Omkring 1702 flyttede Pieter og Neel til Utterslev, men det var svært at få den gård, de fæstede, til at løbe rundt, og efter at Pieter døde af pest i 1711, flyttede Neel fra landsbyen i armod og boede herefter hos sin søn, Tønnes Pietersen Becker i København til sin død.
I Det blev ikke nogen lukrativ tilværelse, som Pieter Gertsen og Neel Adrians Bacher flyttede til i Utterslev. Det blev en hverdag med armod og gældsætning.
Da pesten kom i 1711, tog den i juli et af børnene, i august Pieter Gertsen selv og i september og oktober to af familiens andre børn.
Efter Peter Gertsens død måtte Neel Adrians Bacher fraflytte gården i Utterslev i armod.
FORLOD GÅRDEN
Til skifteretten forklarede Neel Bacher, at hendes børn var døde, og at hun slet ingen tjenestefolk havde på gården mere. Hun havde ikke håb om, at nogen turde flytte derind, “formedelst den grasserende smitsomme sygdom, så hun ville forlade gården”. Opgørelsen af boet i 1712 var negativt. Gælden var på 1.161 sletdaler.
I mandtallet fra 1728 efter Københavns brand boede hun hos sønnen Tønnes i “Nye Canal”.
Samme år nævnes en “Peter Hollenders kones” begravelse i Garnisions Sogn, hvor familien bor på dette tidspunkt. Måske var det hende.
SØNNEN GERT PIETERSEN
Tønnes Becker havde boet i København siden 1710. Hans bror, Gert boede i Store Magleby.
Her havde han muligvis tjent nogle år som tjenestekarl.
I 1712 blev han gift med en yngre enke, Nele Tønnesdatter, som havde været gift med en 20 år ældre gårdmand, der var død under pesten.
FLYTTEDE TIL KASTRUP
Havde forholdene i Store Magleby været som i andre samfund, ville Gert Pietersen højst sandsynligt have overtaget enken plus gården. Men Gert var en nyhollænderbysk ung mand fra Utterslev, selv om han var født i Store Magleby af en amagerhollandsk mor – så han kunne ikke overtage gården. Det talte heller ikke med, at Nele var ud af et ”ægte” amagerhollandsk miljø.
Gert og Nele måtte skille sig af med gården og finde et andet sted at slå sig ned. De fæstede derefter gård nr. 1 i Kastrup. Her fik de børnene Marchen (f. 1712), Pieter (f. 1715-død tidligt) og Tønnes (f. 1719), om hvem det oplystes, at han var ”skrøbelig og vanvittig”.
NEEL DREV MULIGVIS EN SYFORRETNING
Da Gert døde i 1722 blev boet opgjort til 852 sletdaler. I
boopgørelsen figurerede blandt andet “32 syede hatte med bånd på”. Det er usædvanligt, at der er optegnet kvindeklæder i skiftet efter en mand. Skiftet indeholder også store mængder af andre beklædningsdele af lærred.
I “De udstødte Gårdmandspar” argumenterer Birte Hjorth for, at det er sandsynligt, at Nele har haft en lille virksomhed til fremstilling af diverse beklædningsgenstande af lærred.
Ved boopgørelsen efter Gert var hun allerede trolovet. Hendes nye mand hed Jens Olsen, og han var fra Sundbyvester.
Det var ikke så lang tid derefter, at Nele og Jens forlod Kastrup og flyttede til Dragør. De bosatte sig på Badstuevælen 4-6, og Jens ernærede sig som skibstømrer. Nele døde 1733 i Dragør.
ANER NÆVNT I INDLÆGGET (ÅBNER SOM PDF)
Kilder
- “De udstødte Gårdmandspar – I det amagerhollandske Store Magleby skulle i 1700-tallet opfylde særlige slægtsmæssige krav”. Birte Hjorth
- “Hollænderbyen omkring år 1700″ af Crilles Petersen
- Lis Thavlov, http://www.dragoer.dk/page1301.aspx
- http://www.dragoer.dk
- Aksel Röhling: “Adrian Bekker”
- “Københavns Huse og Indvaanere efter branden i 1728″ St. Annæ Kvarter, Østre Del, Nye Canall. Af G.L. Grove 1900
- Hollænderbyen omkring år 1700″ af Crilles Petersen
- Kirkebøger
Familiens Historier 
En mening om “Ynkelig i Utterslev”