Den utro degn i Landet

Efter at have været sin kone utro, måtte Lautits Pedersen Schytte Degn stå skifte i Kirken og søge kongens tilladelse til at fortsætte som degn i Landet Sogn. Hans sønner og deres koner førte tilnavnet Degn videre på Tåsinge.

 I 1704 døde Karen Pedersdatter i barselsseng 33 år gammel. Ifølge Landet kirkebog var hun født i Søndersø Præstegård. Det må have været omkring 1671. På daværende tidspunkt var Peder Nielsen Esterbølle præst i sognet. Han var gift med Anna Rasmusdatter af Lumby. Om det var hendes forældre, vides ikke, for kirkebogen begynder først 1688.

Karen_pedersdatter

Året før havde Birte Jensdatter af Perskovs Mølle, udlagt Karens mand, Laurits Pedersen Schytte Degn, som barnefader.

Det var en alvorlig sag fordi han var nemlig degn i Landet Sogn.  Der må have været en proces, som førte til, at han i 1706 stod skrifte i kirken for ukyskhed. Præsten noterede i den forbindelse, at Lauritz Degn “erlangede kongelig orejsningsbrev dateret 14. april at han måtte blive ved sit embede”.

I Kapitel 2, paragraf 5 i Christian V´s Danske Lov af 1683 stod:

”Ingen Student, som sig med Lejermaal forseer, maa efter første Forseelse før end to Aar ere forløbne, bevilgis

Danske Lov
Danske Lov

enten Skole, Dægne eller Præste-Kald, at betiene; Siden skal hand pligtig være at føre med sig til Biskoppen rigtig Vidnisbyrd om sit Livs og Levnets Forhold og Forbedring, og derhos Kongens Bevilning, at hannem er till at Kald at maa betiene, saa fremt hand ellers til noget skal stædis og forfremmis, hvilket dog ikke bør at skee i det Sogn, som Forseelsen er begangen; Men hvis saadan Forseelse anden gang begaais, da bør hand aldrig nogen Prædikestoel at betiene.”

Ifølge bogen ”Degne og skoleholdere samt kateketer, klokkere og organister i Fyns Stift indtil 1814” af K. Bang Mikkelsen var han søn af Peder Skøtte, men der vides ikke mere om farens baggrund, eller hvor familien kom fra. Men Ana Kiestina Schytte var gudmor både for hans børn og børnebørn og Henrich, Axel og Per Schytte var faddere.

Gift anden gang i Svendborg

Vor Frue Kirke
Vor Frue Kirke

Efter at havde fået kongelig tilgivelse, blev han gift i Svendborg med Marie Fich (1677-1746).

Hendes far var visitør (tolder) og købmand Hendrich Johan Pedersen Fich, (1654 -1713) i Svendborg, hvor han havde løst borgerskab i 1683. Hendes mor var Margrethe Ditlevsdatter, hvis baggrund er ukendt.

Degnens opgaver

Lauritz Schytte var degn i Landet sogn 1701-28.

Efter reformationen var degnens vigtigste opgaver at ringe med kirkeklokken, bede ind- og udgangsbønnen, lede sangen og assistere præsten under gudstjenesten samt holde kirken ren og kirkegården ryddelig.

Degnen skulle desuden befordre præstens embedsskrivelser, og i henhold til kirkeordinansen skulle de undervise sognets ungdom i børnelærdommen.

Lige fra middelalderen har der været latinskoler og skriveskoler for de bedre stillede folks børn i købstæderne og privatundervisning af overklassens børn på herregårdene, men Indtil 1700-tallet stod det meget dårligt til med undervisning af børn på landet, hvor den meget sparsomme undervisning af almuens børn blev udført af sædedegne eller løbedegne. Sædedegnene var fastboende degne, som gjorde tjeneste i landsbykirkerne. Løbedegne var ofte en lidt ældre elev fra latinskolen i den nærmeste by.

Der findes en oversigt fra 1690 om ”Anlangende degnens indkomst til Bregninge og Landet sogne”.

Heraf fremgår, at der ikke hørte jord til degneboligen i Bregninge. I Landet havde degnen to stykker vest (for) Landet kirke “som af alders tid har ligget til den som ringer klokken morgen og aften, hvor udi kan sås fireskæpper havre.”


 

Oversigt over degnens indtægter

Degenens rente årligen er:

  • 2 skæpper byg af hver gård
  • Af hvert hus 2 skæpper havre
  • Til påske af hver gård 10 æg
  • Et lidet offer til de 3 højtider
  • Af kvægtidende den 6. part

Begge sogne betjenes nu ved en substitut, som bor udi et gadehus i Lundby, og nyder intet mere af kornet end 3. tønder byg af hvert sogn, resten af kornet oppebæres af Svendborg Skole (Latinskolen).

Lundby 1690 den 14. april


Forfædre i flere linjer

Schytte-slægten (Klik for at forstørre)
Schytte-slægten.

 

Laurits Schytte og Marie Fich havde omkring 9 børn. 2 eller 3 døde som spæde og 4 blev gift.

Den ældste søn, Peder eller Per Lauritsen Schytte Degn (1709-52), var Karen Clausdatters anden mand. De fik også 8 børn. Via sin tredje mand, Jacob Rasmussen (1723-60), er hun min ane. Han overtog tilnavnet Degn, og det samme gjorde hendes fjerde mand, Rasmus Nielsen Frandsen (1730-85), der nedstammer fra min ane Hans Frantzøn.

Næste barn var gårdmand i Strammelse, Henrich Lauritsen Schytte (1712-1764), der var gift med Karen Hansdatter (1708-1759), hvis baggrund ikke kendes. Bandt deres 7 eller 8 børn var Anne Marie Henrichsdatter (1743-1824), som var gift med Simon Hansen Lund fra Knudsbølle. De er min fire gange tipoldeforældre.

Efter Karens død blev Henrik Schytte gift med Kirsten Pedersdatter (1740-1799), hvis anden mand var Niels Jensen (1736-1777). De var forældre til Ane Nielsdatter (1773 – 1848), som blev gift med Ane Marie Henrichsdatter og Simon Lunds søn, Hans Simonsen Lund (1766-1854).

Kirsten Pedersdatter var datter af Peder Jacobsen Lollik (1704-1773). Hendes mor, Anna Nielsdatter (1706-1770), var eneste barn af Niels Andersen Møller (f. 1666) og Kirsten Mortensdatter (1666 – 1745) i Strammelse.

”… døde hastelig udi Svendborg…”

Købstaden Svendborg
Købstaden Svendborg

Niels Møller og Kirsten Mortensdatter var blevet gift i 1704, og han overtog fæstet på den gård, som hendes første mand, Mads Øboe, havde haft fæstet på til sin død i en alder af 43 år.

Om hans død står i kirkebogen “Matz Andersen Øeboe døde hastelig udi Svendborg hos Christian Ernst af et stykke kød der blev siddende i halsen, der han fik mad den 21. januar”. Mads var sandsynligvis søn af den Anders Øbo, der levede (1626-1713).

Den yngste af Kirstens 3 sønner med den første mand, Mads Madsen, blev født efter hans død og blev omkring 1 år gammel.

Hun var datter af Morten Matzen Vefver (1622 -1708) og Gertrud Nielsdatter (1637-1695), som var enke efter en mand ved navn Hans.

Strammelse på Tåsinge
Strammelse på Tåsinge

Morten Vefver var i 1649 blevet udlagt som barnefar til datteren Anna af Kirsten Tiggerpige (Bertelsdatter) og fik fra 1661 og frem 6 børn med Gertrud.

Datteren Johanne Mortensdatter (1668-1742) var gift med Morten Rasmussen Haar efter at hans første kone, Maren Christensdatter, var død i barselsseng i 1693. Morten og Maren er mine 7-gange tipoldeforældre.

Niels Andersen Møller var søn af Anders Olesen Møller (1605-1674) og Anne Nielsdatter (f. 1630-1694) i Strammelse.

Hun døde muligvis i Troense i 1694 og har i givet fald sandsynligvis boet på aftægt hos et af de 6 overlevende børn.

Mormors morfars morfars morfars far

Laurits Pedersen Schytte eller Lauritz Degn er min 6x tipoldefar: www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=64374.&srch=Schytte%20Degn……..

Kilder

Stamtavler over Danske Slægter Fich
K. Bang Mikkelsen: Degne og skoleholdere samt kateketer, klokkere og organister i Fyns Stift indtil 1814. (Historiske studier fra Fyn 2, dupl. 1977).
A. Lolks Arbejder med Tåsinges Historie
Kirkebøger
www.lutherdansk.dk/Web-danskelov/Kongensf.htm
www.thorshoj.dk/SKOLEMESTEREN.HTM

Advertisements

3 thoughts on “Den utro degn i Landet”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s