Maren Sidsel Hansdatter stammede fra Skindballegård i Landet Sogn på Tåsinge. Gården nævnes første gang i kilderne 1454, og samme slægt kan føres tilbage til omkring 1600 på gården.

Skindballegård i 1927
Skindeballegård i 1927 på et panoramafotografi.

Maren Sidsel Hansdatter Skindballe (1700-efter 1757) var datter af Hans Rasmussen

Skindballe, hvis farfar, Rasmus Hansen Skindballe (f. før 1629), var den første af slægten, der kendes som gårdmand på Skindballegård, der ligger ved Vornæs Skovvej og Bækkehavevej i Landet Sogn på Tåsinge.

Gården nævnes første gang i 1454 under navnet Schinbaligh og personer med navnet Hans og Rasmus Skindballe optræder i skifteprotokollerne for Tåsinge langt tilbage i 1600-tallet.

Første kones tredje mand

IMG_20191103_122103
En typisk bondestue fra gård på Frilandsmuseet.

Hans Skindballe var først gift med Kirsten Jespersdatter (ca. 1603-1647). Fra Skifteprotokollen for Tåsinge Gods vides det, at hun først havde været gift med en mand, der hed Iver og derefter med Peder Andersen (d. 1642). Hun havde børnene Jesper Iversen, gift med Maren Christensdatter og Maren Iversdatter, gift med Rasmus Espensen i Strammelse samt Iver Pedersen (d. 1649). Hans og Kirsten fik ingen fælles børn.

Han blev gift anden gang den 31. oktober 1647 med Agnete Andersdatter (1626-1684), som var datter af Anders Jensen Viig (d. 1653), der er nævnt som fæster af en gård i Viig ved Noret i Vornæs i listen over Madskat i 1630. Hendes mor var Maren (d. 1660).

I jordebogen over Sunds Herred for 1570 nævnes Anders i Wiig og i Jordebogen for 1537 nævnes Jens i Viig og Anders i Wigh. Navnesammenfaldene sandsynliggør, at der er tale om Anders Jensen Viigs forfædre.

Byttede jorder med naboer via mageskifte

Skindballegård på
“Speciel Kort over Thorseng med omliggende Øer og Kyster” fra 1822. (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling)

Hans Skindballe og Agnethe Andersdatter havde 2 døtre: Margrethe og Anne samt sønnen Rasmus Hansen Skindballe (1649 – 1712), som også blev kaldt Rasmus ved Kilden. Han var gift to gange og var far til 17 børn.

skindballegc3a5rd-vc3a5rnc3a6s-e1583776196910
Skindballegård omkring 1950 på foto fra Danmark Set fra Luften. (Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek)

Han overtog fæstet på gården da han blev gift første gang i 1673 med Maren Nielsdatter (1653 -1678), som døde ved fødslen af sit tredje barn, der var dødfødt.

Samtidig udtrådte Skindballegård af fællesskabet med de andre gårde i sognet. Gården blev sat i stand ­ den var så gammel at dens lægter og løsholter trængte til fornyelse.

Rasmus Hansen magelagde det år de jorder, han havde liggende rundt om Bukkehave Mark, Strammelse Mark og Sekedrup med de jorder som 9 af Strammelses mænd havde liggende op til Ramus Hansens toft, og i mageskiftet af 3. juli 1673 står:

Disse forskrevne Mageskifter er sket med Øvrighedens og alle Strammelses bymænds minde saa denne jord herefter skal ligge til Skindballegaard og være indgærdet.

Han blev herefter kaldt Rasmus Hansen i Skindballe, Rasmus Hansen Skindballe eller Rasmus Skindballe.

14 børn: 3 sæt tvillinger og 3 børn på 1 år

Rasmus og hans anden kone, Birthe Nielsdatter (1658-1718), fik i alt 14 børn, hvoraf de 8 var dødfødte eller døde lige efter fødslen. Det gjalt blandt andet 3 sæt tvillinger. I 1693 fik hun endda 3 børn, sønnen Anders i begyndelsen og tvillingedøtrene Karen og Maren mod slutningen af året.

Et af de børn, der overlevede, var Jørgen Rasmussen Møller (1696-1767), hvis to sønner, Jørgen Jørgensen Skovfoged (1734-1800) og Rasmus Jørgensen Møller (1747-1796), er forfædre til begge min mormors forældre.

Maren Nielsdatter var datter af Niels Pedersen Krog (1629-1680).

Hans baggrund kendes ikke, men han blev 1651 gift med Jens Jepsen Krogs enke, den 9 år ældre Kirsten Christensdatter (1618-1689), og overtog fæstet på forgængerens gård i Lundby i Landet Sogn sammen med hans tilnavn.

Børneliste
10 af Rasmus Skindballes 17 børn blev voksne. Resten døde ved fødslen eller som børn.

Epidemi på Tåsinge i 1660

Epidemi
I 1660 noterede præsten “Epedemia – døde i dette Aar 119”. Han noterede kun, når et barn var død kort tid efter det var døbt.

Kirsten havde en søn med sin første mand og omkring 5 med Niels Krog.  En af dem, Peder Nielsen Krog, er antagelig død som spæd 1660 under det, der blev kaldt epidemien. Det vides ikke, hvilken sygdom, der var tale om.

Epidemien har også taget hårdt på præsten for Landet-Bregninge sogn, Jens Mogensen Haasum, som ikke navnene på 119 døde.

Senere er det kommenteret, at “I dette aar begravet 119 lig, som for vidtløftighed ikke er indførid”.

Kirstens far, gårdmand i Stjovl, Christen Rasmussen (d. før 1651), kendes fra skifteprotokollen.

To sæt tvillinger i en ny generation

Håndgerning var en vigtig del af livet på en gård. Her eksempel fra Hjerl Hede.

Karen fik i 1696 sit første sæt tvillinger – men den ene var dødfødt.

Hans Skindballe og Maren Nielsdatters ældste søn var Hans Rasmussen Skindballe (1673-1729), som 1699 blev gift med Rasmus Navfnesøns enke, Karen Christensdatter, der var født 1660 som datter af Christen Simonsen (1621-1697). Hun døde 1736.

I 1700 blev Maren Sidse og hendes tvillingebror Rasmus Hansen Pelle (1700-70) født. Han overtog sit tilnavn efter sin anden kones første mand. Det er i øvrigt usædvanligt, at begge tvillinger overlevede fødslen eller bare de første leveår.

Hans Skindballe overtog fæstet på Marens første mands gård i Bjerreby Sogn og By.

Se videre i To Slægtslinjer

Skindballegård_matrikel
Skindballegård på matrikelkortet fra 1811. (Historiske kort på nettet)

Andre aner nævnt i dette indlæg (Åbner som pdf)

En mening om “Skindballegård først nævnt 1454

Skriv en kommentar