I begyndelsen af 1800-tallet flyttede fire brødre fra Humble på Langeland til Tåsinge, hvor de giftede sig ind i de lokale slægter

Langeland og Tåsinge på kort fra 1805 (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling)

Christen Madsen Pedersen (1803-1869) var en af 4 brødre, der flyttede fra Langeland til Tåsinge.

Han blev også kaldt Christen Smed, og blev gift med Marie Hansdatter Lund fra Knudsbølle.

Det meste af hans familie var husmænd eller gårdmænd i Humble Sogn, hvor kirkebogen ikke er ført særligt grundigt. Enkelte af hans forfædre stammede fra Tryggelev.

Fra begyndelsen af 1800-tallet voksede Langelands befolkning meget, og der var en meget stor udvandring – både til andre dele af landet og til Amerika. En af grundene var de store godser på øen, der ikke levnede plads for ret mange selvejerbønder.

Rasmus Pedersen

Hemming
Anne Marie Rasmussen (Hemming) blev i 1899 gift med Espen Pedersen (Espensen) (Foto: Emil Hansen, Taasinge Lokalhistoriske Arkiv).

Christens ældre bror, Rasmus Pedersen var født i 1802,  var boelsmand i Lundby i Landet

Sogn, og fik tilnavnet Hemming.

Rasmus Hemming var først gift med Karen Larsdatter Amse (1805-36), anden gang med Ellen Hansdatter Oman (1812-58) og tredje gang med Mette Marie Andersdatter Kildemand (f. 1824).

Han fik i alt 10 børn, som blev gift ind i gamle tøsingske familier. Se mere her.

Den 9. i rækken, Anne Marie Rasmussen Hemming (1852-1910) var gift med Espen Pedersen Espensen, som var bolsmand i Lundby. De fik ingen børn.

Peder Madsen Pedersen

IMG_1517
Hørsvinger, en. person, der paatager sig tilberedningen (rensningen) af hørren, som det kan ses på Tåsinge Museum.

Hans yngre bror, Peder Madsen Pedersen (f. 1811), var hørsvinger i Lundby og gift med Anne Jensdatter Hellesen (1815-1899).

De fik 6 børn i løbet af 18 år, det sidste da hun var 43. Børnene hed Pedersen til efternavn. Se mere her.

Mads Madsen Pedersen

Den yngste, Mads Madsen Pedersen (1814-77), var husmand i Gammel Nyby.

Han var først gift med Maren Nielsdatter Sommer og anden gang med Birthe Mogensdatter. De havde flere børn og efterkommere. Se mere her.

Aner og slægtninge nævnt i indlægget (åbner som pdf)

Kilder

2 meninger om “Tilflyttere til Tåsinge

Skriv en kommentar