Om Peter Gertsen ved man, at han var født i Ny Hollænderbyen (Frederiksberg), der var blevet oprettet som en udflytterby fra Store Magleby på grund af pladsmangel. Men forbindelserne mellem de to samfund, og han flyttede tilbage, og boede her i en periode, indtil han og hans kone fæstede en gård i Ullerslev, hvor han døde af pest.
Arvereglerne gjorde at hver gård blev splittet op i lige store dele ved en gårdejers død, hvilket betød, at gårdene efterhånden var blevet meget små. Den nye landsby blev også kaldt Nye Amager.
Peter var nævnt flere gange som indehaver af Frieds Gård, Møllergade 11 i Store Magleby (Gammel matrikel 21 og ny matrikel 4), som hans svigerfar havde købt.
- 1682 Peter Gertsen nævnt som tjenestekarl på gården”’
- 1690 Peter Gerdz
- 1698 Peter Gertsen
- 1700 Peder Gerdsen
Flyttede til Utterslev
Gården brændte 1700. Dette kombineret med, at det ville være svært for Pieter Gertsen at overtage en gård i Store Magleby, da han stammede fra Ny Hollænderbyen, selvom begge hans forældre sandsynligvis stammede fra den oprindelige Hollænderby.
Neels lillesøster Gerdte havde giftet sig i 1702 med en søn fra Kærgård (Hovedgaden 17), og parret havde taget ophold hos hendes familie i Møllegade. Formodentlig skulle det være dem, der blev det næste gårdmandspar.
I 1703 døde deres 8-årige datter Gerdte. Ved begravelsesindførslen i kirkebogen har præsten vedføjet: »Die nu in Uterslev woont«. Pieter og Neel havde da valgt at flytte fra Store Magleby og fæste en gård i Utterslev i Brønshøj sogn.
Og i maj 1704 fik Peter Gertsen fæstebrev på en gård i Utterslev, som den forrige fæster måtte fraflytte i armod.
Her var han gårdmand til han døde af byldepest i 1711. Dette fremgår af Københavns Amts Fæsteprotokol 1693-1716, Anno 1704, s, 712, Uttersløf.
Pesten i København
Byldepest kostede cirka en tredjedel af Københavns indbyggere livet.
Byens øvrighed havde i lang tid fulgt den Sorte Døds vandring gennem Europa. I 1708 kom den til Danzig, hvorefter den spredte sig langs Østersøkysten og ind i Tyskland, og i 1710 var smitten nået til Helsingør med et skib fra Lübeck. Samme år nåede pesten til Stockholm, hvor 20.000 mennesker døde.
De københavnske myndigheder tog dog ingen forholdsregler, og alle troede, at byen ville gå fri. Så da pesten nåede København, var man helt uforberedt.
Kun få læger tog sig af pestofrene – arbejdet blev ellers overladt til barbererne. De hygiejniske forhold var katastrofale, man kendte intet til pestens smitteveje eller dens behandling, og af frygt for borgernes reaktion turde øvrigheden ikke gennemtvinge den nødvendige isolation – og begravelse – af ofrene uden for voldene.
Inde i byen hobede de smittende pestlig sig op på de overfyldte sognekirkegårde, hvor de ventede på begravelse, og til sidst måtte man etablere flere assistenskirkegårde til aflastning. Kun to pestkirkegårde blev lagt uden for voldene.
København havde dengang ca. 60.000 indbyggere. Da pesten ebbede ud i slutningen af 1711, kunne politimester Ernst i sin officielle rapport fra “Sundheds Contoiret” meddele kongen, at de indkommende ugesedler viste 22.535 dødsfald.
Aner nævnt i indlægget (Åbner som pdf)
Tønnes Petersen Bacher var min mormors mormors morfars farfars far (Min 6x tipoldefar)
- Jan Bacher
- Jan Jansen Bacher, kaldet (Johan Janss) (1575 – efter 1611)
- Jan Jansen Bacher (1605 – 1644)
- Leisbeth Adrians
- Adrian Tønnesen Bacher
- Pieter Gertsen
- Thönnis Petersen Becker
Kilder
- “Hollænderbyen omkring år 1700″ af Crilles Petersen
- Lis Thavlov, http://www.dragoer.dk/page1301.aspx
- http://www.dragoer.dk
- Aksel Röhling: “Adrian Bekker”
- “Københavns Huse og Indvaanere efter brænden i 1728″ St. Annæ Kvarter, Østre Del, Nye Canall. Af G.L. Grove 1900
- Hollænderbyen omkring år 1700″ af Crilles Petersen
- Kirkebøger
Familiens Historier 
En mening om “Retur til Hollænderbyen”