Alexander von Lüneburg kom fra Livland og hans efterkommere var indflydelsesrige købmænd, rådsherrer i Lübeck, hvor flere desuden var borgmestre.

Alexander Lueneburgs Segl
Alexander von Lüneburgs segl (Wikipedia)

Gerhard van Bockholts svigermor var Elisabeth von Parchim (d. 1290), der var datter af Bernhard von Parchim og Lucia Wallene fra Lübeck og hendes farfar var Hartwich von Parchim (1193-1232), der stammede fra Parchim i Mecklenburg og døde i Lübeck Tyskland Død 39 år gammel i 1232.

Efter Elisabeth von Parchims død blev Alexander Lüneburg gift med Elisabeth von Morneweg, som efter hans død giftede sig med den senere bormester Albert von Bardewik

Det nævnes normalt, at Alexander Lüneburg kom fra Livland til Lübeck, hvor han blev valgt som medlem af Senatet omkring 1293, her var han ”finansborgmester” (Kämmereiher) i 1297 og 1298. Det første år af sin embedsperiode var han medunderskriver af et lån som ærkebiskop Giselbert von Brunkhorst af Bremen optog i Lübeck. Han blev valgt til borgmester 1302 og døde i embedet den 13. juli samme år.

Der kan ses borgere i Lübeck med navnet Lüneburg før Alexander dukker op i kilderne. Det vides dog ikke, om der er en forbindelse. Men der eksisterede i mange 100 år en meget indflydelsesrig og velhavende patricierslægt af det navn i byen.

Han boede i Johannisstrasse 1, og blev begravet i Sankt Catharinenkirken, hvor hans våben med indskrift befinder sig:

I St. Catharinenkirken fandtes tidligere følgende gravindskrift over ham:

IM JAHR DES HERRN, 1302, AM TAG DER MARGARETE
STARB DER HERR ALEXANDER LUNEBORCH,
ALTBURGERMEISTER IN LÜBECK.
BETET ZU GOTT FÜR IHN IM GLAUBEN”

Livlands historie

LIVONIAE_NOVA_DESCRIPTIO_1573-1578
Livland omkring 1250 på et kort fra 1573-1578 (Livoniæ Nova Descriptio, Wikipedia Commons)

Regionen blev erobret omkring 1200. Efter erobring af regionens nordlige dele og sværdriddernes indlemmelse i Den Tyske Orden i 1237 blev Livland navnet på hele området, der omtrent svarer til det nuværende Estland og Letland. Den sydlige del var beboet af baltiske og den nordlige del af finsk-ugriske stammer.

Livland udgjorde herefter et statsforbund bestående af ordensland og fyrstebispedømmerne Riga, Dorpat , Øsel-Wiek samt Kurland med tilknytning til Det Tysk-romerske Rige.

Den danske enkedronning Margrete Sambiria administrerede fra omkring 1266 til sin død i 1283 det nuværende Estland som del af sit enkelen.

Witwe und Herrin

Købmand i middelalderen
Købmand i middelalderen fra et gammelt manuskript. (Wikipedia)

Gerhard van Bockholt hed det samme som sin far, der levede fra omkring 1247 til 1294, og hans mor var Hildegundis Goldoghe, som døde efter 1298. Hun var nævnt i byens bog “Ehefrau Hille, lebte als Witwe 1295, da in Stadtbuch aufgefürht wird Relicta Dna. Gerhardi de Bocholte, und 1298 Dn. Hille, relicta Gehardi de Bocholte“

Det vil sige, at hun nævnes som enke i byens analer i 1295 og 1298.

Hun var datter af Johan Goldoghe og hendes bedsteforældre var Gerhard Goldoghe (døde i 1225) og Wendula.  Hendes mors navn kendes ikke.

Handlede med England

Havn i en hansestad
Hamborgs Havn som den kunne have set ud i 1200-1300-tallet. (Wikipedia)

Den ældre Gerhard van Brockholt (ham der var gift med Hildegundis Goldoghe) ses også i kilderne som Gherard van Bocholte, Geradus de Bocholte eller Gerkinus de Bokholt

Han havde formodentlig handelsforbindelser med Kings Lynn i Norfolk i England, hvor der i 1271 nævnes en Gerkinus de Bokholt mellem Lübecker købmændene.

Desuden nævnes han i kilderne for en lang række ejendomshandler i Lübeck i årene 1287, 1290 og 1291.

I 1291 nævnes han ligeledes blandt arvingerne til Hauses Schüsselbuden 18, som Hildegundis sælger i 1295, efter hun er blevet enke. Hun sælger desuden hjørnehuset Mengstrasse 70 og 5 boder på hjørnet af Mengstraße/An der Untertrave. Hun sælger desuden sammen med sine børn Mengstr. 25 og Mengstr. 6 i 1299.

Lübeck Bürgerbuch

Lybek Kilde
Lübecks Bürgerbuch går tilbage til 1317 og er kilde til de gamle købmandsslægter. (Wikipedia).

Gerhard var søn af Siegfried van Bockholt og Herdrade eller Margarete Stalbuc

Siegfried kaldes også Siwero, og han var rådsherre i Lübeck 1256­70, hvor han desuden ses i kilderne som købmand til sin død 2 år senere.

Han og Margarete boede i Mengstrasse 6, og havde i alt 5 kendte sønner. Ud over Gerhardt, var det Siegfried  (1252–1313), Hinrik (1254-1341), Johannes (1256–1331) og Marquard van Bocholte (1258-1280).

Hun nævnes i den Lybkske Bürgerbuch i 1250:

“Die Herrin Herdeke gab ihre Tochter dem Siegfried, dem Sohn des Herrn Heinrich von Bockholt und 300 Mark Silber“.

Rådsherre og borgmester

Ratssitzung_Codex_Monacensis_MA
Byens råd mødes i et manuskript fra middelalderen, Codex Monacensis / Wikipedia)

Gerhards mor, Margarete Stalbuc, var datter af rådsherre i Lübeck, Bertram Stalbuc (d. 1236), som var søn af Johann Stalbuc.

Gerhards mor var Ida Wullenpunt, der var datter af Nikolas Wullenpunt (d. 1263), som der ikke findes flere informationer om.

Nikolas var søn af Heinrich Wullenpunt, som var rådsherre fra 1222 og borgmester i Lübeck fra omkring 1229 indtil 1245, hvor han forlod rådet.

Ejendomskøb

Siegfred van Bockholt var søn af Hinrik van Bocholte (Ca. 1180 ­ 1250) og Alheyd Heidenrich (d. 1242)

Hinrik var købmand i Lübeck og rådsherre fra 1227 til sin død. Desuden var han borgmester i 1250.

Samme år som som han blev medlem af byens råd, købte han en gård og yderligere to huse i Der Fischergrube. Som det står i kilderne på latin:

”Hinricus de Bockolt emit domu, et curiam, et duas domo, in fine ejusdem curie, jukta fossam pistorum sitas, a dn. Friderico Dumben, qve coram confulibus assignate funt ei.“

Ud over Siegfrid havde Hinrik og Alheyd sønnen Marquard von Bockholt.

Fra Kleve til Lübeck

Lybek-Marked 1580
Markedet i Lübeck på illustration fra 1580. (Wikipedia Commons)

Hinrik var søn af Richard van Bockholt (1160 ­-1240), der stammede fra Kleve og senere var købmand og fra 1202 i Lübeck, og hans kone Ida.

I 1227 lod Ida notere i Bürgerbuch, at hun gjorde sin søn, Hinrik til sin arving, med accept fra sine to øvrige børn, Gertrud og Otto.

”Lib. Civ. ad. an. 1227 Hinricus filius Richardi de Bocholte, Dn. Ida, mater Hinrici de Bocholte, pueros filÿ sui legitimos keredes instituit, consenticate Gertrude et Ottone, pueris ejus. Daselbst wurde aug 1250 augesüfust?: Vi: Dua: dn: Richardi de Bocholte, et pueri ejus”

Og i 1259 nævnes hun som „die Witwe des Herrn Richard von Bockholt und ihre Kinder“ sammen med børnene.

Yderligere tre generationer tilbage

Måltid i middelalderen
Måltid i middelalderen. (Wikipedia)

Siegfried van Bockholts mor, Alheyd Heidenrich, kom også af en linje af lybske købmænd og rådsherrer, nemlig Nikolaus Heidenrich (død ca. 1200), Sechard Heidenrich (død 1190) og Nicol Heidenrich (død efter 1158), der nævnes som en af medgrundlæggerne af Lübeck.

Ingen af Alheyds kvindelige aner kendes. 

Livet i byen i senmiddelalderen

Kilder

Skriv en kommentar