Både Dominicus Lorentzen og Agathe Hümbkens stammede fra købmandsfamilier i Sønderborg. Han var hofpræst for tre forskellige hertuger af Nordborg fra 1618 til sin død i 1639..

Rostock på prospekt fra 1597 (Panorama Rostocks von Norden (Gehlsdorfer Ufer), Braun und Hogenberg)

Magdalene Dominicusdatter Lorentzen (1623-1661), var datter af hofpræst i Sønderborg og Nordborg, Dominicus Lorentzen (1585-1639), og Agathe Hümbkes (1602-1664).

Dominicus’ far var købmand, rådmand og kirkeværge i Sønderborg, Hans Lorentzen. Om hans mor vides kun, at hun hed Magdalena.

Han var student fra Rostock Universitet i 1605.

Hertug Hans og hans første kone Elisabeth af Braunschweig-Grubenhagen (1550-1585), som han fik 14 børn med. (Ukendt maler, Gottorp Slot).

Han blev først ansat som præst for hertug Hans den Yngre af Slesvig-Holsten-Pløn (1545-1622).

Ved arvedelingen i 1564 mellem hertugen og storebroren, kong Frederik 3 af Danmark, fik Hans Sønderborg og Nordborg Amter i Hertugdømmet Slesvig og Plön Amt og Ahrensbök Kloster i Hertugdømmet Holsten.

Stænderne nægtede imidlertid at hylde og anerkende hertug Hans som regerende hertug på linje med sin bror Frederik 2. og onkler Hans den Ældre og Adolf, Det var med til at komplicere en i forvejen meget kompliceret situation, hvor flere fyrster var fælles om at administrere det samme område.

Mens Hertug Hans residerede i Reinfeld, var Dominicus hofpræst her på kort fra 1670.

Dominicus var først hofpræst ved Slottet i Reinfeld 1613-1618, hvor Hertugen residerede. Herefter var han hofpræst på slottene i Sønderborg og Nordborg fra 1618 til 1622, indtil Hans’ død.

Hans den Yngre fik ialt 23 børn med sine to koner, og hans besiddelser blev delt yderligere op mellem hans seks overlevende sønner.

Agnes Hedwig af Anhalt (1573-1616). (Ukendt maler)

Derfor blev Dominicus først præst for Hans Adolf, som overtog Nordborg, og efter hans død i 1624 fortsatte han som hofpræst for den nye hertug, Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg (1581-1624-1658).

Seks børn

Dominicus Lorentzen og Agathe Hümbken blev gift den 22. november 1618 i Sønderborg.

Dominicus havde flere arbejdsgivere. Den tredje i rækken var Frederik af Nordborg og hans to koner. Den første, Juliane, ses her som barn sammen med sine søskende på maleri som barn. Hun var det 5. af de 14 børn som hertug Franz II. af Sachsen-Lauenburg
fik med sin anden kone, Maria af Braunschweig-Wolfenbüttel. Han havde fire med sin første hustru. (Ukendt maler)

Hvis han har noteret de kirkelige handlinger, er de ikke bevaret, men det må formodes, at hans og Agathes børn blev døbt i slotskirken, og at hertugparret tog lige så aktiv del i hofpræstens liv, som de gjorde hos sognepræsten i Tontofte (senere Nordborg) – deres senere svigersøn, Anders Brandt. Hertug Hans Adolf var ugift og hertug Frederik var først gift med Juliane af Sachsen-Lauenburg (1589-1630) og anden gang i 1632 med Eleonora af Anhalt-Zerbst (1608-1681)

Agathe og Dominicus’ ældste barn var Hans Lorentzen (1619-1641), som altså kun blev 22 år gammel.

Herefter fulgte Philip Dominicussen Lorentzen (1621-16­64). Han blev den 8. juli 1651 gift i Nordborg med Anne Marie Pedersdatter Pilegaard, (ca. 1631­), som var datter af Peder Pilegaard. Han var både kendt som Philip Lorentzen og Dominicussen og gik i skole i Odense inden han studerede teologi i København. Han var kapellan i Nordborg 1645 og herefter sognepræst i Tranderup på Ærø fra 1650 til sin død 14 år senere. Philip og Anne Marie fik tre børn. Sønnen Christian Philipsen, var byfoged i Ærøskøbing og birkedommer i Tanderup. Desuden var han boelsmand i Omum. Datteren Agathe Philipsdatter (d. 1723 ) var gift med Johan Bondesen, som var fog ed og forpagter på Wuderup og senere købmand i Ærøskøbing. Den yngste, Hans Hendrich Philipsen (d. 1707), var amtsskriver på Søbygård 1679 og byfoged i Ærøskøbing fra 1689 til sin død i oktober 1707. Efter hans død var Anne Marie gift med Simon Christensen, som overtog præsteembedet, og de fik 2 børn.

Hertugparret på Nordborg Slot, Frederik af Slesvig-Holsten og hans anden kone, Eleonore af Anhalt-Zerbst, som han blev gift med i 1632. (Ukendt maler).

Nummer tre i rækken, Magdalene Lorentzen, blev gift med Anders Christensen Brandt, der var sognepræst i Nordborg.

Sønnen Frederik blev født i 1625 og døde i en alder af 16 i Malmø.

Den næste i rækken var Dominicus Dominicussen Lorentzen (1628­-1681), som var født i Nordborg og døde på Ærø. Han blev døbt af præsten i Nordborg, Anders Brandt og hans kone, Magdalene Hironimusdatter var fadder. Anders blev værge for ham, efter Dominicus’ død i 1639.

Den yngste, Eleonore Lorentzen (1634-­1699) blev i 1660 viet af Anders Brandt med Peder Pedersen Støet (Peder Stød), der var herredsfoged. De fik fire børn.

Sygdom og død

Svigersønnen Anders Brandt noterede i kirkebogen i Nordborg, at Dominicus Lorentzen blev syg den 9. juli 1637 og blev han absolveret på sin sygeseng den 9. december 1638 og døde lige efter årsskiftet.

Sengested og kig til stue i velhavende gård på Frilandsmuseet, som kan have mindet om indretningen i Dominicus Lorentzens hjem.

Tirsdagen d. 15de. Januar døde F.N. Hofprediger Hr. Dominicus Laurentii æt. 55 oc blef begraffuet i Sünderborg i sin fædrene graf den 22 quidem. Gud gifue hannem oc alle tro Christen en glædelig opstandelβe paa den yderste Dag for Jesu Christi skyld Amen. – Foruden det øvrige Offer sendte han den gudfrygtige Agathe Hr. Dominici mig paa Alteret en Rosendlr. 12 mk. – Dom. Septuag.

Den 18. august 1641 var der deling efter ham i Sønderborg. (rends II 16, J 323, 1651, C lit. I 355, Rost. Matr. D.S. 1 rk V 304, 342, W II 450)

Agatha døde 1664

Kirken i Sønderborg på Als 1861 inden den blev bygget om. (I. G. Burman Becker, Det Kongelige Biblioteks Billedsamling)

Det  fremgår ikke hvor Agatha opholdt sig de næste 25 år, men hun har muligvis boet hos sin datter og svigersøn på Tontofte Præstegård. Hun døde i Nordborg i 1664. Svigersønnen Anders Brandt noterede:

Dom. 12 p.Trin. Torsdagen d. 1ste. Sept. blef begrafuet den erlige hustru Agathe, H. Dominici, oc ligger udi Kircken, oc Predschette H. Niels Cappellan Rom. 8 ”Alle Ting tjene dem til Gode, som elsker Gud.” – oc var alle Præster i Landet oc nogle Borger oc …….. (?) af Sønderborg tilstede. Æt 62. Offeret 12 mk. l. – Gud gifue hende en glædelig opstandelβe. Amen.

KILDER

http://www.forumaero.aerogenealogy.dk/forum/carloeriksen.htm#i586
http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi­bin/igm.cgi?op=GET&db=jsg9076&id=I37850
http://aerogenealogy.dk/aeroslaegt/dominicus.pdf
http://www.slaegt.berrig.com/per01481.htm#0
http://www.alsnissen.dk
http://www.forumaero.aerogenealogy.dk/forum/carloeriksen.htm#i143/
https://wiberg-net.dk/823-24-Nordborg.htm

Skriv en kommentar