De meget velhavende fynske købmandsslægter giftede sig på kryds og tværs i hinandens slægter og med tætte familiemedlemmer. Blandt andet blev en moster og en nevø gift med hinanden. Det skete for at bevare velstanden samlet.
Hans Christensen Friis Bager var søn af Christen Thomsen Friis (d. 1585), der var
rådmand og borgmester i Odense, og Boled, hvis baggrund ikke kendes.
Christen Friis’ forældre var Thomas Friis og Karen Lauridsdatter, der var sin mands moster.
Hans mor, Karen Kottis, som hun blev kaldt efter sin første mand, Laurids Kotte, giftede sig tredje gang med Claus Mikkelsen, som hun fik 3 døtre med
Købmand Karen Kotte
Karen Lauridsdatter Kotte drev selvstændig købmandsvirksomhed og var velanskrevet ved hoffet.
I modsætning til andre samtidig købmænd synes hun at være kommet igennem Syvårskrigen 1563-70 uden likviditetsproblemer, idet hun på linje med Københavnske storkøbmænd og Odensekøbmændene Oluf Bager og Hans Mule kunne skaffe den danske krone krigsvigtige varer på kredit eller mod betaling i korn og kvæg fra kronens godser. Hun havde desuden lensbrev på kirkens part af korntiender fra fynske kirkesogne på livstid.
Husede hertuger
Som Bager og Mule lagde Karen Lauridsdatter også gård til, når fyrstelige personer var på gennemrejse til vigtige begivenheder.
I 1572 husede hun fx hertug Ulrik af Mecklenburg med følge på vej til datteren Sophies bryllup med Frederik 2. i København.
Af regnskabet fra denne begivenhed fremgår det, at hun fik langt den største kompensation.
Den næste på listen, hendes mands slægtning, købmand og borgmester, Jørgen Nielsen Kotte (d. 1584), fik kun lidt over halvt så mange penge for at lægge hus til 40 personer og ni heste.
Hertug Hans den Ældre og hans følge tog ind til hende flere gange, blandt andet i forbindelse med lenshyldningen i Odense i 1580, hvor konge og rigsråd overdrog ham og hertug Adolf dele af Slesvig samt Femern, og hertugerne aflagde lensed.
Men hun havde også andre logerende, idet hendes gård fungerede som gældsfængsel, kaldet indlager, for låntagere, der skulle opholde sig der på egen bekostning, til gælden var betalt.
Moster og nevø gift
Thomas Friis var som tidligere nævnt gift med sin moster, Karen Lauridsdatter Kottis. Kilden til dette slægtsforhold er Dansk Adels Årbog fra 1994.
Thomas var søn af Hans Friis og Mette Lauridsdatter, der var enke efter købmand og rådmand Jørgen Knudsen Seeblad.
Borgmester i Kerteminde
Mette og Karen var døtre af købmand, rådmand og borgmester i Kerteminde, Laurids Poulsen (d. efter 1515) og Kirsten Lauritzdatter, der ofte angives til muligvis at høre til adelsslægten Kotte, som den yngste datter gifte sig ind i, men der findes ikke kilder, der kan bevise det.
Laurids nævnes som borgmester i 1512. Der er forskellige teorier om hans baggrund. Nogle steder nævnes hans som medlem af den adelige Skinkel-slægt. Hans våbenskjold på datterdatteren og hendes ægtemand, Mette Kottes og Hans Mules ligsten viser et trefliget aks eller en gren.
Baggrunden for dette våben og borgmesterens mulige adelskab er usikker. I orfejdebrevet af 1512 omtales han som sagt ikke som ærlig og velbyrdig, men det udelukker ikke, at han kan have tilhørt en af de fynske lavadelsslægter – måske Hvitaks fra Langeland eller en Bang-slægt fra Bogense.
Slægtninge nævnt i indlægget (Åbner som pdf)
- Hans Christensen Friis Bager
- Christen Thomsen Friis
- Thomas Friis
- Karen Lauridsdatter (Kotte)
- Hans FriisMette Lauridsdatter ( – 1563)
- Laurids Poulsen (Skinkel)
- Kirsten Lauritzdatter
Kilder (Blandt andet)
- “Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17de Århundrede” af Svend Larsen, 1965
- “Danmarks Adels Årbog”. Dansk Adelsforening, DAA 1994-96:724 (og 727).
“Anetavler for berømte danskere – 1. samling: Digtere og forfattere”. Dansk Historisk Forlag, side 68, Carl Langholz - https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I18986&tree=2
- https://dis-danmark.dk/bibliotek/900416.pdf
En mening om “Indgifte købmandsslægter”