Søren Borring Bekker fik fem børn med sin anden kone, Mette Christine Brandt. De blev alle boende på Fyn. De to ældste døtre boede i Fåborg og Odense og den ældste søn overtog barndomshjemmet Holmelund i Gislev. 

købmand-nyere
Eksempel på en gammel købmandsbutik fra Frilandsmuseet.

Søren Bekker og Mette Christine Brandts ældste fælles datter, Lise Elisabeth Bekker (1797-1849), var gift med Carl Henrich Sander, der var købmand i Fåborg.

Parret fik to døtre og tre sønner. Sønnerne blev alle købmænd eller handlende. Carl døde i november 1848 og Lise Elisabeth i januar året efter.

Den ældste datter, Henriette Sander (f. 1826), var gift Hans Jørgen Glüsing fra Flensborg, som var skolelærer i Fåborg. De fik 1847 datteren Elisabeth Glüsing.

Dattersøn og sønnedatter gift med hinanden

Hoffgaard
Anne Elisabeth Caroline Christine Sander var gift med Andreas Hoffgaard. (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling)

Sønnen, Christian Carl Severin Sander (1827-80), var købmand og isenkræmmer i Fåborg. Han var gift med sin kusine Martine Maria Kirstine Severine Nielsine Bekker (1833-1919), der var datter af datter af Christopher Bekker og Anna Trolle. Martine Bekker døde på Frederiksberg.

Den ældste af Christian Carl og Martines tre døtre, Anne Elisabeth Caroline Christine Sander (1857-1920) var gift med Andreas Hoffgaard, som til at begynde med var proprietær på Grøftebjerg ved Vissenbjerg.

Herefter var han fotograf i Kolding fra 1890 indtil han fra 1908 til 1916 var ansat af byrådet som sekretær for ligningskommissionen. Da han blev pensioneret, flyttede han og Anna til København, hvor hun døde af en hjerneblødning i deres hjem på Islands Brygge i 1921. Han døde i Lillerød i 1925. De fik datteren Sofie Karoline Hoffgaard i 1880.

Velhavende “middelklassehjem” fra Frilandsmuseet

Den mellemste datter, Caroline Henriette Rasmine Sander (1860-1916) var gift med den københavnske grosserer Hermann Asmussen, som hun havde en datter med. I 1918 blev Hermann gift med den yngste datter, Marie Emilie Theodore Severine Sander (f. 1867), som ikke havde nogen børn.

Datterens tre børn

Ved folketællingen i 1850 boede tre af Lises børn sammen i Stenstrup: farver Simon Bernhard Sander (f. 1829), der endnu var ugift, Josephine Isbrandine Sander (1832-1917) og købmand Theodor Sander (1833-1910), der ikke havde nogen børn.

Simon Bernhard blev senere gift med Karen Knudsen (f. 1857) i Odense. Blandt deres syv børn, var et sæt tvillingedøtre, der blev født og døde i februar 1888 og en datter født i december 1888. Yderligere en søn og en datter overlevede barndommen.

Josephine Isbrandine ses i folketællingen for 1850 som husjomfru på sin morbror, Isbrandt Bekkers, kro i Stenstrup.

1880 er hun husbestyrerinde for de to brødre i Stenstrup.

Den fraskilte datterdatter

IMG20171207114640
Et fadebur i en større husholdning på landet på Frilandsmuseet.

Josephine Isbrandine var på det tidspunkt skilt fra sin mand, Christian Frederik Paulsen, der var fra Stenstrup og proprietær og møller, blandt andet i Skanderup ved Ribe. De have to sønner og en datter. I 1890 boede Josephine Isbrandine hos datteren, Elisa Vilhelmine Fransiscka Paulsen (1856-1908) i Strandhuse ved Svendborg.

Parret fik i alt 8 børn. Den ældste, Frederik Carl Christian Paulsen (1854-1927), var skibshovmester og gift med Dagmar Hulda Riedel.

Den yngste, Thorvald Simon Teodor Paulsen (1860-1945), boede i 1870 hos Simon Bernhardt i Stenstrup og blev senere boelsmand på Vejle Søndermark. Han var gift med Gjertud Kirstine Jørgensen og far til 2 børn.

Datteren i Fåborg

Bager-kartoffeklage
Bageren i Den Gamle By.

Den næste af Søren og Mette Christines døtre var Anne Margrethe Bekker (1799-1859), som fik 11 børn med hvedebrødsbagermester Johan Jacob Sander i Odense, der oprindeligt var fra Fåborg.

Christine Sander (1826-1899) var den ældste datter. Hun var modehandlerinde i Odense, inden hun blev gift med bogtrykker Carl Johan Joachim Tiedje. De to sønner, der blev voksne, blev også bogtrykkere, mens de øvrige tre døde som spæde.

Den næste i rækken, Birgitte Sander, fik syv børn med sin mand, Johan Frederik Lindeberg.

En af sønnerne, Johan Peder Frederch Lindberg, var gift med sin kusine Theodora Regine Charlotte Hvidberg. Hun var det eneste overlevende af Birgittes søster, Hedevig Lucie Sander (1829-1879) og Jens Peter Hvidbergs tre børn. Jens Peter var typograf, bogtrykker, tæller i Nationalbanken

Dattersøn døde på fattiggården

Odense_Fattiggaard
Odense Fattigård på postkort fra omkring 1900.

Broern, bagersvend Isbrand Bekker Sander (1830-1895), boede i folketællingen i 1890 på Odense Fattiggård.

Den næste af Anne Margrethe Bekker og Johan Jacob Sanders døtre, Gummine Sander, var gift med skomager Jacob Leonhard Jensen. De havde fem børn.

Sønnerne Johan Jacob og Christopher Waldemar Sander var tilsyneladende også ugifte.

Dattersøn var grosserer i København

Anne Margrethe Bekker og Johan Jacob Sanders søn, Wilhelm Sander (1836-1915), var grosserer i København og far til seks børn med Fanny Christensen – blandt andet den kendte arkitekt Valdemar Sander.

Tragedie hos datterdatter

Bagerskilt
Bagerskilt fra Den Gamle By.

Datteren Anna Margrethe Sander døde 38 år gammel den 16. maj 1875.

Hendes mand, bager Johan Henrich Koch Fahnøe, havde begået selvmord ved hængning i februar samme år. Anna Margrethe blev begravet 19. maj, og samme dag døde det yngste af fem børn, datteren Henriette, i en alder af 3 år.

Anna Margrethe og Johan Henrichs ældste søn, Iver Peder Fahnøe (f 1863), var arbejdsmand og fik de to af sine fem børn inden han blev gift med deres mor. Hans kone fik en datter med en anden mand, og de boede hver for sig i perioder, inden de flyttede permanent fra hinanden omkring 1918.

Den næste søn, Jens Brandt Fahnøe (1869-1939), var landsretssagfører og gift med Emma Augusta Wahl. Og de to yngste af Anne Margrethes døtre døde som spæde.

Søn overtog barndsomshjemmet i Gislev

Matrikelkort, hvor Christoffer Bekker er anført som ejer af Holmelund.
Matrikelkort, hvor Christoffer Bekker er anført som ejer af Holmelund.(Historiske kort på nettet)

Søren Bekker og Marie Christine Brandts søn, Christoffer Bekker (1800-1844), ses også i kilderne som Christopher Bekker eller Kristoffer Bekker. Han blev 1829 gift med sin mors anden mands enke.

Efter Søren Borring Bekkers død i 1911 var Mette Christine Brandt blevet gift med Niels Jensen, som efter hendes død i 1825 giftede sig med Anne Trolle .

Da hun og Christoffer blev gift blev hun derfor benævnt Enkemadammen Jensen (f. 1792).

Empirestue fra Den Gamle Gård i Fåborg, som kan have mindet om indretningen hos Christoffer Bekker på Holmelund.

Christoffer og Anna fik to døtre. Den ældste, Christine Ameline Bekker (1830-1901), var gift med Carl Wilhelm Emil Bülow, hvis mor, Margrethe Brandt, var en slægtning til hendes farmor, Mette Christine Brandt. Han var forpagter på Bjergbygaard i Stigs Bjergby, hvor deres fire børn blev født.

Den yngre, Martine Marie Kirstine Severine Nielsine Bekker (f. 1833), var gift med sin fætter, Carl Severin Sander (f. 1825), som nævnt oven for.

Mere om Søren Borring Bekkers fem yngste børn

Kilder

2 meninger om “Forvalterens tre næste

Skriv en kommentar