Dette er mine erindringer om Inger, der var min mormor, og hendes og datteren Monas hjem på Færgegårdsvej i Vindeby. Hjemmet var et samlingspunkt for familien og mange husker hende som en person med et godt humør.
Efter Mona kom tilbage fra Grønland, flyttede Inger og hun sammen i et stort lyserødt hus i Eskær, hvor de lejede underetagen. og havde adgang til en stor have Hendes søn, Peter og hans kone boede på førstesalen.
Herefter boede de fra omkring 1973 boede i et rækkehus i Andelsboligforeningen Bregninge/Vindeby, nærmere betegnet på Fægegårdsvej 13 i Vindeby.
Foreningen er opført i 1950, og består af 10 dobbelthuse, og nogle dem er bygget på jorder, som tidligere til dels havde været del af Troensevej 6, hvor Ingers mor voksede op og hendes familie havde boet siden midten af 1700-tallet.
Færgegårdsvej 13
Og rækkehuset i på Færgegårdsvej Vindeby husker jeg. Og den velpassede have med mange blomster. Roser, der omhyggeligt blev klippet ned hvert år. Stauder, der blev passet og en græsplæne der blev holdt i ave.
Der blev plantet små træer – en lille pil og et paradisæbletræ. Og rundt omkring var der små pladser, hvor man kunne sidde i solen, og nyde sin kaffe.
Havemøblerne var liggestole, som det var svært for børnenebørne rigtigt at få slået ud, klapstole med stribet stof (nok i dag mest bruges som campingstole) og stole med snoretræk som bund og ryg.
Inde i huset var der en speciel lugt. Blanding af røg og rengøring. Inger gjorde tit rent, og til dagligt var hun altid iklædt kittel.
Det var der vist mange der var, den gang, når man gik hjemme. Og hun var pensionist – i hvert fald fra 1971, hvor hun som 62-årig kunne få folkepension. Indtil 1983 var pensionsalderen for enlige kvinder lavere end for andre.
Og hun røg Grøn Cecil. Mange af dem. Og Mona røg Prince.
Indretning af hjemmet
Køkkenet nok det originale fra 1940’erne, med upraktiske skabe og lav bordhøjde. Skabene var hvide med låger af mørkt træ og klinklås. Til gengæld var der også meget høje skabe, hvor det krævede, at Inger, der var 155 centimeter høj, stillede sig op på køkkenbordet for at nå. Var det ikke så højt oppe, blev en af de to blå ”krostole” taget i brug.
Stolene havde deres faste plads i køkkenet, på trods af, at det ikke var særlig stort, og her tilbragte Inger nok i virkeligheden det meste af sin tid.
Hun drak kaffe – selvfølgelig filterkaffe lavet på madam blå, og hvert hold kaffebønner kunne godt bruges to gange, og kaffen kunne også godt varmes op igen. Og i kaffen brugte hun fløde.
Hun sad på en blå stol og hørte radio fra den gamle transistor. Dog fik hun og Mona en elektrisk kaffemaskine på et tidspunkt.
Der var flaskegas, der også havde en speciel lugt. Ved siden af komfuret stod et klapbord
til afsætning. Her stod også saltkar med fint salt, peber og tændstikker. Der blev nok ikke brugt mange andre krydderier.
På køkkenbordet var der plads til mange ting. Blandt andet en minikommode, der var malet almueblå ligesom stolene. Ovenpå kommoden, der blev brugt til elastikker og den slags ting, var der glas med bolsjer. Der var altid Kongen af Danmark og pebermyntebolsjer.
To stuer
Der var to stuer. En spisestue med adgang fra køkkenet. Spisestuen var forbundet med en stor åbning, hvor der voksede en kæmpe kongevin.
Spisebordet var et stort og tungt bord af mørkt træ og omkring det stod der nogle tidstypiske 60’er stole med blødt stof. De ville nok være moderne i dag. På væggen over bordet hang en amagerhylde med ting fra hendes barndomshjem og fra hendes mors hjem (Carlas Hus). Flere af tingene var meget gamle og har nok været ret fine.
I det ene hjørne stod en kurvestol og i det andet en reol, der var malet i en mørkegrøn farve. Der stod en lidt højere reol inden i stuen. Dem havde datteren Mona lavet på et aftenkursus, og hun havde også selv malet dem. De var fuldstændigt perfekt og meget detaljeret udført.
Rejseminder fra børnene
På væggen hang forskellige minder fra de fire børns rejser ude i verden: Mona havde som nævnt boet i Grønland, Mogens var kaptajn, Nelly var gift med en kaptajn og Peter boede i Tanzania, Malaysia og flere andre lande.
Der hang også rejseminder inde i stuen, hvor der var plads til en sofa, to stole, som var skålformede og kunne dreje på deres fødder.
Ved siden af sofaen stod på den ene side telefonen og på den anden et lille afsætningsbord. Bag lænestolene var endnu en stol og et lille bord.
Der stod også ting fra børnenes rejser i reolerne. Figurer fra Grønland, udskårne hoveder fra Afrika, kamferkister og så videre.
Sofabordet var et kakkelbord. På den ene side af sofaen stod et bambusbord med glasplade. Her lå Hendes Verden og Familiejournalen og en sjælden gang Billed-Bladet.
På den anden var et lille bord, hvor telefonen stod og ved siden af lå lommebogen med familiens telefonnumre og adresser. På et tidspunkt er den grå drejeskivetelefon blevet skiftet ud med den moderne trykknaptelefon. Den var lejet af Fyens Telefon.
Der var et mørkt filtgulvtæppe i hele underetagen med mindre tæpper under spisebord og sofabordet.
I begge stuer var vinduerne fyldt med potteplanter og der hang planter på væggene.
I stueetagen var der også et lille toilet med en ”høj cisterne”. Inger og Mona havde hvert sit toiletskab med, hvad man nu havde brug for. Hun duftede altid af sine salver og cremer og havde en særlig blålig salve, som hun kom i håret, så det jerngrå hår fik et flot blåt skær.
Værelser på 1. sal
Oven på havde Inger og Mona hvert sit lille værelse. Begge var udstyret med enkeltsenge, en kommode og et natbord. På Ingers værelse var der gamle fotografier i rammer og også her gamle ting fra hendes og forældrenes barndomshjem.
Man kom ind på mosters værelse gennem et lidt større værelse, hvor der stod en udtrækssofa, et bord og et par lænestole samt en kurveflettet kiste. Det var i dette rum, børn og børnebørnene boede, når de var på ferie.
Der var også et par skabe, hvor de gemte deres sommer eller vintertøj samt det pæne tøj. Det var et stort, gammelt og udskåret skab.
Kælderen
Kælderen var også en vigtig etage. Lige når man kom ned ad trappen, var der et rum, hvor der var bygget en bruseniche op.
Ved siden af lå viktualierummet, som havde en helt speciel lugt af mad, gemt frugt og nok også af kælder.
I viktualierummet stod desuden det porcelæn, glas og så videre, der ikke blev brugt til daglig. Noget af det stammede fra Ingers barndomshjem, Vindeby Kro – blandt andet det musselmalede porcelæn, der stammede fra Dresden, og kroglassene, som i dag er mange penge værd. En del af dem fik efterhånden glaspest.
Ved siden af viktualierummet var fyrrummet, der
desuden blev brugt til opbevaring af ting. Her var blandt andet papkasserne med den julepynt, der blev hængt op i december, og der var et meget stort gammelt skab, hvor det tøj, der ikke var i ”sæson”, blev opbevaret.
Herudover var der to rum til. Det ene blev også brugt til opbevaring og til blomster, der skulle i rekreation, så de kunne blive gode igen, fx pelargonier, osv. Og her var et stort arsenal af gamle lerpotter og urtepotteskjulere.
I det andet stod en vaskemaskine. Har var stadig de originale gruekedler og indbyggede store vaske, der oprindeligt blev brugt til tøjvasken.
Tæt forbindelse med familien
Inger var fra en generation, hvor man ikke rejste meget. Da datteren Nelly og sønnen Peter begge boede i København, tog hun derover, og passede fx børnene, når det var nødvendigt. Peter var jo i marinen og hans kone var sygeplejerske.
Og hun har muligvis været i Sverige, men hendes første store udlandsrejse – og første gang hun var ude at flyve – var da hun tog til Tanzania, hvor hun og Mona besøgte Peter, der arbejdede for Danida og boede der med sin kone og to døtre. Nogle år senere var Peter flyttet til Malaysia, og mor og datter tog på besøg derude.
Eftersom Inger var pensionist og Mona lægesekretær, blev der spinket og sparet for at få råd til rejserne. Inger har nok altid skullet få pengene til at slå til. Hun kom hurtigt til at stå på egen ben efter sine forældres død, hendes mand var sømand og ægteskabet gennem mange år ustabilt, og Svend Aage fik ikke altid betalt de bidrag til børnene, han skulle. Så Inger arbejdede hovedsageligt på fabrik – fx æggefabrikken i Svendborg og supplerede indtægten som servitrice i weekender og så videre.
Familie i Vindeby
Storesøster Anna boede på det der dengang var enden af Færgegårdsvej, hvor hun havde et gartneri med sin mand, Silisús Loft. Broren Niels boede i en bungalow fra 1940’erne, af den slags med hjørnevinduer og fladt tag. Niecen Ina boede i Ingers mors barndomshjem (Carlas Hus) lige rundt om hjørnet, og på et tidspunkt flyttede Inas datter ind i et af de andre rækkehuse på vejen. En anden niece, Lis, boede også i Vindeby.
Og de kom ofte på besøg i dagligdagen. Desuden var der var mange gæster, når der var fødselsdag. Der blev altid serveret blødt brød og lagkage. Der blev snakket om gamle dage og slægten. ”Moster Carla” blev ofte omtalt. Hun var død i 1964.
Besøg fra Assens
Når Nelly og hendes familie kom forbi fra Assens – og det skete også ret tit – var der boller og æblekage med rasp og flødeskum. Og børnebørnene fik lov til at dele en appelsinvand. Og fik lov til at drikke af kro-glassene. Det var en stor oplevelse at få lov til at drikke af et glas med høj stilk, selvom det var solide glas.
På et tidspunkt sad Inger også i andelsboligforenings bestyrelse og indtil hun begyndte at få skavanker – og de gamle naboer begyndte at falde fra – var hun engageret i nabolaget.
Samlivet
Inger og Mona var ikke altid enige. Der kunne være perioder, hvor de ikke talte sammen. Det er nok et almindeligt drama, når to voksne kvinder flytter sammen, særligt når de er mor og datter.
Nelly og Inger havde også deres uoverensstemmelser, men de blev altid gode venner igen, og de ugentlige telefonsamtaler varede ofte længe. Gerne efter kl. 20.00, for så var det billigere at ringe udenbys.
Med Peter blev der udvekslet breve og da Mogens var kaptajn, var han ikke så tit hjemme, og ofte ikke med til familiebegivenhederne.
De sidste år havde Inger Alzheimers og boede på plejehjemmet Charlotte Amalie i Svendborg og til sidst på Plejecentret Vindeby Pilevej. Hun døde i 1994.
Kilder
- Martin Iversen Christensens erindringer
- https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folkepension-1956/
Familiens Historier 
En mening om “Samlingspunkt i Vindeby”