Udflytterne

Overbefolkning i Store Magleby fik i 1651 en række familier til at takke ja til kongens tilbud om at være med til at etablere en ny landsby på den tidligere kongelige ladegårds jorder. Blandt udflytterne var Pieter Gertsens forældre. 

Rekonstruktionstegning af Ny Hollænderby Kirke og Prinsens Gård ved den senere anlagte Frederiksberg Runddel Den første kirke i Ny Hollænderby stod færdig i 1654, men blev nedbrændt af svenskerne fire år senere. En ny kirke blev genopført med økonomisk støtte fra kongen. Kirken stod omtrent, hvor Haveselskabets Have er i dag. Kirken blev nedrevet 1734, da den nye Frederiksberg Kirke ved Pile Allé stod færdig. Prinsens Gård blev opført af Frederik 3.s dronning Sophie Amalie i 1662 som sommerbolig for hendes døtre. Den lå der, hvor gitterporten ved Frederiksberg Runddel befinder sig i dag. Tegningen er udført efter bevarede opmålinger og lignende samt beskrivelser af kirken og gården. (kbhbilleder.dk)

Pieter Gertsens forældres navne kendes ikke. Han må have været nogenlunde jævnaldrende med sin kone, Neel Bacher, der var født 1662.

Dermed må det formodes, at hans forældre var blandt de 20 familier, der flyttede fra Store Magleby til den nye by, som kong Frederik 3. etablerede i 1651 på den tidligere kongelige ladegårds jorder på det sted, der i dag er Frederiksberg, fordi han ønskede at udbygge produktionen af grøntsager og så videre, som hollænderbønderne var kendt for.

Mandtallet fra ”Rigtig fortegnelse på Mandtallit udi Hollender Sogn paa Amager” blandt lensregnskaberne fra 1645 gør det muligt med en vis sikkerhed at lokalisere en del af de mennesker, som i 1651.

Det er også muligt at se, hvilke gårde, nogle af dem, der forlod Store Magleby, stammede fra, men det begrænsede udvalgt af navne i byen gør dog, at ikke alle kan lokaliseres.

Overbefolkning i Store Magleby

Kortet viser de mange gårde og huse i Store Magleby, omgivet af havearealer og bymark. Foroven – i byens sydlige udkant – ses møllen. Udsnit af kadetkort fra omkring 1740 af Torban Knorr. (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling).

En af grundene til udflytningen var en voldsom overbefolkning i Store Magleby. Byens præst, Georgius Harder, skrev i en indberetning fra 1657 at byens oprindeligt 25 gårde var blevet splittet op i så mange parter, at der kunne være 70 til 80 huse og gårde på den samme plads.

I Ny Hollænderby blev gårdene placeret på hver sin side af bygaden (nuværende Allégade). Og man opbyggede bystyret som på Amager med en schout og 7 tingsmænd (scheppens).

En del af beboerne døde i 1652 og 1654 på grund af en difteritis-epidemi, som ramte Danmark – først og fremmest Sjælland og Øerne.

Søgte ly i København under svenskernes belejring

Københavns Volde under svenskernes belejring af byen, hvor de omgivende landsbyers beboere havde søgt tilflugt.

Ny Hollænderbyen blev forladt og brændt af under svenskernes belejring af København, hvor de slog lejer ved Utterslev. Og den 7. august 1658 søgte nyhollænderne ly bag Københavns volde. Den 8. oktober fik de følgeskab af deres slægtninge fra Store Magleby, da svenskerne brændte Amager af for at standse tilførslen af levnedsmidler.

Under belejringen døde flere på grund af overbefolkningen, sygdomme osv.

Svenskernes belejring af København i 1658. Bygningen midt i billedet er den kongelige ladegård, som står i brand. (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling).

Da beboerne flyttede tilbage til byen i 1660 efter den to år lange svenske belejring, blev der udarbejdet en oversigt til hovedskatten samme år. Og da Christian den 5. fra og med 1672 udskrev mange skatter, findes der findes mange bevarede mandtal over mændene i byen. Men Pieter Gertsen forældre er stadig ikke iblandt dem.

Tætte forbindelser til Amager

Forbindelserne til Store Magleby var stadig tætte. Flere blev begravet i den gamle kirke, og når en  ægtefælle døde hentede man en ny i den ”Gamle Hollænderby”.

I Kancelliets Brevbøger fra 1653 ses, at der er givet tilladelser til giftermål mellem flere slægtninge.

Ny Hollænderbyens endeligt

Ny Hollænderby blev nedlagt 1697, men efterhånden opstod en ny bebyggelse neden for Valby Bakke – det nuværende Frederiksberg.

Det var svært for indbyggerne at få bragt byen tilbage på fode efter belejringen og afbrændingen. Allerede fra omkring 1661 begyndte nyhollænderne at bryde forbuddet mod at sælge jorden. Og det skete til “udenbys” danskere. Og flere af bønderne stiftede stor gæld.

Byens skæbne blev beseglet ved branden i juni 1697, hvor de fleste gårde gik til.  Det udnyttede Frederik 5. som anledning til at nedlægge byen og beordre beboerne til at flytte. Nogle forsøgte at blive boende i området, men mange flyttede væk – i nød og armod.

Kilder

• En beretning om Ny Hollænderby og dens beboere. I Frederiksberg gennem tiderne, Bd. 37 (2014), Mette Maltelsen
• Hollænderbyen i det 17. århundrede, Crilles Petersen
• ”Rigtig fortegnelse på Mandtallit udi Hollender Sogn paa Amager” (blandt lensregnskaberne fra 1645) (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/28/17098347/17287765)