“I verden er ingen sorg så stor, der findes med sådan smerte, som når den dør og lægges i jord, for var dit halve hjerte”. Det skrev Anders Brandt, da hans anden kone døde. Han var præst i Nordborg og skrev detaljeret om sit familieliv, møder med den hertugelige familie og selskabelighed med andre præster i området.

Nakskov_Torv
Nakskov Torv midt i 1827. Latinskolen lå i nærheden af kirken.
(Tegning af I.. Johansen)

Dominicus Andersen Brandt var søn af Anders Christensen Brandt og Magdalene Dominicusdatter Lorentzen (1623-1661).

Anders Brandt – der også ses som Andreas Brandt eller Brandis – blev teologisk kandidat fra Københavns Universitet i 1618. To år efter blev han ansat som rektor for Nakskov Latinskole.

I 1621 fik han embede som sognepræst i Nordborg og året efter blev gift med forgængerens enke, Magdalene Hieronimusdatter, som havde tre sønner med sin første mand, Johannes Davidsen Monrad.

Præstegården har nummer 6, kirken nummer 5 og ligger ved byen Kjøbing og ved siden af Nordborg Slot på Resens Atlas fra 1677.

Dengang hed kirken Tontoft kirke efter den lille landsby, der lå omkring den nuværende Tontoft gade, hvor kirke og præstegård ligger.

Flækken Kjøbing (senere Nordborg) voksede op omkring det nærliggende Nordborg slot, der oprindelig hed Alsborg slot, slottet skiftede navn til Nordborg slot, da Sønderborg slot blev opført. Nordborg slot havde på et tidspunkt et lille slotskapel, som nu er nedlagt, altertavlen fra dette slotskapel er nu ophængt i Nordborg kirkes nordkapel

 KIRKEBOG OG DAGBOG FRA 1621 TIL 1670

Den første side i Anders Christensen Brandts uofficielle kirkebog for Tuntofte/Nordborg, som han førte i årene fra 1621 til sin død i 1670.

Samtidig med at Anders Brandt blev ansat, begyndte han at føre en slags uofficiel kirkebog: ”Antegnelse over hvad Kirketjeneste der skeer i Tuntoft Sogn fra Mikkelsdag nærværende Aar jeg kom til Kaldet her, anlangende Trolovelse, Vielse, Børn at christne, Kirkegang, Aabenbare Skriftemaal, Liig at begrave osv.”

Optegnelserne giver et godt billede af en præsts sociale liv i 1600-tallet. Han var i tæt kontakt med præstefamilierne i nabosognene, hvor nogle var slægtninge eller slægtninge til hans første kones første mand.

Han noterede blandt andet, hvor han kom til barselsgilde, hvem han stod fadder for, hvornår han fik besøg af forældrene fra Jylland og selv rejste til Sjælland for at besøge sin bror Caspar.

Den nuværende Notmark præstegård er bygget i 1688. (Foto: Erik Christensen / CC BY-SA 3.0, creativecommons.org)

Adskillige gange om året var han til bryllupper, dåb, begravelser i Asserballe, Guderup, Hagenberg, Hørup, Ketting, Notmark, Oksbøl, Svenstrup, Sønderborg, Ulkebøl, Ullerup, Ærø, Åbenrå

Og ofte var han rejste han fra det ene sted til det andet i løbet af meget kort tid.

Første ægteskab

Magdalene Hieronimusdatters tre sønner med Johannes Monrad, som døde 25. juli 1621 var Hans (f. ca. 1617), Hironimus (f. 1619) og Adam (September 1621-Januar 1622). De to ældste sønner blev sat i skole i Sønderborg, og hvad der skete med dem herefter vides pt ikke.

Stuen fra Hjerl Hede kan have mindet om indretningen i præstegården.

Anders og Magdalene blev gift 16. juni 1622. De fik ingen fælles børn, og da hun døde i 1638 skrev han:

Den 10de. Junii imellem Løffuerdag oc tredje Søndags Trinitatis natt Klocken halfvei 12 død min hjerte allerkjeriste hustru Magdalena, efterat hun haffde ligget til Sengs udi 3 Ugger fraa den Løfferdag Trinitatis Klocken 12 om Middag hunn bleff Siug. Och tog hun en smuk Ende, Saa hun i det Sidste (som oc tilforn). Altid paakallede Gud oc sagde: ”Gud i Himmerig hjelp mig.” oc idelig robte: ”Jesus, Jesus, Jesus hjelp mig. Jesus opløβ mig.” Saa hun deraff, ligesom kom udi en sød søffn, oc døde førend mand bleff det var, Udi Hr. Dominici Hustruer oc Andre got folcker nærværelβe. – Gud erfrewe hindis Seele eviglig oc giff legemet en sancte roe i graffuen till den yderste Dag. Gud unde mig och hinde daa att findis oc sanckis i Himmerigis Riige for Sin Søns Jesu Christi vor Herris oc Broders skyld. Amen.

Anders og MAGDALENE Gift

Præstegården har været præget af en vis velstand, som her på Hjerl Hede.

Om ægteskabet i 1639 skrev han:

– Dom. 1 p.Trin. prædiket H. Zeno i lagenβbye oc intimerit til Ægteskab paa min oc min Kjære Festemøes vegne Magdalena H. Dominics Datter. Gud gifue oβ naade, lycke Velsignelβe oc evig Salighed. Amen.

Anders Brandt blev gift anden gang den 24. juni 1639 med Magdalene Dominicusdatter Lorentzen, der var datter af hofpræsten op Nordborg Slot, Dominicus Lorentzen. Brylluppet foregik på Nordborg Slot.

Han noterede:

Mandagen el. St. Hansdag Gjorde F.F.N.N. af stor naade oc liberalitet Min oc min kjære Bruds Bryllup paa Slottet udi fornemme oc fürstlige personers præsents, som var paa Kindtauf oc offret stor gafue. Gud belønne dem alle oc unde oβ begge til sammen langt lefnet, lycke oc

Hertuginden af Nordborg, Eleonora af Anhalt-Zerbst som enke senere i livet. (Ukendt samtidig maler)

Hertuginde Eleonora af Nordborg var tilstede ved fødslen af parrets første søn, Frederik Brandt (1641­-1688). Han gik i latinskole i Svendborg og kom herefter i lære som barber i Nordborg, hvilket også indebar at han arbejdede som kirurg. Anders fortog vielsen mellem ham og Eleonore Nicolaisdatter ­ eller Nicolais – i Frederiks eget hus i Sønderborg.  Han blev gift med Eleonore Nicolaisen og de fik de tre sønner, Andreeas (f. 1669), Johan Frederik (1672-1743) og Casper Brandt (f. 1675)

Den næste søn, Christian Andersen Brandt (1644­1692), blev holdt over dåben af Eleonore af Nordborg. Han gik i latinskole i Korsør og boede hos sin farbror Caspar. Herefter blev han ansat som hjælpepræst i Nordborg 1666, sognepræst 1670 og provst 1682. I 1666 viede Anders ham og Regine Ottosdatter Wordingborg på Ærø, hvor hendes far var provst. Hertug Hans Bugislav og en stor del af Ærøskøbings borgere deltog i brylluppet. Efter hendes død, var han gift med Cathrine Jensen. Han fik flere børn.

Den næste i rækken var Dominicus Brandt (1646­1703), som var præst i Rise på Ærø. Han var gift med Sophie Elisabeth Glamann.

Eleonore Elisabet blev opkaldt efter sin gudmor, Elisabeth Juliane af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg (1634–1704), der senere blev hertuginde af Braunschweig-Lüneburg, hvor hun var gift med Anton Ulrich. (Maleri fra slottet i Lüneburg)

Hertuginde Eleonore var igen til barselsstue hos Anders Brandt, da Eleonore Elisabeth Brandt (1651­1687) blev døbt. Hun blev døbt af Anders’ første kones bror, David Monrad, der var præst i Ketting og holdt over dåben af ”fyrstelig nåde frøken Elisabeth Juliane”. Den 23. april 1663 førte faren hende ”udi Sønderborg at være i Magrethe Pechmanns hus.” Eleonore Elisabeth blev gift med Rotger Kruse ved et meget stor bryllup, hvor hertug Hans Bugislavs personlige repræsentant fulgte hende ind i kirken. Rotger var kræmmer og rådmand i Sønderborg, han nævnes 1698 og 1699, var den 8 juli 1697 til stede ved skiftet efter svogeren pastor Johannes Krag i Hørup. Hun fik to børn, der døde som små.

Den yngste af børnene, Magdalene Brandt (1654­1723), blev gift med sognepræsten i Asserballe, Steen Poulsen Rhode (1621-1679), under overværelse af fyrsteparret mens Dominicus hold brudeprædiken. Han havde en datter med sin første kone og de fik fire fælles børn. Efter Stens død blev hun gift med hans efterfølger Christian Müller 1638–1710 og havde døtrene Margrethe (1689-1772), der var gift med Johannes Thomsen Flensborg, og Christine (1693-1755), der var gift med Søren Anchersen, præst i Sønder Bork, og mor til to døtre.

Fyrstelige begivenheder

Anders Brandt deltog i Hans den Yngres begravelse i 1622. Christian 4. var til stede i Sønderborg. (Maleri: Pieter Isaacsz fra 1611-1616)

Som præst i Nordborg var Anders Brandt tæt på de fyrstelige personer både i Nordborg og resten af Slesvig-Holsten. Og ud over de familiære begivenheder hos ham selv, som hertugfamilien deltog i, noterede han en række større lejligheder, hvor han var sammen hertugdømmernes regerende familier.

Den første begivenhed, han nævner er Hans den Yngres begravelse i 1622. Han var søn af Christian 3. af Danmark og  Dorothea af Sachsen-Lauenburg, som havde fået Slesvig-Holsten som sin livedding. Ved arvedelingen i 1564 overdrog hans bror, Frederik 2. han Als, Sundeved, Ærø og Pløn. Efter hans død, blev hans besiddelser delt mellem hans seks overlevende sønner, som fik hver deres hertugdømme.

Hertug Frederik af Nordborg. (Ukendt maler).

Fem år senere var Anders Brandt til stede da Hertug Frederik af Nordborg fik døbt sønnen Hans Bugeslav. Blandt de øvrige gæster var August af Sachsen, Otto af Braunschweig-Lüneburg-Harburg og andre kongelige og fyrstelige personer.

I 1630 døde hertuginde Juliane i barselsseng og blev begravet fra Egen kirke sammen med den dødfødte datter.

To år senere blev hertug Frederik gift igen, denne gang med Eleonora von Anhalt-Zerbst, som han fik fem børn med.

1636 nævnte han, at hertugparret fra Nordborg og deres familie var gæster i præstegården, og han noterer også, når parret overværede gudstjenesten i Nordborg Kirke.

I de mellemliggende år var hertugfamilien nævnt i forbindelse med hans børns fødsler. I 1651 nævnte han igen en fyrstelig begivenhed – nemlig da hertug Hans Christian blev begravet i Sønderborg.

I 1654 var hertuginde på besøg med Eleonora ”met begge Frøckener Elisabeth et Loisa et den lille Herre Rudolph Frederich i mit huβ til gjest om aften Kl. 4”.

I 1659 blev den nye hertug af Norborg, Hans Bugislav, hyldet ” af det Nordburgiske provintz, oc svor ham huldskab oc troskab sin underdan alle sammen. Gud unde hans Fürstl. Naade it lyckelig oc fredsom regimente”. Nogle dage senere blev enkehertuginde Eleonora hyldet som overhoved i hendes enkesæde Østerholm. Anders Brandt nævnte, at der var nogle præster tilstede ved begge hyldnigner.

Anton Ulrich von Braunschweig på galleportræt. Et billede af Elisabeth-Juliane kan ses i afsnittet om Anders Brandts børn. (Maleri af Bernhard Christoph Francke (Død 1729)).

1663 var Hertug Anton Ulrich af Wolfenbüttel og Elisabeth Juliane af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg til gudstjeneste i Nordborg Kirke. Hun havde i 1651 været gudmor for hans datter, Eleonore Elisabeth.

1665 brændte Nordborg Slot ned til grunden, men som Anders Brandt noterer, “stod vinden, Gud ske evig lov og tak,” væk fra Kjøbing, som ellers ville være brændt af. Herefter kom den ugifte hertug Hans Bugislav ofte i kirken.

Magdalenes død

Da Magdalene døde i 1661 skrev Anders malende om sorgen ved at skulle være den, der lægger sit “halve hjerte” i graven. Hertug Hans Bugislav deltog i begravelsen.

Die S. Jacobs var den 25de. Julii bortkaldede af denne Verden Gud Allemechtige Minkjere hustru Magdalena, Gud gifue hende en glædelig opstandelβe paa den ydderste Dag for J. Christi skyld. Tu patriam repetis triste nos orbo valinguis, Te tenet alma quses, nos lacrimosa dies.

Brandt_andenkonesdød
Magdalene Dominicusdatter Lorentzen død.

 – Torsdagen d. 1ste. August daa skeede min S. hustruis begrafvelβe, oc hafde den S. hustru den ære att F.N. Hertug Hans Burgislaf bode var tilstede udi Kircken til liigpredicken, oc siden ocsaa Gjest udi huset, Saa velsom alle Sogneprester, Capellaner oc Deg-nene udi Landet, oc hendis neste Forvante i Sønderborg. – Text Psalm: 73, som hun self erwehlet: Naar jeg har kon Dig Herre, saa skotte jeg hverken om himel eller jord. – Voris Egteskab var 22 Aar oc fem Børn 3 Sønner oc 2 Døtre, hendis Alder 38 Aar ringer 4 Ugger. Ofer hendis Liig blef offret 10 rixdr. 5 til Prousten. 3 till Hr. Niels. 2 till Jens Degn. – I Verden er ingen sorg saa stor, der findis med saadan Smerte, Som naar den døer oc leggis i jord, for var dit halve hjerte.

EFTERSKRIFT AF SØNNEN

Anders Brandt fortsatte sine ufortrødent sine aktiviteter indtil april 1770, hvor han sidste gang skrev et notat.

Den 1770 Dom. 19 p.Trin. Tiβdag står følgende:

“D. 1 Octobr. døde min hjerte kjere Fader H. Anders Brandt udi Atzerballig Præstegaard om morgenen Klocken hen ved 7 slett; Efterat hand hafde lefuet 78 Aar ringere .. Uger, oc Veret Sogne Præst hertil Tontoft 49 Aar oc 8 Uger. Oc imidlertid døbt Børn hen ved 1303, viet til Egteskab hen ved 337, oc begrafuet hen ved 1090. Som denne Bog udviser. ­ Blef begrafuet d. 20 Octobr. som var Torsdag efter Dom. 20 p.Trin. ­ Gud gifue hannem en glældelig opstan­delβe oc os Andre en Salig Stund, naar vi skulle følge, oc lade os igjen samles i Guds Rige for Jesu Xts skyld. Amen.”

Christian Brandts indførelse i kirkebogen om sin fars død.

KILDER

SE MERE:

Skriv en kommentar