Efter at have været sin kone utro, måtte Lautits Pedersen Schytte Degn (1669 ­-1728) stå skrifte i kirken og søge kongens tilladelse til at fortsætte som degn i Landet og Bregninge Sogne. Hans sønner og deres koner førte tilnavnet Degn videre på Tåsinge.

Karen_pedersdatter
Karen Pedersdatter blev begravet

 I 1704 døde Karen Pedersdatter i barselsseng, 33 år gammel. Ifølge Landet kirkebog var hun født i Søndersø Præstegård, og andre kilder angiver, at hun var datter af Peder Nielsen Esterbølle (ca. 1626-88), der var præst i sognet. Han var gift med Karen Nielsdatter (d. 1676), som var datter af pastor Niels Jacobsen Hindsholm i Viby ved Kerteminde.

Året før havde Birte Jensdatter af Perskovs Mølle, udlagt Karens mand, Laurits Pedersen Schytte Degn, som barnefader til sin søn.

Drengen blev døbt Peder, men han døde allerede som spæd.

Kongeligt oprejsningsbrev

Danske_Lov
Danske Lov

Det var en alvorlig sag. Laurids Schytte var nemlig degn i Landet og Bregninge Sogne.

Der må have været en proces, som førte til, at han i 1706 stod skrifte i kirken for ukyskhed. Pastor Peder Jensen Locoppidan noterede i den forbindelse, at Lauritz Degn:

“erlangede kongelig oprejsningsbrev dateret 14. april at han maatte blive ved sit embede”.

I Kapitel 2, paragraf 5 i Christian V’s Danske Lov af 1683 stod nemlig:

”Ingen Student, som sig med Lejermaal forseer, maa efter første Forseelse før end to Aar ere forløbne, bevilgis enten Skole, Dægne eller Præste-Kald, at betiene; Siden skal hand pligtig være at føre med sig til Biskoppen rigtig Vidnisbyrd om sit Livs og Levnets Forhold og Forbedring, og derhos Kongens Bevilning, at hannem er till at Kald at maa betiene, saa fremt hand ellers til noget skal stædis og forfremmis, hvilket dog ikke bør at skee i det Sogn, som Forseelsen er begangen; Men hvis saadan Forseelse anden gang begaais, da bør hand aldrig nogen Prædikestoel at betiene.”

Laurits Schyttes baggrund

universitetsgården_ca_1749_fuld-bredde_13162
Københavns Universitet i 1700-tallet. (Tegning af Johannes Rach og Hans Heinrich Eegberg fra 1749)

Ifølge bogen ”Degne og skoleholdere samt kateketer, klokkere og organister i Fyns Stift indtil 1814” af K. Bang Mikkelsen, var han søn af Peder Skøtte. Det er ikke korrekt. Han var søn af Peder Jensen Riber, der var præst i Ølgod (d. 1683) og Anne Jensdatter Schytte (Ca. 1640-1681), som var datter af provst Jens Knudsen Schytte i Lønborg-Egvad Sogn.

I oversigten over studerende på Københavns Universitet fremgår, at han i 1691 var indksrevet som privatstuderende. I oversigten er hans navn latiniseret til Laurientius Petri Schytte.

Desuden var en Ana Kiestina Schytte gudmor både for hans børn og børnebørn og Henrich, Axel og Per Schytte var faddere i slægten.

Gift anden gang i Svendborg

Vor Frue Kirke i 1850. Den blev restaureret i 1883, og hvidkalkningen blev fjernet, så kirken i dag fremstår med sine oprindelige mursten. (Tegning af guldsmed Olaus Arthedius 1851).

Efter at havde fået kongelig tilgivelse blev han gift anden gang i Svendborg med Marie Fich (1677-1746).

Hendes far var visitør (tolder) og købmand Hendrich Johan Pedersen Fich, (1654 -1713) i Svendborg, hvor han havde løst borgerskab i 1683.

Hendes mor var Margrethe Ditlevsdatter, hvis baggrund er ukendt.

Degnens opgaver

Lundby Skole blev genopført efter en brand i 1779. Bygningen findes den dag i dag på adressen Lundbyvej 109.

Lauritz Schytte var degn i Landet og Bregninge sogne fra 1701 til 1728. Degneboligen lå i Lundby, som var den landsby, der lå nærmest Landet kirke. Den nuværende Landet Landsby er kun omkring 100 år gammel.

Chatol på Hjerl Hede.

Det var de færreste degne, der havde været indskrevet på universitetet, og muligvis ville han have havde fået et præsteembede et eller andet sted, hvis det ikke havde været for utroskaben.

I Landet-Bregninge blev Peder Jensen Lucoppidan (1651-1672-1717) blev efterfulgt af sin søn, Niels Pedersen Lucoppidan og i nabosognet, Bjerreby havde Poul Andersen Schytte været præst siden 1698 som efterfølger for Hans Hansen Fich.

Laurids og Poul var i øvrigt ikke i familie. Sidstnævnte stammede fra den store præsteslægt, der er omtalt i Præsteslægt med rødder i Viborg, om min farfars forfædre. Laurids aner er omtalt ovenfor.

Oversigt over indtægterne

Der findes en oversigt fra 1690 om ”Anlangende degnens indkomst til Bregninge og Landet sogne”.

Et skæppemål. En tønde svarer til 139,121 liter. og en skæppe er en ottendedel tønde (17,39 liter).

Heraf fremgår, at der ikke hørte jord til degneboligen i Bregninge. I Landet havde degnen to stykker vest (for) Landet kirke:

“som af alders tid har ligget til den som ringer klokken morgen og aften, hvor udi kan sås fireskæpper havre.”

Degenens rente årligen er:

  • 2 skæpper byg af hver gård
  • Af hvert hus 2 skæpper havre
  • Til påske af hver gård 10 æg
  • Et lidet offer til de 3 højtider
  • Af kvægtidende den 6. part

Begge sogne betjenes nu ved en substitut, som bor udi et gadehus i Lundby, og nyder intet mere af kornet end 3. tønder byg af hvert sogn, resten af kornet oppebæres af Svendborg Skole (Latinskolen).

Lundby 1690 den 14. april

Landet Kirke, hvor prædikestolen er dateret den 19. juli 1619, altertavlen stammer fra 1538, mens både kirken og døbefonten er romansk.

Aner nævnt i dette indlæg (Åbner som pdf)

Kilder

3 meninger om “Den utro degn i Landet”

  1. Pingback: Bønder i Vindeby og Troense | familienshistorier
  2. Pingback: Selvejere og stokkemænd | familienshistorier
  3. Pingback: Syv Søstre | familienshistorier

Skriv en kommentar