddensson og hans arvinger. Vort kongelige segl. Givet i Vor flække Husum søndagen quasimodogeniti.

Broder Froddesen er det eneste kendte barn af Broder Frodde, der nævnes som “Toftings Bror”.

Han bad den 28. juli 1337 via biskoppen af Slesvig om pavelig tilladelse til at gifte sig med sin nære slægtning, Inge Hunwards.  Hvordan de var i familie, vides ikke.

Velhavende borgere

Sankt Marien Kirke i Flensborg
Sankt Marien Kirke i Flensborg

Også de næste ældre generationer af Paysen-Boysen-slægten var købmænd og rådmænd i Flensborg.

Det galt både Boy Paysens far, Pay Boysen (1450-1480), og hans farfar, Boy Paysen (ca. 1420-), der blev kaldt “Boye Paynson cum vxore” i Vor Frue Købmandsgildes, hvor også hans kone, Dorothea, nævnes som medlem i 1497.

Boy Paysens far, Pay Jepsen, (1380-1440), nævnes allerede omkring 1420 i en liste over Laugsbrødre i vor Frue Købmandsgilde i Flensborg.

Pay Jepsen var en særdeles velhavende mand at dømme efter hans mange pengetransaktioner og størrelsen af hans jordegods.

Og hans navn er et af de første, der nævnes i byens regnskabsbog, der er påbegyndt i 1438. Der står: “item Page Jeppson 9 mark, de eme de rad schuldich was van der stad schote” Han ejede i følge Flensborg Stadtbok fra 1436 en del jord, huse og boder rundt om i byen.

 Arving til store jordbesiddelser

Frouwe skænker gods til kirken
Frouwe Haysen skænker gods til kirken

Pay Jepsens kone, Frouwe Magnusdatter Haysen (1400-1465), arvede tilsyneladende sin fars store jordbesiddelser i Nørre Gøs Herred og bragte dermed den store velstand til familien.

Hun stod 1461 som medlem af Dragergildet i Flensborg sammen med sin svigerdatter Ingge Hunes og dennes datter og søn samt sønnerne Haying og Hans Paysen med deres hustruer.

Frouwe var datter af Magnus Haysen (1360-1440), der 1428 nævnes som herredsfoged for Nørre Gøs Herred og 1431 som borgmester i Flensborg Sankt Marien. Han var desuden frimand med store jordbesiddelser i Nørre Gøs Herred i Slesvig.

Han var ligeledes befuldmægtiget ved det såkaldte Syv-Herreds-Råd, en appeldomstol, som bestod af rådmænd fra syv af de nordfrisiske herreder. Rådet var udnævnt af hertug Adolph af Slesvig, som var søn af Gerhard IV og den tidligere regent, Elisabeth af Braunschweig-Lündeburg.

Ejer af Lütjenholm

Pay Jepsen var søn af Jeppe Jed auf der Bohle (1350-1370), som ejede godset Lütjenholm (Lytgenholm).

Emmelsbuell-Horsbuell_in_NF
Emmersbøl og Horsbøl

Det samlede landgods i Nørre og Sønder samt Bøking herreder, der fra midten af 1400-tallet var i familien Paysens eje, anslås til at være 60 større og mindre gårde.

Aner nævnt i indlægget (åbner som pdf)

Kilder

“Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge. Et bidrag til Sønderjyllands personalhistorie”.

Handelsslægter i Hansestæderne

Købmandsslægterne i det nordeuropæiske Hanseforbund giftede sig i meget stor udstrækning med hinanden for at styrke forbindelserne mellem byerne fra 1300-1500 tallet og frem.

Købmandsslægter i Hansestæderne

Georg Schröder var gift med Cäcilie Pepers, der også blev kaldt Sillie (1550-1581). Hun stammede fra Hamborg. Hendes forfædre kom både fra

Tallinn, Estlands hovedstad
Tallinn, Estlands hovedstad

Hamborg og de øvrige Hansestæder og deres allierede, som dominerede den nordeuropæiske handel i Middelalderen.

Forbundet bestod af tre regionale grupper: de vendiske stæder med Lübeck og dens naboer i centrum, de pommerske, preussiske og livlandske stæder på forbundets østlige flanke og de nederlandske og westfalske stæder på den vestlige flanke.

Ud over Hamborg havde hun aner i Lübeck, Lüneburg, Hannover, Nederlandene, Estland samt mindre byer i Sachsen og Pommern.

Borgmestre i Nordtyskland

Herman Langenbeck, borgmester i Hamborg
Herman Langenbeck, borgmester i Hamborg

Cäcilie Peper var datter af Johan Peper og Anna Langenbeck (1520-1565).

Anna var datter af Hermann Langenbeck (1483-1532) og Anna Huge, hvis forældre var Johann Huge (ca. 1420-1504) og hans tredje kone, Caecilie Bockholt, som han fik syv børn med. Han havde ry for at profitere fra krige. Hans far var Nikolaus Huge (d. 1456), der var borgmester i Krempe i Slesvig-Holsten.

Harmann havde allerede havde 12 børn med sin første kone og 17 med nummer to – og fik altså altså ialt 36 børn .

Han var ”flandernrejsende” og borgmester i Hamborg fra 1480 til 1499, hvor han trådte tilbage.

Annas farfar hed også Hermann Langenbeck. Han levede 1452 -1517, var jurist og var i 1479 blevet valgt til rådmand i Hansestaden Hamborg. Tre år senere blev han valg til borgmester og lagde sig hurtigt ud med byens borgere, da han ville reformere Klosteret Harvestehude, hvor borgerskabets døtre levede et ret frit liv.

En økonomisk krise førte på Kristi Himmelfartsdag 1483 til et oprør. Det lykkedes ham, at berolige borgerne og man indførte en ny borgered, der blev svoret på plattysk frem til 1844 og på højtysk frem til 1918. Han reformerede desuden mange tidligere ofte modstridende retspraksis og domme, der udgjorde byens interne love.

buxtehude-collage
Hus og torvet samt kirken St. Petri i Buxtehude

Hermann Langenbecks far, Garloff Langenbeck, der var borgmester i Buxtehude, var gift med Mechtild vam Mere, som stammede fra Nederlandene.

Også hans farfar hed Garloff Langenbeck.

Handel med Flandern

Hermann Langenbeck var ifølge forskellige kilder gift med Anna Bremer, hvis far, Detleff Bremer (1403 -1459), var købmand og blandt andet handlede med Flandern.

Detleff Bremer var 1432 rådmand, 1434-37 ”Haputmand” for hele Ostfriesland, hvor han ledede kampen mod en gruppe oprørere. Han var desuden Hamborgs borgmester 1447-51.

Kogge
Handels-kogge fra Hansestæderne

60´er-udvalget

Både Detleff Bremers far, Johan Beckerholt, og svigerfar, Otto Bremer, var i 1410 medlemmer af det revolutionære 60’er Udvalg i Hamborg som repræsentant for St. Nicolaus Sogn. Og blev begge forvist fra byen seks år senere.

Bagrunden var et mindre opgør, der opstod fordi rådet fængslede en borger, der havde beklaget sig højlydt over en hertug, der havde misligholdt sin gæld til ham.

Allerede om natten samledes byens mænd sig og valgte 60 mand af deres midte (15 fra hvert sogn), som næste morgen marcherede til byrådet og forlangte, at borgeren straks blev løsladt, hvilket skete.

60´er-udvalget forlangte at blive inddraget i byens beslutningsprocesser i samarbejde med rådmændene. Det fungerede frem til 1416, hvor Lübeck satte en stopper for denne praksis i 1416, hvorefter flere af de ledende mænd blev udvist.

Hamburg zwischen 1572 und 1618
Hamborg fra 1572

Borgmestre i Hamborg blandt mine forfædre

  • Detlevus Bremer 1447–1464 og 1499-1506.
  • Johannes Huge 1478–1499.
  • Hermann Langenbeck 1481–1517
  • Detlef Bremer 1499–1506

Øvrige borgmestre i Nordtyskland

  • Borgmester i Buxtehude Garloff Langenbeck (1400 – 1465)
  • Borgmester i Krempen Nikolaus Huge (d. 1456)

Aner nævnt i indlægget (åbner som pdf)

Kilder

Dat_Slektbok

Tilbage til Tåsinge

I september 1933 rejste husassistent Inger Rasmussen fra Vindeby på Tåsinge til København for at blive gift med søfyrbøder Svend Aage Christensen, der stammede fra Skælskør.

københavn_1934
Udsigten fra Københavns Rådhustårn i 1934

Inger og Svend Aage blev viet den 23. september 1933 på Københavns Rådhus. De boede på Hovedgade 9 B, 3 i Kongens Lyngby, da deres første datter, Mona, blev født 20 januar 1934.

Inger var født i 1909 og voksede op på Vindeby Kro med sine 5 ældre søskende. Både hendes fars forældre og bedsteforældre havde drevet kroen, som hendes far, Rasmus Rasmussen, købte af lensbaron Iuel-Brockdorff på Valdemarslot i 1911. Rasmus solgte den allerede året efter.

inger-chr_rasm
Inger som barn, med Mona og Mogens i barnevogn, sammen med søsteren Nelly og med datteren Mona.

Ingers yngre søster, Ketty, blev født 1912 i Middelfart, hvor hendes far var restauratør på Gl. Vestergade 43.

Familien flyttede nogle år senere til Svendborg, hvor hendes far i 1916 nævnes om agent og bosiddende Færgevej 2, Baghuset, St. Nicolaj Sogn i Svendborg. Det betød at Inger gik i skole i Svendborg. Hendes 5 år ældre søster, Nelly, boede også hjemme.

Da deres mor, Marie Kirstine Madsen, døde i 1928, flyttede Inger og Nelly tilbage til Vindeby, hvor de boede hos deres ældste storesøster, Anna Loft.

Inger arbejdede på det tidspunkt som husassistent og fabriksarbejderske – blandt andet på æggefabrik. Hun arbejdede også senere på fabrik og lejlighedsvis som servitrice.

Det var ikke ualmindeligt, at ugifte kvinder arbejdede men kvindernes andel af arbejdsstyrken udgjorde både i 1950 og i 1960 omkring 29%,  og det var først fra 1970’erne, at kvinders uddannelses- og erhvervsfrekvens var på lige fod med unge mænds.

I Marken

Efter nogle år i Lyngby flyttede Inger og Svend Aage til Vindeby. Her blev sønnen Mogens født i 1937.

De næste to børn, Nelly og Peter, blev også født i Marken, som var et gammelt stråtækt bindingsværkshus på Troensevej helt ude ved Svendborgsund. Vejen derned gik gennem en frugtlund. I dag er frugttræerne fældet og huset moderniseret.

inger_chr

Skilsmissen

Inger og Svend Aage blev skilt i  1959 efter at have været separeret et par gange.

101 fuldt læs, vindeby 1973-74
Inger med to nevøer og svigersøn på turcykel på Færgegårdsvej i Vindeby.

Inger og  datteren Mona flyttede senere til Eskær uden for Troense, og de sidste mange år boede de i et rækkehus på Færgegårdsvej, der var bygget på jorder, der tidligere til dels havde været del af Troensevej 6, hvor hendes mor var vokset op og hendes familie havde boet siden midten af 1700-tallet.

Inger døde i 1994.

Mors mor (mormor)

De fire børn fra Marken

På 9 år fik Inger og Svend Aage fire børn, som voksede op i Marken, et gammelt bindingsværkshus for enden af en æblelund ud til Svendborgsund i udkanten af Vindeby

marken
Marken, hvor Inger boede med de fire børn.

Mona

Den ældste af de fire børn var Mona. Hun var lægesekretær og arbejdede først på Frederiksberg. Midt i 1960’erne var hun fem år i Grønland. Først på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og siden på den amerikanske Thulebase.

Da hun kom tilbage til Danmark blev hun ansat som lægesekretær hos en privatpraktiserende læge og arbejdede efterfølgende på Ortopædisk Afdeling på Svendborg Sygehus, hvor hun nåede at hold 25 års jubilæum inden hun gik på efterløn som 60-årig.

mona_chr
Mona i Grønland, med sin mor Inger i Marken, med broren Mogens, hos søsteren i Assens og jul her sammen med mor, svoger og nevøer samt på foto fra 1937 i haven i Marken i Vindeby.

Hun var ugift og flyttede sammen med sin mor efter hun kom hjem fra Grønland. Hun døde i 2003.

Mogens

Den næste i rækken var Mogens. Han var skibsfører og sejlede i hele verden. Han fik fire børn. Han døde i 2009.

mogens_chr
Mogens som matros, på cykel i Marken, sammen med sin mor Inger ved sit bryllup samt et portræt af ham.

Nelly

Nelly
Nelly Inger Christensen

Nummer tre i rækken var Nelly Inger.

Hun blev født 1940.

Hun arbejdede blandt andet i butik og på fabrik

Efter at hun blev i 1960 gift med sin brors studiekammerat, Hans Kristian Christensen, var hun med ud at sejle som kok, matros eller som medfølgende hustru i de 7 år, der gik inden den første af to sønner blev født.

Hun gik rigtig meget op i havearbejde og havde flere store haver.

De senere år var hun dagplejemor og arbejdede på plejehjemmet i Assens.

nelly_chr3
Nelly som helt lille, som lidt ældre, på et skolefoto, ved sin konfirmation sammen med storesøsteren Mona, moren Inger og lillebroren Peter samt med mor og storesøster.

Efter hun og Hans Kristian blev skilt i 1993, flyttede hun tilbage til Svendborg, hvor hun blandt andet arbejdede på sygehuset. Hun døde i 1999.

nelly_chr2
I de første år var Nelly med ude at sejle som matros, kok eller medrejsende hustru. Her er fotos med ældste søn på Grand Place i Bruxelles (med parkerede biler), i Klaksvig samt på costeren Tobicruiser, som familien sejlede jorden rundt i, blandt andet til Australien.

nelly_chrPeter

Den yngste søn, Peter Svend, var i marinen og blev maskinmester. Hans kone, Mona, var også fra Tåsinge.

og de var senere udsendt i Tanzania, Singapore og Portugal, inden han var med til at opbygge og drive et kraftværk i Filippinerne, hvor han blev gift anden gang. Han var far til to døtre, og døde i 2016.

peter_chr

De syv døtre og sønnen fra kroen i Vindeby

Rasmus Rasmussen og Marie Christine Madsen fik syv døtre og en søn, der alle boede i Vindeby det meste af deres liv.

Rasmus Rasmussen havde fundet sin kone lidt længere nede ad Tronesevej i Vindeby. En måned før deres første barn blev født 1. oktober 1900, blev han gift med Marie Christine Madsen fra nr. 6.

Vindeby_1928
Familien Rasmussen hjælper til med høsten hos Moster og Morbror i 1928 1. række fra venstre: Rasmus Rasmussen, Niels Borgbjerg Rasmussen, Marie Christine Madsen Rasmussen f. Madsen, Carla Madsen 2. Række fra venstre: Severine Nielsen f. Rasmussen med børn 3. Række Anna Loft f. Rasmussen med børn, Nelly Rasmussen senere gift Blaagaard og Inger Rasmussen senere gift Christensen.

Anna

Anna Loft (1900-1971) var gift med gartner Silius Loft fra Jylland og mor til to børn. De drev sammen et stort gartneri i Vindeby.

Sønnen Amdi Loft (1925 – 2013) udvandrede til Canada, hvor han fik to børn.

Datteren Kis Loft Nielsen (1937 – 2014) boede en del år i København inden hun flyttede tilbage til Tåsinge og overtog sit barndomshjem. Hun fik tre børn.

anna_loftSeverine

Soeren-Harry
Severine og Harry Nielsen. Severine var kendt som “Moster Søren”. Hun levede (1904 -36)

Severine Nielsen (1902-1935), som i familien var kendt som Moster Søren.

Hun blev gift med sømand Harry Nielsen fra Troense og fik børnene Ina Bekker Jensen, Carl Nielsen og Marie Eghoff, som alle fik flere børn.

Familien boede sammen med Sørens moster, Carla Madsen, på Troensevej 6 i Vindeby i det hus, som havde været i familiens besiddelse siden midten af 1700-tallet.  Datteren Ina overtog senere huset.

Ligesom søsteren Nelly døde Severine af tuberkulose.

Nelly

Nelly Blaagaard (1904-1936)  var gift med styrmand Svend Blaagaard fra Tåsinge.Som sin ældre søster, døde hun af tuberkulose, og parret fik ingen børn.

anna+nelly
Nelly med storesøsteren Anna (Bag på billedet kaldes hun Tulle) og med lillesøsteren Inger.

Svends anden kone, Marie Blaagaard, bevarede i mange år kontakten med familien og døde i 2011 i en alder af 104.

Niels

inger-foedselsdag2
Niels Borgbjerg Rasmussen i midten af billedet ved sin søster Ingers fødselsdag. Søsteren Anna ses til højre og hendes mand Silius ved siden en uidentificeret kvinde.

Den eneste søn var Niels Borgbjerg Rasmussen (1905-1992). Han var murer og gift med Viola Mellita Beck fra Svendborg.

De fik et barn, nemlig datteren Lis Bech Hellesen, som boede det meste af sit liv i Vindeby indtil sin død. Hun fik to børn.

Carla og Karla

De næste to døtre døde som børn: Carla, der døde kort efter fødslen i 1907 og Karla (1908-1923), som også døde af tuberkulose.

Inger

Inger-Nelly
Inger og Nelly Rasmussen sidst i 1920’erne.

Herefter fulgte Inger Christensen  som var gift med sømand Svend Aage Christensen fra Skælskør.

Hun var mor til Mona Christensen, Mogens Christensen, Nelly Inger Christensen og Svend Peter Christensen.

Kitty

Endelig var der Kitty, som blev født i Middelfart i 1912 og døde i Svendborg i 1917.

Slægtninge nævnt i indlægget (Åbner som pdf)

Tre generationer på Vindeby Kro

Min mormor, Inger Rasmussen, og hendes søskende var født på Vindeby Kro, hvor deres far, farfar og oldefar var og havde været gæstgivere. Også deres oldemor og farmor drev kroen som enker.

Vindeby Kro i 1810 set fra Svendborg
Vindeby Kro i 1810 set fra Svendborg

I 1838 sad den 39-årige enke, Stine Larsen, tilbage på Vindeby Kro med to sønner på 13 og 7 år. Hun var enke efter gæstgiver Niels Andersen Mose, som døde 45 år gammel. Han var søn af Anders Hansen Drost og Anne Hansdatter og må have fået sit nye tilnavn, fordi hans far var husmand i Kaldets Mose ved Ny Nyby. Han havde først været gift med Maren Mortensdatter (ca. 1788-1822).

Stine Larsen hed faktisk Kirstine Larsdatter og var datter af gårdmand Lars Nielsen (1743-1826) og Anna Rasmusdatter fra Vemmenæs.

Hun drev kroen alene i knap et år, til hun i 1839 blev gift med den 27-årige Rasmus Jacobsen Frandsen, der var søn af boelsmand Jacob Larsen Frandsen og Anne Jørgensdatter fra Strammelse. Tre år efter de blev gift, fik Stine og Rasmus sønnen Niels Rasmussen Frandsen (1841-1904). Hun var da 42 år gammel.

Vindeby%20Kro
Vindeby Kro sidst i 1800-tallet
Vindeby_1910
Vindeby med “Carlas Hus” og kroen set fra Svendborg i 1910

Efter at Rasmus døde 1863 og Stine i 1875, blev det deres fælles søn, Niels, der overtog kroen.

Stines ældste søn, Lars Nielsen Mose, var først sømand, og siden blev han gift med Ane Sofie Madsen Smed og overtog fæstet på en gård i Kaldetsmose, hvor de fik flere børn.

Den mellemste søn, Anders Nielsen Mose, var blandt andet kornhandler og blev 1861 med den meget ældre enke og husfæsterske Gjertrud Nielsdatter. De fik ingen børn.

Næste generation

Beboerne på Vindeby Kro i 1906
Beboerne på Vindeby Kro i 1906

Niels Rasmussen Frandsen blev gift med Ane Eriksen Haar (1845-1908), som var uægte datter af tjenestekarl og enkemand Erik Rasmussen Lund og gårdmandsdatteren Kristen Rasmusdatter Haar fra Knudsbølle, der i løbet af 17 år fik fire uægte børn med tre forskellige mænd.

Ane Haar og Niels Frandsen fik fire børn. De to døde som helt små, mens de to sønner, Rasmus Rasmussen og Karl Pelle Rasmussen, blev voksne.

Ane drev kroen videre sammen med sin yngste søn, efter mandens død i 1904 indtil hun døde fire år senere.

Karl Pelle

Rasmus Rasmussen - kaldet Mose og Kromann og Marie Kirstine Madsen
Rasmus Rasmussen – kaldet Mose og Kromann og Marie Kirstine Madsen

var egentlig uddannet murer men fik adkomstbrev til kroen, og i folketællingen i 1906 betegnes både mor og søns stilling som “Diverse Krohold”. Han boede senere forskellige steder i Svendborg.

På kroen boede også den ældste søn, Rasmus, med sin voksende familie. Han havde hele to tilnavne: Mose og Kromann.

Det første ses i kirkebogen ved hans begravelse, hvor præsten har anført Mose i parentes. Det andet i dødsannoncen i Svendborg Avis, som var indrykket af børnene. Min mormor fortalte også, at hendes familie blev kaldt Kromann.

Købte Vindeby kro og flyttede til Middelfart

Rasmus arbejdede som bryggeriarbejder på Bryghuset i Svendborg

Vindeby Kro med familinen Rasmussen
Vindeby Kro med familien Rasmussen

indtil han i 1911 købte kroen af Stamhuset Tåsinge, der var ejet af lensbaron Iuel-Brockdorff.

Efter kort tid gav han sin tidligere arbejdsgiver pant i kroen, og der blev indføjet en servitut om, at al øl skulle leveres fra Bryghuset. I november samme år solgte han kroen videre til en af kreditorerne, og fortsatte som forpagter.

I 1912 flyttede familien Middelfart, hvor han var gæstgiver. Her blev datteren Kitty blev født i 1912. Da hun døde i 1917 var familien tilbage i Svendborg, hvor de boede på Færgevej 2.

Den gamle stråtækte kro blev revet ned i 1912 og erstattet af en hvidkalket bygning med kvist. Senere blev der bygget en glasvaranda til i vestsiden og en sal i østsiden. Kroen brændte i 1977 og der blev bygget to parcelhuse på grunden.

Rasmus Rasmussen og hans familie

inger10-aar.jpg
Inger 10 år gammel

Rasmus havde fundet sin kone lidt længere nede ad Tronesevej i Vindeby.

En måned før deres første barn blev født 1. oktober 1900, blev han gift med Marie Christine Madsen fra nr. 6.

De fik syv døtre og en søn, der alle boede i Vindeby det meste af deres liv. Herunder min mormor, Inger Rasmussen, som blev gift Christensen.

Flyttede til Svendborg

færgevej
Færgevej 2 i Svendborg

Ved folketællingen i 1920 boede Rasmus og Marie Christine med døtrene Nelly og Inger på Færgevej 2 i Svendborg, hvor han var agent og repræsentant hos Maskinhandler Hansen, som blandt andet solgte landbrugsmaskiner. Da han i 1934 døde af hjertekrampe i en alder af 56 år, var han ejendomsmægler i Vestergade 34 i Svendborg.

Marie Christine var allerede død i 1928, 54 år gammel. Nelly og Inger flyttede herefter tilbage til Vindeby, hvor de boede hos deres storesøster Anna. De øvrige to børn var blevet boende i Vindeby, hvor de var flyttet ind hos deres ugifte morbrødre og moster i huset på Troensevej 6.

Dødsannoncer

20140503_102326
Dødsannoncen efter Marie Rasmussen f Madsen.
20140503_101559
Dødsannoncen efter Rasmus Rasmussen Kromand
Kroen-ca1930
Vindeby Kro og landsbyen set fra luften ca. 1930 (Danmark set fra Luften, Det Kgl Bibliotek)

Oldeforældre

Rasmus Rasmussen, kaldet Mose og Kromann, og Marie Kirstine Madsen (Marie Rasmussen) var mine oldeforældre

Andre personer nævnt i indlægget (Åbner som pdf):